Dommedag Als – 29. juni 1864

Tom Buk – Swienty. Udgivet af Gyldendal den 25. august 2010. 474 sider illustreret. Pris kr. 349 (vejledende).

 

Foto: Saxo.com

Tom Buk-Swinty lever op til idealet fra Feldbæks bog. Han startede i 2008 med sin velskrevne fortælling ”Slagtebænk Dybbøl. 18. april 1864”, der fulgte de første faser i det nationalt traumatiske lille års forløb, der med den nye bog afsluttes ved kanten af en eksistenstruende katastrofe. Kun Bismarcks uvilje mod at modtage et nyt stort nationalt mindretal i sit tysk-prøjsiske stormagtsprojekt hindrede en optagelse af vort land i Det tyske Forbund. Det ville have været et medlemskab, der kun ville være blevet afsluttet efter en dansk medoplevelse af det tyske nederlag og revolutionære uro efter en så sandsynligvis forlænget Første Verdenskrig.

Som den første bog er dette bind velillustreret med tidens fotografier. På trods af, at den lange eksponeringstid krævede forberedelse og stiv opstilling, hvis der var levende mennesker i motivet, forstærker billedernes karakter fortællingen.

Buk-Swienty lader igen i meget stor udstrækning deltagerne selv komme til orde. Det gælder både danskerne og prøjserne ved og tæt på fronten, fra generaler til menige soldater og de civile. Samme adgang til at komme til orde er givet politikere og mere klartseende observatører i det København, der virker mindst lige så fjernt fra en realistisk forståelse af krigen og den udenrigspolitiske virkelighed og behov, som hvis landets soldater ikke havde kæmpet i resterne af Sønderjylland, men i Afghanistan.

Som i første bind er dispositionen i denne bog mesterlig. Begreber klarlægges og de gennemgående hovedpersoner identificeres. Derefter følger en kort vignet fra minutterne, før de danske forreste fodfolksbataljoners hårde mødekampe med de landsatte prøjsiske infanterister indledes. Derefter spoles historien tilbage til en uge tidligere, hvor forhandlingerne i London under våbenstilstanden om en kompromisfred brød sammen. Der er næppe tvivl om, at den TV-dokumentarserie, som nu bliver lavet til anvendelse under 150-året, kommer til at følge bogens vellykkede forløb på dette område. Forfatteren anvender historien om denne uges begivenheder til at præsentere sine gennemgående personer, deres situation og holdninger. Han slutter med, at de prøjsiske infanterister nervøst, men stille, går i bådene ved Alsunds veststrand.

Dernæst igen tilbage, nu til de neutrale magters indsats, alle for at opnå en for Danmark gunstig afslutning på krigen, en indsats der først og fremmest strander på den totalt manglende strategiske sans og sund fornuft i København med byens verdensfjerne national-liberale regering og opinion. En regering med en uniformeret, centralistisk, svag krigsminister uden professionel indsigt og rygrad der samtidig havde lammet initiativet hos resterne af de ældre officersårsgange. De var overlevende fra officershold, hvor de bedste - bortset fra den afskedigede de Meza og den snart ignorerede Lunding - var blevet dræbt 15 år tidligere.

Beskrivelsen af forløbet i London var for anmelderen så frustrerende at følge, at han kun var i stand til at læse få sider ad gangen. Det er hårdt at følge så meget dansk tåbelighed så tæt. Forløbet grundforgiftede i de næste halvtreds års danske indenrigspolitik og det danske forhold til Tyskland i så høj grad, at landets neutralitetspolitik i fremtidige konflikter blev undergravet. At kongens politiske projekt var ligeså anakronistisk og potentielt ødelæggende for fremtiden, bidrager til læserens lidelser.

Det er næsten befriende at vende tilbage til kamppladsens afgørelse og reelt også de hårde fredsforhandlinger i de to næste dele af bogen. Midt i katastrofen er der lyspunkter i den taktiske føring under overgangen fra den kaotiske mødekamp under den danske hærs fremrykning mod det prøjsiske brohoved til frigørelsen, tilbagegangen og dækningen af flådens dygtige improvisation af en hurtig evakuering til Fyn.

Kun i sagen om panserbatteriet Rolf Krakes indsats kan man ikke følge forfatteren i hans vigende konklusion. Der var mere end rigelig tid til at detailaftale indsatsen mod et tysk overgangsforsøg forskellige steder i fjord og sund mellem eskadre- og skibschef på den ene side og den kommanderende general på Als og regimentscheferne ved Alssund og Alsfjord på den anden, herunder at klarlægge placeringen af hærens anti-overgangsminer. Svigtende lokal samordning mellem enheder fra forskellige værn er desværre normen snarere end undtagelsen, men kan aldrig undskyldes.

Forløbet ved fredsforhandlingerne efter tabet af Als læses som den logiske følge af de danske nationalliberales hybris, der følges af deres efterfølgende historieforvanskning med uskøn flugt fra ansvaret.

Forfatterens beskrivelse af 1. Regiments oberstløjtnant Becks morderiske, men ustraffede tåbelighed ved Lundby i Nordjylland, fremkalder hos den modne, vidende, kritiske læser erindringen om senere eksempler, herunder fra dette årti, hvor forvaltere i uniform gives kommando over krævende hjørner af den militære virkelighed. I den fremtidige situation med langt hovedparten af officerskorpset tjenstgørende fjernt fra enheder og en bevidst professionsfjern personelforvaltning vil risikoen for tilsvarende dræbende tåbeligheder være konstant tilstedeværende.

Anmelderen kan til slut kun anbefale, at læsningen af Buk-Swientys to bøgers afsnit om det danske militær-politiske samspil kombineres med en tænksom (gen)læsning af Clausewitz’ ’Om krigs’ Bog 1, kapitel 1 og Bog 8, kapitel 6. Derefter kunne læseren lade tanken fortsætte til overvejelser om, hvad der er sket i de seneste år og eventuelt komme på den kætterske tanke, at dele af den ældgamle prøjsers teori måske ikke er helt irrelevant for nutiden og fremtiden.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_139.aargang_nr.4_20112010.pdf

 

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.