”Den skjulte trussel – 12 forskere om ubåde”

Anmeldt af Poul Gross

”Det dolda hotet – 12 forskare om ubåtar” (”Den skjulte trussel – 12 forskere om ubåde”), redigeret af Andreas Linderoth. Bogen er udgivet af Marinmuseum Karlskrona den 27. november 2014 og kan kun købes via museet. 256 sider, illustreret. Pris 160 svenske kr.

 

Foto: Danmarks sidste ubåd, Sælen. Forsvaret.dk

Den rummer 12 artikler med ubåde som hovedemne, men mange af artiklerne har en meget sjov tilgangsvinkel, ikke mindst fordi en del af forfatterne er kvinder. Deres syn på denne ”mandeverden”, som det jo så absolut var i ubådenes første ca. 100 år, er ganske unik og interessant. Bogen knytter sig ikke udelukkende til svensk ubådshistorie.

Svenskerne mistede i 1943 ubåden ”Ulven” i et tysk minefelt udlagt på svensk territorialfarvand. Hele den historie bliver udmærket belyst via fortællingen om en maskinist, som omkom. Marinemuseet i Karlskrona har en del effekter fra forliset, ikke mindst fra det pågældende besætningsmedlem, og beretningen er godt fortalt.

Den danske marinehistoriker Søren Nørby har en velskrevet artikel om den første danske ubåd ”Dykkeren”, dens rolle i neutralitetsforsvaret og den kollision i 1916, som kostede ubådschefen livet.

Svenske dykkere fandt i henholdsvis 1998 og 2006 vragene af to sovjetiske ubåde, som var blevet sænket af finske ubåde i Ålandshavet i 1942. Hele denne del af Anden Verdenskrig, hvor finske ubåde blev udrustet til ubådsjagt på sovjetiske ubåde er formentlig ukendt for de fleste danskere.

Den følgende beskrivelse er af livet om bord i en svensk ubåd, og hvorledes tjenesten ombord igennem tiderne er blevet forandret. Dernæst er der en meget grundig og veldokumenteret gennemgang af de tyske ubådsbesætningers uddannelse, kampmoral og effektivitet fra 1939 til 1945.

Andreas Linderoth fra museet i Karlskrona skriver om livet ombord i en svensk ubåd i 1980’erne, og han kommer nogle af myterne om livet i en ubåd til livs. Forfatteren har fanget de voldsomme modsætninger: Ubådsbesætningerne skal være særdeles veluddannede, beredskabet er højt, men der sker normalt ikke noget som helst under sejladserne. Tjenesten er ofte kedelig og rutinepræget – men i en pludselig opstået nødsituation skal alle kunne stole på hinanden og arbejde rationelt og klogt for at få løst problemet.

Da den sovjetiske ubåd ”137” i oktober 1981 gik på grund midt inde i et forbudt øvelsesområde nær Karlskrona, var det en lokal fisker – og ikke marinen – som konstaterede krænkelsen af territorialfarvandet. Da den svenske statsminister nogle dage senere kunne meddele befolkningen, at ubåd ”137” medbragte kernevåben, så var store dele af den svenske befolkning klar over, at denne episode var mere alvorlig end tidligere ”ubådsincidenter”. Forfatteren til denne artikel giver desuden sit bud på forskellen på mandlig og kvindelig sikkerhedspolitik samt lidt om ”helterollerne” i denne besynderlige affære, og disse synspunkter behandles fortsat i den følgende artikel.

Dernæst beskrives den første tyske ubåd ”U1”, som indgik i Den kejserlige tyske Marine i 1906. Her beskrives alle de tekniske problemer og deres løsninger frem til den tyske ubådsindsættelse i Første Verdenskrig. Herefter følger en lidt mere diffus beskrivelse af sociologers, etnologers og andre godtfolks opfattelse af livet under havet samt ubådsmyter. Emnerne fordeler sig over musikken til ”Das Boot”, som er inspireret af de jagende destroyeres sonarudsendelser, kvinders rolle i ubådsfilm (hustruen derhjemme eller måske som spion), fascination af teknik, våben og undervandsmiljøet, kammeratskab blandt besætningerne, ubådschefens rolle og meget mere.

I den følgende artikel behandles svenske overvejelser om brug af ubåde mellem 1885 og 1914. Artikelserien afsluttes med en fremragende artikel om den svenske maritime strategi i det 20. århundrede skrevet af den pensionerede svenske kommandør Lars Wedin fra Institut Francais d’analyse Stratégique.

Del: