Det nationale forsvars stilling

Personlige tanker, overvejelser og ikke mindst bekymringer vedrørende det nationale forsvars aktuelle stilling i vore dages sikkerhedspolitiske tænkning og i vor højere militære uddannelse. Tankerne er affødt af oplevelser under Stabskursus II

Et spørgsmål om den nationale hovedopgave

Bør en officer, der har gennemgået det danske værnfælles generalstabskursus, ikke først og fremmest være uddannet til at indsætte enheder af alle tre værn i fællesværnsoperationer til nationalt forsvar af dansk territorium og hævdelse af dansk suverænitet? Bør forsvar af nationens territorium og en kompetent indsættelse af alle danske forsvarsstyrker i totalforsvarsregi ikke være det primære uddannelsesmål for det operative fagområde på Stabskursus II ved Forsvarsakademiet? Mit personlige svar på det spørgsmål er jeg ikke i tvivl om: "Jo, absolut." Men jeg har oplevet noget andet.

Baggrunden. En personlig oplevelse

Jeg har fra efteråret 1993 til sommeren 1994 oplevet et Stabskursus II, hvor den konkrete undervisning i fællesværnsoperationer med danske militære styrker til forsvar af dansk territorium var retoucheret bort. Tilsyneladende for at skabe det komplette og smukke billede af et kosmopolitisk kursus konstrueret for et officerskorps, der ikke længere skulle være forpligtet af en begrænset national opgave. Og derfor heller ikke længere skulle være bundet til denne nationale opgave som udgangspunkt for de uddannelsesmæssige forberedelser. Inden for fagområdet Statskundskab og Strategi lærte vi om alle de politiske og strategiske faktorers betydning for konfliktløsning, krisestyring og for gennemførelsen af militære fællesværnsoperationer. Eksemplerne hentedes fra alle dele af verden. Vi fik indsigt i de internationale sikkerhedsproblemer og et globalt overblik af et sådant omfang, at man som elev nok fornemmede, at Danmarks strategiske betydning og problemer i en tænkt eksistenskamp måtte anses for irrelevante og betydningsløse i forhold til verdens store reelle problemer. Den Kolde Krigs håndgribelige militære trussel mod Danmark var jo forsvundet. Det bipolære verdensbillede var knust; verden var i opbrud og Europas sikkerhedspolitiske konstruktioner var under ændring. Af de mange sikkerhedspolitiske og strategiske analyser, rapporter og artikler, vi fik at læse, kunne man jo udlede, at det nationale forsvar af Danmark ligesom ikke længere var på dagsordenen. Problemerne var langt større. Danmark var ikke en værdig aktør i det nye sikkerhedspolitiske billede. Det var derimod FN, CSCE (nu OSCE), EU, NATO, WEU m.fl. Vi lærte at jonglere med disse magtfulde organisationer, som var de håndterbare militære enheder. Da vi samtidig i det operative fagområde gennemgik et Joint Warfare Course og lærte den joint-operative og strategiske analysemetodik, var grundlaget lagt for, at vi i rammen af disse magtfulde aktører kunne gennemføre krisestyrende og fredsstøttende operationer med ARRC, Combined Joint Task Forces i forskelhge konfigurationer o.s.v. Vi løste ambitiøse opgaver under alle geografiske og politiske forhold lige fra Nordnorge til Nordafrika, og fra de baltiske lande til Kaukasus. Der gik under kursus også rygter om, at vi skulle helt til Korea, men rygterne drev over. Danmark blev derimod aldrig centrum for fællesværnsoperationer - med og uden forstærkninger. Bortset fra en skitseagtig begynderopgave, der kaldtes NORDLAND/SYDLAND, og hvori vi for første gang med et stiliseret og geografisk virkelighedsfjernt scenarium skulle øve os trinvis i den operative analysemodel. Danmark var for hlle; så meget var til at fatte. Ud over den nævnte begynderopgave og det indledningsvise Joint Warfare Course, hvor operationerne foregik på de britiske øer, blev vi i rent militære fællesværnsoperationer stillet over for fire opgaver:

Opgave AFNORTHWEST, som var en operativ analyseopgave på MNC-/MSC-niveau med fokus på NATO nordlige område. Nøgleproblemet i opgaven bestod i et valg af allokering af utilstrækkelige ressourcer til enten Nordnorge eller AFCENT område.

Opgave INDRE ØSTERSØ, som var en operativ analyseopgave på PSC-niveau med fokus på intervention og forstærkning i et tænkt baltisk krisescenarium. Nøgleproblemet bestod stort set i, med de eksisterende muligheder for internationale militære forstærkninger til de tre baltiske lande, at ramme den rette krisestyringsbalance mellem militær optrapning og afskrækkelse over for Rusland

Opgave BALJCAN, som var en operativ analyseopgave i en truende militærkonflikt mellem Grækenland og Tyrkiet. Pointen bestod vist nok i at fange det politiske nøgleproblem og undgå at anskue Grækenlands problem rent militært og

Opgave KAUKASUS, som var en opgave i en international fredsstøt- tende operation i en strid mellem Armenien og Azerbadjan.

Derudover gennemførte vi strategiske analyser og projektstyringer, hvori indgik et større eller mindre islæt af operativt betonede opgaver, herunder en indsættelse af danske styrker i Nordafrika som led i en fredsstøttende operation. Men en indgående behandling af Danmarks militærstrategiske stilling som grundlag for stabsofficerernes operative overvejelser om dansk eksistensforsvar - overhovedet ikke.

Tendensen

Det var meget internationalt, og meget lidt nationalt. Opslugt af de utopiske ideer om globalt-kollektive sikkerhedsordninger og en ny verdensorden sendte kurset os bort fra Danmark som globale sikkerhedsteknokrater og ud på verdensomspændende korstog. Det danske officerskorps’ særlige forpligtelse til grundig uddannelse i forsvar af det lille Danmark og den danske stats suverænitet var ophævet. Vi var gjort til militære kommissærer for den gamle radikale, sværmeriske og pacifistiske drøm om en global verdensorden. Undervisningen i globalt konfliktpotentiale af enhver art, dvs. etnisk, religiøs, social, økonomisk, kulturel, handelsmæssig, økologisk osv. skulle skaffe os en sådan udvidet forståelse for verdens problemer og et sådant konfliktoverblik, at vi kunne indse behovet for, at dansk forsvar ofrede sig for et kollektivt konfliktudryddelsessystem. Det var ikke en fremtidig konflikt om og omkring Danmark, eleverne operativt skulle forberede sig på. Det var der selvfølgelig ikke plads til, når det var selve ideen om krigens og konfliktens udryddelse fra jordoverfladen, der var udgangspunktet for den operative undervisning. Det idealistiske forsøg på at samle alverdens politiske og militære magtmidler i en global struktur for at foretage en sikker indkapsling af alle potentielle konflikter og etablere verdensfreden, nu kaldet verdensordenen. Sådanne forsøg er før set. En fantastisk opgave og en fantastisk drøm, der i længden og i sidste instans kun kan opæde det danske officerskorps’ og den danske befolknings forståelse af det danske forsvar som folkets militære og ultimative selvforsvar, og dermed kun kan underminere det danske forsvars eksistens. Officerskorpset fjernet fra vigtige uddannelsesmæssige forberedelser til nationens konkrete selvforsvar og overlevelse i en militær konflikt, der for tiden er utænkelig og skjult langt fremme eller kort bag den historiske horisont. Og i stedet gjort til udførende repræsentanter i et ideologisk felttog for den politiske modes globale fantasiprojekter. Det hele lå i tiden. Det var let at flyde med. Tendensen og drømmeriet var - og er stadig - båret frem af de herskende politiske strømninger og ikke mindst af vore egne politiske partier og regerings- og folketingsmedlemmer. Som elev på det værnfælles generalstabskursus mødte man på ingen måde nogen særlig ansporing i undervisningen til at spørge efter nogle eksempler eller opgaver, hvor Danmarks Hær, Søværn og Flyvevåben med og uden forstærkninger i joint operationer og i forskellige scenarier og over for forskellige trusler indsattes i‘ dansk eksistensforsvar. Ånden og trykket i kursets indhold og engagement var så internationalt, at en elev med spørgsmål af denne art kun kunne afsløre sin mangel på international overhøj de og sin uvidenhed om behovet for det nationale forsvars suspension til fordel for globale og kollektive sikkerhedsordninger. Og så kunne man dog opleve, mens vi gik på kurset, at Forsvarsministeren i Folketinget fremsatte forslag til "Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v."; og i bemærkninger til lovforslaget bl.a. sagde, at "løsning af krigsopgaver i forbindelse med forsvar af territoriet og nærområdet i samarbejde med NATO-allierede, herunder uddannelse og opstilling af styrker, vil altid være hovedopgaven for dansk forsvar. Løsningen af andre opgaver må ikke kunne hindre forsvaret i effektivt og rettidigt at sikre nationens eksistens, integritet og suverænitet." I relation til denne ytring kunne man studse lidt over, at loven i formulering af opgaverne til dansk forsvar nævnte forsvarets FN- og CSCE-opgaver før de nationale forsvarsopgaver; men man måtte tvinge sig selv til at undertrykke den urimelige mistanke om, at der heri lå en tendens til fremtidig pohtisk vilje og hensigt om, hvad dansk forsvar primært og for fremtiden som hovedopgave i virkeligheden skulle bruges til, og tillidsfuldt tilskrive formuleringen en kyndig lovredaktørs hånd. Man endte med at tage Forsvarsministerens ord om hovedopgaven - igen tillidsfuldt - for pålydende værdi. Derfor kunne man også kun mene, at hovedopgaven - i sin essens forstået som COM- BALTAP" s opgaver - måtte have en hovedplacering i den operative del af Stabskursus IL Siden kunne man konstatere, at Forsvarsministerens bemærkning om dansk forsvars "hovedopgave" ikke figurerer under lovbemærkningerne i Kamov's Lovsamling. Som juridisk ukyndig kan man nu spørge sig selv, om bemærkningens lovmæssige og juridiske betydning fordufter i glemsel eller hvad? Men fik vi ikke andet ud af Statskundskab og Strategi og kursets operative dele, så fik vi den fulde forståelse for sikkerhedspolitikkens kompleksitet og mangfoldige faktorer. Og for faktorernes forskellige betydning og samspil. Og hvis vi ikke havde begrebet det efter mange års avislæsning, så åbnede kurset vort blik for, at de sikkerhedspolitiske faktorer (økonomi, sociologiske forhold, geografi, religion, fordelingen af naturressourcer, nationale grænser osv.) bandt nationerne sammen i et problemfællesskab, der gjorde samarbejde eller samtale mellem nationerne uundgåelig. Samtale - med eller uden våben. Det var et godt kursus. I det stykke i det mindste.

Det danske officerskorps’ forpligtelse

Men hvor var emnet for en dansk officers primære bekymring: det samlede danske forsvars indsættelse - med og uden forstærkninger - i fællesværnsoperationer og i totalforsvarsregi til forsvar af dansk territorium? Ærlig talt, så kunne man få den formastelige tanke, at vi i virkeligheden var udsat for en - bevidst eller ubevidst - politisk omskoling, der havde til hensigt at lægge røgslør over danske officerers nationale forpligtelse og opdrage os til afrettede og lydige redskaber for den utopiske ide om etablering af en global verdensorden under FN's ledelse. Vi udgjorde dog trods alt halvtreds officerer, der i mange år fremover ville besidde betydningsfulde poster i det danske forsvar, og mange ville endog nå til at bestride de højeste funktioner i en længere årrække. Men det var vanskeligt at kvæle bevidstheden om den kendsgerning, at vi dog v^ danske officerer, og at vi derfor var sat til først og fremmest at tage vare på og analysere Danmarks egne strategiske grundproblemer, og især de militærstrategiske. Og f.eks. gennem opgaveløsning skaffe os brugbar viden på dette område. I en sådan udstrækning, at det sted på kloden, hvor vi allermindst kunne geråde i tvivl om de militærstrategiske faktorers betydning, herunder geografiens betydning i mindste detaljer for hær-, flåde- og flystyrker - det var i Danmark og Danmarks nærområder. Og at det var ud fra nøje kendskab til dette område, at vi skulle deducere og abstrahere os frem til analoge operative problemstillinger og opgaveløsninger andre steder på kloden. Danske officerers sikre greb om de militærstrategiske problemer i forsvaret af Danmark, officerernes sikre viden om dansk forsvars styrkebehov beregnet - ikke ud fra politiske krav til et minimumsforsvar - men ud fra en militært saglig vurdering af såvel trusler som geografiske forhold og officerernes opøvede evne til at anvende styrker af alle værn i joint operationer i det nationale forsvar - disse temaer forekommer at måtte opstilles som den uforanderlige målsætning for operationer på Stabskursus II. Kun en ukritisk og troskyldig sjæl kunne stole rigtigt på, at de internationale organisationer omsider havde fået et sikkert greb om de politiske og strategiske faktorer og menneskehedens resthistorie. En sådan planpolitisk totalitets- styring af befolkningernes og nationernes mangfoldige, virkelystne og karakter- betingede udfoldelser er tidligere - og også for nylig - kollapset som et korthus. Og det var også vanskeligt at tro, at "murens fald" var sidste gang, Europa havde oplevet et overraskende sikkerhedspolitisk jordskælv. Af den politiske videnskab, nogle af os havde snust til under kurset, kunne man også udlede, at politologerne jagtede nye flotte sikkerhedspolitiske paradigmer, forklaringsmodeller og systemteorier til forklaring af verden og Europa efter murens fald. Og til fortolkning af betydningen af murens fald. Som de amatører vi var og efter hidsige gruppediskussioner og kammeratlige samtaler, mente nogle af os højst af "murens fald" at kunne konkludere, at - mure falder. Unioner opløses. Systemer nedbrydes. Til gengæld behøver denne konklusion heller ikke være specielt dårlig som udgangspunkt for overvejelser vedrørende national sikkerhed, dansk sikkerhed. I hvert tilfælde ikke som udgangspunkt for, hvad vi skal lære danske officerer af fællesværnsoperationer på Stabskursus II som officerskorpsets primære bidrag til dansk sikkerhed. Først nationale operationer - dernæst hvad vi sikkerhedspolitisk og ressourcemæssigt tør og har råd til uden for dansk nærområde. Danske officerers fastholdelse af dansk forsvars hovedopgave er imidlertid ikke blot betinget af vor eksistentielle og uomstødelige forpligtelse over for vort eget fædreland. Også for en ren og kølig interessebetragtning er det vanskeligt at komme uden om den stilling, nationen har i sikkerhedspolitisk henseende. Nationen forekommer at være en grundfast faktor i al international politik. Kun mangel på virkelighedssans og historisk fornemmelse kan forlede til at se bort fra den betydning, som nationer og nationale interesser har i international sikkerhedspolitik. En nation og dens interesser er ikke et nationalistisk periodefænomen eller et kortvarigt udslag af en mere eller mindre styret folkelig begejstring over egen historie, identitet eller magt. At karakterisere forsvar af nationale interesser som "nationalisme" er blot ideologers og verdensfjerne og ambitiøse totalitetstænkeres forsøg på at ophæve national sikkerhed og nationalt forsvar til fordel for en utopisk global kollektivisme. I international og europæisk sikkerhedspolitik er nationale interesser den krumtap, hvorom al interessekamp drejer sig. Fælles sikkerhed kan derfor kun etableres i samme udstrækning som denne styrker national sikkerhed. Men fælles sikkerhed berettiger ikke til at fjerne det nationale suverænitetsforsvar som Danmarks og det danske officerskorps’ hovedopgave. Dansk forsvars bidrag til dansk sikkerhed er en relativt afgrænset, nærliggende og konkretiseret opgave; det skulle nødigt udhules og afspores af politisk forvirring om, hvad militært forsvar af territorium og suverænitet indebærer.

Den operative opgave

Stabskursus II gav gode muligheder for at udvikle evnen til at foretage præcise og nuancerede vurderinger af internationale politiske og strategiske problemstillinger og faktorer. På grundlag af varierede eksempler og opgaver hentet fra alle egne af kloden. Men kurset er med sit nuværende indhold i høj grad et kursus, som ved sin internationale tendens og det deraf afledte operative indhold anfægter en dansk officers nationale udgangspunkt og forpligtelse. Den operative hovedopgave skal ikke udledes af den politiske mode og tendens, men af den nationale forpligtelse og loven. Hovedopgaven. Den operative del af Stabskursus II bør indeholde mindst tre-fire opgaver i værnsfælles forsvar af dansk territorium. Mod forskellige trusler. Med forskellige forstærkninger og i forskellige alliancer. Dels med COMBALTAP's kommandostruktur dels med en anden. Samtidig bør disse opgaver behandle de mangfoldige problemområder, som dansk suverænitetsforsvar indeholder, og som enhver dansk officer på VUT Il-niveau bør have et indgående kendskab til: styrkebehovet over for enhver trussel, herunder den værst tænkelige; mulighederne for koordineret disponering af værnenes styrker i det splittede danske ørige; forbindelse mellem landsdelene; transport og operative forskydninger mellem landsdelene; operative samvirkeproblemer mellem værnene; skillelinjer mellem operative myndigheder og landkommandoer; forskellige kommandostrukturer osv., osv. Størst mulig ekspertise i nationalt suverænitetsforsvar. Det er målet. Det er essensen i en dansk officers værnepligt. Det er vor berettigelse. Det er vort argument. Det er der grund til at understrege i en tid, hvor internationale politiske modeluner er på vej til at undergrave bevidstheden om nødvendigheden af et effektivt nationalt dansk suverænitetsforsvar.

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.