De nazistiske koncentrationslejre, Studier og bibliografi

Anmeldt af Niels Bo Poulsen

De nazistiske koncentrationslejre, Studier og bibliografi” redigeret af Therkel Stræde. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag, 2009. ISBN 978-87-7674-357-4. 371 sider. Pris kr. 275.

 

De nazistiske lejre var på et plan ”blot” en ekstrem variant af en tilgang til bekæmpelse af indre og ydre fjender gennem internering uden dom, som man genfinder i en række væbnede konflikter fra Boerkrigen over det bolsjevikiske Rusland til ”krigen mod terror”. Den nazistiske racestat tilføjede dog lejrene en funktion, de hverken har haft før eller siden. Udover at pacificere virkelige og indbildte regimemodstandere og levere slavearbejdere skulle de nazistiske lejre også eliminere bestemte grupper, først og fremmest den samlede jødiske befolkning i de besatte lande. Dertil skal lægges, at koncentrationslejrene fra 1942 i betydeligt omfang (men ikke altid med held) blev anvendt i forsøget på at styrke den tyske krigsøkonomi og bringe Tyskland ud af det strategiske hjørne landet havde malet sig op i. Der er altså en række gode grunde til at kunne sin koncentrationslejrhistorie, når talen falder på Den anden Verdenskrig generelt eller på sammenhængen mellem totalitære regimer og deres ressourcemobilisering såvel i freds- som i krigstid.

På dansk er litteraturen om såvel koncentrationslejrsystemet i sin helhed som om de ca. 6.000 danskere, der passerede igennem Hitlers lejre i løbet af krigen, sparsom. Der er dog gennem årene udgivet et større antal erindringsbøger og dertil et mindre antal studier af enkeltlejre eller særlige aspekter af lejrsystemet, såsom vagtpersonalet. En samlet, opdateret fremstilling af koncentrationslejrenes struktur, funktion og udviklingshistorie savnes derfor. Desværre er heller ikke De nazistiske koncentrationslejre et sådant oversigtsværk, men derimod en antologi, der baserer sig på en blanding af bredere syntesestudier og forholdsvis snævre specialeafhandlinger. Et grundvilkår for redaktører af antologier er, at det sjældent er muligt at finde forfattere, der dækker et givent emne i hele dets bredde. Også den anmeldte bog lider af denne – svært omgåelige – svaghed. Man finder kapitler på et relativt højt generaliseringsniveau, blandt andet om psykologi og jødiske kvinder i Auschwitz, om koncentrationslejrsystemets rolle i Det Tredje Riges krigsøkonomi og om skønlitteraturen ”efter Auschwitz”. Men man finder også en række detailstudier med en dansk vinkel, for eksempel om danske fanger i koncentrationslejrene Mauthausen og Porta Westfalica (en underlejr under Neuengamme), om danske SS-vagter og om hjemtransporten med De Hvide Busser. 

Ikke desto mindre er bogen læseværdig. Er man på jagt efter en kort, men præcis og velskreven gennemgang af lejrsystemets skiftende opgaver og rationale fås denne i form af et bidrag forfattet af bogens redaktør, lektor Therkel Stræde fra Syddansk Universitet. Artiklen handler først og fremmest om lejrenes indplacering i den tyske rustningsøkonomi, men suppleret med samme forfatters indledning, som beskriver forskningssituationen, får man et bredt billede af lejrsystemet. Therkel Stræde understreger, at skønt man fra 1942 søgte at udnytte lejrfangerne i den tyske rustningsøkonomi, blev det aldrig rentabelt. En slavearbejder brugte fem gange så mange arbejdstimer som en almindelig lønarbejder på at fremstille en karabin på våbenfabrikken Wilhelm-Gustloff-Werke i Buchenwald

Interessant er også Henrik Lundtoftes gennemgang af de danske mediers billede af koncentrationslejrene 1933-45. Mediernes vinkling på lejrene varierede i et vist omfang med partifarven, idet de borgerlige aviser ofte (men ikke altid) viste en vis forståelse for indespærringen af kommunister og andre revolutionære elementer og samtidig var tilbøjelige til at affærdige eller nedtone beretningerne om tortur, mishandlinger og overdødelighed. For perioden under krigen kan Lundtofte med udgangspunkt i den illegale presse vise, at der fra 1944 optræder spredte oplysninger om den systematiske tilintetgørelse i lejre som Belzec og Majdanek, men billedet er ikke overraskende domineret af oplysninger fra og om de lejre, hvor der sad mange danske fanger.

De danske fangers perspektiv får man i en række artikler, som på glimrende vis redegør for de danske fangers vilkår, dødelighed og hjemtransport samt deres mindekultur efter krigen. Der var desværre danskere på begge sider af pigtråden. En artikel om de anslået over 100 danske statsborgere, der tjente som SS-vagter, giver en god konkretisering af disse mænds ugerninger i form af et antal cases baseret på danske, tyske og britiske retsakter.Det redaktionelle arbejde er velgjort, og der optræder kun enkelte småfejl. Der er forkerte sidetal i den i øvrigt meget fortjenstfulde bibliografi over dansksproget litteratur om koncentrationslejrene. Ligeledes udsendtes de allieredes Moskva-erklæring om retsforfølgelse af de tyske forbrydelser i efteråret 1943 og ikke i 1942, som det hævdes på side 94.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.2_2009_1.pdf

 

Del: