Den militære flyvnings udvikling i Danmark 1910-1932

Anmeldt af Michael Clemmesen

Jan O. Kongstad. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag, Odense 2008. 167 sider. Pris ved køb fra Nyboder Boghandel: 175,- kr.

Foto: forsvaret.dk

Kongstads lille bog er et bearbejdet historisk speciale fra Syddansk Universitet, endnu et symptom på den plads, som militærhistorien i det seneste årti har fået blandt studerende ved de historiske institutter i København, Roskilde og ikke mindst i Odense. Bogen kan forhåbentligt også inspirere til yderligere studier her kun to år før hærens og marinens flyvnings 100 års-jubilæum. Den supplerer og nuancerer Poul E. Ancker: ”De danske militære flyverstyrkers udvikling 1910-1940.  Bind I” fra 1997, bl.a. gennem inddragelse af yderligere kilder.

Bogen behandler forspillet før 1. Verdenskrig og den accelererede udvikling under denne og lægger med rette stor vægt på nøglepersoners rolle, både de praktiske pionerers og nogle af de folk, der i værnenes hovedstabe og i de militære ministerier var åbne for den fremtidige betydning af flyvemaskinen. Bogens hovedbidrag ligger imidlertid i behandlingen af udviklingen i 1920’erne, det vil sige i årene frem mod 1932-ordningen, hvor begge værns økonomiske situation var fortvivlet og blev endnu værre, da den internationale krise ramte landet efter 1929.

Forfatterens helte er de ledende personer, der tidligt anbefalede etableringen af et samlet, selvstændigt flyvevåben, herunder den dynamiske Grønlandsforsker og generalstabsofficer Johan Peter Koch og senere kontreadmiral, Direktør i Marineministeriet, Hjalmar Rechnitzer. Kongstad har dog ikke helt erkendt, at det for Rechnitzers vedkommende primært var drevet af marinens helt fortvivlede materielsituation, hvor det for admiralen var afgørende at reducere hæren til en grænsevagt, så man selv med det forventeligt yderligere reducerede samlede forsvarsbudget kunne udspare penge til bygning af nye artilleriskibe (der i øvrigt var i logisk konflikt med hans grundlæggende forsvarskoncept, hvor Danmark kun skulle markere, ikke forsvare neutraliteten). Rechnitzers motiv ville have stået klarere for Kongstad, hvis hans studie var ført ti år længere frem, hvor det primært blev hæren, der støttede idéen om et selvstændigt flyvevåben, nu som forudsætning for et fungerende jagerluftforsvar af København, (primært en hæropgave). Dette er imidlertid sammen med en konstatering af bogens grafiske figurers forenklede og til tider fejlagtige illustration af myndighedsansvar kun en begrænset kritik af bogen. Den giver i øvrigt et godt, balanceret og mange steder nyt billede af dansk militær flyvning i en for de involverede både usikker og meget vanskelig periode.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_139.aargang_nr.3_2010.pdf

 

Del: