De formodede psykiske virkninger forårsaget af masseskader

Et oplæg til en diskussion

Siden atomvåbnenes fremkomst har offentligheden med mellemrum beskæftiget sig med disse våbens virkninger i en næsten uendelig række mere eller mindre lødige, populære eller populærvidenskabelige artikler og lignende. Der blev derigennem, gennem lang tid, skabt en latent panik- fare og angst for atombomben og den snigende »strålefare«. Da dette mere eller mindre ebbede ud, kom så den nu pågående diskussion om faren ved - eller ikke - anvendelsen af atomkraft i det hele taget og spørgsmålet om anlæggelsen - eller ikke - af atomkraftværker m.v. Så nu er »atomfrygten« igen kommet frem.

Mange mennesker føler, at de er tvungne til at leve i skyggen af de radioaktive skyer. Og dette sker i en tidsalder, hvor »masse«begrebet er dominerende (bl.a. på grund af massemediernes store tekniske udvikling: fjernsyn o.s.v.). Faren for udbruddet i form af panik, massehysteri og lignende af denne latente »atom-angst« er sikkert betydelig og bør næppe undervurderes. Det må derfor anses for i høj grad betimeligt at beskæftige sig mere indgående med de psykiske virkninger, som kan formodes at opstå i forbindelse med masseskader, herunder først og fremmest fænomener som frygt og panik, hvadenten det skal ses på baggrund af en atom-ulykke eller en atom-krig.

Det vil næppe være rigtigt at indskrænke denne behandling til det populære begreb »atomkrigen«, men behandlingen bør omfatte alle de former for krig (ABC-krig), der har et eller flere af de karakteristiske aspekter, som savnes ved den »konventionelle« krigsførelse, nemlig
- ødelæggelsens totale omfang og dens karakter af uundgåelighed,
- truslens tilstedeværelse overalt i tid og rum, samt
- angsten for noget helt igennem ufatteligt og fantasien ganske fremmed.

Et forsøg på et oplæg til en sådan behandling eller til en diskussion herom er forsøgt i det efterfølgende. Hvad ødelæggelsens totale omfang angår, kan man konstatere, at der selv under den første verdenskrigs omfattende artilleribombardementer på vestfronten og den anden verdenskrigs massebombardementer af tyske byer fandtes en betydelig procentdel, der overlevede. For de militære enheders vedkommende viste forholdet mellem enhedernes kvalitet og deres tab sig stadig holdbart. Jo bedre uddannet, jo hurtigere reagerende og jo aktivere en enhed var, desto større chance havde den for at overleve. ABC-truslens tilstedeværelse overalt i tid og rum adskiller denne form for krigsførelse fra tidligere kriges endog store psykiske påvirkninger, der dog gav mulighed for »at slappe af«. Vi ved, at mennesker formår at udholde overordentlig store fysiske og psykiske anstrengelser og påvirkninger inden for et begrænset tidsrum - sålænge en vis rytme i spænding og afslappelse kan finde sted. Derimod må man regne med, at den stadige, uden afbrydelse latente frygt hos mange mennesker vil give anledning til lammelse af viljen (laden stå til, opgive det hele), mangel på handlekraft (ingen tro på og vilje til at overleve) og give sig udtryk i et adfærdsmønster, som det vil være vanskeligt forud at gøre sig nogen forestilling om.

Angsten for det ukendte er den tredie til dels nye faktor i ABC-krigen. Det karakteristiske anderledes og nye ligger deri, at det her drejer sig om noget foreløbig helt igennem ufatteligt og for fantasien ganske fremmed begreb, helt anderledes end de så at sige »konventionelle« risici for liv og lemmer (færdselsulykker, drukneulykker, ulykker under øvelser og skydning, endog farerne under den »konventionelle« form for krigsførelse og dens muligheder for at overleve - »ulykken rammer ikke mig«). Uanset et mere eller mindre begrænset kendskab til ABC-våbnene, vil den enkelte føle, at han står over for noget overnaturligt (en umådelig forstørrelse af frygten for elementernes rasen). 

Hvor stor denne frygt for disse nye våben vil blive i krigstid, kan man kun gætte sig til, men at de nævnte tre faktorer på afgørende vis vil kunne komme til at bestemme ånd og moral og hele befolkningens modstandsevne og -vilje i en fremtidig krig er uden for al tvivl.
 
En definition på masseskader.
Ved masseskader forstår man i lægelig forstand sårede, skadede eller syge opstået inden for en kort tidsperiode, og som på grund af deres antal eller/og type overbebyrder de mulige hjælpemidler på alle sanitetstjenestens trin. Det er derfor ikke muligt at give alle den »ideale« behandling, men de sanitære forsyninger og det sanitære personel skal anvendes til at skaffe den bedst mulige behandling for det størst mulige antal patienter; størrelsesordenen af reddede, helbredte og dødeligheden vil variere i forhold til effektiviteten af sorteringen på alle trin, nødhjælpsbehand- lingen ved de forreste sanitære installationer og effektiviteten af førstehjælpen hos den enkelte mand. Masseskader i taktisk forstand er de ikke-erstattede dræbte, sårede eller syge, som på grund af deres antal eller/og placeringer (hverv) i den organisatoriske styrke kompromitterer den organisatoriske styrke og effektivitet til det punkt, hvor den bliver ude af stand til at løse sin opgave.
 
Katastrofeplanlægning.
Alle erfaringer fra store katastrofer - og det er det eneste væsentlige erfaringsmateriale, man har at bygge på - viser, at mennesker formår at udholde alvorlige katastrofer og begrænse deres virkninger, når de har kendskab til katastrofens egenart, dens virkninger og sandsynlige forløb. Herved skabes forudsætningerne for modforholdsregler. Mulighederne for at gennemføre disse modforholdsregler øges naturligvis, dersom planlægningen er realistisk, og man i øvrigt tager hensyn til det adfærdsmønster, som gælder for mennesker under katastrofale forhold. Hele samfundets fremadskridende strukturændringer med øget afhængighed af elektricitet, mekaniske hjælpemidler, offentlige transportmidler, kommunikationsmidler o.s.v. betyder allerede i fredstid en øget risiko for katastrofe eller katastrofelignende forhold med sammenbrud af strømforsyning og lignende. Denne risiko bliver naturligvis mangedoblet i tilfælde af krig. I det totale forsvar må derfor katastrofeplanlægningen indtage en fremtrædende plads.
 
Hvis det overhovedet er muligt at opstille en generel »katastrofeplan«, bør en sådan søges opstillet, indøvet ved flest mulige øvelser og bragt i hel eller delvis anvendelse under de katastrofelignende forhold, der temporært og lokalt optræder fra tid til anden, når det normale samfundsliv rammes af trafikstandsninger, islag eller lignende. Nedenfor er søgt opstillet forslag til norm for en sådan generel katastrofeplan, der skulle kunne tjene til hjælp ved planlægning og eventuel udførelse. Det er i hvert fald givet, at der uden en omhyggelig og forudseende katastrofeplanlægning vil være den største fare for, at der overalt i det ramte område vil opstå kaos. Muligvis også uden for dette.
 
Forslag til norm for en katastrofeplan.
Planen udarbejdes med krigsforhold for øje, men skal i tillempet form kunne anvendes under andre katastrofelignende forhold:
1. Den almindelige situation.
a. Angreb med ABC-våben forventes (er foretaget) der og der kl. x.
b. Egne styrkers placering.
c. Oplysning om af hvem og hvornår planen skal sættes i kraft.
 
2. Formodninger.
a. Forventede (indtrufne) skader på bygninger og materiel, personel (døde? sårede?), forbindelsesnet, kommunikationslinier, elektricitet og gas samt vandforsyning.
b. Forventet (påbegyndt) fjendtlig aktion i forbindelse med angrebet (sprængningen).
 
3. Placering af planens kommandomyndigheder og disses pligter.
a. Placering af øverste kommandocentral.
b. Placering af underenhedernes kommandocentraler.
c. De enkelte myndigheders pligter, og hvad de er ansvarlige for.
 
4. Bestemmelser for brug af forbindelsesnettet.
a. Forholdsordre for benyttelse af telefonnettet (prioriteret for samtaler, kodeord).
b. Radioforbindelser.
c. Forholdsordre, hvis telefon og radio svigter.
 
5. Afgivelse af hjælpestyrker.
Ordre om hvilke enheder der skal afgive
a. ABC-sporepatrouiller, og hvor de skal melde sig.
b. ABC-rensningshold, og hvor de skal melde sig.
c. Ordenspatrouiller, og hvor de skal melde sig.
d. Svære redningstropper, og hvor de skal melde sig.
e. Lette redningstropper, og hvor de skal melde sig.
f. Rydningstropper, og hvor de skal melde sig.
g. Samariterstyrker, og hvor de skal melde sig.
h. Sprængningskommandoer, og hvor de skal melde sig.
Forholdsordre for disse styrker, hvis forbindelsen svigter.
 
6. Forsyningstjenesten.
a. Ordre om, hvorledes isolerede hjælpetropper forplejes.
b. Ordre om, af hvem og hvor stationer for reserveforsyninger af udrustning af enhver art (tøj, fodtøj m.m.) oprettes.
c. Ordre om, af hvem og hvor reservevandforsyninger oprettes.
 
7. Evakuering.
a. Ordre om, af hvem og hvor opsamlingssteder for folk, der skal evakueres fra skadeområdet, oprettes.
b. Ordre til opsamlingsstederne om, hvorledes de skal forholde sig med de indbragte personer.
 
8. Hospitalstjenesten.
a. Ordre om oprettelse af nødforbindingspladser og nødlazaretter.
b. Fordeling af hospitalspladser efter nærmere retningslinier.
 
9. Kørsel.
a. Bestemmelser for, hvilke køretøjer der må færdes i skadeområdet.
b. Færdselsregler for disse køretøjer.
c. Hvor og hvorledes køretøjer rekvireres.
 
10. Specialtjeneste.
a. Brandkolonner er placeret der og der.
b. ABC-rensningsstationer er indrettet der og der.
c. Specielle ABC-rensningsstyrker vil kunne rekvireres fra?
d. Nødbespisningssteder er oprettet der og der.
e. Assistance ved identificering og begravelse af lig kan rekvireres fra?
 
Forebyggelse af masseskadernes psykiske virkninger.
Bestræbelserne på at forebygge katastrofale følger af masseskadernes psykiske virkninger må ske jævnsides ad alle totalforsvarets kanaler. Disse bestræbelser må være trufne i fred, men med krig for øje. De omfattter:
1. De psykiske virkninger, som er et rent lægeligt problem.
2. Forberedelse og uddannelse, som må ske ad de officielle militære og civile tjenstlige veje, men også ad de civile forsvaret eller civilforsvaret tilknyttede foreningers veje.
3. Varsel. Selv et kort varsel er af stor vigtighed. Ansvaret for varslingstjenesten er en kommandosag, men den må tilrettelægges således, at såvel kampenheder som hjælpeenheder varsles med samme hurtighed.
4. Kommunikation blandt mennesker er et vigtigt forebyggende middel. Ensomhed, følelse af ensomhed eller mangel på viden forøger frygten og faren for panik. Tilrettelæggelsen af et hensigtsmæssigt og hurtigt virkende kommunikationssystem er en kommandosag. Men den forebyggende lægetjeneste er højlig interesseret i dette spørgsmål og bør være rådgivende med hensyn til udøvelsen og den psykiske betydning.
5. Lederskab er i de katastrofale situationer af afgørende betydning. Det er en kommandosag. Men enhver leder bør være klar over betydningen heraf. Det bør også gøres klart, at behovet for ledelse og information er øget i samme omfang, som mulighederne for masseskader er steget, samt at de organiserede enheder i disse situationer ofte vil være »brudt op«, hvorfor der i de spredte grupper kan være et behov for ledelse, der bør fyldes af den, der føler sig tilskyndet hertil. Han vil også være den tiltrængte leder af gruppen, der kan bringe orden i kaos og dæmme op for frygten, så den ikke udvikler sig til panik. Han vil i værste fald måske stå over for at skulle bekæmpe selve den opståede panik.
6. Gruppefølelse er et vigtigt hjælpemiddel mod frygt og panik. Den skabes i fred under uddannelse og træning. 
7. Forebyggelse af masseskadernes psykiske virkninger er en kommandosag. Den enkelte leder har ansvaret for at iværksætte de fornødne forholdsregler, men lægen er dennes rådgiver i sager, der angår såvel fysisk som psykisk sundhed. Den enkelte læge har her et ansvar, som kræver den fornødne viden. Det er hans ansvar, at han skaffer sig denne viden i tide.
 
Behandlingen af de psykisk skadede er lægens ansvar.
Tidligere har det været god politik at føre de sårede tilbage »i sikkerhed«, for at de dér kunne blive fuldt restituerede. Dette område af »sikkerhed« vil blive stedse vanskeligere at finde. Helbredelse og restituering hører snævert sammen med træning og psykisk »genopbygning« og kan udmærket finde sted i enheden, hvis der er den nødvendige lægelige overvågning til rådighed. Det er en ting, man fremover må holde sig for øje.
 
Forberedelse og uddannelse.
Omhyggelig »katastrofe«-uddannelse mindsker frygten og fører til aktiv handlen, en handlen der letter trykket og gør frygtfølelsen mindre sandsynlig. Enhver leders udøvelse af disciplin, moral, rigtigt lederskab, fremkaldelse af gruppefølelse og andre faktorer er også vigtige som afværgende forholdsregler. Den lægelige behandling må være hurtig, kort og enkel. Patienterne skal i princippet behandles »på stedet«, så langt fremme som muligt og med omgående eller næsten omgående tilbagevenden til tjeneste eller arbejde som mål i langt de fleste tilfælde. Medicinske undersøgelser viser, at det bedste middel til forebyggelse mod de psykiske påvirkninger fra ABC-faren, er uddannelse og forberedelsen på en sådan eventualitet. En sådan uddannelse bør omfatte de forholdsregler, der skal tages omgående ved varslet om ABC-angreb, såvel som de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes i det varslingstidsrum, der til enhver tid vil være til rådighed.
 
Uddannelsen heri svarer til de nødforanstaltninger, der skal kunne træde i kraft i forbindelse med brand, gasangreb eller enhver anden katastrofesituation, hvor der ikke er tid til en nøjere bedømmelse, og hvor en i forvejen fastlagt og indøvet handlen er en absolut nødvendighed for at afværge usikkerhed, hjælpeløshed og deraf følgende unødvendige tab af liv. Hertil hører også kendskab til ABC-våbnenes direkte virkninger, nedfalds probl eme t og praktisk anvendelige metoder til personlig beskyttelse. På baggrund af denne uddannelse vil den enkelte selv i de alvorligste og mest skrækindjagende situationer ikke føle sig stillet over for noget ganske ukendt og forfærdeligt, og fremkaldelsen af frygt vil derfor være mindre end den helt ukendte fare.
 
Som under konventionel kamp, vil de lettere tilfælde af »frysen fast«, usikkerhed, hjælpeløshed eller uhensigtsmæssig handlen bedst kunne ordnes af kammerater, sygehjælpere og befalingsmænd, der på stedet og derfor i tid og sted har de bedste betingelser for at øve en gunstig indflydelse på eller midlertidigt lede desorganiserede personer ved ord eller handling til at indtage en mere effektiv optræden. De forholdsregler, der tages på dette tidspunkt, vil hindre udviklingen af alvorlige psykiske reaktioner. De tilbageværende og alvorligere psykisk skadede bør behandles ved den nærmeste venteplads (båresamlingssted - forbindingsplads). 
 
Panikken er det typiske resultat af svigtende disciplin. Panikken er kendetegnet ved, at den lynhurtigt breder sig fra mand til mand og kræver klippefast indskriden i sit udspring, såfremt det skal lykkes at kvæle den. Kimen til panik er dette, at man venter, at noget skæbnesvangert skal ske, hvilket medfører, at flugtinstinktet ligger latent i beredskab. Som udløsende moment for panikken spiller overraskelse en stor rolle. Tilvæn- ningsøvelser mod fysiske chok vil derfor være af stor betydning. Frygten kan overvindes gennem en bevidst disciplineret viljeindsats, men den kan også i høj grad beherskes gennem disciplin og fællesskabsfølelse for kammeraterne, og hertil kommer tillige indflydelse af den leder, der med rolig besindighed behersker alle situationer. Den på stedet værende chef eller leders betydning som forbillede vil være større i fremtidens krig end nogensinde tidligere.
 
Analyser af problemet indicerer, at såfremt den enkelte har lært nogle simple førstehjælpsregler, der kan redde livet for ham selv og hans kammerater, så vil mange liv kunne reddes, som ellers ville være gået tabt, hvis der ikke blev gjort noget, før man nåede de lægelige installationer. Uddannelsen af den enkelte mand må derfor omfatte enkle, praktiske og funktionelle instruktioner i »førstehjælp« forårsaget af skader og simple løsninger på hvert problem. Instruktionerne må gentages med mellemrum. Det drejer sig bl.a. om de elementære måder at stoppe blødning på, kunstigt åndedræt, lægning af nødforbindinger, den rette behandling af skadede og forebyggelsen af chok, der skal læres i simple letforståelige vendinger. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er plads til omfattende instruktioner eller indviklede fremgangsmåder.
 
På grund af skadernes omfang og det lægelige personels fåtal i forhold hertil kan det være nødvendigt i sådanne katastrofetilfælde at kunne trække på alt personel, der har nogen form for lægelig uddannelse. Der tænkes her bl.a. på dyrlæger, tandlæger o.s.v. Deres virksomhed vil komme til at ligge ganske uden for deres normale arbejdsfelt, men de bør da i fredstid gives en sådan supplerende uddannelse, at de nødtørftigt kan virke med i bekæmpelsen af masseskadernes psykiske virkninger. Der er formentlig også andet egnet personel, der her kan komme i betragtning. Dette personel bør gives det nødvendige kendskab til fremgangsmåder og teknik i tilfælde af masseskaders opståen (katastrofehjælp). Fremgangsmåderne ved sorteringer af de psykiske skadede bør tillægges en særlig interesse. 
 
Under en kampsituation er fordelingen (sorteringen) af sårede et af sanitetstjenestens mest krævende hverv. Den ideelle fordeling (sortering) kræver, at der lægges tilstrækkelig vægt på de såredes trangfølge, og at den reducerer tidsrummet mellem tilskadekomsten og den kirurgiske behandling til et minimum ved nøje at overvåge de sårede, der hober sig op i lazaretterne (sygehusene) og endnu ikke er opereret. Enhver, der har set en veltrænet og erfaren sanitetstjeneste under arbejde, vil vide, hvor ofte man i en krigssituation kommer til kort over for forsøget på at opnå en ideel fordeling (sortering) af de sårede, især i perioder med særlig stærk tilstrømning - og dette sker trods en centraliseret kontrol med behandlings- og transportmuligheder, og trods et effektivt meldenet, og skønt der ofte har været mulighed for at lægge planer i forvejen.
 
Masseskaderne vil forøge disse vanskeligheder i overordentlig grad. Man må også have øjnene åbne for det faktum, at de afgørelser, der træffes, og de handlinger, der udføres under de katastrofeprægede masseskader, efter al sandsynlighed vil bære præg af panik, og at også de chefer og ledere og de læger, der er ansvarlige for bekæmpelsen af skaderne og deres fysiske og psykiske følger, har den største sandsynlighed for at være eller blive påvirket af denne panik. På samme måde som man ser, at en bestemt påvirkning medfører en bestemt form for skader, ser man, hvorledes panik sætter sit bestemte præg på menneskers optræden. Panik behøver ikke at vise sig ved, at folk styrter skrækslagne rundt uden mål og med, men kan derimod meget vel vise sig som en øjeblikkelig nedsættelse af den normale fornuftsbetonede vurderingsevne. Dette gælder altså lige fuldt de personer og myndigheder, der skal træffe beslutninger, som »manden i geleddet«. Derfor indtager »psykologisk førstehjælp« en vigtig plads i bekæmpelse af masseskadernes formodede psykiske virkninger.
 
Psykologisk førstehjælp.
Man kan i nogen grad anslå de fysiske skader i antal sårede og døde ved ABC-angreb. Derimod er det yderst vanskeligt med nogen grad af sandsynlighed at anslå antallet og procenten af de psykiske beskadigede. Disse vil variere fra mentalt sammenbrud til unormal opførsel. Panik, defineret som irrationel optræden, antages dog at være undtagelsen. Hastig flugt med en retning og et formål er ikke i lægelig forstand panik og må antages som en nyttig, praktisk løsning på nogle problemer - dette vil næppe være usædvanligt. Langt de fleste tilfælde vil formentlig være akutte psykiske forstyrrelser eller unormaliteter visende sig som forstemthed, ukontrolleret flugt, tårevædet hjælpeløshed, apatisk depression, uhensigtsmæssig aktivitet, forøget følsomhed eller forudindtagethed ledsaget af fysiologiske virkninger. Disse symptomer kan vare i minutter, timer, dage eller undertiden uger. Folk med disse mildere, reaktioner er i overtal og er meget modtagelige og lydhøre for at blive ledet ind i en hensigtsmæssig aktivitet, når et sådant lederskab og organiseret optræden er i stand til at beherske scenen.
 
Selv om langt de fleste erfarer frygt i kamp eller under ulykke, så kan en udbredt og stærk frygt forøge de akutte psykiske forstyrrelser. Det er derfor vigtigt at kunne begrænse enhver udbredelse af frygt og irrationel optræden. Dels af psykologiske grunde for ikke at få »snebolden« til at rulle, men også af lægelige grunde, fordi dette vil give et øget antal «sårede« og et uønskeligt pres på læ getj enesten. Her træder den »psykologiske førstehjælp« på stedet ind i billedet. Den kræver for det første, at alle ledere forstår betydningen af at skabe og give andre selvtillid. Den kræver dernæst sund fornuft, en sympatisk indstilling over for sine medmennesker, et solidt kendskab til det pålagte hverv og en rolig og tillidsvækkende optræden.
 
Kendskab til den menneskelige natur under alle omstændigheder er af overordentlig stor betydning, herunder ikke mindst forståelsen af angstproblemet, der i realiteten er en mental sygdom, der kan give sig udslag i fysiske reaktioner som besvimelse, gråd, opkastninger o.s.v. Enhver leder bør endvidere vide følgende: Alkohol forøger ophidselse. I paniksituationer vil stærke drikke kunne fremkalde mere sygelige reaktioner. Kombination af frygt og alkohol er yderst farlig. Stærke medicinske præparater vil i øvrigt også ofte kunne have en uheldig virkning. Derimod kan indbildningskraften ofte benyttes til hjælp og en albyl eller lignende ofte være tilstrækkelig for den af panik ramte person. Varm kaffe, suppe eller cigaretter vil oftest være af større virkning end narkotika. I en given situation kan en cigaret udrette mirakler. Hvis en person ramt af frygt får noget varmt at drikke eller spise, vil han øjeblikkelig føle sig bedre tilpas og afslappet og vil bedre være i stand til at bære sin frygt. Hvis han kan pålægges særlige opgaver, som forhindrer yderligere fantasier vedrørende hans bange anelser, vil hans frygt kunne forvandles til modigt samarbejde. Fortsat paralyserede lammede kan man måske komme i kontakt med ved lugten af ammoniak eller eau de cologne og derefter få til at tage mod cigaretter eller kaffe og således efterhånden også bringe disse i relativ ro.
 
For de sværere tilfælde er hurtig lægelig behandling af stor betydning, da »chok-reaktionen« ellers har en mulighed for »at sætte sig fast«, og behandlingen derfor vil blive mere kompliceret og længere varende. Hurtig behandling bringer som oftest den pågældende hurtigt tilbage til hans arbejde eller tjeneste. Endelig kan det være af betydning at vide, at den psykiske udmattelse, der følger angst- eller frygtfølelserne, formentlig ikke i væsentlig grad adskiller sig fra den fysiske udmattelse efter hårdt arbejde, bortset fra, at søvnbehovet kan være større.
 
Konklusion.
Sammenfattende må man sige, at ABC-krigen næppe indebærer afgørende nye psykologiske problemer. De hidtil kendte psykologiske problemer vil også møde os i en fremtidig krig. Den afgørende forskel mellem den »konventionelle« krigs psykologiske problemer og ABC-krigens ligger deri, at det omfang, vi vil møde disse problemer i, vil være så betydelig øget. 
 
 
 
Bibliografi:
Meddelelser fra Sundhedsstyrelsen, Beredskabsafdelingen, nr. 27/1954, side 183: Panik under katastrofer.
Annals of Surgery, Edward D. Churchill, MD.: Panic in disaster. Vol. 138, 935, 1953.
Meddelelser fra Sundhedsstyrelsen, Beredskabsafd elingen, nr. 40/1955, side 271: Åndelig førstehjælp ved samfundskatastrofer.
Calvin S. Drayer, Dale C. Cameron, Walter D. Woodward & Albert J. Glass: Psychological first aid in Community disasters. Joum. Anm. Med. Ass. 156. S. 36. 1954.
Meddelelser fra Sundhedsstyrelsen, Beredskabsafd elingen, nr. 53/1956, side 357: Krigsførelsens psykologiske virkninger (synspunkter på psykiske reaktioner under krig).
Meddelelser fra Sundhedsstyrelsen, Beredskabsafdelingen, nr. 99/1960, side 729: Krigs- førelsens psykologiske problemer.
Tidskrift Militar Hålsovård, 1/1954, side 1, Albert J. Glass: Forebyggende psykiatri i stridszonen.
Forsvarsmedicin (svensk), Vol. 1, nr. 1/JAN 1965: Manniskan i katastrofmiljo. Bernt Blomquist, Walo von Greyerz och Hans E. von Holst.
Military Medicine, nr. 2/1960, side 116, H. P. Rand, Lt. Col., Artillery, U.S.Army: Mental Conditioning of the soldier for nuclear War.
Radiological Defence, Vol. III. U.S.A.
Roy R. Grinker and John P. Spiegel: Men under stress. U.S.A. 1945.
Military Review, nr. 5/1961, side 2, Brigadier Genhal James L. Snyder: Mass Casualties on the nuclear battlefield.
Training Circular 8-1, U.S.Army 1961, Training in Emergency Medical care.
Truppenpraxis Heft 6, Juni 1965, side 427: Oberstleutnant Martin Leske: Mittel gegen Panik.
Militært Tidsskrift, september 1965: Panik.
S. Jensen: Psykiske kampskader. Nogle profylaktiske foranstaltninger. Militærpsykologisk Tjeneste, april 1968.
Military Review, august 1966: Control of Fear in Combat.
Militært Tidsskrift, februar 1969. S. Jensen: Psykiske kampskader.
Forsvarsmedicin, hafte 1, Januari 1966, Vol. 2. Lennart Levi: Physical and mental stress reactions during experimental conditions simulating combat.
Military Medicine. Vol. 131. Januar 1966, nr. 1. Richard F. Chapman, MC: Group Mental Health Consultation Report of a Military Field Program.
C. Toftemark: Befolkningens moral under en kernefysisk katastrofe. (Meddelelser fra Sundhedsstyrelsen).
Meddelelser fra Sudhedsstyrelsen: Psykologisk førstehjælp ved samfundskatastrofer. - Psykologiske virkninger. C. Toftemark. - Psykologiske virkninger i Befolkningens moral. C. Toftemark.
Sanitetsnyt (norsk) nr. 4, december 1964. Psykologisk Førstehjelp etter store ulykker og katastrofer.
Albert J. