Det Krigsvidenskabelige Selskabs Love

LOVE for Det krigsvidenskabelige Selskab 

17. OPLAG (revideret MAJ 2013) KØBENHAVN 2013

 

§ 1

 

Det krigsvidenskabelige Selskab, der er stiftet den 31. oktober 1871, har det formål at fremme militær videnskabelighed.

      

       Dette formål søges nået ved behandling af militære og dermed forbundne emner, dels gennem drift af selskabets webportal, ”krigsvidenskab.dk”, på hvilken artikler mv. publiceres og debat og diskussion kan foregå, dels ved foredragsvirksomhed, høringer o.l. samt ved udskrivning af prisopgaver 

      

       Det er endvidere foreningens formål i videst muligt omfang at yde økonomisk støtte til militærhistoriske formål, herunder museer, forskningsprojekter og uddannelse mv. Således skal ethvert eventuelt overskud udelukkende anvendes i overensstemmelse hermed.

 

§ 2

 

a. Som medlemmer kan optages alle, der via Selskabets webportal søger om medlemskab.

 

b. Virksomheder og organisationer, som ønsker at støtte selskabet kan optages som støttemedlemmer. Støttemedlemskab giver ikke stemmeret ved selskabets generalforsamling.

 

§ 3

 

Medlemskab betales normalt for ét år ad gangen. Ophør af medlemskab sker efter skriftlig udmeldelse eller efter bestyrelsens beslutning.

 

§ 4

 

Medlemskontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

 

§ 5

 

Bestyrelsen består af 12 af selskabets medlemmer.

       Bestyrelsen er sammensat af både militære og civile.

 

       Bestyrelsen udpeger selv sin formand blandt bestyrelsens medlemmer.

       Formanden for bestyrelsen er samtidig selskabets formand.

       Selskabet tegnes i økonomisk henseende af formanden og kassereren.

       Bestyrelsesmedlemmerne vælges ved den ordinære generalforsamling normalt for 3 år ad gangen og således, at der årligt udskiftes en tredjedel af dem.

       Intet medlem af selskabet kan undslå sig for valg første gang.

       Udtrædende medlemmer af bestyrelsen kan genvælges.            

 

§ 6

 

Til suppleanter for det følgende år vælges ved hver ordinær generalforsamling op til 7 af Selska­bets medlemmer. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, erstattes han af en suppleant.

 

§7

 

Til revisorer for det løbende regnskabsår væl­ger den ordinære generalforsamling 2 af Sel­skabets medlemmer. Der vælges tillige en sup­pleant. Regnskabsåret følger kalenderåret.

 

§ 8

 

Selskabets webportal drives af en lønnet redaktør og et antal assistenter, der tilknyttes efter bestyrelsens bestemmelse.

       Redaktøren og assisstenterne kan ikke være medlem af bestyrelsen.

 

§ 9

 

Selskabet afholder møder så ofte, bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt.

       Bekendtgørelse af selskabets aktiviteter, herunder indvarsling af generalforsamling sker via ”krigsvidenskab.dk”

       Møderne ledes af et af bestyrelsens medlemmer eller af et andet medlem, som bestyrelsen opfordrer dertil.

 

       Bestyrelsen kan indbyde personer, der ikke er medlemmer af Selskabet, til at deltage i dettes møder o.l.

 

§ 10

 

Til fremme af Selskabets formål kan bestyrel­sen søge bistand hos medlemmer af Selskabet. Det forudsættes, at sådanne medlemmer ikke vil undslå sig uden vægtige grunde.

 

§ 11

 

Når Selskabet udskriver prisopgaver, er en­hver med undtagelse af medlemmer af Sel­skabets bestyrelse berettiget til at indsende besvarelser. Indsendte besvarelser kan pris­belønnes efter bestyrelsens bestemmelse.

       Selskabet er berettiget til at lade prisbe­lønnede besvarelser optage i tidsskriftet mod sædvanligt forfatterhonorar.

       Selskabets bestyrelse er bemyndiget til efter egen bestemmelse at belønne militærvi­denskabelige arbejder, som ikke er indsendt som prisopgavebesvarelser.

 

§ 12

 

Til administration af Selskabets anliggender kan bestyrelsen antage fornøden medhjælp og afholde forefaldende udgifter inden for græn­serne af de til rådighed værende pengemidler.

       Kassereren, der ikke må være medlem af bestyrelsen, udpeges af denne blandt Selska­bets øvrige medlemmer. Hvervet som kasse­rer er lønnet.

       Regnskabsåret er finansåret.

       Kassereren udarbejder detaljeret regn­skab, som med bilag tilstilles revisorerne in­den d. 10. april. Det reviderede regnskab ind­sendes af revisorerne til bestyrelsen inden ud­gangen af april.

 

§ 13

 

Ordinær generalforsamling afholdes én gang om året, ordentligvis i maj måned.

       Indvarsling med dagsorden skal ske mindst 14 dage før afholdelsen.

       Forslag, der ønskes afgjort af generalfor­samlingen, anmeldes skriftligt for Selskabets formand og skal være denne i hænde senest den 1. marts.

       Stående punkter på dagsordenen er:

 

1.    Valg af dirigent.

2.    Formanden aflægger beretning.

3.    Revideret regnskab forelægges.

4.    Fastsættelse af medlemskontingent.

5.    Behandling af eventuelle forslag.

6.    Valg af bestyrelsesmedlemmer.

7.    Valg af suppleanter for bestyrelsen.

8.    Valg af revisorer og revisorsuppleant.

9.    Eventuelt.

 

       Forslag til behandling under pkt. 5 skal være medlemmerne i hænde samtidig med indvarslingen.

       Valgene foretages punkt for punkt.

       Stemmer afgives normalt ved håndsop­rækning (jævnfør dog §§ 15 og 16).

       Ved stemmelighed gør dirigentens stem­me udslaget.

       Formelle spørgsmål afgøres af dirigenten.

 

§ 14

 

Ekstraordinær generalforsamling kan indkal­des efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 20 medlemmer af Selskabet skriftligt henvender sig til bestyrelsen med begæring herom og med formulerede forslag.

       Indvarsling til ekstraordinær generalfor­samling samt bekendtgørelse af dagsorden herfor skal ske mindst 14 dage før afholdel­sen.

       Forslag til behandling skal være med­lemmerne i hænde samtidig med indvarslin­gen.

 

§ 15

 

Kun om forslag, der fremgår af dagsordenen, samt hertil knyttede ændringsforslag, som fremsættes på generalforsamlingen, kan denne træffe afgørelse.

       Afgørelser, undtagen de i § 16 nævnte, træffes ved simpel stemmeflerhed.

       Fraværende medlemmer kan afgive stemme ved et andet medlem, der er forsynet med skriftlig fuldmagt hertil; dog kan intet medlem afgive mere end 10 stemmer (hans egen inklusive).

       Der føres referat af det på generalforsam­lingen vedtagne. Referatet underskrives af di­rigenten.

 

§ 16

 

Ændringer i Selskabets love, hvortil der kræ­ves mindst 1/4 af de afgivne stemmer, kan kun afgøres på en ordinær generalforsamling.

       Ophævelse af Selskabet kan kun ske, når forslag herom er vedtaget af en ordinær gene­ralforsamling med mindst 1/4 af de afgivne stemmer og derefter ved skriftlig afstemning mellem samtlige Selskabets medlemmer ved­taget med mindst 2/3 af disse.

       Ved beslutning om Selskabets ophævelse indkalder den sidste valgte bestyrelse til en ekstraordinær generalforsamling, som træffer afgørelse om Selskabets eventuelle midlers anvendelse dog således, at midlerne alene anvendes til militærhistoriske formål, herunder museer, forskningsprojekter og uddannelse mv.

 
 

Vedtaget på generalforsamlingen den 16. maj 2013

 

 

 

Del: