Den amerikanske orden. USA og det moderne Mellemøsten

Lars Erslev Andersen, Den amerikanske orden. USA og det moderne Mellemøsten. København: Aschehoug 2003, 252 sider, kr. 269,-.

Foto: Gucca.dk

Lars Erslev Andersens bog om den amerikanske orden og Mellemøsten handler om, hvordan USA med skiftende strategier har søgt at gøre sin indflydelse gældende i den urolige region, og hvor svært det har været i lyset af den mellemøstlige udvikling.

I analysen bruger Andersen blandt andet tre idealtyper til at beskrive de skiftende, amerikanske tiltag: Den civilisations-indifferente strategi, der sikkerhedspolitiske set ikke tager hensyn til civilisationer og kulturelle forhold, den civilisations-konservative strategi, der fokuserer på civilisationernes forskellighed, og den civilisations-promoverende strategi, der går ud på at fremme en universel og fredelig civilisation. Denne opdeling viser sig at være nyttig og tjener til at give et billede af, hvilke politiske synsmåder, der har kendetegnet den amerikanske politik i tiden efter Den kolde Krig.

Analysen tager udgangspunkt i fire cases: Den israelsk-palæstinensiske konflikt, Iran, Saudi-Arabien og Irak. Ud fra disse cases beskrives den amerikanske politik.

Det konkluderes, at Clintons civilisationspromoverende strategi ikke slog til. I stedet anbefaler Andersen en civilisations-indifferent strategi, som den tidligere Bush-regering stod for i perioden 1989-1992. Det påpeges dog også, at en sådan strategi ”har en pris”, fordi den ikke tager hensyn til interne forhold. Dette eksemplificeres med, at Georg Bush på pragmatisk vis fastholdt et tæt forhold til Saudi-Arabien på grund af oliepriser og militær-strategiske hensyn.

Den amerikanske orden kommer rundt om store dele af den regionale udvikling og den amerikanske mellemøstpolitik i tiden efter Den kolde Krig. Den styrende opdeling i forskellige syn på civilisation i forhold til politik i den amerikanske politik er en ny og spændende måde at beskrive denne på. Det er imidlertid klart, at forestillinger om civilisation og politik ikke kan stå alene i et helhedsbillede af USA’s politik. Præsidenterne siden koldkrigsafslutningen har ikke alene haft forskellige forestillinger, men de har også befundet sig i vidt forskellige situationer – med andre problemer end de mellemøstlige.

I 1989-92 stod daværende præsident Bush midt i en række uafklarede magtforhold, og med opløsningen af Sovjetunionen som det afgørende problem. Clinton stod derefter med balanceunderskuddet fra Den kolde Krig og skulle omstille den amerikanske økonomi. Den nuværende præsident Bush kom dermed til på et tidspunkt, hvor en række problemer, der tidligere var blevet anset for ’mindre’ dels var vokset, dels trængte sig på. Ligeledes kunne man måske overveje, hvorvidt en række forskelle har ligget bag politikken eller været begrundelsen for denne.

Dette ændrer dog ikke ved, at opdelingen i forskellige civilisationsstrategier er spændende, og den er et væsentligt efterkoldkrigssupplement til mere traditionelle højre-venstre-agtige opdeliger. At have et afklaret forhold til ’civilisationer’ er jo et tidstypisk diskussionskrav.

Der er ingen henvisninger i bogen. Man kan da også anse noter for irriterende i en formidlende bog, men når den som her handler om Mellemøsten, ville det formentlig have været en fordel med en række henvisninger. Især, hvis der er slutninger, som man ikke deler, eller når der er, information, man har forstået eller fortolket på en anden måde.

Alt i alt er Den amerikanske orden imidlertid præget af forfatterens store viden om mellemøstlige forhold, giver en dybdegående samtidshistorisk fremstilling fra 1989, og tilfører debatten en spændende vinkel med opdelingen i civilisationsforestillinger. Og den kan derfor bestemt anbefales til læsere, der vil have et indblik i debatten om USA’s politik over for det moderne Mellemøsten.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_132.aargang_nr.3_2003.pdf

Del: