Dilemma

Anmeldt af Nils Ulrik Bagge

Ole Houmann: Dilemma. Odense: Forlaget Mellemgaard. 2014. 203 sider, 200 kr.

Foto: Mellemgaard.dk

Villy Faurholt Troelsen benævnes konsekvent Villy, og er født den 19. januar 1922 i København og død den 24. januar 2014 i Aalborg. Villy har fortalt sin historie til forfatteren, der betegner sig selv som autodidakt historiker. Villy ender i modstandsgruppen Holger Danske i september 1944, og medvirker i sabotage samt en stikkerlikvidering. I januar 1945 bliver han anholdt af Gestapo, og sidder på øverste etage på Shellhuset, den dag det bliver bombet af RAF. Han overlever, men undslipper ikke, og sidder resten af besættelsen i Frøsløvlejren. I månederne efter befrielsen indgår han i den danske grænsebevogtning af grænsen til Tyskland.

Villy har fortalt sin historie til forfatteren kort før sin død i januar 2014. Sideløbende med Villys historie beskriver forfatteren også de generelle folkestemninger, og kommer med indspark fra den seneste forskning.

Læseren får et godt indtryk af, hvorledes folkestemningen udviklede sig under besættelsen. Den første alvorlige modstand kommer med store demonstrationer ved Danmarks underskrivelse af Antikominternpagten den 25. november 1941. Efter det tyske angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941, dannes med regeringens billigelse Frikorps Danmark, som 12.000 danske borgere melder sig frivilligt til, men kun ca. 6.000 kommer til at gøre aktiv tjeneste i korpset. I september 1942 kommer Frikorps Danmark på samlet orlov i Danmark efter hårde kampe på Østfronten. Det bliver en propagandamæssig katastrofe for besættelsesmagten, da resultatet bliver voldsomme demonstrationer, der er med til at vende stemningen mod besættelsesmagten.

Den 29. august skaber et afgørende vendepunkt med sammenbruddet af samarbejdspolitikken. Aktionen eller rettere redningen af de danske jøder giver en styrkelse af modstandsbevægelsen. Samtidig løslades danske officerer fra internering, hvorfor der pludselig er en faglig kapacitet til rådighed for modstandsbevægelsen. Bogen giver et godt indtryk af hvor tilfældigt meget af tilgangen til modstandsbevægelsen er. Villy kommer ind i modstandsarbejdet via en nabo, og havner lidt tilfældigt i Holger Danske. Virket i modstandsbevægelsen opleves meget forskelligt alt efter om man deltager i de aktive grupper, der bedriver sabotage eller i de militære ventegrupper.

Der kan i sagens natur ikke være en officiel strategi for modstandsbevægelsen, men de aktive har fokus på sabotage mod besættelsesmagten her og nu, mens ideen med de militære ventegrupper er at tage kontrol med landet, og sikre ro og orden efter tyskerne er besejret. Det giver såvel under besættelsen som efter anledning til stærke følelser og personlige modsætninger, hvilket også antydes i bogen.

Livet som aktiv modstandsmand varede typisk ca. 6 måneder, så var man enten taget af Gestapo eller gået under jorden. Dette var også tilfældet for Villy, der blev taget af Gestapo efter ca. 6 måneders virke. Bogen efterlader også det klare indtryk, at Gestapo havde ganske godt styr på situationen. Bogen citerer ligeledes en Gestapo-kilde for, at Danmark var det land i Europa, hvor det var nemmest at købe oplysninger. Omvendt skal nævnes, at uden folkelig støtte kunne modstandsbevægelsen ikke have eksisteret i mange uger.

Samlet vil jeg give bogen tre bånd. Bogen giver sig ikke ud for et videnskabeligt værk, men giver via Villy en god og overskuelig beretning om besættelsen af Danmark og den udvikling og forråelse, der skete i løbet af de fem år. Bogen giver også en fint portræt af Villy Faurholt Troelsen.

Kommentarer

1

Del: