Det Krigsvidenskabelige Selskabs prismedalje - Saint-Germain medaljen

§1

Det Krigsvidenskabelige Selskabs medalje er indstiftet af Selskabet i året 1924 til minde om generalfeltmarskal, greve Saint-Germain. Medaljen er tilvejebragt for Selskabets egne midler og midler fra forlagsboghandler Ove Trydes mindelegat. 

 

§2

Det Krigsvidenskabelige Selskabs medalje kan tildeles sådanne medlemsberettidige officerer, som gennem krigsvidenskabeligt arbejde viser selvstændighed og evne til at analysere og behandle krigsvidenskabelige problemer. 

Medaljen uddeles fortrinsvis på grundlag af en af Selskabets bestyrelse foretagen bedømmelse af besvarelser af stillede prisopgaver, men kan også i særlige tilfælde tildeles for en mere almindelig indsats for krigsvidenskab. 

 

§3

Beslutning om uddeling af medaljen træffes af Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse.

Der føres en prototkol over hvilke officerer, der har modtaget medaljen. Her anføres endvidere en motiveret redegørelse for bestyrelsens beslutning. 

 

§4

Det Krigsvidenskabelige Selskabs medalje kan uddeles i guld, sølv og bronze. i guld kan den dog kun uddeles for besvarelsen af selskabets prisopgaver. 

På medaljen indgraveres modtageres navn og dato for tildelingen. 

 

§5

Stemplerne til medaljen opbevares på Den Kongelige Mønt. 

 

 

 

Del: