Du må ikke græde – for så mister du blod. Reportager fra borgerkrigen i Syrien

Forfatter: Nagieb Khaja
Forlag: Gyldendal
Diverse: 232 s.; 2017
Anmelder: Hüseyin Yücel
 
Det er svært at sætte ord og tal på borgerkrigen i Syrien – det præcise tabstal er ukendt, som det ofte er i krig og konflikt. Syrian Observatory for Human Rights (SOHR) meddelte i marts 2017, at det samlede (bekræftede) tabstal lå på 465.000, hvoraf lidt under 100.000 var civile. Over 5 millioner registrerede flygtninge befinder sig i nabolande til Syrien. Samtidig er Syrien en slagmark, hvor utallige oprørsgrupper opstår, sammensmelter og kæmper mod andre aktører i et evigt foranderligt landskab, hvor både etnicitet, social baggrund, regional (stormagts)politik og religiøs overbevisning spiller en rolle.
 
Det er i denne kontekst at Nagieb Khaja har forfattet ”Du må ikke græde – for så mister du blod”. Bogen er en personlig fortælling om Khajas rejser til Syrien, om den fare der er ved at rejse til en krigszone og ikke mindst om de personlige motivationer, omkostninger og tab, som almindelige syrere oplever dagligt. Han har skrevet bogen, fordi han føler en ”… pligtfølelse både overfor de syrere, der stadig lever midt i konflikten, og det internationale samfund, som har brug for at blive korrekt informeret om forholdene i landet… ” (Khaja, 2017: 7). Samtidig dækker bogen også historien om flere syrienkrigere – blandt andre ’Store A’ fra Blågårds Plads i København og hans motivation for at drage til Syrien. Den personlige fortælling fra krigshærgede områder er ikke uvant for Khaja. Han er en af de få vestlige journalister, som ad flere omgange har rejst til Afghanistan og interviewet medlemmer af Taliban, og i bogen beretter han om interviews med medlemmer af og en ledende figur fra Jabhat al-Nusra, en gruppe med forbindelser til al-Qaeda.
 
Tyngden i bogen ligger på at beskrive møder og samtaler med de mennesker han møder på sine i alt syv rejser til Syrien. Khaja er i høj grad ’tilstede’ i bogen, og hans personlige overvejelser og opfattelser fremgår tydeligt, hvilket er med til at fremhæve konteksten for læseren, og på den måde opnår læseren en letforståelig og interessant indføring i et komplekst emne.
 
Eksempelvis beskriver han hvorfor islamistiske/salafistiske oprørsgrupper kan nyde støtte fra personer, som ikke er islamister. Forklaringen findes i, at disse grupper er effektive på slagmarken og at de ’udbyder’ basale ydelser, man normalt ville vente fra en stat. Et andet eksempel er hans beskrivelse af flere syrienkrigeres motivation for at drage til Syrien, som blandt andet kan bestå af ønsket om ”syndsforladelse” fra et liv på kant med loven, religiøs betonet ansvars- og pligtfølelse til at hjælpe andre muslimer og ungdommelig eventyrlyst. Dette er uden tvivl et af de områder, hvor bogen er stærkest: At man som læser får indblik i noget, man ikke nødvendigvis har tænkt over eller har forståelse for på forhånd.
 
Bogen er skrevet i et forståeligt sprog. Det er ikke en forudsætning, at læseren på forhånd har dybdegående kendskab til borgerkrigen, da læseren bliver introduceret til de for bogen relevante begivenheder, steder og emner. Det betyder dog samtidig, at bogen til tider kan virke en anelse simplificeret. Khaja forklarer i introduktionen, ganske klogt, at bogens hensigt ikke er at forklare alle elementer af borgerkrigen, og at Syrien ikke kan beskrives som én sammenhængende stat, men at landet er splittet i fire dele. Derfor tager bogen udgangspunkt i de områder, han har rejst: Det nordvestlige Syrien og provinserne Idlib, Aleppo og Lattakia.  
  
Alt i alt er bogen en tankevækkende – og til tider meget rørende – fortælling om en dybt tragisk virkelighed. Et særligt rørende øjeblik er da Khaja møder Zahir Nassra, der netop har fundet sin afdøde datters sandal, efter at hun, sammen med 19 andre, blev dræbt i et luftangreb mod en skole en måned tidligere. Samtidig må man beundre det mod som Nagieb Khaja har, når han flere gange har besøgt Syrien med eget liv og helbred som indsats. Bogen giver et fint indblik i de personlige fortællinger, som ofte ikke indgår i den almindelige nyhedsformidling. Samtidig er selve ’rejserne’ over grænsen til Syrien interessante. Flere gange må man som læser sunde sig over den barske virkelighed, der beskrives i bogen. Bogen kan anbefales til de læsere, som ønsker at opnå et indblik i borgerkrigen med vægt på de menneskelige fortællinger. Bogen er den første som Khaja har skrevet om borgerkrigen i Syrien. Hans forfatterskab har hidtil primært handlet om Afghanistan - men skrivestilen, forfatterens tilstedeværelse og den personnære tyngde går igen fra ”Historien der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan” (se anmeldelse på http://krigsvidenskab.dk/historien-der-ikke-bliver-fortalt-om-krigen-i-afghanistan), hvor han gennem feltstudier belyste konflikten i Afghanistan.  

 

Del: