Die neuen Kriege

Herfried Münkler: Die neuen Kriege. Hamburg: Rowohlt, 2004. 286 sider, € 8,90.

To franciskanermunke mødte i renæssancens Italien i nærheden af Castiglione Fiorentino den engelske hærfører og lejesvend John Hawkwood. De hilste på den vel- og ansete hærfører med et ”må Gud give Dem fred,” hvortil Hawkwood svarede ”og må Gud fratage jer jeres almisser.” Det blev munkene naturligvis noget bestyrtede over, men Hawkwood forklarede dem, at ligesom de levede af almisser, levede han af krigen, og han ønskede på ingen måde at miste sit levebrød, trods munkenes fromme ønsker om fred. Med denne lille anekdote og tilbageblik på krigenes væsen præsenterer den tyske professor og politolog Herfried Münkler læseren for krigen i historisk perspektiv i sin nye bog om fremtidens krige (side 91).

Professor Herfried Münkler med ansættelse ved det politologiske Institut på Humboldt Universitet i Berlin – er bl.a. kendt for adskillige interessante bog­udgivelser og i dansk sammenhæng fra adskillige kronikker i Week­endavisen om aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål – og han har begået en særdeles anmelderrost bog om ”de nye krige” (bogen blev offentliggjort første gang i 2002). Münkler er en efterspurgt foredragsholder i vort sydlige naboland, og han er ikke bange for at fremkomme med analyser, som afviger markant fra den officielle tyske holdning til eksempelvis Irak-krigen, som han også har forfattet en bog om (Der neue Golfkrieg 2003). Det er i øvrigt særligt Mary Kaldor, der har præget vendingen ”de nye krige,” siden hun i 1999 udgav sit i mellemtiden udbredte værk New and Old Wars: Organised Violence in a Global Era, hvor hun benævner de nyeste konflikter som ”de nye krige,” i betydningen krige, der adskiller sig de konflikter mellem stater, som vi hidtil har mødt i det 20. århundrede. Professor Münkler kommer i sit værk ind på følgende emner: Hvad er det nye ved ”de nye krige”? – krigsførelse, stats­dan­nelse og Trediveårskrigen (eller hvad lader sig stadig forklare ved Clause­witz?) – statsliggørelsen af krigen og dets følger – voldens økonomi i de nye krige – den internationale terrorisme – militær intervention og Vestens dilem­ma.

Herfried Münkler ser Trediveårskrigen, som en historisk forklaringsmodel til en beskrivelse af de nye krige, og han finder, at der er mange lighedspunkter mellem denne krig og de mange ”nye krige.” Symptomatisk viser omslaget på bogen en sort skygge af et passagerfly på himmelblå baggrund (fra Tv?), som bringer tankerne hen på den forfærdelige og skelsættende hændelse i New York 11. september 2001. Dette er ikke uden bagtanke, idet bogen også behandler international terrorisme i den nye form, som vi siden den 11. september har mødt. Münkler konkluderer, at denne nye terrorisme ikke er øde­læggende gennem massive skader på de angrebne landes infrastruktur, men fænomenet er ødelæggende ved, at det spreder skræk og rædsel og sønderriver det moderne samfunds følsomme psykologiske finansielle og erhvervsmæssige netværk.

Man hører tit, at bekæmpelse af verdens fattigdom vil kunne føre til ophør af alle krige, som angiveligt udspringer af den frustration, der følger med denne. Denne betragtning er professor Münkler dog ikke enig i. Han anfører: ”Entgegen einer verbreiteten Vorstellung, die man in den Debatten über die Ursachen der neuen Kriege und die Chancen zu ihrer Beendigung immer wieder hören kann, deutet keineswegs Armut als solche auf die Gefahren einer Eskalation von Gewalt und den bevorstehenden Ausbruch von Kriegen hin” og endvidere „Potentieller Reichtum ist eine sehr viel wichtigere Ursache für Krie­ge als definitive Armut“ (side 17). Mange krige er simpelthen påbegyndt med en af konfliktens parters ønske om at erhverve sig rigdom.

Nødhjælpsorganisationerne bliver ofte en del af krigsøkonomien i de udbred­te lavintensitetskrige. Især i den tredje verden, hvor statsdannelses­pro­ces­sen enten aldrig er kommet rigtig i gang eller aldrig er blevet afsluttet. Münkler anfører herom, at: ”die internationale Hilfslieferungen (sind) in zahlreichen Fällen zum Bestandteil der Kriegsökonomie geworden (side 36).

Münkler afslutter sin omfattende analyse med nedenstående pessimis­tis­ke betragtning:

”Das wohl wichtigste Charakteristikum der neuen Kriege, die wachsende Asymmetrien, zeigt sich somit auch im jüngsten Golfkrieg, und an ihm zeigt sich auch, dass sich die unterschiedlichen Typen von Asymmetrie nicht ausgleichen und in eine neue Symmetrie einmünden. Bei symmetrischen Konfliktkonstellationen, und das ist wohl die wichtigste Ursache der über sie erzeugten Stabilitäten, sind die Chancen von Lernen und Lernverweigerung tendenziell gleichmäßig verteilt; asymmetrische Konstellationen hingegen bringen Ungleichheiten bei Lernvermögen und Lernblockaden mit sich. Das lässt erwarten, dass wir in ausgesprochen unruhigen und bewegten Zeiten hineingehen” (side 243).

Münkler lægger megen vægt på det økonomiske aspekt, som han mener, spiller en ikke uvæsentlig rolle i konflikter i den tredje verden. Selv NGO’ernes engagement i disse konflikter indgår efter et stykke tid i krigsøkonomien, og organisationerne havner uforvarende dermed som part i konflikten. Desuden er der en ’’spill over“-effekt på de omkringliggende landes økonomi, som gør løsninger af voldelige konflikter i den tredje verden særdeles vanskelige.

Professoren er af den opfattelse, at der forefindes to hovedstrategier, som kan komme de nye krige og især terrorismen til livs, hhv. en europæisk og en amerikansk. „Die Strategie der Europäer im Kampf gegen den internationalen Terrorismus besteht darin, durch die Wiederherstellung von Staatlichkeit, die in innergesellschaftlichen wie transnationalen Kriegen zerfallen ist, die Verwur­zelungsmöglichkeiten für terroristische Netzwerke systematisch zu minimieren und auf diese Weise die Existenz- und Operationsbedingungen von Terroristen zu beschränken. Die Amerikaner setzen dagegen offenbar auf einen lange dauernden, womöglich permanenten Krieg gegen terroristischen Organisa­tionen, die sich nach dem Prinzip des Zuschlagens und Verschwindens bestän­dig attackieren, um deren offensive Fähigkeiten immer wieder einzuschränken (side 241).“

Herfried Münkler har med den foreliggende bog med held søgt at komme du over omstændelig tysk akademisk sprogbrug, som desværre kan være symptomatisk for seriøs tysk forskning; eksempelvis var dette tilfældet i Münklers egen bog Gewalt und Ordnung (anmeldt i MT 1994, side 234-236).

Indimellem kunne man godt ønske sig, at danske forlag ville binde an med at oversætte tysksprogede bøger. I dette tilfælde ville det helt sikkert lønne sig for en dansk læser, som ikke behersker tysk. Jeg glæder mig allerede til at læse en anden bog af Herfried Münkler, ”Über den Krieg, Stationen der Kriegsgeschichte im Spiegel ihrer teoretischen Reflexion” hvor politologi­pro­fessoren behandler krigsteorien i et historisk perspektiv – endnu engang med mere akademisk tilgang til materien.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_133.aargang_nr.2_2004.pdf

Del:

Emneord