Dusty Warriors: Modern Soldiers at War

Anmeldt af Kjeld Hald Galster

Richard Holmes. Dusty Warriors: Modern Soldiers at War. London: Harper Press, 2006.  385 sider, £ 20.00.

Foto: Saxo.com

Bataljonen er 1/PWRR, som er den ene af de tre – to regular og en TA – afdelinger i The Princess of Wales’ Royal Regiment, der som følge af de seneste sammenlægninger opstod af The Royal Hampshires og The Queen’s Regiment. Herfra har det arvet dels tilnavnet ‘the Tigers’ dels H.M. den danske Dronnings bevågenhed som dets æresoberst.

Krigslitteratur er mange ting, og som oftest rummer den beskrivelser af militære kampagner og politikeres og feltherrers mere eller mindre vellykkede håndtering af disse. Tommy var en ’anderledes’ bog, og det er Dusty Warriorsendnu mere. Den blander øjenvidneberetninger med historisk og politisk fremlæggelse af problemstillingerne i al deres kompleksitet, og forfatteren tager stilling til følsomme spørgsmål vedrørende krigen i Irak, soldaternes politiske og moralske holdninger og samfundets behandling af de kvinder og mænd, der er en del af dets udenrigspolitiske instrumentarium.

Holmes beskriver indledningsvist sin ankomst til bataljonens ansvarsområde, provinsen Maysan nord for Basra, der har en arbejdsløshedsrate på 70% som følge af den irakiske hærs opløsning og det tidligere regimes bevidste bestræbelser på at fratage den enhver form for levedygtig industri. Han videregiver sine indtryk af det ’nedslidte’ land og befolkningens forvirring overfor de nye ’herrer’. I kølvandet på Baath-partiets og det irakiske undertrykkelsesapparats forsvinden forsøger lokale sheiker – stammeledere der pr. tradition er toneangivende – i hektisk konkurrence med klerikale frontfigurer at udfylde magttomrummet og kommer på den måde i høj grad på tværs af koalitionens bestræbelser på at skifte undertrykkelse ud med demokrati.

        Som den historiker, han er, lader Richard Holmes dog ikke læseren synke alt for dybt i samtidshistoriens kviksand af begivenheder, før han fortager et betragteligt spring tilbage i tiden. Vi får derfor allerede i det første kapitel en redegørelse for fænomenet colonel of the regiment’s oprindelse, dengang da hvervning af regimenter var enkeltpersoners ansvar og privilegium. Vi følger udviklingen af denne chefposts indhold bort fra det daglige operative ansvar mod nutidens mere rådgivende og repræsentative funktion. Holmes’ eget regiment er som nævnt resultatet af en sammenlægning i 1992 af The Queen’s Regiment – efterfølger til bl.a. The Buffs – og The Royal Hampshire Regiment og er således nu the county regiment for det sydøstlige England. Han giver en levende skildring af en pinefuld fusion, der leder tanken hen på trakasserierne her i landet ved de seneste regimentale sammensmeltninger, hvor regimentsmærker, estandarter og meget andet traditionsbærende arvegods gav anedning til adskilligt uvenskab.

I kapitlet Into the Crucible gives en medrivende omend noget fragmentarisk skildring af bataljonens ankomst og første kampopgaver, som den bliver kastet hovedkuls ind i fra det øjeblik, den lander. Kapitlet beskriver den moderne udrustnings, våbnenes og den grundige forudgående trænings betydning for even til at løse de stillede opgaver og til at overleve. Der trækkes desuden en paralleller til bataljonens tidligere indsættelser bl.a. i Nordirland.

I Taking the Strain og de efterfølgende kapitler får vi så en mere eller mindre kronologisk gennemgang af hverdagens strabadser under 1/PWRR’s ophold i det plagede land, og man får en god fornemmelse af behovet for til stadighed at have en vis, slagkraftig og mobil udrykningsstyrke, at have radioer, der fungerer, og for et veltrimmet og effektivt sanitetsvæsen.

Bogens sidste kapitel indeholder konkluderende overvejelser af samfundets forholden sig til krigen. Der peges her på den farefyldte hverdag og den betragtelige loyalitet, der kendetegner langt hovedparten af de indsatte soldater og på regeringens alt for åbenlyst manglende lyst til at føre en offentlig debat om krigen, indtil det tidspunkt, hvor der er politisk opportune resultater at fortælle om. Der tales også her om de pinlige beretninger om enkelte soldaters excesser, som der nødvendigvis må gøres op med, men som forfatteren beklager, at man i al for vidt omfang lader skygge for de påvisligt fine og vellykkede aktioner, som flertallet af de kæmpende har gennemført med tilbageholdenhed, god dømmekraft og gode resultater og med en overhængende fare for deres egne liv.

Denne bog er skrevet for et publikum, der selv har emnet tæt inde på livet i form af familiemæssig tilknytning til de udsendte tropper. Men den henvender sig også til alle dem, der føler, de som borgere har et medansvar for soldaternes ve og vel. Bogen er velskrevet i et humoristisk, underfundigt sprog og med talrige citater fra de implicerede soldater og officerer. Den har gode kort og en god ordliste, der bestemt også er påkrævet henset til de mange – og efter denne anmelders opfattelse ganske overflødige – militære forkortelser.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.3_2006.pdf

Del: