Den humanitære folkeret og Danmark

Anmeldt af: Jakob Dideriksen 
Forfatter: Dansk Røde Kors; Forlag: Djøf Forlag; Diverse: 349 sider; Pris: 450,- kr, (trykt), 360,- kr. (e-bog)

Røde Kors i Danmark (RK) har udgivet publikationen ”Den humanitære folkeret og Danmark”. Bogen udkom i slutningen af 2015 på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Tidligere udgaver (senest 2009) udkom elektronisk og kunne hentes gratis på DRK’s hjemmeside.[1] Udgivelsen indeholder et overblik over de regler, der gælder under krige og konflikter. I denne anmeldelse belyses de afsnit, der er mest relevante for soldater og militære planlæggere og beslutningstagere.

Overordnet giver udgivelsen et godt overblik over gældende regler, men samtidig også nogle af de både praktiske og juridiske udfordringer, der er konstateret i forhold til de seneste konflikter. Eksempelvis menneskerettighedernes rolle på og uden for kamppladsen, der belyses i kapitel 3. Desuden er et helt kapitel dedikeret til dansk militærpersonels ansvar (kapitel 8). I sidstnævnte kapitel behandles også emnet private sikkerhedsfirmaer (s. 296-298), hvor det i kapitel 4 (s. 118-119) belyses i forhold til emnet kombattantbegrebet og krigsfanger.

Hvornår mister civile deres beskyttelse?
Et aktuelt emne er eksempelvis spørgsmålet om, hvornår civiles deltagelse i en væbnet konflikt er af en sådan karakter, at de mister deres beskyttelse og dermed bliver lovlige militære mål, der må nedkæmpes. På side 116 beskrives forholdet på denne måde:

Mens civile, der deltager direkte i fjendtlighederne, kun mister beskyttelsen fra direkte angreb, så længe de ved den konkrete handling deltager direkte i fjendtlighederne, så mister medlemmer af organiserede væbnede grupper (fortsat kampfunktion) således permanent beskyttelsen som civile. Så længe de er medlem af den væbnede gruppe, er de ikke, at betragte som civile.”

Der er altså en overgang fra civile, der skal beskyttes fra kamphandlinger, over civile, der må angribes ”så længe de direkte deltager i fjendtlighederne”[2], til civile, der er blevet en del af en organiseret væbnet gruppe, og derfor har mistet beskyttelsen som civil. Dette emne er omdiskuteret, og har stor praktisk betydning for de soldater, der skal vurdere om en person udgør et lovligt militært mål, der må nedkæmpes. Spørgsmålet giver sig selv i situationer, hvor man selv eller de omkringstående i styrken er i direkte livsfare, men uden for disse situationer kan spørgsmålet være helt centralt – og erfaringsmæssigt give anledning til om ikke frustrationer, så i hvert fald grundige diskussioner af individers status som enten civil eller kombattant. Røde Kors har udarbejdet et fortolkningsdokument om emnet, men det er blevet kritiseret fra forskellig side for ikke at give helt klare definitioner. Dette nævnes da også i bogen (s. 110 ved note 225):

”Det må erkendes, at der ikke er generel enighed om, hvornår civile tager del direkte del i fjendtlighederne.”

Bogen giver således i dette kapitel et godt billede af, hvor udfordringerne ligger i forhold til det behandlede praktisk vigtige emne.

Krigsførelse

Under overskriften ”Begrænsninger i metoder og midler for lovlig krigsførelse” beskrives i kapitel 6 en række praktisk vigtige emner i forhold til operative forhold. Der peges på nogle usikkerheder, som det fra en operativ synsvinkel havde været ønskeligt med en uddybning eller afklaring af. Eksempelvis i forhold til Tillægsprotokol 1, artikel 57, der indebærer, at der i forbindelse med planlægning og udførelse af angreb skal iagttages og foretages en række forsigtighedsforanstaltninger, herunder i valget af midler og metoder, med henblik på i videst muligt omfang at begrænse eller helt undgå tab blandt civilpersoner og civile genstande. I omtalen af denne bestemmelse anføres følgende (s. 179):

Artikel 57 har stor betydning i bykampe og tætbeboede områder, hvor det kan være ganske vanskeligt at undgå at gøre skade på civile. Bestemmelsen skal derfor også ses i sammenhæng med brugen af avanceret efterretningsudstyr samt den øgede brug af præcisionsvåben. Begge er med til at øge sikkerheden for, at kun lovlige militære mål angribes, samtidig med at risikoen for skade på civilbefolkningen og civile genstande mindskes.

Det forekommer at være noget vidtgående, hvis meningen med ovenstående afsnit er, at der skulle foreligge en decideret pligt til at bruge ”avanceret efterretningsudstyr” og ”præcisionsvåben”. Hertil kan spørges – hvad dækker de to betegnelser egentlig over? Omfatter efterretningsudstyr eksempelvis droner? Er ”præcisionsvåben” en kategori baseret på udstyr såsom laser og gps (og i givet fald i hvilken kvalitet?), eller benyttes betegnelsen her for bomber med en mindre sprængladning, så at eksplosion og fragmenter mv. minimeres til (umiddelbar nærhed af) målobjektet?

Det muliges kunst er ikke den gældende juridiske standard. Der forlanges kun, hvad der er praktisk muligt. Eller med Røde Kors’ egne ord:

Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal tages for at undgå og under alle omstændigheder for at begrænse tilfældige tab blandt civile, skade på civile og skade på civile genstande, til det mindst mulige.”[3]

Flecehettevåbnet
I sammenhæng med usikkerheden i beskrivelsen af forsigtighedsprincippet kan der peges på andre forhold, der fra en operativ synsvinkel kunne være angrebet anderledes, eller i hvert fald med fordel uddybet mere. Eksempelvis anføres det om våbentypen flechette (en granat, der kan skyde hundredvis af små metalpile af sted, der spreder sig i stil med et haglskud), at dette våben ”vanskeligt (kan) rettes mod et udtrykkeligt militært mål.” Det er vel ikke helt korrekt: Hvis en militær styrke eksempelvis erkender en fjendtlig styrke, der i kolonne fører en række køretøjer gennem et øde område (for eksempel en vej i udkanten af eller gennem en ørken), vil det kunne give god mening at benytte flechette-våbenet. Især hvis køretøjerne er af den type, der er set ofte i flere af de seneste konflikter – firehjulstrækkere med åbent lad (kaldet ”technicals”), hvor der også kan befinde sig krigere på ladet. Her kan det give god effekt at angribe denne type ”bløde” køretøjer (i modsætning til pansrede eller armerede køretøjer) med flechette, og det ville være rettet alene mod det militære mål bestående af de fjendtlige krigere og deres køretøjer og våben.

 I den amerikanske militærmanual fremhæves flechette som et våben, der er egnet på tæt hold i nærkampe mod større grupperinger af fjender.[4] Det er dog ikke et juridisk krav, at denne våbentype alene benyttes uden for bebyggede områder, og operativt kan der da også være gode grunde til det. Man kunne f.eks. forestille sig en patrulje, der pludselig bliver beskudt fra en bygning. Flechette ville her kunne bruges til umiddelbar ildafgivelse for at trykke fjenden, indtil soldaterne kan søge dækning og derfra afgive mere præcise, sigtede skud.

Anvendelsen af hvid fosfor
Også hvid fosfor angives også som et våben, der vanskeligt kan rettes mod et udtrykkeligt militært mål.[5] Samtidig anføres det dog, at ”det er forbudt at anvende hvid fosfor mod civile eller mod militære mål placeret i tætbefolkede områder, medmindre det militære mål er klart adskilt fra civilbefolkningen og civile genstande.” Og nederst på samme side: ”Hvid fosfor er blevet anvendt i flere nutidige væbnede konflikter, herunder formentlig af Israel i 2009 i Gaza og i Afghanistan i 2004.” Her er der dog ikke grund til at antage. USA beskriver i deres militærmanual, at hvid fosfor blev brugt i kampe om Fallujah i Irak 2004, og Israel har udgivet en rapport om brugen i Gaza, hvor det blev brugt som sløring af egne styrker eller for at markere et område eller som signal.[6] Et eksempel på lovlig brug kunne også være til brug for måludpegning. Et yderligere eksempel kunne være en bygning, hvor en oprørsstyrke har en biologisk våbenfabrik, hvorfra efterretninger tyder på, at biologisk materiale lækker til fare for en nærliggende landsby. Her ville fosfor være et oplagt middel til at fjerne biologiske kampstoffer på den mest effektive måde – fosfor ville kunne kvæle og dermed i et omfang neutralisere de biologiske våben.

Både flechette og (hvid) fosfor benyttes altså i praksis og må anses for lovlige. Staternes brug heraf, sker fordi der er et operativt behov, som ikke for nærværende dækkes af andre våben eller midler. Brugen må så blot ske med iagttagelse af særlig omhu i for eksempel bykamp eller ved eller i nærheden af beboede/blandede områder/bygninger.

Afslutning

Som udgivelsen fremstår nu er der altså visse operative forhold, der kunne berige og i mindre omfang korrigere de teoretiske overvejelser. Når det er sagt, er der grund til at rose udgivelsen. Bogen giver et godt overblik over de regler, der gælder under krige og konflikter, og sætter samtidig fokus på nogle af de mest omstridte eller uklare områder. Udgivelsen anbefales til alle, der ønsker at tilegne sig et teoretisk grundlag for at forstå krigens love og de diskussioner, der aktuelt knytter sig til dette felt.

NOTER:

[1] https://www.rodekors.dk/media/104172/Den-humanitaere-folkeret-og-Danmark.... (Internet-referencer alle set den 15. februar 2016).

[2] Peter Vedel Kessing m.fl. (2015): Den humanitære folkeret og Danmark, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 108 ved note 216.

[3] Regel 15 https://www.rodekors.dk/media/104169/saedvaneret.pdf. Det vigtige ord er her ”gennemførlige”, altså praktisk mulige – i modsætning til eventuelt ønskelige foranstaltninger.

[4] http://www.dod.mil/dodgc/images/law_war_manual15.pdf, side 327, note 91.

[5] Se side 203. Der findes også gul og rød fosfor – se eksempelvis denne reference: http://forsvaret.dk/HST/Nyt%20og%20Presse/%C3%98vrige%20nyheder/Pages/Tu...

[6] Publikationen refereret i manualen nævnt i note 4, side 384 i note 365. Se i øvrigt en diskussion af lovligheden i Roman Reyhani ”The Legality of the use of White Phosphorus by the United States Military during the 2004 Fallujah Assaults”, University of Pennsylvania Journal of Law and Social Change, vol. 10 (2007): https://www.law.upenn.edu/journals/jlasc/articles/volume10/issue1/Reyhan10U.Pa.J.L.&Soc.Change1(2007).pdf. Den israelske rapport: The Operation in Gaza 27 December 2008 – 18 January 2009: Factual and Legal Aspects: http://www.law.idf.il/SIP_STORAGE//FILES/8/638.pdf, side 129f, pkt. 344.

Del: