Effektivitet

Med udgangspunkt i en tidligere debat i tidsskriftet analyserer oberstløjtnant O. B.M. Jensen, leder af faggruppe Forvaltning, Forsvarsakademiet, her begrebet effektivitet.

Debatten i »Militært tidsskrift« om fly kontra missiler er interessant på flere måder - bl. a. fordi den kan tjene til påvisning af det tågeslør, som i den daglige debat hviler over begrebet »effektivitet«. Forsvaret skal være effektivt! Det gælder ikke blot fly og missiler, men også minelæggere, musikkorps og mobilisering - og hvad vi ellers beskæftiger os med. Det kan vi godt blive enige om, men hvad mener vi med »effektivitet«, når det kommer til stykket?

Deltagerne i førnævnte debat søger at klare begreberne ved at benytte amerikanismer som
- kosteffektiv (kost/effektiv) og
- anskaffelses- og omkostningseffektiv.

I samme forbindelse bruges udtrykkene
- militær værdi og
- evne til opgaveløsning.

De terminologiske problemer, som så åbenbart plager vore debattører, går igen i snart enhver debat om effektivitet, det være sig i militær eller anden sammenhæng. Det er vel bl.a. derfor, at man i ordlisten til »Pædagogiske principper for forsvaret« har fundet at burde definere »effektiv«, hvilket gøres som følger:
»Virkningsfuld. Egnet til at opnå virkning. Man siger, at uddannelsen har været effektiv, hvis deltagerne når til at kunne opfylde uddannelsesmålenes krav.«
Når»effektiv« sættes lig »virkningsfuld«, er man naturligvis på sporet, men ikke meget længere. Er en hammer effektiv? Ja, muligvis. F. eks. til at slå søm 1 med, men næppe til at tænde pibe med! Anden del af definitionen bringer os et stykke videre, idet det kan udledes, at det nu er meningsfuldt at tale om effektivitet, når den opnåede virkning kan sættes i forhold til et mål (at nå et uddannelsesmål, at slå søm i etc.). Det klarer begreberne, hvis vi benævner denne side af effektivitetsbegrebet »effekt« og herved forstår »grad af målopfyldelse«, svarende til de i fly/missildebatten benyttede udtryk: »militær værdi« og »evne til opgaveløsning«.

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, om en givet effekt opnås for x kr. eller for 2 x kr. En uddannelse har efter min opfattelse ikke været effektiv, hvis opnåelse af uddannelesmålet har beslaglagt flere ressourcer end nødvendigt. Den »pædagogiske« definition kommer her til kort. Lidt af det samme gør sig gældende, hvis vi i vor militære inspektionsvirk- somhed alene fokuserer på enheds præstationer og dermed belønner den perfektionistiske chef på bekostning af den chef, som har nået et mere moderat, men tilstrækkeligt godt resultat ved en mere beskeden ressourceindsats. For at kunne tale meningsfuldt om effektivitet må vi derfor interessere os for såvel effekt som ressourceforbrug (omkostninger). Effektivitet er således ikke et absolut begreb, men forholdet mellem to størrelser og kan udtrykkes således: 

Det følger heraf, at man i princippet kan effektivisere ved enten at opnå en givet effekt ved mindre ressourceforbrug eller ved at øge effekten af en givet ressourceindsats. De såre almindelige målformuleringer af typen »at opnå mest muligt for en indsats af mindst muligt« bliver hermed meningsløse, idet den minimale indsats (= ingen indsats) aldrig kan forskaffe en maksimal effekt. Ressourcer er jo mangt og meget (personel, materiel, tjenesteydelser m.v.), som har det til fælles, at de ikke er til rådighed i tilstrækkelig mængde. Penge er ikke i sig selv nogen ressource, men er i denne sammenhæng alligevel væsentlige, idet vi kun ved at udtrykke ressourceforbruget i penge - d.v.s. som omkostninger - får mulighed for at sammenligne i øvrigt inkommensurable størrelser. (Undertiden benævnes penge middelbare ressourcer i modsætning til de umiddelbare (personel . . .), som kan anvendes direkte ved opgaveløsningen). 

Nu er omkostninger desværre heller ikke noget entydigt begreb. Økonomer opererer normalt med to definitioner, nemlig
(a) forbrugerdefinitionen: Det i penge vurderede forbrug af ressourcer, der medgår til opgavernes løsning.
(b) offerdefinitionen: Den værdisum, man må ofre for at løse en opgave (herunder give afkald på alternative handlinger).

Definition (a) er hensigtsmæssig i forbindelse med generelle informationssystemer, der skal skaffe os at vide, hvad vi får for vore penge (bevillinger). I en beslutningssituation er det definition (b), vi skal have fat på. Den indebærer - med et lidt banalt eksempel - at hvis vi har 100.000 kr. og køber en bil for pengene, ja, så er udgiften nok de 100.000 kr., men det, som vi ofrer for at få bilen, er i realiteten, at vi giver afkald på den bedste, alternative anvendelse af pengene (som - hvis vi ikke har tænkt os ordentligt om - godt kan være bedre end den, vi faktisk valgte).

Som sammenfatning endnu et eksempel:
Hvis en artillerist med sine kanoner kan påføre fjenden et nøje defineret tab, vil han være i sin gode ret til at hævde, at hans batteri er effektivt. Med den her anbefalede terminologi vil han alene kunne fremføre, at batteriet har den fornødne effekt. Om det tillige er effektivt, vil bero på, om samme resultat vil kunne opnås billigere med andre midler, f. eks. ved anvendelse af fly eller missiler. Og hvis det hele skal med, er det en yderligere betingelse, at man ikke med den samme ressourceindsats anvendt mod et andet mål vil kunne bidrage mere til den samlede militære effekt. Det vil naturligvis i praksis høre til undtagelserne, at vi kan udtrykke effektivitet ved kvantitative mål for effekt og omkostninger (og dermed erstatte chefen med en computer). Ikke desto mindre er den advokerende definition på effektivitet af stor praktisk betydning, idet den repræsenterer en måde at tænke på, som er af afgørende betydning, hvis vi da mener det alvorligt, når vi siger, at forsvaret skal være effektivt. 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_108_aargang_apr.pdf
 

Litteraturliste

Del:

Emneord



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.