Den tysk-amerikanske kampvogn MBT 70

I det svenske Militär Teknisk Tidsskrift, nr. 2-3/1968, har en svensk kender af litteratur om kampvogne, kapten Sten Korch, givet en fremstilling af omstændighederne ved fremstillingen af kampvogn MBT 70. Artiklen gengives her i sammendrag.

Den 9. oktober 1967 præsenteredes samtidig i Augsburg og i Washington de første forsøgseksemplarer af Main Battle Tank 1970 (MBT 70), den tysk-amerikanske hovedkampvogn bestemt for 70’erne. Grunden til dette fællesprojekt lagdes i august 1963, da forsvarsministrene undertegnede en overenskomst om samarbejde mellem USA og Vesttyskland med henblik på frem stilling af en kampvogn med overlegne egenskaber. M ålet var indenfor en rimelig økonomisk ramme at frem stille en kampvogn, som på 1970’ernes kampplads ville være alle kendte panserkøretøjer overlegen.

Kravene specificeredes således:

- Dobbelt så stor ildkraft som nogen kendt kampvogn
- Velrettet ildafgivelse under kørsel
- Større bevægelighed, især på kamppladsen, end eksisterende tyske og amerikanske kampvogne
- Bedre pansring end nogen anden forekommende kampvogn
- Beskyttelse mod ABC-kampmidler, specielt mod stråling
- Størst mulige indsatssikkerhed.
 
Der etableredes en projektkomité med amerikansk og tysk deltagelse. Derefter blev det overdraget firm aet Lockheed Aircraft and Missiles Co ved brug af databehandling at udføre parameterstudier for projektet. De for denne undersøgelse nødvendige oplysninger af teknisk og taktisk art tilvejebragtes af ekspertgruppen. Efter at man således var nået frem til den bedst tænkelige løsning, afsluttedes kontrakter med ledende industriforetagender, som i samarbejde med ekspertgruppen skulle frem stille prototyper. For USA’s vedkommende valgtes General Motors Corporation og for Tysklands vedkommende DEG, Deutsche Entwiklungsgesellschaft, et konsortium dannet af interesserede industriforetagender, der tidligere har deltaget i frem stilling af kampkøretøjer.
 
I USA var den nye kampvogn tænkt at skulle afløse M 60, som i 1970 påregnes at være forældet. For Vesttysklands vedkommende regnedes med afløsning af M 48, der falder for aldersgrænsen i 1972. Man har også regnet med at kunne sælge et vist antal af MBT 70 til andre NATO-lande. Ved udviklingen har man søgt at udnytte de bedst tænkelige og tilgængelige konstruktioner, uanset fra hvilket land de måtte være. I flere tilfælde er man gået parallelt frem og har prøvet flere fabrikater af samme komponenter i forskellige prototyper. Dette gælder bl.a. motoren, hvor man har bestemt sig for en af Continental udviklet luftkølet multi-fuel motor med variabel kompression, som kun kræver ca. 50 °/o af det volumen en konventionel motor af samme vægt optager.
 
Fra tysk side er man betænkelig ved denne motors temmelig kom plicerede opbygning og har krævet et alternativ i form af en hos DaimlerBenz udviklet konventionel dieselmotor. Denne er forholdsvis kompakt, vandkølet og har samme effekt som Continental-motoren. Der er her tale om en videreudvikling af den motor, som findes i Leopard-kampvognen. Kraftoverføringen er af gennemprøvet tysk konstruktion, medens det hydropneumatiske affjedringssystem er en fælles amerikansk-tysk konstruktion.
 
 
Et så intimt teknisk samarbejde, som det, der her har været krævet, har rejst mange detailproblemer, som det har taget tid og kostet en stor indsats at overvinde. Et i sig selv banalt, men alligevel kompliceret eksempel på dette, er forskellen i målstandard, der har bevirket, at man har måttet træffe særlige aftaler om standard for dele, der har skullet virke sammen.
 
Under udviklingsarbejdet har man flere gange måttet ændre på de oprindeligt aftalte specifikationer. Et ganske særligt stridsspørgsmål har været bevæbningen. Fra vesttysk side har man været meget kritisk overfor den planlagte armering med Shillelagh-systemet, som allerede er ind ført på amerikanske kampvogne af typerne M60 A1E1 og General Sheridan. Dette system, som omfatter en fra kampvognen trådløs styret panserværnsraket med en rækkevidde på ca. 3000 m, passer efter tysk opfattelse ikke til kampvilkårene i Europa, hvor ildkampen mellem panserenheder normalt ikke udkæmpes på afstande over 1500-2000 m.
 
Dette standpunkt indeholder iøvrigt en ændring af den tidligere tyske opfattelse, som lå til grund ved konstruktionen af Leopard-kampvognen. Her regnedes med, at hovedbevæbningen skulle have en effektiv skudvidde op til 2500 m. E t andet stridsspørgsmål har været udformningen af panseret. I USA har man i de sidste 20 år frem stillet kampvognes krop og tårn af støbt panser, hvilket bl.a. har produktionstekniske fordele. I Vesttyskland anser man im idlertid valset panserstål for at have bedre modstandskraft over for beskydning, men det er dyrere i frem stilling. Det synes dog af billeder at fremgå, at man er gået ind for valset panserstål. Kampvognen er udformet som en traditionel tårnkampvogn med en vægt på ca. 50 tons. Vægten påregnes at kunne komme ned på 46 tons, hvilket er hensigtsmæssigt bl.a. af hensyn til bæreevnen for broer i Vesttyskland og Europa iøvrigt.
 
Besætningen er på tre mand, kommandør, skytte og kører, der alle har plads i vognens øverste del. Ved at anvende en automatkanon har man overflødiggjort laderen og dermed sparet plads. Da man desuden har flyttet køreren op i tårnet, har skroget kunnet gøres fladere, så den er lavere end nogen anden forekommende tårnkampvogn. Herved er rumfanget også blevet mindsket, hvilket sandsynligvis har kunnet udnyttes til at give den større beskyttelse. Føreren har plads øverst oppe i en kapsel, som altid er orienteret i vognens køreretning, uafhængigt af tårnets stilling iøvrigt. Til observation og ildledelse findes udover normal optik i form af prismeperiskop, såvel IR- som lysforstærkningsudrustning. Kommandørens periskopsigte er desuden stabiliseret. I hvert fald på den amerikanske prototype synes der at være et sænkbart periskop, sandsynligvis tænkt anvendt bl.a. når vognen »dukker sig« i ildstillingen.
 
Krop og tårn er vel beskyttet både gennem panserets tykkelse og deres udformning med vinkelstillede flader. Beskyttelse mod ABC-kampmidler synes at være opnået ved at tårnets inderside er beklædt med plastic, der skulle nedsætte strålefaren for besætningen. Endvidere er vognen udstyret med luftfilter, ligesom tykkelsen af tårnlugerne, se fig. 2, tyder på god beskyttelse.
 
 
Hovedbevæbningen i den amerikanske version udgøres af en i tårnet indbygget 152 mm kanon med hvilken der kan skydes med såvel konventionel ammunition som med Shillelagh panserværnsraket. Piecen har automatisk ladning og til den konventionelle ammunition anvendes brændbare hylstre, som tilintetgøres ved skudafgangen. Parallelt med kanonen findes et 7,62 mm maskingevær og i en særlig ophængning en 20 mm automatkanon, som kan fjernrettes mod såvel jord- som luftmål. Det optiske udstyr er som tidligere nævnt af meget høj klasse. Ved skydning anvendes Laser til afstandsbestemmelse, og skuddata beregnes i en korrektør.
 
Shillelaghbevæbningen, som har måttet modificeres for at kunne indpasses i kravene til vognen, har et kompliceret styringsaggregat, der bygger på trådløs styring. Tårnet og samtlige piecer er stabiliserede, og med det anvendte udstyr imødeser man en bedre ildvirkning end hos nogen anden kampvogn, dette gælder specielt ildafgivelse i mørke og under kørsel. Det sidste er grunden til at man har holdt fast ved en tårnkampvogn og ikke valgt en udførelse som ved den svenske Stridsvagn S. Dette krav har tydeligt været så tungtvejende, at man har affundet sig med de ulemper denne konstruktion ellers har. I den tyske version anvender man et af tyskerne specielt udviklet tårn med en 120 mm højtrykskanon. Årsagerne hertil er bl.a. tvivlen om hvorvidt Shillelagh-systemet er hensigtsmæssigt udstyr for kampvogne - flyvetiden er ca 10 sek på 3000 m, og i dette tidsrum tvinges skytten til at holde kanonen rettet mod målet. Systemet er endvidere kostbart, ifølge visse kilder koster en enkelt granat o. 22.000 kr.
 
Affjedringen er af hydropneumatisk udformning svarende til den i den svenske Stridsvagn S anvendte, hvilket giver god kom fort under kørsel - vognen har en maximalhastighed på 70 km/t og meget stor accelerationsevne. Ved hjælp af affjedringssystemet kan vognen også inden for visse grænser hæves og sænkes i forhold til normalpositionen såvel i længderetningen som i sideretningen, se fig. 3. Dette giver god frigangshøjde i vekslende terræn, ligesom muligheden for at »dykke ned« i dækning i ildstillingen foreligger.
 
 
Udgifterne i forbindelse med vognens frem stilling er beregnet til næsten 2 milliarder kr., fordelt ligeligt mellem de to lande. Fra begge sider har der rejst sig kritiske røster om hvem, der vil drage størst nytte af projektet, når serieproduktionen kan sætte igang. Prisen pr. vogn er beregnet til o. 41/2 mili. kr. ved en produktion af en serie på 1000 stykker. Tilmed stiller man sig fra tysk militært hold skeptisk overfor MBT 70 og dens værdi under de i Europa herskende kampvilkår.
 
Fra visse sider har man ytret ønske om i stedet at udvikle en forbedret version af Leopard-kampvognen, hvilket ville kunne gøres meget billigere. Bag dette forslag står formentlig en del af den tyske industri, som også i anden sammenhæng har søgt at påvirke myndighederne i forbindelse med anskaffelsesprogrammer. Fra at være et indviklet teknisk problemkompleks, som dog har vist sig at kunne løses tilfredsstillende, kan MBT 70-projektet meget vel udvikle sig til at blive et vanskeligere politisk problem at få løst. Foreløbig underkastes MBT 70 fortsatte prøver for at nå frem til de bedst mulige og mest driftsikre komponenter. Den endelige udformning kan derfor meget vel vise sig at blive en hel del forskellig fra de nu fremstillede prototyper. Det er ikke en revolutionerende ny kampvogn, man er nået frem til, men det er en vogn, der uden at være større eller tungere end de nu forekommende vestlige kampvogne, er disse overlegen med hensyn til ildkraft, bevægelighed og beskyttelse.

I tilslutning til artiklen i Militärteknisk Tidsskrift findes en litteraturliste, der her gengives i sin helhed:

1. Beschaffungsprobleme der Verteidigung. Wehr und Wirtschaft nr. 11/1964.
2. Coble, D. W .: How is the West German-American Main Battle Tank Development Program coming along? Armed Forces Management nr. 4/1965.
3. Ogorkiewicz, R . M . : Design of battle tanks. The Engineer 10.9. 1965.
4. Grundziige des Panzers 70 liegen fest. Soldat und Techn ik nr. 11/1965.
5. Von der Planstudie bis zum Holzmodell. Wehrtechnische Monatshefte nr. 11/1965.
6. Schiovitz. N . W .: The M BT-70: How does U . S. benefit? A rm or nr. 3/1966.
7. Main Battle Tank management shifts Germany to U. S. Arm y Research and Deve lopment Newsmagazine nr. 6/1966.
8. Arm or and armored vehicles. Army nr. 10/1966.
9. Reequipment problems in the German Arm y. Interavia nr. 11/1966.
10. Burba, E . H .: Coming up : One new Main Battle Tank. Army Digest nr. 2/1967.
11. Erster Prototyp des »Kampfpanzers 70« schon im Früh jahr 1967. Kampftruppen nr. 2/1967.
12. »Kampfpanzer 70«. Truppendienst nr. 2/1967. 13. Shillelagh für die Bundeswehr im M B T 70. W ehr und W irtschaft nr. 3/1967.
14. Beschaffung. Wehr und Wirtschaft nr. 3/1967. 15. Kampvogn MBT 70. Kentaur nr. 4/1967.
16 Johansen, E B : Kampvognens endeligt? Kentaur nr. 4/1967.
17. Schönfeld, H .: Der Kampfpanzer 70. Soldat und Technik nr. 4/1967.
18. MacDonald, S.: Why U . S.-German Main Battle Tank is an excellent example of Cooperation. Arm ed Forces Management nr. 4/1967.
19. »Leopard und Kampfpanzer 70«. Wehr und Wirtschaft nr. 5/1967.
20. Panzer 70. Schreckliche Erfahrungen. Der Spiegel nr. 34/1967.
21. »Zu teuer und ungeeignet?« Wehr und Wirtschaft nr. 6/1967.
22. U. S. - West German prototype battle tank. The Engineer nr. 5829/1967.
23. New Leopard vies with Main Battle Tank. Arm ed Forces Management nr. 8/1967.
24. Wagner, J. H .: Nato faces German defence cutback. Arm ed Forces Management nr. 8/1967. 25. Kuckartz, H . J.: Hauptkampfpanzer 70. Wehrkunde nr. 8/1967.
26. MBT 70. M a in Battle Tank. Broschyr utgiven v id offentlig visning av prototyp den 9.10.1967.
27. A n interview with Gen. Burba: How good is the M a in Battle Tank? Armed Forces Management nr. 12/1967.
28. Bild des Monats: Kampfpanzer 70 im Prototyp vorgestellt. Soldat und Techn ik nr. 11/1967.
29. Die deutsch-amerikanische Gemeinschaftsentwicklung: Kampfpanzer 70. W ehr und Wirtschaft nr. 11/1967.
30. Eine missglückte Premiere ist noch kein böses Omen. Münchner Merkur den 10.10. 1967.

PDF med original udgave af Militært Tidsskrift,  hvor denne artikel er fra: PDF icon den_tysk-amerikanske_kampvogn_mbt70-rigtig1969.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.