Det røde tyranni. Stalin, magten og folket 1879-1953

Anmeldt af Karsten Møller

Erik Kulavig, Det røde tyranni. Stalin, magten og folket 1879-1953. København: Aschehoug, 2005. 286 sider; 299,00 kr.

Foto: Historie-online.dk

Erik Kulavig er lektor ved Center for Historie og Center for Østeuropæiske studier ved Syddansk Universitet og en fremragende Sovjetforsker. Hans forrige bog, ”Stalins hjemmefront 1941-45,” blev anmeldt af undertegnede her i tidsskriftet (nr.3  oktober 2004) Også denne gang har Kulavig skrevet en særdeles læseværdig bog. Den omhandler - ganske naturligt - de samme emnekredse, som også beskrives i Rosenfeldts bog. Men den gør det fra en helt anden vinkel. Hvor Rosenfeldt beskriver Stalins system fra toppen, har Kulavig valgt at beskrive det fra bunden så at sige. Efter en kort lead-in om Stalins barndom og brogede ungdom som professionel revolutionær, beskrives det sovjetiske samfund og politik i tyverne. Kulavig er enig i Rosenfeldts tese, at det nok så meget var det kommunistiske system og tankeverden, der skabte Stalins tyranni og dette underbygges på overbevisende måde i dette afsnit.

Dernæst følger bogens hovedafsnit ”Tyranniet 1928-1945.” og bogen afsluttes med et afsnit om efterkrigstiden fra 1945 til Stalins død i 1953.

Det, der ikke mindst gør denne bog uhyre interessant og spændende, er det kildemateriale, som bogen bygger på og som gengives i passende uddrag. Som i ”Stalins hjemmefront 1941-45” bygger bogen på indberetninger til de øverste organer i det kommunistiske parti, herunder breve stilet direkte til Stalin fra almindelige borgere og partimedlemmer, indberetninger til det hemmelige politi, herunder stikkerbreve, bønskrifter til de sovjetiske ledere, bortcensurerede læserbreve til aviserne og dagbogsnotater. Derved formår forfatteren at tegne et troværdigt billede af den almindelige sovjetborgers hverdag i et mangelsamfund, hvor sult og rationeringer af stort set samtlige basale forbrugsvarer var reglen snarere end undtagelsen, med forfærdende boligforhold, hvor folk blev stuvet sammen i enkeltværelser. Byggeriet kunne slet ikke følge med den massive tilgang til byerne af folk fra landet. Det var ikke ualmindelig, at folk boede i jordhuler.  Beskrivelserne af Stalins og det kommunistiske systems krig mod sin egen befolkning er hjertegribende - det lyder måske lidt dramatisk - men jeg kan ikke finde et mere dækkende ord. En enkelt smagsprøve fra en ganske almindelig kvinde: ”Den 12. april arresterede de min mand. …..Den 14. blev jeg sendt bort med en konvoj. De lod os ikke tage noget som helst med. De tog os halvnøgne, på bare fødder, sultne og med små børn. Af sted til Narym, og mig med seks små og en syvende på vej. Mod nord til Narym, ned ad Vosjugan-floden på pramme. Vi blev smidt af i en sump. Der var ingen bygninger. På det sted døde børn og voksne som fluer af sult og kulde. Mine børn døde alle sammen.”

Selvom man mener at vide en del om det sovjetiske system i Stalintiden, giver bogen alligevel et stærkt rystende billede af et samfund, hvor alle værdier og normer smadres for at bygge et nyt Utopia og skabe det ny sovjetmenneske og hvor respekten for menneskeliv er ikke-eksisterende og hvor der hersker kaos og vilkårlighed i en grad man næsten ikke kan forestille sig.

Jeg skal for egen regning bemærke, at når man har så travlt med at kritisere Putins Rusland, skal man lige huske på, hvilken arv det kommunistiske system har efterladt. Denne arv slipper man ikke af med fra den ene dag til den anden.

Også denne er en fremragende bog, der fortjener mange læsere. Hvad nu, hvis man skal vælge mellem Rosenfeldts eller Kulavigs bøger? Mit råd vil være: Vælg dem begge, de supplerer hinanden på fremragende vis.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_136.aargang_nr.1_2007.pdf

Del: