Den militære leder efter år 2000 - Resumé af gruppedrøftelser

Indledning
Forsvarschefens Konference for Tjenestestedschefer den 23-24 NOV 1995
omfattede bl.a. præsentation af deltagernes egne erfaringer og synspunkter under
gruppedrøftelser. Drøftelserne foregik bl.a. på baggrund af hovedindlæggene ved
henholdsvis Major General J.F. Deverell, Royal Academy Sandhurst og oberst N.L.
Fredenslund, chef for Forsvarsakademiet over temaet den militære leder efter år
2000.
Formålet med drøftelserne var bl.a. at suge erfaringer og visioner ud af
tjenestestedscheferne med henblik på at identificere områder, der i den nærmeste
fremtid bør fokuseres på, for at forsvarets kommende ledere kan leve op til de
udfordringer, som forudses på den anden side af årtusindskiftet.
 

Mødeoplæg
Grupperne fik som mødeoplæg forelagt følgende 5 spørgsmål til drøftelse med
henblik på fremsættelse af skriftlige konklusioner:

1. Hvordan sikrer vi, at forsvaret også i fremtiden vil være tilstrækkeligt
tiltrækkende for de unge, der har potentiale til at blive videreudviklet til at
bære forsvaret i næste århundrede?
2. Hvordan sikrer vi den rette udvælgelse til officersskolerne og videre i
karriereforløbet?
3. Hvordan sikrer vi en fortsat lederudvikling, som løbende tilpasses
samfundsudviklingen og forsvarets vilkår samt opgaver, men fortsat med
respekt for og bevarelse af forsvarets tradition og den grundlæggende
militære professionalisme og således at personellet fastholdes?
4. Hvilke dele af forsvarets virksomhedskultur er det afgørende vigtigt at
fastholde?
5. Er vore ledelsesprincipper tilstrækkelige til at møde fremtidens krav, og
kommer vægten heraf tilstrækkelig tydeligt til udtryk i vores daglige
virksomhed?

Tilbagemeldinger
Grupperne engagerede sig markant i drøftelserne og besvarede spørgsmålene
stringent i henhold til det givne oplæg.
I det følgende er forsøgt uddraget essensen af tilbagemeldingerne kombineret
med konkrete eksempler i relation til de behandlede emner.
 

Spørgsmål 1
Hvordan sikrer vi, at forsvaret også i fremtiden vil være tilstrækkeligt tiltrækkende
for de unge, der har potentiale til at blive videreudviklet til at bære forsvaret i næste
århundrede?
Hovedpunkter i tilbagemeldingerne:

  • Ved fastholdelse af gode og attraktive uddannelser.
  • Ved tilsikring af et vandret karriereforløb, hvilket vil betyde en udfordrende fremtid for alle.
  • Ved at søge høj social anseelse og positiv mediebevågenhed fastholdt også i en situation med mindre internationalt engagement end nuværende.
  • Ved at søge relevante uddannelser gjort civilt kompetencegivende.
  • Ved aktivt at søge åbenhed, synlighed, troværdighed og personlig integritet gjort synonym med ansættelse i forsvaret.
  • Ved ubetinget at søge kvalitetskrav fastholdt.
  • Ved fortsat tydeliggørelse af forsvarets profil med vægt på det lokale niveau.

Et gennemgående træk er således, at det må gøres mere attraktivt at vælge
officersgerningen også under hensyntagen til, at de kommende års små årgange af
unge vil betyde et mindre rekrutteringsgrundlag.
Hvad er det, der får de unge til at søge officers vej en?
Et af de væsentlige forhold, der blev peget på, er forsvarets attraktive
lederuddannelser.
I Højby udvalgets betænkning, som blev udarbejdet af et udvalg under
Forsvarsministeriet til undersøgelse af befalingsmandsuddannelsen og de med
arbejdsklimaet i forsvaret forbundne problemer 1964-70, blev det udtrykt således:'
"Forsvarets uddannelse bør søges udformet således, at den kan komme til at
foregå i et sådant klima og under anvendelse af sådanne undervisningsmetoder
og andre uddannelsesmidler, at den er egnet til at fremme og støtte elevernes
engagement, selvstændighed og oplevelse af personligt medansvar".
Det er der idag bred accept af, og det lever vi i vid udstrækning op til.
 

Spørgsmål 2
Hvordan sikrer vi den rette udvælgelse til officersskolerne og videre i karriereforløbet?
Hovedpunkter i tilbagemeldingerne:

  • Ved bevidst at søge fastholdelse af de høje kvalitetskrav.
  • Ved fortsat at gennemføre udvælgelse i karriereforløbet.
  • Ved differentieret syn på behov for jobrotation. Denne ses at være en nødvendighed for generalister men kun i mindre omfang for specialister.
  • Ved som forbilleder at stå for åbenhed og troværdighed uden klynkeri.

Der var enighed om vigtigheden af, at de lokale tjenestesteder profilerer
forsvaret positivt.
Konklusionerne ses stort set at kunne sammenfattes ved følgende citat:

"In my own life I have learnt that three qualities are vital for succes: hard work,
absolute integrity, and moral courage - which means not being afraid to say
what you believe to be right, and standing firm in that belief'.
(Field Marshall B.L. Montgomery).

Netop den facetterede udvælgelse, som baseres på såvel teoretiske værktøjer
som iagttagelse og bedømmelse i forbindelse med praktisk tjeneste giver mulighed
for også at vurdere disse kvaliteter, hvilket er medvirkende til, at forsvaret har ry for
at udvælge kompetente ledere.
 

Spørgsmål 3
Hvordan sikrer vi en fortsat lederudvikling, som løbende tilpasses samfundsudviklingen
og forsvarets vilkår samt opgaver, men fortsat med respekt for og bevarelse
af forsvarets tradition og den grundlæggende militære professionalisme og således
at personellet fastholdes?
Hovedpunkter i tilbagemeldingerne:

  • Ved fortsat at satse på såvel generalister som på specialister, idet mulighed for såvel lodret som vandret karriereforløb tilsikres.
  • Ved aktivt at holde kontakt til det civile samfund. Tjenestestedscheferne har her en vigtig rolle.
  • Ved tilbud om relevante og regelmæssige efteruddannelser.
  • Ved at søge sikret, at Forsvarets Center for Lederskab fortsat kan fungere som forsvarets tænketank på ledelsesområdet.

Udvikling er en nødvendighed, som grundlag for at forsvaret fortsat kan være
førende på ledelsesområdet.
Det er vigtigt, at fastholde de gode elementer vi har. Som Chefen for Forsvarsakademiet
sagde, er Forsvarets lederuddannelse måske den eneste målrettede lederuddannelse
i Danmark. Lad os glæde os over, at det er sådan; men alligevel være
parat til nytænkning på området. Glem ikke, at oberst Hackel er død.
Dertil kommer, at vi selv skal tage initiativ til at udvikle os - som stifterne af Det
Krigsvidenskabelige Selskab udtrykte det i 1871:

"...den, der ikke under sin tjeneste arbejder videre på sin udvikling, vil være
udsat for efterhånden at blive en tarvelig befalingsmand. Et intelligent og oplyst
officerskorps er derfor en af de væsentligste betingelser for, at en hær kan sige
at være god".

Der var i grupperne enighed om, at de ledelseserfaringer, som er gjort under
tjenesten i Ex-Jugoslavien skal indsamles, bearbejdes og senere nyttiggøres i relation
til udviklingen af de militære ledere.
Dette arbejde er allerede igang, bl.a. i form af seminarer ved Forsvarets Center
for Lederskab. Disse seminarer gennemføres for underafdelingschefer, som har gjort
tjeneste i Ex-Jugoslavien.
Der er ligeledes fremhævet behov for revidering og udvikling af Forsvarets
lærebøger samt andet undervisningsmateriale på området.
Revideringen af disse lærebøger er igang og vil blive prioriteret.
 

Spørgsmål 4
Hvilke dele af forsvarets virksomhedskultur er det afgørende vigtigt at fastholde?
Hovedpunkter i tilbagemeldingerne:

  • Pleje af traditioner og korpsånd samt bevarelse af ceremoniel.
  • Fortsat hævdelse af den holdning, som indebærer, at opgaverne ubetinget løses.
  • Pleje og konsolidering af den enkeltes og enhedernes engagement.
  • Chefsansvarsbegrebet konsolideres ligesom decentraliseringen fastholdes og udvikles.
  • Betingelserne for intern rekruttering bevares.
  • Fortsat hægen om loyalitetsbegrebet.

Der eksisterer værdier og traditioner i forsvaret, som er værd at fastholde.
Grupperne har peget på en række af disse. Dette svarer godt til det af Chefen for
Forsvarsakademiet fremhævede som afgørende faktorer:

  • Forsvaret forbereder sig på krig.
  • Forsvaret er kendetegnet ved vægt på korpsånd og loyalitet.
  • Forsvaret har en leddelt uddannelsesstruktur.
  • Forsvaret lægger vægt på at fastholde rotationsprincippet.

Det er vigtigt, at lederne, i et samarbejde med personellet, bevarer og udvikler
fælles værdisæt i virksomheden.
Et fælles værdisæt vil bidrage til at opfylde personellets behov for korpsånd og
samhørighed og dermed bidrage til enhedens effektivitet.
 

Spørgsmål 5
Er vore ledelsesprincipper tilstrækkelige til at møde fremtidens krav, og kommer
vægten heraf tilstrækkelig tydeligt til udtryk i vores daglige virksomhed?
Hovedpunkter i tilbagemeldingerne:

  • Ledelsesprincipperne er gode, men bør ajourføres.
  • Ledelsesprincipperne bør fortsat være universelle, men bør trække krise og krig lidt kraftigere frem.
  • Ledelsesprincipperne ses at skabe tillid også i det civile samfund.
  • Balance mellem føring og management er vigtig.
  • Ledelsesprincipperne bør, i relation til decentraliseringsprocessen, ved justering omfatte kompetence.

En revidering af ledelsesprincipperne er igang, netop med henblik på at møde
fremtidens krav. Det er afgørende vigtigt, at de i hovedtræk fastholdes og ikke
udvandes bl.a. ved udvidelse.
 

Afsluttende bemærkninger
Arbejdet i grupperne kan karakteriseres som værende i tråd med de to efterfølgende
citater:

"It is human beings, men and women, who are the factors of reality in the world
in which we live; once you can win the hearts, and the respect, of those who
work for you, the greatest achievements become possible".
(Field Marshall B.L. Montgomery).
og
"Hvis man skal være leder - og så er det lige meget, om det er i forsvaret eller
alle andre steder - så skal man ku' li' de mennesker, man skal lede, og man skal
have respekt for deres menneskelige værdighed".
(General O.K. Lind, Politiken den 2. april 1995).

Sammenfattende konklusion
Som det blev nævnt i indledningen, er det bl.a. konferencens formål at suge
erfaringer og visioner ud af deltagerkredsen med henblik på at identificere områder,
der i den nærmeste fremtid bør fokuseres på, for at forsvarets kommende ledere kan
leve op til de udfordringer, som forudses på den anden side af årtusindskiftet.
I den forbindelse kan vi glæde os over en udtalelse fra vores nuværende
udenrigsminister, Niels Helveg Petersen (Politiken den 20 AUG 1995):
"De militære ledere er slet ikke så tossede".
En sammenfattende konklusion er da også, at vi skal fastholde og udbygge de
kvaliteter, som allerede forefindes vedrørende ledelse i forsvaret.
På baggrund af konferencen og tilbagemeldingerne i forbindelse hermed er
opnået et værdifuldt grundlag for videre arbejde med dette vigtige område i de
kommende år.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_125_aargang_mar.pdf

Litteraturliste

Del: