Det socialdemokratiske forslag til lov om forsvarets organisation

Det krigsvidenskabelige Selskab indbød i december 1970 - som det vil være tidsskriftets læsere bekendt - til et studiekredsarbejde med en nærmere analyse og vurdering af bestemte sider af det af Socialdemokratiet fremsatte lovforslag om forsvarets ordning som emne. Efter en række møder i vinterens løb fremlagde studiekredsene på et møde i Selskabet den 15. marts resultatet af vinterens arbejde som oplæg til en generel drøftelse. I det følgende gengives to indlæg, der på de respektive studiegruppers vegne blev fremlagt af oberstløjtnant P. K. Borrits og major E. Sverre Hansen.

Oberstløjtnant P. K. Borrits’ indlæg beskæftiger sig med balancen mellem det lokale landforsvar og felthæren i relation til de to andre værns muligheder. Det analyserer motiverne til den konstaterede ændring af den hidtidige balance mellem værnene og konkluderer, at den omfattende balanceændring, lovforslaget er udtryk for, næppe egner sig for en umiddelbar lovgivning, men at den forinden bør underkastes en kommissionsvurdering som led i en integreret sikkerhedspolitisk planlægningsproces.

Det andet indlæg, der blev fremlagt af major E. Sverre Hansen, beskæftiger sig med fordele og ulemper ved den øgede brug af hvervet personel, således som det forudsættes i det socialdemokratiske lovforslag. Efter fastlæggelse af en række forudsætninger på grundlag af lovforslaget analyseres virkningerne af dette med hensyn til udskrivningsbehov og arbejdskraft samt lønningsudgifter, og der konkluderes, at lovforslaget ikke med den øgede brug af hvervet personel tilgodeser de med forslaget tilsigtede hovedformål, der angives at omfatte den bedst mulige udnyttelse af rådige midler, et bidrag til en øget produktion og et større nationalprodukt og en mulighed for indsnævring af de for forsvaret i øjeblikket fastsatte økonomiske rammer. 

 

Balancen mllem det lokale forsvar & felthæren

Studiekredsen har afholdt 6 møder og har koncentreret sin diskussion om emnet: Balancen mellem det lokale landforsvar og felthæren i relation til de to andre værns muligheder.
Efter en indledende diskussion af emnet - hvorunder konstateredes en manglende ekspertise i søværnets og flyvevåbnets problematik - enedes man om at gennemdrøfte emnet over følgende grundspørgsmål:
- Hvad karakteriserer den af Socialdemokratiet skitserede balance?
- Hvad motiverer denne balance?
- Hvilke konsekvenser må antages forbundet med en sådan balance?
Diskussionen på de to første møder koncentrerede sig dernæst om - gennem en kort sammenligning af nuværende og skitseret balance - at konstatere og karakterisere balanceændringen. På de tre følgende møder har kredsen tilstræbt en analyse af baggrunden for den skitserede balance. Endelig er der på det sidste møde søgt foretaget en sammenfatning med henblik på at påpege konsekvenser forbundet med balancen.
 
Studiekredsens vurderinger
Balanceændringen

I figurerne 1 og 2 er foretaget en sammenligning af den nuværende lovgivnings balance mellem hærens og flyvevåbnets hovedkomponenter og balancen mellem samme hovedkomponenter efter den socialdemokratiske skitse, idet det samtidig bemærkes, at det foreliggende forslag for søværnets vedkommende ikke indeholder formulerede styrkemål og opgaver. Forslaget indeholder derimod anbefalinger om overvejelser og undersøgelser med en generel tendens, der indikerer en reduktion af søværnets sejlende potentiel, primært fregatter, korvetter og ubåde.
 
