Der Krieg. Geschichte und Gegenwart

Anmeldt af Claus E. Andersen

Andreas Herberg-Rothe Der Krieg. Geschichte und Gegenwart. Frankfurt/Main: Campus Verlag GmbH, ,154 sider,  12,90.

 

Herberg-Rothe er bl.a. kendt for at være medarrangør af Clausewitz-konferencen i 2005 på Oxford Universitetet. Man kan tale om, at Herberg-Rothe sammen med en hær af ligesindede akademikere, politologer og historikere, deltager i en avantgarde af modreaktion på den usaglige og fuldstændig fagligt ufunderede kritik af Clausewitz’ krigsteori, som har genlydt i den mere letbenede del af forskerverdenen; mest markant repræsenteret ved englænderen John Keegan, Mary Kaldor samt israeleren Martin van Creveld. Også den hjemlige politolog, lektor Mikkel Vedby Rasmussen, har blandet sig i koret af forskere, som i lyset af kampen mod terrorismen, revolutionen i militære forhold samt Den Kolde Krigs ophør undsiger Carl von Clausewitz og hans teorier som forældede og ubrugelige.

Andreas Herberg-Rothe har opdelt sin lille oplysende lærebog i en række tematiske afsnit: Indledning: Krigen som Kamæleon, 1. afsnit: Statskrige, borgerkrige og ikke-statslige krige. 2. afsnit: Den moderne tid, krig og vold. 3. afsnit:Våbenbærere: Fra lejesoldat til terrorist. 4. afsnit: Variationer i krigsårsager. 5. afsnit: At slå ihjel i krig. 6. afsnit: Kontinuitet og brud. Samt litteraturliste og ordforklaring.

Eksempelvis i afsnittet om våbenbærere bliver forskellen på soldater, lejesvende, krigere, kæmpere, warlords, børnesoldater, partisaner og terrorister tydeliggjort i et historisk perspektiv. Begreber som ellers ofte flyder samme i en pærevælling i den offentlige debat.

Man hører ofte, også i den siddende danske regering, at terrorismen f.eks. i Irak udspringer af social indignation, og at man derfor kan afhjælpe terrorismen ved at afhjælpe årsagerne til denne indignation. Herberg-Rothe er i lighed med den tyske professor Herfried Münkler uenig i denne vurdering. Det er ikke den sociale underklasse eller de nødlidende, der begår terror. Det er ofte middelklassens repræsentanter, som lever i forholdsvis gode kår. Det, der motiverer disse terrorister, er religiøs fanatisme og et ubændigt had til vesten herunder især Israel og USA. Münkler kalder den approach, hvor man søger at opbygge og støtte samfundene, i en langsigtet løsning, for den europæiske model. Hvorimod, det, han kalder den amerikanske model, går ud på at bekæmpe terrorismen overalt, hvor man støder på den i erkendelse af, at kun en udryddelse kan afklare problemet. Herberg-Rothe anfører i den forbindelse, at mange terrorister fortrinsvis rekrutteres fra en veluddannet middelklasse snarere end lavere sociale lag, og at: ”denne »lille forskel« har afgørende indflydelse på spørgsmålet om disse konflikter begrundes i politisk sociale årsager eller en militant og ekspansiv islamisme” (side 82, oversættelse anmelderen).

Andreas Herberg-Rothe lægger ikke skjul på den afgørende vægt, som han lægger på Clausewitz’ fortolkning af krig, som han, trods megen kritik, fortsat er tilhænger af, idet han især vægter ”den forunderlige treenighed” (Om Krig 1. bog, 1. kapitel), som det egentlige centrale omdrejningspunkt i Clausewitz’ teori i Om Krig.

Andreas Herberg-Rothes hovedværk om ”gåden Clausewitz” [Das Rätsel Clausewitz (2001) anmeldt i MT 2002, 230], som bygger på Herberg-Rothes doktorafhandling, udkommer i øvrigt på engelsk inden længe – som Enigma Clausewitz. Political theory of war and conflict. Oxford University Press (2006). Så inden længe er også dette interessante værk tilgængeligt for ikke-tysk sprogkyndige, og dermed en oplagt kandidat til Det Krigsvidenskabelige Selskabs Læsekreds.

Hvis man behersker det tyske sprog, har man i Herberg-Rothes letlæste lille bog en fremragende indføring i begreberne om krig og krigsførelse. Værket kan varmt anbefales.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.3_2006.pdf

Del: