Den Første Verdenskrig

Michael Howard, Den Første Verdenskrig. København: Borgen, 2004. 226 sider; 229 kr.

Stort set alle krige er grusomme, og mange er meningsløse. Lige siden ungdommens læsning af Erich Maria Remarques romaner har Første Verdenskrig for denne anmelder mere end nogen anden krig stået som uafrystelige indtryk af meningsløs gru. Men også som en del af Europas historie som alle – og især de, der interesserer sig for historie, politik og militære forhold – bør have kendskab til.

Der er da også skrevet utallige bøger om denne krig, dens årsager, forløb og følger. Så hvorfor har Sir Michael Howard, en af Storbritanniens fremmeste militærhistorikere, skrevet denne lille – og i en vis forstand elementære – bog om krigen? Det har han ifølge bogens første sætning for at introducere det omfattende emne ”for dem, der ved meget lidt eller intet om det”.

Videre skriver han, at der nok vil være dem, ”der vil beklage sig over, at bogen fokuserer for meget på de militære og for lidt på de sociale, økonomiske eller psykologiske sider af emnet”, men begrunder det med, at ”da krigen først var i gang, var det til syvende og sidst begivenhederne på slagmarken, der afgjorde, hvad der skete på hjemmefronten, og det var dem, der lå til grund for den enorme omvæltning i Europas samfundsopbygning, der blev resultatet”. Det er et lidt overraskende forbehold, da bogen ikke indeholder en detaljeret gennemgang af militære planer, enkeltslag eller feltherrers kloge eller katastrofale dispositioner, sådan som mange andre værker om krigen gør. Michael Howard lægger tværtimod vægt på den politisk-sociale baggrund i de krigsførende lande, sammenhængen mellem politiske og militære dispositioner og krigens langsigtede konsekvenser.

Dermed får forfatteren på relativt få (og små) sider skabt et glimrende overblik over krigen og dens betydning. Den er en introduktion, der skaber en grundlæggende forståelse og interesse for at læse mere. Selvom bogen er kortfattet og skrevet i et klart og ukompliceret sprog, er den på ingen måde letbenet, men bygger på forfatterens omfattende viden og indsigt. Som han selv skriver i forordet: ”Alle, der begiver sig dybere ind i emnet, vil opdage, at der bag ved stort set hver eneste sætning i bogen ligger en videnskabelig kontrovers, der stadig ikke er bilagt, og at det, der ser ud som en enkel og ukontroversiel beretning, for nogle vil fremstå som værende voldsomt partisk og selektivt.”

Michael Howard lægger således skylden for krigen på de herskende klasser i det kejserlige Tyskland, ”der i sidste ende var ansvarlige for krigens udbrud såvel som dens fortsættelse”. Hindenburg og Ludendorffs sejre på østfronten over fjendens langt større styrker, ”havde ikke meget at gøre med dygtig hærledelse. De bundede i god organisation, bedre logistik, bedre træning og bedre efterretninger”. Massakrerne ved Verdun, Somme og Passchendaele udpensles ikke, men de lakonisk refererede tabstal er alene ved deres størrelse et vidnesbyrd om skyttegravskrigens meningsløshed. Michael Howard er dog mindre eksplicit fordømmende end mange andre forfattere over for de feltherrer, der uden at have nogen idé om, hvad de ellers skulle gøre, sendte hundredetusinde soldater ud i angreb, der var dømt til at mislykkes.

Bogens brede perspektiv betyder, at den også omtaler de samfundsmæssige forudsætninger for krigsførelsen, krigens indvirkning på de krigsførende landes samfundsstruktur og de politiske og militære perspektiver, der peger frem mod katastrofens anden del - kun 21 år senere.

Alt i alt en glimrende introduktion og et udgangspunkt for videre læsning om en af de største katastrofer i Europas nyere historie. Trods Søren Skriver Svendsens udmærkede oversættelse bør kadetter på officersskolerne dog læse den engelsksprogede originaludgave.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_133.aargang_nr.4_2004.pdf

Del: