El Alamein. Briternes sejr over Rommel i Afrikas ørken 1942

Jon Latimer, El Alamein. Briternes sejr over Rommel i Afrikas ørken 1942. København: Borgen, 2003. 520 sider; 399,- Kr.

Jon Latimer har gjort tjeneste i den engelske hær og skrev i 2002 bogen El Alamein. Denne udkom i dansk oversættelse ved forlaget Borgen sidst i 2003. Forfatteren har foretaget en særdeles omfattende research og har benyttet en omfattende samling personlige breve og dagbøger, der har muliggjort en beskrivelse af de almindelige soldaters liv ved fronten ved El Alamein. Han har også anvendt en række af klassikerne om anden verdenskrig i almindelighed og om ørkenkrigen i særdeleshed, hvilket bevirker, at han er i stand til behændigt at skifte mellem krigens niveauer. Han har formentlig skrevet en fremragende bog, men det er egenhændigt lykkedes de to oversættere Hans Christian Dahlerup Koch og Grete Teglbjærg med deres amatøragtige oversættelse at slå bogen helt ihjel. De er sikkert kompetente, men en bog, der omhandler en stor militær operation kan ikke oversættes uden at man har et basalt kendskab til militært engelsk. Militære fagfolk kan anvende gloser, der er svært tilgængelige for ikke-fagfolk og oversætterne bør derfor ofte omskrive fagudtryk til alment forståelige udtryk, men når oversættelsen, isoleret set, er uforståelig eller meningsforstyrrende er resultatet en eklatant katastrofe. En kompetent tekstforfatter kunne have reddet bogen, men en sådan, har tydeligvis ikke været involveret.

Bogen er indholdsmæssigt på 412 sider og indledes med en oversigt og en vistnok udmærket redegørelse for den operative ramme og for de begivenhederne, der førte til slaget ved El Alamein. På dansk er de første 116 sider de mindst ringe. Men allerede i det efterfølgende kapitel om Malta og denne Middelhavsøs vitale rolle for ørkenfelttoget, træder oversætterne i karakter og begynder deres meningsforstyrrende arbejde. Jeg giver et kort eksempel: ”.. flotillen bestod af, var imidlertid ikke beregnet til operativ anvendelse, men var ”legetøjsmus”, der blev brugt af overfladeskibene til træning i bekæmpelse af ubåde”. (p. 120) Udover at vi formentlig taler om en eskadre forekommer det sandsynligt, at ordet ”decoy” her er oversat til ”legetøjsmus”, hvilket kan virke en smule meningsforstyrrende. Jeg skal undlade at gå i detaljer med dette kapitel som beskriver konvojernes forsøg på at bringe forsyninger til øen og som formentlig er læseværdigt i den engelske udgave, men giver blot en enkelt prøve: ”Folkene ved luftværnskanonerne troede, der var tale om venlige maskiner, så de …” (p.128), Snøft!

Bogen igennem optræder materielgenstande med egen vilje: ”mens de amerikanske B-25 Mitchells med jævne mellemrum stillede med den gruppe på 18 bombemaskiner..”(p. 155), ”Vores bombemaskiner fløj i tætte formationer, ret lavt og med en ærefrygtindgydende beslutsomhed” (p. 270) og ”Den Bofors luftværnskanon, vi havde med fandt pludselig frem til, hvor maskingeværet befandt sig, så den affyrede fem skud mod det”. (p. 276) Også nogle af enhederne forstår at føre sig frem med en vis ”fingerspitzen gefül”, idet ”Klokken 0715 iværksatte 15. Panzerdivision forsigtigt sit første, lokale modangreb” (p.271), en lille forsigtig panserdivision – det går jo godt..

Oversætterne mener tilsyneladende at det engelske ord ”training” på dansk betyder træning, hvilket har en vis relevans, når forfatteren beskriver soldaternes fysiske træning, men når vi nærmer os de overordnede områder: ”udrustning, ledelse og træning”. (p. 172) kunne man jo have overvejet at anvende ordet ”uddannelse”, for slet ikke at mene at et lille ”materiel og udrustning” måske ville have været bedre end blot ”udrustning”. Men når vi nævner: ”Ottende Armés Træningsmemorandum nr. 1” (p.173) ville ordet ”uddannelse” kombineret med ”direktiv” nok have været mere anvendeligt.

”H-hour” altså klokken H, oversættes konsekvent med ”H-Timen”, hvilket giver begrebet en helt ny dimension, når det læses: ”lade som ingenting indtil H-Timen”. (p. 228) og ”beskydningen før H-timen”. (p.241). Af andre interessante hjemmestrikkede oversættelser kan nævnes: ”proviantbyrden – de mange munde, der skulle mættes” (p. 209), der sammen med ”Kommunikationsbyrden – både den administrative og den operative – var enorm”. (p.211)

Læseren præsenteres videre for en lang række af interessante enheder, hvor jeg blot skal nævne et par: ”46. Feltopmålingskompagni” (p.227) som bl.a. rådede over ”Mundingsblink-observatørerne (p.228), ”7. Feltdeling” (p.251), ”Ingeniørers 8. Feltkompagni” (p.258), ”1./ 2. Feltstyrkebataljon” (p.258), ”6. Feltkirurgenhed” (p.266), ”to riffelbrigadebataljoner” (p.269), ”en minefeltkampstyrke” (p.269), ”7. Felteskadron” (p. 271), ”Lastvognsinfanteris brigadehovedkvarter” (p.273).

Endelig er det lykkedes oversætterne at skabe ny grænseoverskridende litteratur, jeg bringer lige et par stykker: ”Han lignede en genialt poserende figur af voks, for hans stilling antydede et pludseligt anfald af desperation, en orgasme af smerte ” og lidt senere i samme afsnit ”Billedet fortalte en historie, som man siger – det fyldte mig med nytteløs medlidenhed”. (p.278) og ”Næsten højtideligt nærmede de sig målet på ret køl og kurs, kastede de deres grufulde last af bomber, og drejede atter højtideligt bort. Det gjorde et umådeligt indtryk”. (p.270) og endelig ”Deres sygeplejersker så også smartere ud og blev passet bedre på. På sin første tur, og længe før man kunne se Afrikas kyst fra dækket af hendes hospitalsskib (der næsten sejlede i fast rutefart fra Neapel til Benghazi, Tobruk og Matruh), stod hun oppe på dækket, hvor den varme vind blæste ud fra kysten, mens de sårede blev hejst op i store net og opdelt efter rang og sværhedsgraden af deres skader”. (p.268). Udover at Neapel hedder Napoli, på dansk, taler sætningen for sig selv og repræsenterer på værdi vis indholdet af bogen. Jeg har ikke orket at fortsætte, eksemplerne er uendeligt talrige.

På omslaget anføres, at slaget om El Alamein grundlæggende var ”et ”soldaterslag” hvor infanterister, artillerister, mineryddere, kampvognsbesætninger, flyvere og støtteenheder kæmpede på klods hold i en malstrøm af forvirring, varme, sand, røg, støj, støv, fluer og blod”. Oversætterne har helt i tråd hermed skabt et værk, der som slaget, fremstår som en malstrøm af forvirring, kaos og, for menigmand, en følelse af at være vidne til noget helt nyttesløst. Jeg kan kun opfordre til at købe bogen – på engelsk, idet ikke engang oversætterne har formået at ødelægge indtrykket af, at Jon Latimer har skrevet en bemærkelsesværdig bog.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_133.aargang_nr.1_2004.pdf

Del: