EDB - en god eller dårlig investerinng?

Major Kai P. Schjerling, der er daglig leder a f forsvarets lagerstyringsprojekt — MILLAG, søger her at besvare flg. spørgsmål:

I disse år er en del store edb-systemer under udvikling inden for forsvaret. Man kan i flæng nævne forsyningssystemet MILLAG, personelsystemet FORPAS, økonomisystemet MAKFØS (der netop er startet) og det operative edb-system ACBA/CCIS. Alle disse edb-systemer er meget dyre at udvikle og sætte i d rift. Pengene hertil skal tages fra forsvarets bevillinger, og det er rim eligt at spørge: Får fo rsvaret fordele, som står i et rim eligt forhold til udgifterne? At besvare dette spørgsmål med et klart ja eller nej kan være meget vanskeligt — i hvert tilfæ lde hvis der skal føres bevis forsvarets rigtighed. Formålet med de forskellige edb-systemer er forskelligt fra system til system. Typisk vil et eller flere af følgende formål dog være indeholdt i kravene til systemerne:

— Besparelser i form af penge og personel. Personelbesparelserne skal typisk opnås inden for administrations- og forvaltningsom rådet, og derigennem medvirke til at få forøget personellet på det operative om ­ råde. Når man vurderer de personelbesparelser, der nås ved starten af et edb-system, må man tage i betragtning, at opretholdelsen af manuelle forvaltningssystemer vil kræve øget personel på længere sigt, da administrationsbyrden er stigende og arbejdstiden bliver kortere. Ofte stiger kravene til administrationen så stærkt, at det ikke vil være muligt at imødekomme kravene ved hjælp af et manuelt administrationssystem.

— Øget effektivitet gennem udnyttelse af edb-systemets hurtighed i at løse arbejdskrævende rutinefunktioner. Effektiviteten øges også gennem den sikkerhed, systemet udfører sine opgaver med. Hvem regner længere sin lønseddel efter? Sikkerheden stiller dog krav om, at maskinen bliver »fodret« med de rigtige oplysninger.

— Bedre styring af det område, systemet om fatter. Styringen øges ved at udnytte edb-systemets kapacitet til at behandle meget store datamængder og dets evne til at uddrage de inform ationer, som skal danne grundlag for ledelsens beslutninger. Ledelsen får derved et aktuelt beslutningsgrundlag til brug ved fastlæggelse af systemets styringsparametre samt til kontrol af, om systemets resultater svarer til de stillede krav.

De ovenfor nævnte krav er stillet overfor det m ilitæ re lagerstyringssystem MILLAG. På nuværende tidspunkt, hvor MILLAG er under udvikling , kan der naturligvis ikke føres bevis for, at disse krav bliver op fyldt. Im idlertid er det inden fo r forsyningsom rådet m uligt at vurdere det nuværende lagerstyringssystem ved Hærens Materielkomm ando — LAGSTYR — og derved få et indtryk a f de muligheder, som anvendelsen a f edb inden fo r forsyningsom rådet rummer.

LAGSTYR blev startet 2. januar 1973 og skal køre in d til MILLAG starter. Ved systemets start blev der ikke udskrevet statistikker og rapporter. Disse blev først medtaget i LAGSTYR fra november 1973. Fra dette tidspunkt er der udskrevet rapporter til brug for materielkommandoens ledelse. Ved hjælp af rapporterne kan der foretages en vurdering a f de fordele, edb-systemét har givet.

De om råder, jeg har vurderet, om fatter:

— Lagerbesparelser.

— Service overfor systemets kunder.

— Restordrer på grund a f manglende beholdninger.

— Øget kontrol og styring.

Lagerbesparelser

Lagerstyringen i edb-systemet påvirker ikke beholdningerne af hærens ca. 1500 hovedgenstande (køretøjer, våben, radiostationer m.m.). Oplægningen a f disse er som hovedregel afhængig a f indførelse og klargøring a f nyt materiel, organisationsændringer og lignende forhold, som ikke påvirkes a f lagerstyringen. I de følgende analyser er disse beholdninger derfor holdt udenfor. Analysen om fatter således kun de forsyninger, som lagerstyringen kan påvirke: Reservedele, forbrugsvarer, komponenter og andet tilbehør. I november 1973 var der optaget i alt 49.431 lagernumre i LAGSTYR . De resterende lagernumre var på det tidspunkt stadig registreret i manuelle beholdningskartoteker. Antallet af lagernumre er i perioden frem til 1977 blevet øget til 90.325 lagernumre. Denne forøgelse er sket dels ved en fortsat overførsel a f lagernumre med beholdninger fra de manuelle kartoteker til edb-systemet, dels ved tilgang a f nyt materiel. Sam tidig er der også sket en afgang a f lagernumre i forbindelse med udrangering a f foræ ldet m ateriel.

Ved beregningen af lagerværdien for perioden 1973—77 er det derfor ikke muligt direkte at sammenligne værdien a f de i edb-systemet registrerede beholdninger. For at opnå sammenlignelige størrelser har jeg beregnet den gennemsnitlige værdi af beholdningerne pr. lagernummer. Herved bliver det m uligt at foretage en sammenligning af lagerbeholdningerne fra november 1973 og frem til i dag.

Af oversigten fremgår det, at der i perioden november 1973 til februar 1975 var et kraftigt fald i de gennemsnitlige lagerbeholdninger, hvorefter værdien er steget jævnt. Stigningen i de to sidste år er i alt 18% — eller 9% årligt. Ved vurderingen af de opnåede lagerbesparelser skal der tages hensyn til forskellige faktorer, der påvirker lagerværdien. I perioden siden 1973 har in ­ flationen medført prisstigninger på de forsyninger, som er indkøbt til supplering af lagrene. Det er endvidere tydeligt, at de reservedele, der skal benyttes til hærens nye materiel, er meget dyrere end reservedelene til det gamle materiel. Disse faktorer vil medvirke til en forøgelse af værdien af beholdningerne, idet lagerværdien beregnes på grundlag af de sidste købspriser. Hvis prisstigningerne forsigtigt anslås til gennemsnitligt 10% årligt, ville den gennemsnitlige lagerværdi pr. lagernummer i februar 1977 have været 7.668 kr., der skal sammenholdes med den aktuelle værdi på 5.467 kr. Der kan herved konstateres en difference på 2.014 kr

Af det samlede antal lagernumre i LAGSTYR udgør 88.887 lagernumre reservedele og forbrugsm ateriel m. m. Med udgangspunkt i den ovenfor beregnede gennemsnitlige lagervæ rdi pr. lagernummer kan den opnåede lagerbesparelse beregnes:

Lagerværdi beregnet på grundlag af november 1973- priser + 10% stigning pr. år.................... ca. 681 mil. kr.

Aktuel lagervæ rdi pr. februar 1977 .......................... ca. 486 mil. kr.

Beregnet besparelse ................................................ ca. 195 mil. kr.

Besparelserne omregnet i procent udgør 28%. Det kan konstateres, at der i den forløbne periode er sket en meget væsentlig reduktion af lagrenes økonomiske værdi. Andre faktorer kan have påvirket tallene, men det er givet, at den mere effektive styring a f lagrene og af genforsyningsvirksom heden, som edb har medført, har haft en meget stærk indvirkning på faldet.

Besparelserne har ikke alene betydet mindre lagerinvesteringer, men også at der skal bruges mindre depotplads og færre ansatte på lagrene. I en civil virksom hed ville man også have regnet med besparelser ved fo rrentning a f den investerede kapital. Tages dette forhold i betragtning ville de årlige driftsbesparelser kunne ansættes til 20% af besparelserne, dvs. ca. 39 m il. kr. årligt.

Der er således tale om direkte besparelser på de årlige budgetter i form af leje af depotplads, mindre lønudgifter til depotpersonale og mindre svind a f beholdningerne ved tab og beskadigelser. Der er endvidere tale om, at demindskede lagerinvesteringer kan udnyttes på andre om råder inden for forsvaret. Samfundsøkonomisk er det a f betydning, at en stor del af købene foretages i udlandet, hvorfor de mindre lagerinvesteringer har givet betydelige valutabesparelser. Reduktionen af lagrene m edfører også en formindskelse a f arbejdet med gennemførelse af lagerkontrol og med arbejdet med at efterse og vedligeholde de oplagte beholdninger.

Service overfor kunderne

Har reduktionen af lagrene medført en forringelse a f servicen overfor kunderne? Dette spørgsmål er a f stor betydning fo r de kunder, som ved LAGSTYR’s start blev lovet en bedre betjening. For kunderne er det afgørende, at deres behov bliver op fyldt rettidigt, og at de så vidt muligt undgår restordrer. Det vil aldrig være m uligt at sikre en 100% inddækning af kundernes behov, idet dette ville kræve en enorm lagerinvestering. Der må derfor altid regnes med en vis risiko for, at en rekvisition optages i restordre ind til nye varer tilgår lageret, f.eks. fordi beregningerne påvirkes af leveringsforsinkelser og uforudsete træk fra lageret. Ved beregningen af lagrenes størrelse udtrykkes denne risiko gennem den servicegrad, ledelsen ønsker opretholdt. Servicegraden »90« udtrykker således, at der ønskes oplagt lagre i et sådant om fang, at 90 ud a f 100 rekvisitioner straks effektueres fra lageret. Servicegraden indvirker sammen med andre faktorer (leveringstid, efterspørgsel m .m .) på lagrenes størrelse — og derved på de økonomiske midler, som bindes i lagrene. Jo højere servicegrad, des større lagerinvesteringer og lagerholdsom kostninger. 1 civile lagerstyringssystemer udtrykkes servicegraden ved værdien a f de effektuerede rekvisitioner og værdien af rekvisitioner, som ikke um iddelbart effektueres. I de civile firmaer vil det forhold , at en ordre ikke staks kan effektueres ofte medføre, at ordren går til et andet firma. Derved har opretholdelsen af en høj servicegrad afgørende indflydelse på firm aets indtjening. I det m ilitæ re system har kunderne ikke samme muligheder fo r at skifte leverandør, ligesom spørgsmålet om indtjeningsevnen ikke har betydning for forsvarets lagerdrift. Her er det afgørende, at forsvarets beredskab opretholdes, samt at den daglige tjeneste kan gennemføres. Derfor benyttes der ved beregningen af servicegraden i LAGSTYR følgende formel:

Det afgørende for servicegradens størrelse er således, i hvilket omfang rekvisitionerne straks disponeres til udlevering.

Ser man på udviklingen i LAGSTYR fra november 1973 og ind til februar 1977 ses følgende udvikling:

Bortset fra et fald ind til januar 1974 viser den gennemsnitlige servicegrad for alle varegrupper en stigning fra 77 i januar 1974 til 86 i februar 1977. Dette betyder, at der er sket en forbedring i den umiddelbare effektuering a f rekvisitionerne på ca. 10% i denne 3-års periode. Det vil sige, at der sam tidig med reduktionen a f lagrene er sket en betydelig forbedring i servicen overfor kunderne. Alle materielgrupper viser en forøget service gennem perioden 1973— 1977. Det er dog meget varierende for hver gruppe, hvordan udviklingen har formet sig. Planche 3 viser 3 grupper: Reservedele og komponenter til bæltekøretøjer, reservedele og tilbehør til individuelle våben og til optisk materiel.

Forskellige forhold har haft indflydelse på tilrettelæggelse af forsyningstjenesten for disse 3 områder. Således har indførelse af Leopard-kampvognen m idt i 1976 medført øgede investeringer i reservedelslagrene. Dette forhold synes dog ikke at have haft nogen afgørende indflydelse på den stigning i servicegraden, som begyndte midt i 1975. Til gengæld er investeringerne i reservedele til dette nye våbensystem væsentligt større end til det ældre materiel. Det er meget tydeligt ved en sammenligning a f værdien a f lagrene af reservedele til ældre og nye våbensystemer, at investeringerne i reservedelslagre er langt større for de nye våbensystemer. Dette forhold taler meget stærkt for etableringen af edb-systemer, som effektivt kan foretage lagerstyringen, således at der ikke investeres i større lagre end den ønskede servicegrad berettiger til.

Restordrer til kunderne

For et forsyningssystems kunder er det af primær vigtighed, at de rekvirerede forsyninger bliver leveret, når de skal bruges. Skal der bruges materiel til en øvelse, nytter det ikke noget, at det bliver leveret, når øvelsen er igang eller afsluttet. Ved udførelsen a f reparationer på m ateriellet er det meget vigtigt, at reservedelene, der skal benyttes til reparationen, er tilstede når reparationen skal foretages. Det er svært at opgøre, hvad det betyder at have materiel som ikke kan benyttes, fordi der mangler reservedele til at afslutte reparationen. Ikke alene økonomisk, men også operativt er det vigtigt, at m ateriellet er tjenestedygtigt, når det skal bruges. Enhver forsyningsm and ved, hvor generende det er, at rekvirerede forsyninger ikke bliver leveret rettidigt. Et forsyningssystems effektivitet kan her måles på mængden a f restordrer og på den kontrol der er med, at restordrerne effektueres hurtigst muligt.

Restordrerne, der er registreret i LAGSTYR , har i perioden november 1973— februar 1977 været fordelt på 3.500— 4.000 lagernumre. Der er naturligvis ikke tale om de samme lagernumre gennem hele perioden. Ved vurderingen af denne tilsyneladende stabilitet i tallene, må der tages hensyn til, at antallet af lagernumre i samme periode er øget fra ca. 49.000 til ca. 90.000. Når dette forhold tages i betragtning er der i perioden sket et procentvis fald i antallet a f lagernumre med restordre fra 6,6 % i november 1973 til 4,2% i februar 1977.

Selve restordretallet har siden midten af 1976 ligget på ca. 12.000 restordrer fordelt på ovennævnte 3.500— 4.000 lagernumre. Restordretallet har dog i de seneste måneder vist en svagt faldende tendens, som dog er for usikker til at bygge en egentlig vurdering af den fremtidige udvikling på. Antallet af højt-prioriterede restordrer har i perioden fra midten af 1976 ligget konstant på 160— 170 restordrer, svarende til ca. 1,5% af det samlede restordretal. Der synes at være tale om et ret konstant antal højt-prioriterede restordrer af et meget begrænset om fang. Når tallet er så forholdsvis lille, må dette sammenholdes med de edb-procedurer i LAGSTYR, der behandler restordrerne. Ved rekvisition af højtprioriterede forsyninger, behandles disse efter andre regler end rutinerekvisitionerne. Disse regler sikrer, at der i videst muligt omfang foretages automatisk udlevering straks efter rekvisitionens behandling. Hvis der ikke findes rådige beholdninger, vil en højt-prioriteret rekvisition ikke automatisk blive taget i restordre. I stedet udskrives den til manuel behandling ved materielkommandoen, som således kan forsøge om rekvisitionen kan dækkes på andre måder end edb-systemet er programmeret til at dække. Først når disse undersøgelser er afsluttet, optages rekvisitionen i restordre. Det er en selvfølge, at meddelelserne fra edb-systemet udskrives få minutter efter rekvisitionens behandling i edb-systemet, således at både forsyningsdisponenterne ved materielkommandoen og kunderne får at vide, hvad der er sket med rekvisitionen, og hvornår levering kan forventes.

Styring og kontrol

I det foregående har jeg med udgangspunkt i LAGSTYR statistikker søgt at påvise, at der i perioden november 1973— februar 1977 er opnået betydelige lagerbesparelser i hærens materielforvaltning samtidig med, at servicen overfor kunderne er blevet væsentligt forbedret. Dette må tilskrives to forhold:

— Edb-systemets kapacitet, der gør det m uligt konstant at overvåge og sikre, at behovsopgørelser foretages i overensstemmelse med den beregnede frem tidige forventede efterspørgsel og leveringstid samt den servicegrad som ledelsen ønsker opretholdt.

— At ledelsen af forsyningsforvaltningen på ethvert trin får udskrevet informationer, som gør det muligt at følge edb-systemets dispositioner og at konstatere, i hvilket om fang de ønskede mål er nået.

Det er de sidstnævnte informationer, der muliggør en langt mere effektiv styring ved hjælp af edb, end det nogensinde lader sig gøre i et manuelt forsyningssystem. Enhver kan sige sig selv, at det er um uligt løbende at overvåge den aktuelle status for ca. 100.000 lagernumre uden hjælp af edb. Man må i et manuelt system basere sig på en række generelle regler, hvis efterlevelse kun kan kontrolleres i begrænset om fang. Ser man på nogle a f de styringsmuligheder, som LAGSTYR rummer for HMAK ledelse, er det i denne artikel kun muligt at komme ind på nogle få af disse.

Jeg vil gerne vende tilbage til spørgsmålet om den forbedrede servicegrad overfor kunderne. Det er her lykkedes gennem en bevidst styring af udviklingen at opnå en forbedring af servicegraden generelt for hele materielområdet på ca. 10%. Styringen er nået gennem en forhøjelse a f den servicegrad, som ledelsen ønsker opretholdt ud fra forskellige forudsætninger, blandt andet m ateriellets operative vigtighed og de rådige økonomiske midler. Styringen skal tilstræbe, at der opretholdes et ensartet forhold i den servicegrad, som opretholdes på de forskellige materiel typer. Det nytter ikke noget, at kampvogne kan køre, hvis kanonen ikke kan skyde eller radioen ikke virker. Det nytter heller ikke noget, hvis soldaten kan iklædes med kampuniform, men han mangler støvlerne eller geværet. Det kan derfor have interesse at se på forholdet mellem den servicegrad, der er konstateret i november 1973 inden for de enkelte m aterieltyper, og den tilsvarende fordeling af servicegraderne i februar 1977.

I november 1973 lå den konstaterede servicegrad for de forskellige materieltyper fordelt meget spredt. Den laveste servicegrad lå på 30, medens den højeste servicegrad lå på 94. Størstedelen af materielgrupperne havde en service på mellem 70 og 74. Det fremgår ganske tydeligt af oversigten, at der var tale om en ret uensartet fordeling a f servicegraden mellem grupperne. Ser man på den tilsvarende fordeling 1. marts 1977 er det ganske tydeligt, at der er foretaget en bevidst styring mod at opnå en ensartet servicegrad for de forskellige materielgrupper. 92% af materiellet har nu en servicegrad, der ligger på 75— 94. Ikke alene ligger servicegraden væsentligt over 1973-niveauet, men der er også skabt god overensstemmelse mellem den tilstræbte servicegrad for de enkelte materieltyper. Uden edb ville det være umuligt at opnå en sådan styring af beholdningerne, og at foretage kontrollen med at de ønskede mål bliver op fyldt.

Et andet af de tidligere omtalte områder, hvor edb hjælper til en effektiv styring, er kontrollen med restordrerne. For højt-prioriterede restordre har jeg beskrevet nogle af LAGSTYR edb-systemets styremuligheder. Ved tilgang af beholdninger til lagrene fra indkøb vil edb-systemet sikre, at restordreeffektueringen straks efter varemodtagelsen automatisk sker i prioritetsorden, således at de højst prioriterede behov altid dækkes før de lavere prioriterede. Der udskrives ligeledes automatisk restordremeddelelser til brugerne, således at de i en restordresituation kan tilrettelægge arbejdet ud fra, hvornår en rekvisition, der er noteret som restordre, kan forventes effektueret. For materielkommandoens sagsbehandlere giver edb-systemet muligheder for at trække restordreoversigter for de enkelte lagernumre og myndigheder, således at situationen løbende kan overvåges. Disse oversigter hjælper sagsbehandlerne ved beholdningsdisponeringen og muliggør udsendelse a f meddelelser til brugerne om forhold, der har betydning for brugernes dispositioner, f.eks. ved leveringsforsinkelser. Udover restordreoversigterne udskrives restordrestatistikker, som gør det m uligt at følge udviklingen inden for hvert enkelt materielområde og derigennem konstatere, om udviklingen forløber i overensstemmelse med de foretagne dispositioner. Oversigterne og statistikkerne er således vigtige redskaber ved kontrol og styring af restordresituationen, således at restordretallet ikke stiger ukontrollabelt til skade fo r opretholdelsen a f hærens forsyningsmæssige beredskab.

Den sidste anvendelse af edb-systemet som kontrol- og styringsværktøj, som jeg vil nævne her, er de statistikker og rapporter der viser forløbet a f forsyningsforvaltningens forskellige funktioner. For opretholdelsen a f den ønskede servicegrad og for at undgå restordrer er det nødvendigt, at der ikke opstår forsinkelser i leveringstiderne. Leveringstiden indgår som en vigtig faktor i beregningen af lagrenes størrelse. Leveringsforsinkelser ogøgede leveringstider vil derfor medføre, at der må oplægges større lagre, hvis den ønskede servicegrad skal opretholdes. Fo r de enkelte leverancer føres der i LAGSTYR kon trol med, at levering sker til den aftalte leveringsdato. Hvis datoen overskrides, udskriver edb-systemet meddelelse herom til indkøberne, således at de kan rykke leverandøren for levering. Edbsystemet udskriver også oversigter over disponeringen af indkøbssagerne samt over hvor mange genforsynings- og indkøbssager, der er under behandling ved materielkommendoen. Herved får ledelsen mulighed for at kontrollere, at sagsbehandlingen afsluttes inden for de fastlagte tidskrav for sagsbehanslingen samt for at gribe ind, hvis disse krav af en eller anden årsag ikke kan overholdes. Eksempelvis kan personalemangel bevirke, at der i en periode sker ophobning a f indkøbssager på et materielområde. Gennem rapporterne kan ledelsen konstatere dette og afhjælpe puklen, f.eks. gennem om disponering af personelressourcerne.

Gennem eksemplerne har jeg søgt at vise nogle a f edb-systemets m uligheder for at hjælpe de enkelte sagsbehandlere til at følge udviklingen inden for deres arbejdsom råder, således at de kan kontrollere, om udviklingen svarer til deres forventninger. Jeg har også søgt at påvise nogle a f de muligheder, som edb-systemet giver ledelsen for at få aktuelle og ajourførte informationer om forsyningstjenestens forløb. På dette grundlag kan ledelsen konstatere, om forløbet svarer til de opstillede mål, og den kan opstille nye mål eller korrigere de eksisterende mål, således at de til enhver tid svarer til de rådige ressourcer. Det er ganske klart, at et sådant styringsgrundlag umuligt kan fremskaffes i et manuelt system, når der er tale om så store antal af lagernumre. To fordele ved edb-behandlingen må i den forbindelse yderligere fremhæves:

— De meddelte oplysninger vil være helt aktuelle. Informationerne frem stilles hurtigt af edb-systemet og udskrives straks efter til de personer, som skal bruge oplysningerne. Hvis edb-systemets matematiske og logiske evner udnyttes, vil rapporterne kunne indeholde netop de beregninger, der skal bruges. Udtrykket »Management by exception« dækker, at der kun udskrives oplysninger om undtagelser eller afvigelser fra de ønskede mål. Dette princip bør være grundlag for brugernes krav til rapporterne, således at edb-systemet kun udskriver de strengt nødvendige oplysninger på grundlag af de meget store datamængder, som systemet har adgang til. Undladelse af at benytte dette princip vil medføre udskrivning af så storedatamængder, at de personer, der skal læse rapporterne, ikke kan overkomme det. Netop det forhold, at maskinen kan registrere og behandle umådeligt store datamængder har bevirket, at man har ønsket at få mange a f disse data udskrevet og derved bidraget til, at edb har fået et dårligt ry for at udskrive alt for meget papir. Ret ikke kritikken mod edb-systemet, men mod de personer, der har lavet edb-programmerne.

— De styringsimpulser, som ledelsen ønsker at edb-systemet skal arbejde efter, vil påvirke edb-systemets disponering straks efter ind ­læggelsen i edb-systemet. Ledelsen vil derfor meget hurtigt kunne korrigere edb-systemets styreprogrammer, således at styringen hurtigt ændres i overensstemmelse med de nye mål.

Konklusion

Jeg indledte denne artikel med at stille spørgsmålet: Er edb en god eller en dårlig investering? I artiklen har jeg — på grundlag a f de statistikker, som udskrives fra hærens edb-forsyningssystem »LAGSTYR« — søgt at påvise, at edb anvendt inden for forsyningsom rådet giver store fordele. I edb-systemets første driftsår er lagerinvesteringerne faldet med 195 mil. kr. samtidig med, at der er sket en stigning i servicegraden overfor kunderne med ca. 10%. Dette har samtidig m edført et fald i antallet af lagernumre med restordrer. De årlige lagerholdsbesparelser er ca. 39 mil. kr., men hertil kommer fordele for brugerne ved den forbedrede service, som ikke umiddelbart kan værdiansættes. Yderligere får ledelsen mulighed for konstant at overvåge, at forsyningstjenesten forløber i overensstemmelse med de opstillede mål — også et forhold som ikke um iddelbart lader sig værdisætte. Derfor må det konkluderes, at anvendelsen a f edb i hærens forsyningsforvaltning har givet væsentlige fordele.

Disse besparelser og fordele skal sammenholdes med udgifterne til edbsystemets drift og de ulemper, anvendelsen af edb giver personellet og brugerne. Udgifterne til LAGSTYR’s drift er 5— 7 m ili. kr. årligt. Hertil skal lægges udgifter til det personel, der sørger for vedligeholdelse og drift af edb-systemet. Denne udgift kan skønsmæssigt ansættes til 1— 2 m il. kr. årligt. De samlede udgifter vil således ligge i en størrelsesorden på under 10 mil. kr. om året. Anvendelsen af edb pålægger personellet en langt større nøjagtighed i udfyldelsen a f rekvisitioner og andre inddata til edb-systemet.

Også personellets arbejdsopgaver ændres fra udførelse a f de rutinemæssige opgaver — som overtages af edb-maskinen — til styring og kon trol a f edbsystemets arbejde og til sagsbehandling af de undtagelsessituationer, som edbsystemet ikke kan løse. Dette medfører en ændring af personellets arbejdsopgaver, og giver også en risiko for, at personellet mister følingen med udførelsen a f forvaltningsopgaverne på de rutinemæssige områder. Hvor det økonomiske regnestykke således viser en klar gevinst, er det på andre områder vanskeligt at opgøre fordelene, som utvivlsomt er i overtal i forhold til ulemperne. Forholdet mellem menneske og maskine stiller krav til det berørte personale om en meget stor om stilling i det daglige arbejde.

For LAGSTYR’s vedkommende kan det konstateres, at de forventede besparelser er opnået allerede i de første år efter edb-systemets start. Det kan endvidere udledes, at personellets evne til at om stille sig fra de hidtidige manuelle systemer til at arbejde med et stort edb-system er lykkedes. Var det ikke lykkedes, ville de gode resultater næppe være opnået så hurtigt. I dagens situation arbejdes der med indførelsen a f et fælles edb-forsyningssystem for både.hæren, søværnet og flyvevåbnet. Dette edb-system — MILLAG — bygger på mange a f de erfaringer, der er indhøstet gennem anvendelsen af LAGSTYR . Det indeholder i forhold til LAGSTYR en lang række forbedringer, som skulle bevirke, at dets effektivitet bliver forøget i i forhold til LAGSTYR . Det må derfor utvivlsom t forventes, at MILLAG vil m edføre de samme fordele for søværnet og flyvevåbnet, som hæren har opnået gennem LAGSTYR. Erfaringerne fra LAGSTYR viser også, at disse fordele vil kunne forventes at vise sig allerede i MILLAG’s første driftsår, hvor man tidligere har regnet med, at der ville gå en del år, fø r resultaterne viste sig.

E t forhold der givet vil medføre reduktioner i forsvarets samlede lagre er, at alle forsvarets lagre registreres og disponeres af det samme edb-system og efter ensartede regler. Et stort antal forsyningsgenstande ved man i dag bruges a f flere værns brugere. Ved at samle lagerdriften i ét system vil det herved blive m uligt at reducere beholdningerne på disse fælles lagernumre, uden at sænke serviceniveauet. Ja — LAGSTYR-erfaringer viser, at serviceniveauet tværtimod vil blive forøget. Forsvarets ledelse vil MILLAG give muligheder for en styring, som sikrer at forsyningsforvaltningen i de tre værn udføres i overensstemmelse med den prioritering af de enkelte værns opgaver, som ledelsen har opstillet. Ledelsen får herigennem mulighed for at kontrollere, om de opstillede mål opfyldes, og forløbende at justere målsætningen, således at den kommer i overensstemmelse med de ressourcemæssige muligheder. For de enkelte værn vil dette nok ikke altid blive betragtet som en fordel, men set som en helhed må dette forhold tillægges stor betydning.

Endelig må det ved indførelsen af edb i forsvaret tages i betragtning, at det administrative personale stadig er blevet reduceret, sam tidig med at forvaltningen a f det fortsat mere teknisk komplicerede materiel pålægger værnene øgede forvaltningsopgaver. Den eneste løsning på dette problem er ind førelsen a f edb i forvaltningen, idet selv en forøgelse a f administrationspersonellet ikke vil give mulighed fo r opnåelse a f en effektivt virkende forvaltning.

PDF med original udgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon 1977_11-12.pdf

 

Litteraturliste

Del: