Du er ikke alene! - Signalement af en udvikling

Kommandørkaptajn A. Gjedde redegør her - i fortsættelse af major H. V. Roses indlæg i marts-nummeret 1984 - for den indflydelse, den teknologiske udvikling vil få på den hidtil anvendte opdeling af EDB i et administrativt og et operativt område.
Du er ikke alene! Signalement af en udvikling
 

Introduktion

Det er med nogen betænkelighed, at jeg griber pennen, idet den mere teknologisk prægede, offentlige debat om forsvarets fremtid hidtil synes at have været monopoliseret omkring enkelte, meget interessante grundholdninger!
Mit tema er derfor hentet i POP-verdenen, der som bekendt har en ikke ringe indsigt i vor teknologiske fremtid - jævnfør bl.a. Kim Larsen. Mit tema er møntet på de områder, der betegnes som operativ elektronisk databehandling og administrativ elektronisk databehandling. Begreber, der svarer ganske godt til de intematinale »Command, Control, Commtmi- cations and Intelligence« (C^I) henholdsvis »Management Information Systems« (MIS). Den rivende udvikling, der finder sted på disse områder, står i forbindelse med nogle generelle ændringer i samfundet, som er langt mere dybtgående end den industrielle revolution i forrige århundrede.

Samfundets omstilling

De krav, forsvaret møder i 80’eme, adskiller sig derfor fra tidligere tiders krav ved at være langt mere radikale. De er en følge af den tredie bølge, omstillingen til det post-industrielle samfund. Ingen har beskrevet denne omstilling så grundigt og så malende som Alwin Toffler i »Den tredie bølge«. Blandt de fire grupper beslægtede industrier, der vil få størst betydning, fremhæver han elektronik- og dataindustrien, der fra et salg på lidt over 100 milliarder doUars om året i 1980 påregnes at nå op på 325 eller måske 400 milliarder dollars i slutningen af 80’erne og dermed indtage fjerdepladsen efter stål, biler og kemikalier. Den hast, datamaterne
er blevet udbredt med, er velkendt, og karakteriseres af tidsskriftet »Computerworld« således:

»Hvis bilindustrien havde udrettet det samme som dataindustrien, ville en Rolls Royce i dag koste 2,50 dollars og køre 12 millioner kilometer på literen«.

Den videre udvikling vil medføre, at mikrodatamaten bliver standardudstyr på arbejdspladsen, på kontoret og i hjemmet på linie med de hårde hvidevarer i dag. Som den første forudsagde Toffler, hvorledes dette vil ændre selve arbejdsstrukturen og endda familiemønsteret. Under sådanne omstændigheder er det naturligvis ikke realistisk at tro, at forsvaret kan undgå løbende justeringer af koncepter, opgaver og organisation.

EDB i forsvaret

En effektiv styring af en stor organisation kræver, at alle de ressourcer, der står til rådighed, bringes i anvendelse. Pet gælder såvel for den offentlige som for den private sektor i samfundet. For blot at nævne nogle få milepæle i forsvaret, førte de stadig mere komplicerede krav om styring til, at informationssystemet »Tote System Computer Assisted« (TOSCA) blev etableret i flyvevåbnet omkring 1970. Kampinformationssystemet »Danish Electronic Plotting System« (DEPLO) blev installeret i søværnets skibe i løbet af 1973-1974. I 1978 blev det administrative EDB-system, Forsvarets Lagerstyringssystem (MILLAG) etableret, og herefter fulgte en opdeling, der på det tidspunkt var naturlig, således at den videre udvikling af EDB inden for forsvaret fandt sted, dels i en operativ og dels i en administrativ retning. I 1978 blev denne opdeling nedfældet i en række direktiver og bestemmelser for forsvaret. (Jeg ser i det følgende bort fra sådanne systemer, der kan betegnes som våbentekniske henholdsvis teknisk/videnskabelige.)
På det operative område begyndte planlægningen af et kommando-, kontrol- og informationssystem til brug for enhedskommandoen i den sydlige del af Nordregionen. Det fik betegnelsen »Allied Command Baltic Approaches Command, Control and Information System« (ACBA CCIS). Medens dette fik karakter af et NATO-system, begyndte man samtidig på et landbaseret nationalt kommando- og kontrolsystem til brug for Søværnets operative Kommando, såvel ved den daglige farvandsover- vågning som til løsning af de krigsmæssige opgaver. Det fik betegnelsen »Flag Officer Denmark Command, Control and Information System« (FOD CCIS).
I den administrative retning fortsatte planlægningen med forskellige systemer, hvoraf blot skal nævnes Materielkommandoemes Driftsøkonomisystem (MAKDØS) samt Forsvarets Personeladministrationssystem (FORPAS).

