Delingsførerkursus for litauisk officerspersonel

Denne artikel er udarbejdet af major C. Bengt, der forretter tjeneste ved Hærens Kampskole, som chef for Reserveofficerssektionen.

 

I efteråret 1992 besøgte den litauiske forsvarschef Danmark og modtog under besøg ved Hærens Kampskole en orientering om den danske uddannelse af personel til officer af reserven. Ved en telefax af 25. februar 1993 anmodede Hærens Operative Kommando Hærens Kampskole om at udarbejde en plan for indhold af kursus for litauiske officerer. I perioden 24. - 26. maj samme år gennemførtes besøg i Litauens hovedstad Vilnius med en delegation sammensat af repræsentanter fra de skoler, der skulle gennemføre de planlagte kurser for litauerne. Formålet med besøget var at afdække de kommende elevers forudsætninger. 15. januar 1994 stillede 32 litauiske officerer ved Hærens Kampskole for at gennemgå et to måneders delingsførerkursus. Umiddelbart forud herfor havde eleverne gennemgået et to ugers introduktionskursus ved Hærens Specialskole. Ovennævnte er en kort gennemgang af det forløb der ledte frem til kursus for litauiske officerer i Danmark og det første kursus for udenlandsk personel ved Hærens Kampskole.

Kursus var meget koncentreret med lange undervisningsdage, og det var hensigten at lære eleverne danske metoder og principper samt vise danske uddannelsesfacihteter. Det var derfor yderst begrænset - hvor interessant det end kunne være - hvad vi havde tid og kræfter til at lære om kursisternes metoder, principper og facihteter. Udover tidspres virkede sprogbarrieren også begrænsende på en sådan udveksling af informationer. I det følgende er det derfor hensigten, at begrænse mig til at give en summarisk beskrivelse af kursus planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, kontrol og slutte af med at beskrive de erfaringer, der blev opnået med kursus.

Planlægning
Forudsætninger
Inden indtræden på kursus ved Hærens Kampskole gennemgår eleverne et introduktionskursus af to ugers varighed ved Hærens Specialskole med henblik på en militær og kulturel indføring i danske forhold. Kursus er for delingsfører for en infanterideling og gennemføres efter de principper, der i dag anvendes ved uddannelse af personel til løjtnant af reserven i kamptroppeme.

Undervisningssproget er russisk og undervisningen foretages med dansk materiel og udrustning. Kursus varighed er otte uger, hvilket svarer til halvdelen af den tid, der er til rådighed til uddannelse af nationale elever til løjtnanter af reserven. Kursus gennemføres billigst muligt under udnyttelse af militær indkvartering og forplejning henholdsvis på "Løjtnantsskolen" og i den hertil hørende fihal af Oksbøllejrens cafeteria. Eleverne er på merudgiftsgodtgørelse med fri kost og udbetaling af 40 kr. pr. dag. Den sidste del af beløbet op til 64 kr. - stilles til rådighed for kursuslederen til dækning af øvrige elevrelaterede udgifter under kursus. 

Elevforudsætningerne blev afdækket dels under den nævnte delegations besøg i Litauen dels under elevernes introduktionskursus ved Hærens Specialskole. Alle elever var officerer med grader fra sekondløjtnant til premierløjtnant og med en gennemsnitsalder på godt 26 år. Eleverne fordelte sig på værn og tjenestegrene som følger: 15 fra Jemulvebrigaden, 6 fra grænsetroppeme, 4 fra hjemmeværnet, 3 fra officersskolen, 2 fra sergentskolen, 3 fra civilforsvaret og 1 fra søværnet.

To af eleverne havde et basalt aktivt engelsk ordforråd, mens elleve havde et basalt passivt engelsk ordforråd. Nogle få af eleverne havde et basalt passivt ordforråd i tysk. Nogle af eleverne havde i begyndelsen af kursus problemer med at forstå nogle af fagudtrykkene anvendt i undervisningssproget (russisk). Den militære uddannelsesmæssige baggrund spændte fra en fireårig officer- suddannelse i den sovjetiske hær med op til 11 års tjeneste, til ingen uddannelse - ej heller sergentuddannelse - og med to års tjeneste i den litauiske hær. Alle var uddannet på AK-gevær, og nogle få var uddannet på andre håndskydevåben og våbentyper. Eleverne bestred funktionerne delingsfører, næstkommanderende, kompagnichef og lærere på henholdsvis officersskole og sergentskole. Størstedelen havde en civil uddannelse som f.eks. teknikumingeniør.

Tilrettelæggelse
Da uddannelsen, som de litauiske officerer skulle gennemgå, svarede til den uddannelse, der gives personel, der skal uddannes til løjtnant af reserven, var det hensigtsmæssigt, at lade den sektion, der til daglig står for denne type uddannelse ved Hærens Kampskole - nemlig Reserveofficerssektionen - gennemføre kursus. Reserveofficerssektionen er normeret med en chef (major), to holdførere (kaptajner), to lærere (kaptajner), en faglærer (o ver sergent), en uddannelsesbefa- lingsmand (oversergent) og en forsyningshjælper (overkonstabel). Undervisningssproget nødvendiggjorde anvendelse af tolke i undervisningen. Fire sprogofficerer har været tilkommanderet kursus. De tre af sprogofficereme mødte tre måneder før kursus begyndelse for at kunne oversætte undervisningsmateriale og blive indarbejdet i den faste stab. Antallet af kursister blev af undervisningstekniske årsager sat til 32 med henblik på enkadrering af en organisatorisk motoriseret infanterideling under de gennemførte øvelser. Henset til kursus korte varighed var det nødvendigt at udnytte kursusperioden til det yderste. Den daglige tjeneste blev tilrettelagt med ti daglige lektioner (45 min.). 

Omskolingsskydninger og størstedelen af fysisk uddannelse og trænings lektionerne blev gennemført efter daglig tjenestes ophør. Kursus formål, mål, indhold og kontrol fremgår af det følgende:

Formål
At meddele eleven viden, færdigheder og holdninger til at kunne virke som delingsfører for en infanterideling under anvendelse af danske metoder og principper. Eleverne skal generelt bibringes kendskab til den danske hærs uddannelsesmetoder, principper og faciliteter.

Mål
Eleven skal ved uddannelsens afslutning kunne føre en infanterideling under anvendelse af danske føringsprincipper. Eleven skal herunder kunne indsætte/anvende delingen i beredskabsområde, under march, i angreb samt til kamp fra en stilling efter danske taktiske principper. Eleven skal kunne anvende danske ledelsesprincipper og metoder under uddannelse af sin deling. Eleven skal herunder kunne gennemføre enhedsuddannelse af gruppe i rammen af delingen i beredskabsområde, under march, i angreb og ved kamp fra en stilling. Eleven skal have kendskab til, hvorledes funktions- og enhedsskydninger med gruppe tilrettelægges og gennemføres under anvendelse af danske principper herfor. Eleven skal have kendskab til, hvorledes undervisning i panserkending og flykending tilrettelægges og gennemføres under anvendelse af danske metoder og principper. Eleven skal generelt bibringes kendskab til den danske hærs uddannelsesmetoder, principper og faciliteter således at han med denne baggrund sættes i stand til at modernisere nationale uddannelsesmetoder, principper og facih- teter med den danske model som inspiration.

Indhold
Gennemgang af følgende dele:

Almen officersuddannelse:
- Fysisk uddannelse og træning.
- Ledelseslære og uddannelseslære.
- Skydelederuddannelse, infanteri (herunder tre dages enhedsskydninger i Borris skydeterræn).

- Våbenfag/funktionsuddannelse gennemføres kun i det omfang, det er nødvendigt for at kunne anvende organisatorisk våben og materiel i en dansk infanterideling samt indgå i delingens funktioner. Uddannelsen omfatter følgende fag: gevær M/75, let maskingevær, let maskingevær i trefod, tungt maskingevær i trefod, dysekanon M/79, panservæmsraket M/72, let morter, signaltjeneste, kortlære. Landminetjeneste, spræng- ningstjeneste og hindre- og feltbefæstningstjeneste integreres i føreruddannelse.
- Panserkending.
- Føreruddannelse.
- Fritidsvirksomhed.

Kontrol
Der gennemføres kontrol som følger:
- Handleprøve i føreruddannelse.
- Handleprøve i ledelses- og uddannelseslære.
- Fysisk uddannelse og -træning.

De tre eksamensfag var valgt med det formål at demonstrere, at al uddannelse afsluttes med en kontrol af om målet er nået. To af fagene føreruddannelse og ledelse og uddannelse repræsenterede desuden de to fag, hvori tyngden i uddannelsen var lagt. Samtidig kunne det vise eleverne en måde at gennemføre kontrol på. Sidst og ikke mindst kunne kontrollen vise staben, i hvilket omfang målet i undervisningen var nået.

Eksamen i føreruddannelse var mundthg og baseret på løsning af en opgave i terrænet. Delingen var f.eks. indsat selvstændigt som forspids eller postering. Eleven skulle forelægge sin plan for løsning af opgaven og samtidig begrunde den valgte løsning. Eksamen i ledelse og uddannelse var ligeledes mundtlig, men baseret på elevens forslag til plan for enhedsuddannelse. Eleven skulle begrunde den valgte løsning og svare på spørgsmål indenfor ledelses- og uddannelsesteori.

Eksamen i fysisk uddannelse og træning omfattede en fire-kamp bestående af muskeltest, 5 km løb, håndgranatkast og forhindringsbaneløb.
Tolkenes opgaver blev fastlagt som følger:
- Oversættelse af uddannelsesmateriale.
- Tolke i forbindelse med undervisningens gennemførelse.
- Fungere som kontrolant/tilbagemelder ved visse elevlektioners gennemførelse.

- Forefaldende opgaver som f.eks.:
- kontakt til myndigheder/institutioner,
- deltage i tilrettelæggelse af kursus,
- deltage i alle planlægningsmøder under kursus tilrettelæggelse og gennemførelse. 

To tolke specialiserede sig i oversættelse/tolkning af føreruddannelse, mens en tolk tilsvarende specialiserede sig i ledelse og uddannelse og en i våbenuddannelse. Følgende aktiviteter blev fastlagt for perioden;

JANUAR 1994:
LØR 15: Mødedag
LØR 22: Varde tur
SØN 23: Vestkyst tur
LØR 29: Agromek i Herning
MAN 31: Demonstration pansret panservæmsraketdeling

FEBRUAR 1994:
LØR 5: Esbjerg tur Rundvisning
MAN 7: Hærens Kampskole
TIR 8: Demonstration hærens taktiske træner
MAN 14:Instruktionsøvelse
TIR 15:  Instruktionsøvelse
ONS 16: Besøg ved Prinsens Livregiment
TOR 17: Demonstration kampvogn og pansret maskinkanon
MAN 21: Foredrag af chefen for Kampsektionen
TIR 22: Øvelse i Skive
ONS 23: Øvelse i Skive
TOR 24: Øvelse i Skive
FRE 25: Besøg ved Nørrejyske Artilleriregiment
LØR 26: Foredrag om UNPROFOR

MARTS 1994:
TIR 1: Borris
ONS 2: Borris
TOR 3: Borris
LØR 5: Eksamen i fysisk uddannelse og træning
SØN 6: Tur til grænsen
MAN 7: Eksamen i fysisk uddannelse og træning
TIR 8: Eksamen i føreruddannelse, ledelse og uddannelse
ONS 9: Eksamen i føreruddarmelse, ledelse og uddannelse
TOR 10: Aflevering
FRE 11: Parade
LØR 12: Hjemrejse.

Gennemførelse
Som på kursus for nationale elever blev elevholdet opdelt i to klasser hver med deres holdfører. Eleverne blev behandlet som nationale elever. Vi var dog opmærksomme på de misforståelser, der kunne opstå som følge af forskellig tankegang og optrådte derfor med større forsigtighed end vanligt. Dagen startede med morgenappel, hvorunder det danske og litauiske flag blev sat. Eleverne anvendte dansk eksercits og danske kommandoer. Daghg undervisning begyndte kl. 0800 og sluttede 1745. Men mange uddannelsesdage sluttede først hen på aftenen. Tirsdage og torsdage var skydedage med skydning fra 1900 til 2359. Skydning kunne gennemføres på den moderne selvmarkerende langdistanceskydebane på Stibjerg. Her er det muligt at gennemføre dagslysskydninger i mørke ved anvendelse af diverse lysmidler. En gennemsnithg arbejdsuge var på 63 timer, og det lykkedes sanmienlagt at presse 504 timers undervisning - inklusive øvelse - ind i den otte uger lange kursusperiode. Heri er ikke indregnet tid anvendt på aktiviteter af rekreativ karakter i weekends. Ugentlig udbetaltes lommepenge og der gennemførtes en cheftime med det formål at se tilbage på den forløbne uge og herunder afdække problemområder og erfaringer samt gennemgå kommende uges øvelsesliste.

Erfaringer
Kursus gennemførtes efter den fastlagte plan og uden problemer. Det virkede som om eleverne var sig bevidste, at de var deres lands ambassadører og derfor satte en ære i at repræsentere deres land bedst muligt. Eleverne var i begyndelsen lidt tilbageholdne, da de var vant til en formel omgangstone. F.eks. var de vant til undervisning gennemført som envejskommunikation og uden, at der blev stillet spørgsmål. Eleverne var ligeledes vant til at rejse sig og indtage retstil- ling, når de henvendte sig til læreren. Men allerede i løbet af den første uddannelsesuge foregik der en livhg tovejskommunikation i undervisningstimerne. Der opstod ingen disciplinære problemer. Skader indskrænkede sig til en mindre parkeringsskade, og tab af udrustning var minimal. Nogle få af eleverne fik under kursus problemer på hjemmefronten. Disse problemer blev løst ved at give den pågældende elev adgang til en tjenestetelefon. Eleverne havde desuden adgang til gratis at sende et brev om ugen. Eleverne var venlige, betænksomme, meget interesserede og imødekommende, men også ærekære. Deres fysiske form var god, og de var meget udholdende under fysisk pres. Den gennemførte eksamen viste, at det mål, vi havde sat for uddannelsen, kunne nås med et tilfredsstillende/meget tilfredsstillende resultat. 

Eksamensgennemsnit var som følger (13-skalaen): føreruddannelse 7,8; le- delses- og uddannelseslære 8,7 og fysisk uddannelse og træning 7,7. Alle elever bestod med et gennemsnit på over 6 i de tre fag. Anvendelsen af tolke i undervisningen gav ikke anledning til særlige problemer. Men det blev bekræftet - som forudset - at det var nødvendigt for den enkelte lærer at begrænse sig til det absolut væsentlige i pensum for at kunne nå at gennemføre de enkelte lektioner indenfor den fastsatte tid. Tolkning af undervisningen fandtes meget belastende for sprogofficereme, og det var på dette felt, at de menneskelige ressourcer kunne sætte begrænsninger i undervisningen. Specielt i starten af kursus var tolkearbejdet belastende, men hurtigt beherskedes de nødvendige fagudtryk, og undervisningen forløb gnidningsløst. Anvendelsen af sprogofficererne (specialisering), som tidligere beskrevet viste sig at være hensigtsmæssig. Nogle af eleverne havde som tidhgere nævnt problemer med at forstå og udtrykke sig på undervisningssproget, og det russiske sprog er for tiden ikke vellidt blandt de litauiske officerer. Det kan derfor forudses, at der vil blive fremsat ønske om fremtidigt at anvende engelsk som undervisningssprog. Der vil dog gå en rum tid inden dette sprog beherskes i tilstrækkelig grad, og det kan derfor forudses, at det i en længere periode fremover vil være nødvendigt at anvende det russiske sprog som backup i undervisningen af baltere. Eleverne fandt vore våben præcist skydende og funktionsduelige, men i forhold til AK-gevær mere komplicerede at adskille og samle. De var ligeledes begejstrede for vort Uniformssystem. Eleverne mente at kunne anvende de under kursus indlærte metoder og principper i den hjemhge uddannelse. Der sporedes dog en vis bekymring for om ældre officerer ville tillade en fuldstændig implementering heraf.
 
Afslutning
Det har været en belastende tjeneste at gennemføre kursus. Men det har samtidig været en stor tilfredsstillelse at kunne iagttage et godt resultat af indsatsen. Det er ligeledes en stor tilfredsstillelse at kunne konstatere, at kurser for udenlandsk militært personel kan gennemføres med et godt resultat på en dansk militær skole. Med egne erfaringer fra kurser i Tyskland og England kan jeg konstatere, at vi i Danmark ligger fuldt på højde med det niveau, der kan præsteres der. Hærens Kampskole er varslet om at gennemføre et tilsvarende kursus for lettisk personel primo 1995.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_maj.pdf
 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.