Den uundgåelige sammenhæng

Oberstløjtnant J. F. Bay, Sjællandske Artilleriregiment, supplerer her den i marts-nummeret foretagne vurdering af Intensiveringsbetænkningen. Forfatteren peger på, at betænkningen alene behandler et lille udsnit af en større sammenhæng og efterlyser tilsvarende analyser af andre og væsentlige sider af helheden.

Det er helt utroligt at iagttage, i hvor bøj grad den såkaldte Thomsenrapport bliver anvendt til bevisførelse for diamentralt modsatte opfattelser. Selv i officerskredse tydes den yderst forskelligt: Lige fra et dolkestød mod alle, der har forestået uddannelsen i geleddet, til et uafviseligt krav til de forbedrede uddannelsesvilkår, de samme folk har bedt om i årevis.

Den udmærkede analyse af betænkningen, som oberstløjtnanterne Nils Berg og A. H. Rude fremkom med her i tidsskriftets marts-nummer, har sikkert bragt tingene bedre på plads og klargjort billedet for de mange officerer, der ikke kan undgå at blive involveret i en debat om denne betænkning.

Det var vel især nyttigt at få bragt emnet ind i en sammenhæng, således som analysen omtalte det ved »Den uundgåelige sammenhæng« i uddannelsen. Det kunne måske endda være nyttigt at bringe emnet ind i en større sammenhæng.

Som det i øvrigt fremgår af analysen, er »uddannelsen« en funktion af »opgaven«, og »opgaven« i denne forbindelse også en funktion af »fjenden«. »Beredskabet« er atter en funktion af »fjenden« samtidig med, at der er en nøje sammenhæng mellem »beredskab« og »uddannelse«. Disse fire begreber: Fjenden, opgaven, uddannelsen og beredskabet påvirkes hver for sig af en lang række faktorer, og på figuren er der gjort et forsøg på at skitsere, hvorledes disse små og store tandhjul griber ind i hinanden, i hinanden.

 

Skal man vurdere fjendens indflydelse på vor opgave, må vi ikke alene studere de midler, han har fået bevilget, men også den organisation, den taktik og den teknik, han anvender sig af. Da tjenestetiden er et af de mest afgørende midler til påvirkning af såvel uddannelsesstandpunkt som beredskab, er denne anført på tegningen som et separat »tandhjul« ved  siden af (de øvrige) midler. Tilsvarende kan man opdele vor opgave og vor udførelse af denne i de samme elementer. Uddannelsen kan opløses i følgende elementer: Instruktøruddannelse, mandskabsuddannelse, føreruddannelse, enhedsuddannelse, hvoraf den sidste er den eneste, der rigtigt tæller, når opgaven skal løses, medens de 3 andre er nødvendige forudsætninger for den sidste. Måske er mandskabsuddannelsen trods alt et af de små tandhjul, idet en god føreruddannelse kan opveje visse mangler i mandskabsuddannelsen, medens selv de bedst uddannede soldater v il komme til kort ved dårlig føring.

Endvidere anføres to andre elementer: 1) uddannelsesbestemmelser, hvorved der her forstås det for uddannelsen bestemte formål, grundlag, indhold, forberedelse, gennemførelse og kontrolsystem, 2) uddannelsesmidler, også i videste forstand: Øvelsesterrainer, kørepenge, undervisningslokaler, ammunition m. m.

Beredskabet bestemmes af det varsel, efterretningstjenesten kan skaffe, af effektiviteten af det alarmeringssystem og de alarmeringsmidler, der benyttes, af den mobiliseringsplanlægning og -træning, der er grundlaget for, at en mobiliseringshær kan anvendes, og endelig af den vedligeholdelsestjeneste, der holder alt materiel rede til indsættelse. Det er interessant at iagttage, hvorledes beredskab og uddannelse til tider modvirker hinanden, til tider støtter hinanden.

Et højt beredskab, d.v.s. den umiddelbare rådighed over en stor kampkraft, eksisterer kun efter en solid uddannelse. På den anden side vil en pædagogisk korrekt, jævnt fremadskridende uddannelse ikke gøre enheden anvendelig, før uddannelsen omtrent er afsluttet; jo kortere tjenestetid, des større bliver dette problem. Også de mere øjeblikkelige beredskabskrav bremser uddannelsesaktiviteten. Skal en enhed holde startklar til umiddelbar udrykning, er det yderst begrænset, hvor megen uddannelse (og vedligeholdelse) der kan finde sted. Haves der sikkerhed for lang varslingstid, kan beredskabet sættes så langt ned, at man kan forlade sig på en ren mobiliseringshær, og lade uddannelsen være uafhængig af beredskabet. Således har man det f. eks. i den svenske hær, med betydelige uddannelsesmæssige fordele parret med en vis risiko for for sent varsel. Figuren minder om et urværk, Og dette urværk er også konstant i bevægelse; en lille bevægelse i et tandhjul medfører store og små bevægelser i om ikke alle ,så dog flere tandhjul, der atter sætter andre i gang. Vi ved ikke meget om urværkets hastighed, kun at den er ujævn, og at den stiger år for år. Vi ved også, at bevægelserne i »fjenden« og i »opgaven« kan komme ret så pludseligt, medens uddannelseshjulet drejer langsomt. Det er f. eks. relativt hurtigt for folketinget at bestemme, at en ændring i tjenestetiden er en politisk nødvendighed, men det tager måneder og år, før beredskab og uddannelse har afpasset sig en sådan ændring.

Sådanne forskellige hastigheder i et og samme urværk må jo give spændinger og belastninger, som af personellet opfattes som dårlig planlægning. Vi må vel indrømme, at disse spændinger bl. a. giver sig udtryk i, at der i dag er ret få af vore reglementer og uddannelsesbestemmelser, som ikke trænger til en større eller mindre justering. Mange unge officerer opfatter dette som noget, der kun sker lige for tiden. Men det er i virkeligheden det normale, og det v il vel altid være sådan. Med den dynamik, der er indeholdt i »opgaven« og i »fjenden«, og med den grundighed, som uddannelseshjulet må arbejde med, er der kun grund til at tro, at dette problem vil vokse.

Skal dette modvirkes, må forsvaret — som det er begyndt i den civile sektor af samfundet - sætte betydeligt større midler ind på en koordineret frem tidsforskning, og behovet for arbejdskraft i de stabe og skoler, der producerer uddannelsesbestemmelser, vil stige ganske betydeligt. Den alvorligste mangel, jeg føler ved at læse betænkningen om mandskabsuddannelsen, er, at den virker så totalt løsrevet fra denne uundgåelige sammenhæng. Det er et gennemgående træk, og man savner i alle betænkningens afsnit en vurdering af de ovenfor nævnte ydre faktorers samspil med madskabsuddannelsen. Mest grelt virker nok »spildtidsdefinitionen«. Rent bortset fra risikoen for misfortolkninger virker den ganske urealistisk og formålsløs. Det havde været langt mere interessant med en definition på og en vurdering af det reelle spildtidsproblem.

Der lægges jo i betænkningen ikke skjul på, at problemerne betragtes løsrevet, men dette er ikke tilstrækkeligt iøjnefaldende. Dette er meget farligt, især for den ukyndige læser, for nok er mandskabsuddannelsen måske et mindre tandhjul, men det er uhyre vigtigt, især af een grund: Det er vor største kontaktflade til befolkningen, til pressen, til politikerne. Størsteparten af disse tror ikke, at hæren laver andet eller skal lave andet end uddannelse. Vor indsats og anseelse bedømmes normalt kim ud fra resultater af mandskabsuddannelsen. Det er her, troen på værdien af landets forsvar skal skabes. Derfor er det så vigtigt. Men den store uundgåelige sammenhæng er der kun få, der forstår, ja, selv blandt vore yngre officerer, hvis hverdag er uddannelse. Derfor er det lige så vigtigt, at vi selv studerer og forstår denne sammenhæng, og at vi i uddannelsen bibringer vort mandskab forståelse af den, og at vi i vore civile relationer stedse gør opmærksom på den.

Er det da helt forkert, når kommissionen tager et enkelt tandshjul ud af en levende mekanisme, holder det absolut stille og studerer det? Ingenlunde. Som også anført i den nævnte analyse har dette alvorlige forsøg på en videnskabelig kortlægning af et meget vigtigt område åbnet nye veje til forbedringer og fremskridt. Man kunne blot ønske, at alle de andre ovenfor anførte faktorer fik en tilsvarende videnskabelig undersøgelse og ikke mindst, at den uundgåelige sammenhæng blev underkastet et særdeles grundigt studium og endelig, at disse studier måtte foregå kontinuert og fremtidsorienterede.

Det er næppe muligt i en kort artikel som denne at klarlægge problematikken på en tilfredsstillende måde og frem stille en letfattelig figur med det rette antal faktorer og de helt rigtige etiketter. I en så kort form vil meget måske også virke som banaliteter for dette tidsskrifts læsere. Men jeg håber, at de læsere, der til fulde forstår betydningen af den uundgåelige sammenhæng tilgiver mig dette forsøg på at få denne betænkning sat i en forsvarlig ramme, og at de læsere, der kun i mindre grad har tænkt over disse relationer, herigennem er blevet lid t bedre rustede til at deltage i de diskussioner om betænkningen, som vi ikke kan undgå at blive implicerede i. 

J. F. Bay

PDF med original udgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon den_uundgaelige_sammenhaeng1969.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.