 
 
 
 
Det er på dette grundlag konstateret:
- at hærens beredskabsstyrke reduceres kvantitativt meget betydeligt,
- at den foreslåede beredskabsstyrke af hvervet personel udgør forslagets egentlige felthærsstyrke, som dog i et vist omfang vil kunne tænkes suppleret af mobiliserbare reservefelthærsstyrker,
- at den indkaldte værnepligtsstyrke udelukkende er en uddannelsesstyrke, der efter 5-6 måneders uddannelse hjemsendes for at indgå i
- hærens mobiliserbare lokalforsvarsstyrker, som kvantitativ øges meget betydeligt,
- at flyvevåbnets stående indsatsberedskab mindskes med ca. 1 /3,
- at søværnets sejlende potentiel, primært større énheder og ubåde må påregnes reduceret,
- at tungere materielkategorier med væsentlig ildkraft i alle tre værn reduceres.
 
Studiekredsen har herefter ment at kunne karakterisere den skitserede balance således:
- Den repræsenterer en omfattende ændring i forhold til den nuværende balance.
- Det stående beredskab i hær og flyvevåben vil med den skitserede styrkereduktion mindskes.
- Mobiliserbare enheder i landforsvaret tillægges fortsat stor vægt.
- Den totale forskydning af hidtil rådende forhold mellem mobile, mekaniserede felthærsstyrker og lokale områdebundne styrker må forudsætte en omvurdering af landforsvarets muligheder.
- Den antydede ændring i søværnets kamppotentiel og den skitserede reduktion i antallet af flyvende enheder må forudsætte en omvurdering af opgavestilling i søværn og flyvevåben.
- De ændrede betingelser for alle tre værn influerer på dansk forsvars muligheder for et integreret samarbejde med allierede styrker.
 
Baggrunden far den skitserede balance.
Efter studiekredsens opfattelse må en udpræget omlægning i balancen mellem komponenterne i et lands militære forsvar primært være motiveret i
- en omvurdering af landets strategiske betydning især på baggrund af ændrede sikkerhedspolitiske- eller teknologiske vilkår i forhold til omverdenen,
- en ændret bedømmelse af den foreliggende trussel,
- en ændret opfattelse af den rolle, der kan tillægges landets militære forsvar, eksempelvis på grund af ændrede alliancebetingelser eller motiveret af indenrigspolitiske grunde eller
- en kombination af ovennævnte.
Studiekredsens analyse af motiverne for balanceændringen har derfor koncentreret sig herom.
 
(1) Landets strategiske betydning.
Studiekredsen har i det socialdemokratiske oplæg ikke kunnet konstatere en ændret stilling f.s.v.a. Danmarks strategiske betydning som et nøgleområde for kontrol af såvel ind- som udpassage til/fra Østersø-området og som et flankeområde i forhold til Centraleuropa. Der ses heller ikke fremført tanker om, at den teknologiske udvikling skulle have svækket Danmarks militær geografiske betydning. Man fastholder da også medlemskab af NATO-alliancen - da der ikke findes noget realistisk alternativ hertil, og fordi man er overbevist om, at begge magtblokke netop gennem magtbalance har følt en sikkerhed, som kan befordre et bedre klima.
 
Det er studiekredsens vurdering, at man i dette enkeltforhold ikke finder motivering for den skitserede balanceændring. Det må imidlertid antages, at såvel Vesttysklands, Englands som Norges forsvarspolitik vil blive berørt, hvis den skitserede balance gennemføres. Den rummer således ikke samme mulighed for integreret forsvarssamarbejde i det slesvig-holstenske/jyske rum og i Østersøen. Den nødvendige omlægning i alliancens planlægning for dette rum kan medføre, at Norge må overveje ændringer i hidtil styrkefordeling mellem nordnorsk og sydnorsk område. Sveriges forsvarspolitik vil eventuelt også i et vist omfang blive berørt af de skitserede ændringer.
 
(2) Truslen mod Danmark.
»Det grå niveau«.
Studiekredsen har bemærket, at det socialdemokratiske oplæg finder, at den mest nærliggende udfordring for et dansk forsvar vil være i det såkaldte »grå niveau«. Man henviser herunder til Seidenfaden-rapportens afsnit om dette emne, og heri er givet flg. definition på det »grå niveau«: Herved forstås området mellem krig og fred, som karakteriseres ved en spændingstilstand, hvor man i begrænset omfang anvender militære midler uden etablering af en egentlig krigstilstand samt pression, der på en eller anden måde understøttes indirekte af militære midler.
 
Det er studiekredsens vurdering, at den skitserede balance rummer velanvendelige elementer, som hurtigt vil kunne flyttes til eventuelt truede områder og derved have mulighed for at afværge den af modstanderen tilstræbte konsekvens med en pression. Den omstændighed, at hovedparten af styrkerne er opbygget til løsning af stedbundne opgaver i lokale områder, vil ikke kunne virke provokerende og således ikke kunne »retfærdiggøre« en eventuel magtanvendelse mod Danmark. Nu kan et pressionsforsøg rettet mod Danmark imidlertid let få en international karakter, fordi kontrollen med de danske stræder hurtigt kan blive et kernespørgsmål. I konsekvens heraf syntes det naturligt for Danmark over for sine allierede at tilrettelægge ikke mindst det maritime forsvar, således at det rummede stor evne til et integreret samarbejde. Den skitserede balance synes ikke at have taget hensyn hertil.
 
Angrebet.
Truslen om et uvarslet angreb anerkendes i det socialdemokratiske oplæg, men betragtes som en mindre sandsynlig mulighed. Overfor det uvarslede angreb må studiekredsen finde, at den skitserede balance besidder mulighed for en hurtig indgriben mod landsætningsom- råder m.v. Styrkemålene for beredskabsstyrkerne er dog så små, at en nedkæmpelse af angriberen ikke kan forventes. Det mobiliserede lokalforsvar kan på grund af sin stedbundethed og ret svage bevæbning kun medvirke til at forlænge kampen i tid, men næppe til at begrænse kampen i rum. Det vil derfor være tvivlsomt, om der vil kunne sikres rum for tilgang af allieret hjælp. Det er studiekredsens opfattelse, at samme situation vil opstå i tilfælde af et varslet angreb. De omfattende lokalforsvarsstyrker vil kunne forlænge kampen i tid, såfremt særlige modstandskampformer accepteres udviklet og således udsætte en fuldbyrdet kendsgerning. Den skitserede balance vil derimod have ringe mulighed for at genoprette status quo fra før angrebets indledning, og ligeledes ringe mulighed for at sikre rum for tilgang af allieret hjælp og at kæmpe en koordineret kamp sammen med sådanne hjælpestyrker.
 
(3) Det militære forsvars rolle.
Formål.

Studiekredsen har konstateret, at det socialdemokratiske oplæg har formuleret et formål for det militære forsvar, som er næsten sammenfaldende med den formålsformulering, som FCH har foreslået for et forsvar af den nuværende struktur. Der ses således ikke direkte tiltænkt forsvaret et nyt formål. Det er imidlertid studiekredsens opfattelse, at der er mindre god overensstemmelse mellem den forholdsvis ambitiøse formålsformulering og de antydede styrkemål, som den skitserede balance indeholder, - selv under hensyntagen til den erklærede åbenhed over for forhandlinger om enkeltheder.
 
Opgaver.
Studiekredsen har bemærket, at der i oplæget er gjort visse betragtninger over opgavestillinger. Således synes det klart, at hensigten med felt- hærsberedskabsstyrken er at skabe mobile pansrede kampenheder til offensiv anvendelse. Det lokale forsvar skal derimod ikke kunne leve op til en offensiv taktik, men overalt kunne tilføje angriberen så svære tab, at hans fremrykning enten går i stå eller bliver stærkt forsinket. Søværnets indsats skal koncentreres omkring de danske kyster, men visse overvågningsopgaver skal dog kunne løses til søs. Flyvevåbnet må i det omfang, de rådige enheder muliggør det, søge at løse de samme opgavetyper, som hidtil har foreligget. Hjemmeværnets nuværende opgaver forudses næppe ændret, men dem ændrede indre balance i det lokale forsvar kan eventuelt få visse konsekvenser for hærhjemmeyæmet, hvis panserbekæmpelsesmidler iøvrigt foreslås øget. Fælles far alle værnsgrene står et udtalt ønske om en geografisk binding af opgaverne alene til dansk område.
 
Det er studiekredsens vurdering, at de antydede delopgaver ikke er rimeligt afstemt efter den erklærede formålsparagraf. Der er derimod konsekvens mellem visse opgaveantydninger og enkeltkomponentemes muligheder i den skitserede balance. Det bemærkes specielt, at man i forbindelse med ønsket om opgavebegrænsninger til dansk område konsekvent har afskrevet mulighederne for dansk deltagelse i et integreret NATO-landfor- svar i det slesvig-holstenske rum.
 
Indenrigspolitik.
Studiekredsen har fundet, at specielt to indenrigspolitiske grunde synes at have givet det primære motiv for den foreslåede balanceændring. Den ene grund vedrører den økonomiske ramme, som vil kunne afsættes til forsvaret, den anden vedrører den værnepligtiges tjenestetid. Det synes således at være partiets opfattelse, at den nugældende styrkebalance i forsvaret vil komme i stadig større misforhold til de økonomiske muligheder, og at de gældende styrkemålsætninger har været for ambitiøse. Det synes endvidere et krav, at det afsavn, der pålægges de værnepligtige, skal føles så lille som muligt.
 
Studiekredsen skal ikke kommentere disse politiske vurderinger. Det har dog givet kredsen anledning til at sammenligne forsvarsbudgettets udvikling med visse andre samfundssektorers budgetudvikling, jfr. figur nr. 3.
 
Studiekredsen mener herefter at kunne konstatere, at Socialdemokratiets skitserede balanceændring er motiveret primært af indenrigspolitiske vurderinger og i mindre grad af sikkerhedspolitiske omvurderinger eller et bevidst ønske om at tildele forsvaret en ændret rolle.
 
 
 
Studiekredsens sammenfatning og anslåede konsekvenser, såfremt balancen realiseres.
På grundlag af den foretagne analyse og anstillede delvurdering skal studiekredsen konkludere: Den skitserede balance repræsenterer en omfattende ændring i vort forsvarssystem.
Den skitserede balance ses primært at bave baggrund i en indenrigspolitisk vurdering af, hvilke forsvarsbetingede økonomiske midler og hvilken værnepligtstid det danske samfund vil kunne motiveres for.
Der er tilstræbt konsekvens mellem den skitserede værnepligtstid på 5-6 måneder, og den lette udrustning, organisation og begrænsede opgavestilling, som er antydet for de lokale landforsvarsenheder, der skal bemandes med værnepligtige. Bemanding af felthærsberedskabsstyrken, søværnets og flyvevåbnets enheder med hvervet personel må ligeledes ses som en konsekvens af den korte værnepligtstid.
Der skønnes en manglende konsekvens mellem det skitserede formål og balancens muligheder. Årsagen hertil vurderes at være, at erkendte opgave- ændringer ikke i tilstrækkeligt omfang har været genstand for sammenfattende vurdering.
 
Efter studiekredsens umiddelbare opfattelse har den skitserede balance
- rimelige muligheder for at gennemføre kriseforebyggende modtræk i »det grå niveau«, såfremt beredskabsstyrken i alle tre værn holdes i et passende højt beredskab,
- gode muligheder for at løse overvågnings-, bevogtnings- og sikringsopgaver, såfremt lokalforsvaret og hjemmeværnet er helt eller delvis aktiveret,
- rimelig mulighed for afvisning af krænkelser, - begrænset mulighed for at virke varslingsgivende over for angreb,
- ringe mulighed for at kunne tilbagevise et uvarslet angreb,
- god mulighed for i tilfælde af varslet angreb at løse en række opgaver som indledning til og forudsætning for en kamp, der søger at genoprette status quo fra før tidspunktet for angrebet, - ringe mulighed for at nedkæmpe et angreb af blot nogen størrelse eller flere samtidige angreb forskellige steder og genoprette status quo,
- mulighed - skønt terrænmæssigt langt fra begunstiget - for i kortere tid at præstere en modstandsaktivitet i delvist besat område over for en angriber til støtte for en politisk aktivitet,
- ringe mulighed for at sikre rum for tilgang af allieret hjælp,
- ringe mulighed for at gennemføre en mobil kamp i tilslutning til allierede styrker. Det er herefter studiekredsens opfattelse, at der med en politisk beslutning om at realisere den skitserede balance må forbindes flg. konsekvenser:
- Der må i beslutningen indlægges en meget lang overgangsfase (formentlig 5-10 år), før balanceændringen kan være realiseret.
- Dér må tages forbehold over for en justering i formålsætningen, når de nye opgavestillinger kan overses.
- Opbygningen af den hvervede styrke må sammenpasses med en aftrapning i den værnepligtige beredskabsstyrke, hvis tjenestetid ikke kan nedskæres før de fastsatte normtal for hvervede er nået.
-Ved fastsættelse af normer for hvervet personel må der tages afgørende hensyn til, at fravær i anledning af civile uddannelser, uddannelser på militære skoler, afvikling af ferie m.v. ikke undergraver den kvalitet i beredskabsstyrken, som skulle betinge den kvantitetsmæssige reduktion i de stående styrker.
- Det allierede kommandoforhold i det baltiske område, og især i det jysk-slesvig-holstenske rum og den fælles planlægning her må justeres.
- Detailstudier over hensigtsmæssig organisation af felthærsberedskabsstyrken må gennemføres, idet debatoplægets skitse er ubegrundet. Styr- ken må således sikres størst mulig mobil, pansret ildkraft uden væsentlig vægt på sikrings- og fastholdende elementer.
- Detailstudier over muligheden for opstilling af supplement til felthærs- beredskabsstyrken ved hjemsendt, tidligere hvervet personel må gennemføres.
- Detailstudier over det lokale forsvars muligheder må gennemføres især for den hurtigt opståede kampfase, hvor egentlige frontdannelser ikke længere eksisterer, men hvor en modstandsaktivitet skal fortsættes. Tidsfaktorer og mulige konsekvenser for den civile befolkning må vurderes og klarlægges.
- Detailstudier over nødvendige ændringer i såmvirkeforholdet mellem de omfattende lokalforsvarsstyrker og hærhjemmeværnet, herunder eventuelt ændrede kommandoforhold må foretages.
- Tilsvarende studier må gennemføres for flyvevåbnet og søværnet og sammenfattende opgavestilling for forsvaret - også indbefattende tidsmæssige vurderinger for modstandsmulighedeme må fremlægges og politisk accepteres.
En så omfattende balanceændring egner sig efter studiegruppens vurdering derfor ikke til en umiddelbar lovgivning. Den bør forinden underkastes kommissionsvurdering, indbefattende de oven for skitserede detailstudier.
 
Afsluttende bemærkning.
Enhver samfundssektor må tilstræbe den bedst mulige sammenhæng mellem det formål, man har stillet sig for den pågældende sektor, de opgaver, der som følge heraf skal løses, og det afbalancerede apparatur, der skal løse dem. Det gælder også for et samfunds forsvarssektor. Ideelt bør en sådan sammenhæng skabes gennem en planlægningsproces, der begynder med en klarlæggelse af formål og opgavestillinger og videreføres i en dimensionering og afbalancering af det nødvendige apparatur. Det er imidlertid apparaturet, der koster, og som skal bemandes, og er økonomi og arbejdskraft kritiske størrelser, kan man selvsagt også begynde »regnestykket nedefra« og forlods give faste størrelser herfor. Sammenhæng er imidlertid stedse et krav. Opgavestillinger, som det givne apparatur kan klare, og formål, der kan indfries, må klarlægges, eventuelle risici og følgevirkninger erkendes og åbent accepteres.
 
 
 

Hvervet personel

Fordele og ulemper ved øget brug af hvervet personel, således som forudsat i det af Socialdemokratiet fremsatte ændringsforslag til lov om forsvarets organisation m.v.

Studiekredsen valgte at begrænse de egentlige undersøgelser til sådanne sider af det fremsatte lovforslag, som var egnede til en eksakt analyse og dermed til en belysning af emnet i form af egentlige kendsgerninger. Man fandt det endvidere naturligt at tage udgangspunkt i de i lovforslaget anførte formål og fordele, som her er vist i citater i fig. 1.

 
 
Til belysning af i hvilken grad forslaget tilgodeser disse definerede for- mål, har studiekredsen analyseret lovforslagets virkninger i henseende til:
- Udskrivningsbehov/arbejdskraft og
- lønningsudgifter.
 
En analyse af disse forhold måtte baseres på de i lovforslaget angivne fremtidige styrkemål for værnene. For søværnets og flyvevåbnets vedkommende rummer lovforslaget imidlertid ikke styrkemålsangivelser, som kan udgøre et gyldigt grundlag for eksakte beregninger, hvorfor det besluttedes at begrænse analysen til hæren. Denne begrænsning accepteredes også, fordi lovforslagets virkninger overvejende falder inden for hærens område for så vidt angår arbejdskraft og lønningsudgifter. Til sammenligning er foretaget en tilsvarende analyse for den i dag eksisterende fredsstyrke i hæren.
 
 
Som grundlag for undersøgelserne har det været nødvendigt at præcisere en række forudsætninger, jfr. figur 2. Heraf skal for den eksisterende fredsstyrke særligt fremhæves:
- Tallet 8.000 værnepligtige i dækningsstyr ken repræsenterer den i dag reelt tilstedeværende værnepligtsstyrke.
- Antallet af rekrutter udgør kun det matematisk nødvendige antal for vedligeholdelse af en værnepligtsstyrke i dækningsstyrken på 8.000. Der er således ikke regnet med tillæg for befalingsmandselever, kassationer m.v. Om forudsætningerne for lovforslaget skal fremhæves:
- Tallet 7.000 for dækningsstyrken er i lovforslagets bemærkninger forudsat at dække personel af alle grader. Der er derfor kun regnet med 6.000 mand stampersonel i dækningsstyrken. - Tallet 900 værnepligtige i dækningsstyrken er ansat i overensstemmelse med lovforslagets bemærkning om, at visse faglige enheder bemandes med værnepligtige. Tallet er væsentligt under det skønnede behov.
- Lovforslagets § 6, stk. 4, siger: »Felthærens og det lokale forsvars reserveenheder omfatter mindst 65.000 mand«. I overensstemmelse med, at forslaget ikke opererer med egentlige reserveenheder til felthæren, således at hjemsendt stampersonel kan mobiliseres til lokalforsvaret, og under hensyn til at tallet 65.000 dækker personel af alle grader, er værnepligtsstyrken for lokalforsvaret sat til kun 50.000.
 
Studiekredsen er således gået ud fra en række forudsætninger, om hvilke det generelt kan siges, at man i de tilfælde, hvor der er mulighed for flere fortolkninger, stedse har valgt den for lovforslagsstillerne gunstigste mulighed.
 
Resultatet af beregningerne over lønningsudgifteme er vist i fig. 3. Det skal fremhæves, at lønningsudgifteme for værnepligtige er beregnet under forudsætning af en soldaterløn på kr. 2.000 månedligt. Dette betyder, at bl.a. en del af de socialudgifter, der i dag er holdt uden for soldaterlønnen og uden for forsvarsbudgettet, er includeret i de beregnede lønningsudgif- ter. Lønnen for stampersonel er sat til kr. 4.000 mdl. Det fremgår, at den af Socialdemokratiet foreslåede ordning for hæren vil indebære en merudgift i lønninger alene på mindst 113 millioner kr. årligt.
 
Virkningerae af lovforslaget i henseende til udskrivning af arbejdskraft er vist i fig. 4. Det fremgår heraf, at den konstant tjenstgørende styrke faktisk er uændret i forhold til i dag. Men opgørelsen over de årlige indkaldelser viser, at der under den foreslåede ordning til hæren skal udskrives ca. 6.000 flere værnepligtige om året end nu. Efter det således foreliggende har studiekredsen ikke kunnet finde holdepunkt for påstanden om, at lovforslaget ville betyde et bidrag til en øget produktion og dermed et større nationalprodukt.
 
 
 
 
Da lovforslaget i øvrigt forudsætter væsentligt reducerede styrkemål i forhold til de bestående og dog indebærer væsentligt øgede lønningsudgif- ter, har studiekredsen heller ikke kunnet finde holdepunkt for, at lovforslaget indebærer »Den bedst mulige udnyttelse af de midler, der er til rådighed for forsvaret«, endsige en reduktion af budgettet. Studiekredsen mener hermed at have påvist, at lovforslaget ikke med den øgede brug af hvervet personel tilgodeser nogen af de indledningsvis citerede tre hovedformål (fig. 1). Man kan imidlertid også anskue det socialdemokratiske lovforslag på en anden måde: Den nugældende lov om forsvarets organisation er vedtaget i Folketinget den 31. marts 1960. Det var denne lov, der repræsenterede det historiske forsvarsforlig mellem Folketingets fire gamle partier (samt Retsforbundet). Loven blev vedtaget med 147 stemmer mod 7, mens 5 medlemmer undlod at stemme. I denne lov er bestemt, at hærens dækningsstyrke skal omfatte mindst 13.000 mand beredt til øjeblikkelig indsats. Tjenestetidens længde blev ikke fastsat i loven. Men det blev anført i bemærkningerne til loven, at der ved forsvarsforliget var enighed om at søge tjenestetiden gradvis nedsat til 12 måneder, og for at undgå at forsvarets effektivitet derved svækkedes, skulle nedsættelsen ske i takt med rekrutteringen af frivilligt, fast stampersonel - for hærens vedkommende i alt 5.700 mand. Når der således i 1960 blev fastsat en stampersonelstyrke for hæren på 5.700 mand som forudsætning for 12 måneders tjenestetid, kan det ikke anses for epokegørende, at Socialdemokratiet 11 år efter fremsætter forslag om at øge dette tal med 300 til ca. 6.000.
 
Det væsentlige og det nye i Socialdemokratiets lovforslag er derfor ikke forøgelsen af stampersonellet men den omstændighed, at de værnepligtige ikke længere skal uddannes til at indgå i dækningsstyrken (hvorfor denne må halveres) og i stedet udelukkende uddannes med henblik på at virke i lokalforsvaret (hvorved tjenestetiden søges halveret). Det kunne herefter være nærliggende at stille det spørgsmål, om den foreslåede ordning da udelukkende medfører ulemper - og her må svaret naturligvis være benægtende. Man må medgive forslagsstillerne, at man ved overgang til en hvervet dækningsstyrke opnår et praktisk taget konstant beredskab ved den enkelte afdeling og underafdeling i dækningsstyrken, i modsætning til nu, hvor dette beredskab er svingende. Det er endvidere væsentligt, at der ved lovforslaget opnås en halvering af tjenestetiden for den enkelte værnepligtige. Denne fordel må dog afvejes imod det faktum, at der til gengæld skal udskrives et væsentligt større antal værnepligtige årligt.
 
Studiekredsen har endelig drøftet en række andre konsekvenser af forslaget, som har økonomisk bæring. De vigtigste af disse konsekvenser er vist i fig. 5. Gruppen har ikke fundet det muligt at foretage eksakte beregninger over disse forhold, men skønner, at den samlede virkning af de her registrerede forhold vil medføre en betydelig udgiftsforøgelse i forhold til i dag.
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_100_aargang_jun.pdf

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.