"Disse fem år. Tværsnit og indsnit. Danmark 1940 - 45"

Aage Trommer: Disse fem år. Tværsnit og indsnit. Danmark 1940 - 45
Odense 2001.
167 sider. Kr. 175,–
 
Anmeldt af kaptajn Claus E. Andersen

Aage Trommer gik i slutningen af sidste år på pension efter et langt liv som historiker fortrinsvis på Odense - senere benævnt Syddansk - Universitet. Ved et tilfælde blev Trommer besættelsestidshistoriker, og han kom vel aldrig fra det igen med undtagelse af en periode som rektor på universitetet.
Særligt kendt blev Trommer på sin doktorafhandling om jernbanesabotagen under besættelsen. Trommers tese var, at jernbanesabotagen ikke havde haft militær betydning, hvilket var en ganske enestående påstand på det tidspunkt og et anslag mod modstandskæmpernes selvforståelse. Lige lidt hjalp det, at Trommer kunne pålægge sine argumenter med overbevisende materiale. Fra det tidspunkt var historikeren en persona non grata i modstandskredse. Gennem årene fortsatte Odense-historikeren sin kamp mod myterne, selv om han måtte erkende, at de sjældent nåede ud i en bredere offentlighed. Som et sidste ”testamente” har Trommer udgivet foreliggende bog, som er en antologi af tidligere offentliggjorte artikler. Artiklerne hovedsigte er, at bekæmpe myter og vrangforestillinger om besættelsen i en letlæselig form.
Besættelsen fascinerer uafladeligt almindelige læsere; problemet er blot, at  ikke mange kender den ”rigtige” historie. Opfattelsen af besættelsen flyder generelt med misforståelser, myter og usandheder. Historikerne forsøger gang på gang at bringe den ”sande” historie til en større læserkreds, men det lykkes dem reelt sjældent. Derfor er der ræson i at udgive et samlebind med en række tidligere udgivne artikler for endnu engang at forsøge at række ud til en bredere læserkreds.
Trommer giver indledningsvis et indblik i, hvordan han selv kom til at beskæftige sig med besættelsen – nærmest ved et tilfælde. Dernæst behandler han besættelsen i overblik, foretager en komparativ analyse af besættelsen i Norge, Danmark og Holland, skriver om besættelsen i Stenløse Sogn, genudgiver en artikel om pressen og den illegale presse, fremstiller rekrutteringen til det illegale arbejde, behandler strejkerne i 1943 og 1944, giver sit bud på en vurdering af jernbanesabotagen, beskriver personerne Frode Jakobsen og general Gørtz og deres organisationer, opruller myten og kapløbet om Danmark i slutningen af krigen samt efterkrigspolitikken. Det hele runder Aage Trommer af med sin afskedsforelæsning på Syddansk Universitet, hvor han opsummerer forskningen på området.

Grunden til at Trommer vil udgive dette værk, angiver han på flg. måde: ”Men er interessen også i det nye årtusinde forbløffende stor, er uvidenheden monumental, og i kølvandet på uvidenheden følger fejlagtige forestillinger om og opfattelser af, hvorledes det i sin tid forholdt sig” (side 16).
Det område, som Trommer nok nåede størst offentligt opmærksomhed, var hans behandling af jernbanesabotagen under besættelsen. Trommer kom frem til denne konklusion: ”Slutresultatet bliver altså, at kun i de færreste tilfælde formåede de
1.400 sabotageaktioner at forsinke de 23 plus otte tyske enheder så meget, at man tør sige, at det kunne få taktisk betydning. Kun fem divisioner og én regimentskampgruppe blev forsinket i et døgn eller mere, resten blev forsinket i mindre end et døgn, adskillige endda overhovedet ikke, deriblandt SS-Brigade 49” (side 111). Dette fremkaldte, som tidligere nævnt, et ramaskrig i samtiden, da dette overhovedet ikke passede ind i de myter, som var fremherskende om modstandsbevægelsens kamp mod besættelsesmagten. Trommer - som troede, at blot man fremviste velunderbyggede valide resultater, så ville alle se, hvordan det virkeligt var - måtte i lyset af den voldsomme og ikke altid lige objektive kritik revidere sin antagelse. I dag står resultaterne stadig til troende, selvom de egentlig ikke devaluerede modstandsbevægelsens store og dødsensfarlige indsats, som mange troede, men snarere bragte den i sit rette perspektiv.
Hærens rolle under besættelsen beskrives i artiklen ”General Gørtz og hans hær” (side 121-125), som tidligere har været udgivet som artikel i Information. Aage Trommer beskriver hærens rolle som først og fremmest politikernes hær, og desuden som det parlamentariske modspil til den fremherskende kommunistskræk, der sad i kroppen på de fleste toneangivende politikere på dette tidspunkt. I stedet for at deltage aktivt i modstanden var de fleste officerer organiseret i ventegrupper og Den Danske Brigade i Sverige, som stod til rådighed for den lille generalstab, general Gørtz og hans opdragsgivere - politikerne. Forsvarets - dvs. først og fremmest hærens - opgave var først og fremmest at kunne befri Danmark med magt, såfremt tyskerne ikke ville kapitulere i landet. Al anden aktivitet i modstandsgrupper o.lign. søgte man i størst muligt omfang at underkaste kontrol, for så vidt danske officerer deltog i modstanden. At modstand og politik ikke kom på kollisionskurs i krigens slutfase skyldes først og fremmest politikernes og Frihedsrådets ønske om at ”holde spillet samlet.” Officerernes loyalitet lå således hverken hos SOE (den engelske organisation for modstand i Europa), Frihedsrådet eller modstandsgrupperne. Den lå ”hos politikerne i almindelighed og hos Buhl (tidl. statsminister) i særdeleshed.”
Trommer opsummerer afslutningsvis historieforskningen i stikord på denne måde: ”Samarbejdspolitik. Forbløffende høj grad af normalitet i samfundslivet. De illegale pionerer kommende fra de politiske marginalgrupper. En modstandsbevægelse, der i politisk henseende var heterogen, i militær henseende homogen inden for de rammer, SOE havde afstukket. Politikerne med langt mere kontrol over det illegale apparat, end Frihedsrådet anede - eller ville ane. Og det har alt sammen kunnet læses på tryk i lange tider” (side 167).

Skal man kritisere bogen for noget, må det være de gentagelser, som en tilfældig sammensætning af forskellige artikler udgivet i forskellige medier og på forskelligt tidspunkt uundgåeligt må indeholde. Måske kunne disse irriterende gentagelser være undgået, hvis forfatteren havde været mere grundig og kritisk samt under redigeringen havde luget grundigt ud i disse.
Vil man vide noget om, ”hvordan det virkeligt var”, kan Trommers lille værk alligevel varmt anbefales.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.5_2001.pdf

Del:

Emneord