Teknologisk udvikling

Den hastige teknologiske udvikling kunne give anledning til; at forsvarets nuværende koncept med opdeling af EDB i et adlninistrativt og et operativt område te^ges op til revision. At den også såer tvivl om, hvilke opgaver, der skal løses i forbindelse med planlægning og anskaffelse af nye systemer, vidner major H. V. Roses udmærkede indlæg i Militært tidsskrift, marts 1984, om. Jeg skal i det følgende forsøge at skildre den indflydelse, den teknologiske udvikling vil få på den tidligere så naturlige opdeling. Den teknologiske udvikling kan bl.a. karakteriseres ved det forventede prisfald i tiåret 1981-1990:

  • Datakommunikationsudstyr falder kun i forholdet 1:3; men dette er af væsentlig betydning,
  • indmaden i datamater (»computer logic circuits«) falder i forholdet 1:20,
  • datalagre (»computer memoiy«) falder i forholdet 1:170.

De forhold, jeg skal pege på i det følgende, omfatter netop udviklingen inden for;

  • Datakommunikation,
  • mikrodatamater og
  • datalagring.

Der optræder her et interessant samspil mellem den teknologiske udvikling og det operative behov (incl. behovet på det administrative område).

Datakommunikation

Tidligere var databehandling baseret på centrale anlæg. Brugerne betjente sig af disse gennem det terminaludstyr, der var tilsluttet. Tilslutningen bestod af punkt-til-punkt kredsløb, eller opkaldskredsløb, og der var ikke noget særlig avanceret ved kommunikationen som sådan. Med den videre udvikling af datateknikken, herunder fremkomsten af minidatamaten, opstod det decentrale system, hvor databehandlingen udføres lokalt ved brugerne via det tilsluttede terminaludstyr. Dette princip omfatter imidlertid ikke nogen form for indbyrdes kommunikation imellem de forskellige, lokale datamater.
Man kunne her sætte spørgsmålstegn ved det fremtidige behov for datakommunikation: Fortsat udvikling af mindre og mindre datamater (mini-mikro-pico) med større og større kapacitet ville tilsyneladende gøre datakommunikation overflødig. Før vi går videre i den salige tro, at det er udviklingen, der styrer behovet, kan det derfor være nyttigt at stoppe op og slå et par ting fast:

  • Et højt specialiseret udstyr, der ikke benyttes til stadighed, udnyttes bedst ved adgang for flere brugere.
  • Et »uddata« fra en transaktion hos een bruger er ofte nødvendigt som »inddata« hos en anden bruger.
  • En sammenkobling af flere datamater gør det muligt at tilgodese en række generelle krav som:
     
  • Større fleksibilitet (tilpasning ved ændring af opgaven),
  • større kapacitet,
  • bedre driftssikkerhed,
  • bedre overlevelsesevne (»graceful degradation«),
  • bedre tilpasning til organisationens behov,
  • senere ønsker om modulær udbygning (N+1 problemet).
     

Det er på denne baggrund, man skal se de næste systemer, der blev udviklet: De distribuerede systemer. Databehandlingen udføres her såvel lokalt hos brugerne som ved et eller flere centralt placerede anlæg. Og den enkelte bruger råder selv over programmer og registre. Systemerne er netop baseret på datakommunikation meUem alle de tilsluttede udstyr, og der rådes over en veludviklet teknik hertil.
 

Interoperabilitet

Udstyr af samme fabrikat kan naturligvis arbejde sammen uden vanskeligheder ved anvendelse af firmaets normer, der betegnes protokoller. For udstyr af forskelligt fabrikat kræves et omsætterudstyr i hver ende. D.V.S., at 10 forskellige udstyr kræver 90 forskellige omsættere for alle at kunne arbejde sammen. Ved etablering af et datanet med en fælles standard kan dette imidlertid reduceres til een omsætter pr. udstyr. Konverteringen finder da sted mellem udstyrets særlige specifikationer og den fælles standard. Nogle betragter dette forhold som een af de grundlæggende årsager til, at begrebet datanet opstod.
Der udfoldes et meget stort arbejde for at fremme interoperabiliteten. Det begyndte med, at de store datafirmaer nedfældede deres normer i særlige protokoller, som dog kun tillod omsætning imellem deres egne produkter. For også at kunne kommunikere imellem udstyr af forskelligt fabrikat har man inden for den internationale organisation til standardisering (ISO) udviklet en særlig referencemodel til at håndtere begreberne ved systemsammenkobling, »Open Systems Interconnection« (OSI). Denne model omfatter i princippet syv niveauer, og på dette grundlag arbejdes der nu, både inden for ISO, den Internationale Telekommunikations Unions (ITU) komité CCITT og NATO med at udvikle de nødvendige standardiseringsoverenskomster.

»State-of-the-art« er i dag navnlig karakteriseret ved følgende problemområder:
i

  • Datamater af forskelligt fabrikat kan ikke umiddelbart kommunikere indbyrdes og
  • udveksling mellem lokale net og fjemledningsdatanet frembyder visse vanskeligheder.

For ikke at blive teknisk skal jeg afholde mig fra her at komme ind på begreber som emulering og »gateways«.
 

Produkt-arkitektur

Produkt-arkitekturen for et datanet kan defineres som de regler og specifikationer, der er nødvendige for sammenkobling af de udstyr, som indgår i datanettet. Den omfatter endvidere det udstyr og programmel, som er påkrævet for at iværksætte regler og specifikationer. Formålet med produkt-arkitekturen er:

  • At gøre planlæggeren mindre afhængig af selve datanettet,
  • at fremme udvikling og implementering af de mere avancerede datanet,
  • at lette senere udbygning og rekonfiguration,
  • at fremme driftssikkerhed og militær sikkerhed,
  • at fremme udnyttelsen af de ressourcer, der indgår i datanettet.

De væsentlige dele af produkt-arkitekturen omfatter:

  • Kommunikationsprotokoller,
  • niveauopdeling, som anført i forbindelse med IS O-modellen for systemsammenkobling, hvorved ensartede funktioner kan placeres på samme logiske niveau,
  • strukturering af systemer, herunder en procedure, der tillader eentydig identifikation af alle komponenter inden for udstyr og programmel,
  • bruger-til-bruger (»end-to-end«) kommunikation, således at datatransmissionen tilsyneladende bliver uafhængig af nettets opbygning (nettet bliver transparent),
  • styring og kontrol.

Problemområder i denne forbindelse er herefter:

 

  • Grænseflader til det offentlige datanet,
  • grænseflader til andre lokale net,
  • grænseflader til andre fjemledningsdatanet,

og sidst, men ikke mindst, at teknologien fortsat udvikler sig, således at målet: Normer og standards, er i stadig bevægelse.

Mikrodatamater

De hastige fremskridt inden for datateknologien er mest iøjnefaldende på det område, der repræsenteres ved mikrodatamaterne. Deres muligheder er økonomisk overkommelige, de er lette at flytte rundt med, de ledsages af et stort udbud af billigt programmel, og de kan suppleres med andet udstyr (»peripheral devices«). Kloge foljf indså dog hurtigt, at skulle mikrodatamaten være andet end en isoleret ø på informationsbehovets sorte hav, så måtte der mere til. Det næste skridt blev derfor mikrodatamater, der også indeholdt en række egenskaber på telekommunikationsområdet. Og interoperabiliteten blev forbedret ved at indlægge egenskaber til simulering af terminaludstyr til »mainframes« (emulering). I 1977 introducerede Datapoint Corp. så et system til distribueret databehandling, kaldet Datapoint Attached Computer. Heri indgik, som en integreret del, et lokalnet (ARC-net). Derefter tog udviklingen af lokalnet fart: Ethernet, IBM Ringnet, X-net og mange andre.
 

Feltmæssige systemer

Det er derfor i dag muligt at udvikle mikrodatamatsystemer til feltmæssig brug på C3I-området. Det forudsætter naturligvis, at informationsbehovet er kortlagt, at der er opnået enighed om det nødvendige beslutningsgrundlag, og at de materielle og personelle ressourcer er til rådighed. Et sådant system kan opbygges modulært i overensstemmelse med den evolutionære udviklingskoncept, der synes at kendetegne fremtiden. Et elementært system (grundmodul), der dækker et lokalområde, kan bestå af et antal stabsterminaler (»staff duty stations«), en database til fælles- brug i lokalområdet, en udskrivningsterminal til »hard copies« og en kommimikationsterminal, der styrer nettet og virker som »gateway« til andre lokalområder. Alt indbyrdes forbimdet med et lokalnet i form af et almindeligt, snoet to-tråds kabel. Systemt giver også mulighed for tekstbehandling, elektronisk post og udveksling af grafiske oplysninger. Et system af denne art er taget i brug ved den 9. US infanteridivision og et lignende system er taget i anvendelse ved en division i UK Rhin-hæren.

Anvendelsesområder

Det distribuerede kommando- og kontrolsystem ved den 9. division er et forsøg på at automatisere grænsefladen mellem de eksisterende fem systemer til styring af:

Bevægelse, efterretningsvirksomhed incl. elektronisk krigsførelse, ildstøtte, faglig støtte samt luftforsvar.

Systemet kan også med fordel anvendes inden for de nævnte funktionsområder på højere kommandotrin. F. eks. benytter US Army HQ Europe det til formidling af efterretningsmæssige oplysninger til imderlagte myndigheder, og et »army-wide« signalformidlingssystem baseret på mikrodatamater er under planlægning.
Maritime anvendelser omfatter i US Navy i dag det taktiske beslutningsgrundlag, signalformidling, overvågning af lokale net og fjemlednings- tilslutninger, positionsmeldinger og ildledelse. Inden for US Airforce er der veludviklede systemer til flyveplanlægning, missionsplanlægning og våbenaflevering.

Problemområder

Som allerede antydet, er antallet af systemer, der er baseret på mikrodatamater, i hastig vækst. Det sker under udstrakt anvendelse af kommercielt udstyr, hvor både udstyr og programmel så at sige er hyldevarer. De økonomiske fordele herved er indlysende. Det giver imidlertid også anledning til en række problemer. De spørgsmål, der i dag kræver særlig opmærksomhed, vedrører bestræbelserne for:

  • at tilrettelægge og sikre interoperabilitet,
  • at forbedre vedligeholdelsesmuligheder og overlevelsesevne,
  • at håndtere en decentral udvikling,
  • at overkomme mangler ved det kommercielle programmel og
  • at opfylde kravene til den militære sikkerhed.

Hvert af disse spørgsmål er så omfattende, at det i sig selv kunne give anledning til et helt indlæg. Lad mig derfor nøjes med at slå fast, at det er områder, vi fremover vil komme til at beskæftige os meget med. De vil kræve megen styring og en udstrakt koordination.

Datalagring

I de første datasystemer blev de enkelte data opbevaret således, at for hver ny opgave, der skulle løses, etablerede man et nyt kartotek med de data, der skulle anvendes. De samme oplysninger kunne derfor forekomme flere forskellige steder med deraf følgende problemer i forbindelse med opdatering, adgang, standardisering og kommimikation. Omkring 1970 begyndte udviklingen af databasesystemer. Et databasesystem gør det muligt:

  • At lagre alle de nødvendige data centralt, i en fælles pulje, der stilles til rådighed for flere forskellige anvendelser, 
  • at etablere en kontrolfunktion mellem databrugeme og databasen til at styre adgangen hertil,
  • at udføre enhver opdatering centralt uden de tidligere problemer med koordination og samtidighed.

I midten af 70’eme udvikledes det distribuerede datasystem og dermed den distribuerede database. Den adskiller sig fra den centrale database ved, at de enkelte registre ikké længere har samme geografiske placering. Det er dog vigtigt at forstå, at den logiske struktur er bevaret som en enhed. Den giver derfor mulighed for:
 

  • At udvikling og programmering kan finde sted uden hensyn til de enkelte datas faktiske placering.

Mange opfatter den distribuerede database som kemen i distribueret databehandling, hvor andre ser en funktionel opdeling af systemet i henhold til de enkelte terminaler (»work-stations«) som det væsentlige.

Distribuerede databaser

Database-udviklingen rummer mange andre interessante aspekter som f. eks. den udvikling af programmellet, der omfatter de tre hovedtyper med den relaterede database som den seneste og mest lovende. For heller ikke her at blive for teknisk, skal jeg begrænse mig til følgende forhold: Det var oprindelig sådan inden for dataindustrien, at jo større produkt, der blev fremstillet, jo mere kapacitet fik man for pengene. En stor hukommelsesenhed indeholdt således flere ord eller »bytes« pr. krone end en lille enhed (Grosch’s Lov). Den teknologiske udvikling har imidlertid medført, at med en enkelt undtagelse - pladelagre - er Grosch’s Lov brudt sammen, og vi står i dag med en teknologi, der er velegnet til udvikling af distribuerede systemer og databaser. Eller - med andre ord - for de samme eller færre penge får vi bedre plads i hukommelsen. Og sidst, men ikke mindst: Et langt mere fleksibelt system.

Konklusion

Jeg har hermed illustreret, hvorledes udviklingen i de seneste år har medført:

  • At begreberne elektronisk databehandling og kommunikation konvergerer i et stadig mere snævert samspil og en stadig større indbyrdes afhængighed,
  • at mikrodatamaten (PC’eren) fra en »stand-alone« tilværelse i stigende grad er på vej ind i en systemsammenhæng som arbejds- terminal (»work-station«), der foruden rent administrative opgaver nu også kan benyttes til operative formål, såvel ved planlægningsopgaver, som ved rent taktiske opgaver i »near real-time«, og
  • at den oprindelige centralt placerede database nu med fordel kan suppleres med og måske undertiden erstattes af lokalt placerede databaser i en distribueret konfiguration. Sådanne databaser kan måske stilles til rådighed for betjening af flere forskellige systemer. Under alle omstændigheder vil design, styring og vedligeholdelse af databaser i fremtiden blive en vigtig fællesfaktor for operative og administrative systemer.

Den udvikling, der her er skildret, er fælles for operative og administrative systemer på samme måde som kravene til militær sikkerhed er det for de systemer, der behandler klassificerede oplysninger. Sidstnævnte aspekt er dog mindre egnet til behandling her.
Skulle jeg sammenfatte dette til det obligatoriske kik ind i fremtiden, så bliver fremtidens systemer ikke længere karakteriseret ved en egentlig rygrad (»backbone«). De vil ikke længere være baseret på een »mainframe«, men på flere »mainframes« eller mikroer. De vil heller ikke længere være baseret på eet datanet, men på en blanding af flere: Fj emledningsnet, lokale net og/eller centraler (»computer branch exchanges«).
Alt dette kræver en så høj grad af koordination, at det hurtigt kan få karakter af mtegreret styring af planlægning, design og konstruktion af de operative og administrative systemer, der i fremtiden skal understøtte forsvarets virksomhed. Skellet mellem de operative og de administrative systemer er borte.

Anbefaling

Nej, dette var en orientering - ovenikøbet et »leading-edge view«. Anbefalingen ligger på rette sted. Men forestil Dem situationen, når vi efterhånden har implementeret 117 forskellige systemer i forsvaret og træder ind i operationsrummet eller kontoret for så at stå ansigt til ansigt, med 20 forskellige terminaler, der repræsenterer hver sit system.
Lad mig derfor slutte med at slå til lyd for, at vi anskuer EDB i forsvaret som en helhed, både som begreb og for så vidt angår den enkelte bruger. Hvad enten det i dag kaldes operativ EDB eller administrativ EDB, så må det enkelte behov ses som en del af helheden - i videste forstand. Vi lever i systemernes tidsalder. »Stand-alone« udstyrets dage er talte. »Du er ikke alene!«.

A. Gjedde

Kilder:

Date, C. J.: An introduction to database systems.
Digital Equipment Corp.: Distributed Systems Handbook.
Jakobsen, Tom: Lokalnetværk (Børsen Seminar, februar 84).
Lamar, Kirby: A macro look at micros for C3I and support roles (Signal, may 84).
Moulton, Peter: Advanced Data Communications (State-of-the-Art Seminar, juni 84).
Møller, J. Ørstrøm: Fremtidens udfordring.
Riedl, Patrick H.: Evolutionary development of C3I systems (Signal, july 84).
Rose, H. V.: EDB - Hvor står forsvaret? (Militært tidsskrift, marts 84).
Shugall, Eugene L.: Nodes of knowledge: Personal computers in the military (Signal, july 84). Toffler, Alwin: The third wave.
Uhlig, Farber and Bair: The office of the future.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_114_aargang_jan.pdf

Litteraturliste

Del: