"Der Angriff auf die Sowjetunion"

Anmeldt af kaptajn Claus E. Andersen

Horst Boog, Jürgen Förster, Joachim Hoffmann, Ernst Klink, Rolf–Dieter Müller & Gerd R. Ueberschär: Der Angriff auf die Sowjetunion Frankfurt/M 1996. 1376 sider + tabeller og kort. DM 29.90.

“Vi mindes den usigelige lidelse, som blev påført folkene i det daværende Sovjetunionen. Vi bøjer os for ofrene fra den krig, som nationalsocialisternes forbryderiske regime havde udløst. Angrebet den 22. juni 1941 var udtryk for raceideologisk og magtpolitisk vanvid. Tyskland har selv måttet betale en høj pris for Hitlers greb efter verdensherredømmet. Efter 12 år med mord og voldsherredømme lå landet i ruiner. Millioner af tyskere mistede deres hjemstavn. Den 22. juni er en dag med erindring om skræk, lidelse og ødelæggelse.”
Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder i anledning af 60 års dagen for Tysklands angreb på Sovjetunionen (cit. efter Jyllands–Posten 22. juni 2001).
 

Netop her i 60–året for angrebet på Sovjetunionen den 22. juni 1941 er der al mulig grund til at gøre opmærksom på et stykke klassisk krigshistorisk litteratur, som både omfattende og seriøst beskriver det historiske hændelsesforløb for denne epokegørende begivenhed, såvel fra det politiske som det militærhistoriske perspektiv.
Tresårsdagen har allerede fundet omfattende omtale i den mere flygtige samt seriøse dags–, uge– og månedspresse. Eksempelvis i en artikel i Jyllands–Posten “60 år efter krigen mod de røde”, en artikelserie i det tyske tidsskrift Der Spiegel, og i det engelske History Today. I sidstnævnte tidsskrift har man valgt at bruge anledningen til i en 7 sider lang artikel af professor John Ericson at belyse den for tiden populære kontrovers angående spørgsmålet, hvem der egentlig angreb hvem. Den pensionerede stadig aktive engelske historieprofessor, som tidligere har været beskæftiget ved Defence Studies at the University of Edingburgh, kommer, ikke overraskende, frem til den kendsgerning, at der ikke var tale om et forebyggende tysk angreb på Sovjetunionen i midten af 1941. I øvrigt bruger Ericson, meget apropos, som reference den engelske udgave Germany and the Second World War. Vol. IV The Attack on the Soviet Union, Glarendon Press 1998.
Der kunne således, med anledning i 60–årsdagen for operation Barbarossa, den tyske betegnelse for angrebet, være et behov for større fordybelse i selve substansen.
Værket Der Angriff auf die Sowjetunion er udgivet af det kendte og berømmede tyske militærhistoriske forskningsinstitut (Militärgeschichtliches Forschungsamt – tidligere i Freiburg; nu beliggende i Potsdam). Det har efterhånden indtaget en dominerende position som klassiker og seriøst referenceværk i den militærhistoriske litteratur blandt læsere og forskere med interesse netop for dette område.
Bogen blev oprindeligt udgivet i den tyske udgave i 1983, som fjerde bind i en serie på ti, hvoraf der indtil nu, så vidt vides, er udkommet seks bind, med varierende temaer indenfor området Det Tyske Rige og Den Anden Verdenskrig. Værket udkom derimod første gang i sin nuværende anmeldte form, som billigbog i 1991, i en såkaldt aktualiseret udgave. Desværre har konverteringen til billigbog også medført udeladelse af en række kort og andre interessante bilag, men dette synes tekstdelen til gengæld til fulde at opveje, og skulle man savne disse dele af værket, kan den oprindelige tyske udgivelse med tillæg stadig erhverves – ganske vist til en noget forhøjet pris (DM 78.00).
Den her omtalte udgave indgår i det tyske Fischer Forlags billigbogsserie Schwarze Reihe (sorte serie), som under ét behandler de mange forskellige aspekter af den tyske nationalsocialisme, og som stadig udvides med opdateret forskning på området.
Raul Hilbergs klassiske værk Die Vernichtung der europäischen Juden (The Destruction of the European Jews) er i “den sorte serie” blevet udgivet med betydelig støtte, således at det tysktalende publikum til en overordentlig favorable pris (DM 29.90) kan erhverve sig denne klassiske afhandling i tre bind om udryddelsen af de europæiske jøder – og dette oven i købet i en autoriseret tysk oversættelse. Man kan endvidere læse om emner som SS–statens anatomi, de tyske “Einsatzgruppen”, den nationalsocialistiske udryddelsespolitik, kontroversen om angrebet på Sovjet som en såkaldt “præventivkrig” (anmeldt i Militært Tidsskrift 1/2001, side 57–59) samt den nu afdøde professor Martin Brozats klassiske beskrivelse af Hitlerstaten for blot at nævne nogle enkelte værker i serien.
De seks forfattere har med afhandlingen om angrebet på Sovjetunionen præsteret et stykke militærhistorisk grundforskning indenfor området, som det er svært at komme udenom, når man vil beskæftige sig seriøst historisk med perioden og emnet i det hele taget.
Afhandlingen er kronologisk fremadskridende men også tematisk afgrænset, hvorunder forfatterkollegiet belyser særlige aspekter indenfor særlige områder. Således kan i første afsnit af værket nævnes afsnittet om den tyske beslutningsproces i f.m. angrebet på Sovjet, den røde hærs opståen og opbygning, det tyske økonomisk– og erhvervspolitiske aspekt, den tyske østhærs opbygning samt den militære opfattelse af krigen mod Sovjet (delt op i landkrigsførelse, luftvåben og flåde), de tyske allierede, Skandinaviens rolle i plan Barbarossa og angrebet som erobrings– og tilintetgørelseskrig. I anden halvdel af bogen behandles krigen til årsskiftet 1942/43, herunder de militære operationer, krigsførelsen set fra Sovjetunionens sigt, krigsførelsen og politikken i Nordeuropa, de allierede, hvervningen af frivillige til “Europas korstog mod bolsjevismen”, den økonomisk fejlslagne lynkrigsstrategi og sikringen af “Lebensraum.” Til sidst runder  Jürgen Förster værket af med, hvad han betegner som en historisk stedbestemmelse, hvilket på kompetent vis binder alle de foregående indlæg sammen.
Afhandlingen behandler ikke mindst i et historisk lys det økonomiske, det politiske og det udenrigspolitiske aspekt, samt giver en indgående beskrivelse af de to modstandere med et blik helt tilbage til revolutionen og krigsindsatsen under 1. Verdenskrig.
Emnet “die Operationsführung” er omfattende behandlet på siderne 541–847 med samfulde 1050 fodnoter. Afsnittet er underopdelt i emnerne hær, flåde og flyvevåben.
Det danske tema strejfes også i dette mammutværk (på siderne 1016–1024), hvor det besatte Danmarks officielle reaktion på det tyske angreb på Sovjetunionen beskrives. Problemstillingen vedrørende de danske frivilliges indsats på østfronten behandles på side 1106–7. Men – skal man have  nogen  tilbundsgående  viden  om de  danske  frivillige  på  østfronten,  bør  man  konsultere

Christensen, Scharff og Poulsens nyere afhandling Under Hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen–SS (anmeldt i Militært Tidsskrift 1/1999, side 92–94).
Allerede i dette værk fra 1983 finder man en kritisk stillingtagen til påstanden om angrebet på Sovjetunionen som en egentlig “Præventivkrig” (se hertil siderne 34–35 samt 1293). Det har tidligt været almindeligt antaget blandt tyske historieforskere, at krigen blev tilskyndet og påbegyndt uden egentlig ydre anledning af de tyske nationalsocialistiske politikere med den tyske diktator Adolf Hitler som drivende kraft – men med fuld opbakning af hovedparten af de tyske generaler bl.a. med baggrund i disses raceideologiske holdninger (side 49).
Den forbryderiske krigs grusomme karakter behandles helt naturligt i dette stykke vigtige militærhistoriske grundforskning. De tyske krigsforbrydelser – herunder værnemagtens forbrydelser bliver indgående beskrevet på siderne 498–538 og 1227–1272. Men de sovjetrussiske krigsforbrydelser forties til gengæld heller ikke (siderne 918–30).
Jürgen Förster runder til sidst de forskellige bidrag af i en konkluderende artikel, hvor han indledningsvis bl.a. anfører, at
”die Beiträge dieses bandes zeichnen kein CDeinheitlichesw Bild des Rußlandkrieges. Die teilweise sehr unterschiedlichen Positionen und Aufsätze der Verfasser sollen auch durch dieses Fazit, das sich auf ihre Ergebnisse stützt, nicht verdeckt werden” (side 1289).
Forskelligheden i bidragydernes afhandlinger er med andre ord både værkets svaghed og styrke, men da alle de ovenfor anførte militærhistorikere er eksperter indenfor deres felter, viser dette sig heldigvis at være det mindste problem.
Selvom det er næsten 10 år siden, at afhandlingen blev offentliggjort som billigbog, bliver den stadig trykt i nye oplag. Værket bærer derfor stadig nogen præg af at være skrevet før murens fald. Forfatterne beklager sig også over de lukkede sovjet–russiske arkiver (side 130), hvor kildesituationen med den delvise åbning af Sovjetunionens arkiver senere har bedret mulighederne for tilbundsgående forskning betydeligt. Det er måske for meget forlangt, at det Krigsvidenskabelige Selskabs læsekreds skulle få øjnene op for dette værk – selvom læsekredsen tidligere, i parentes bemærket, meget modigt har lanceret den tyske afhandling Blitzkrieg–Legende. Der Westfeldzug 1940. Det skal indføjes, at kredsen af tyskkyndige i danske officerers rækker tilsyneladende stadig bliver mindre og mindre. Værket om Blitzkrieg–legenden indgik i en af det tyske militærhistoriske forskningsinstituts andre serier om operationer under Den Anden Verdenskrig (og blev runddelt i Det Krigsvidenskabelige Selskabs læsekreds sæsonen 1997/98). Behersker man det tyske sprog på et vist niveau, venter der, ved læsning af denne historiske gengivelse af angrebet på Sovjetunionen, en usædvanlig fagligt velunderbygget og lejlighedsvis underholdende militærhistorisk oplevelse. Men, som nævnt ovenfor, findes værket så heldigvis også i engelsk oversættelse fra 1998 (The Attack on the Soviet Union).
Der Angriff auf die Sowjetunion fortæller ganske vist ikke alt om det tyske angreb på Sovjetunionen 1941 – men bogen beskriver til gengæld alt, hvad der er værd at vide.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.4_2001.pdf

Del: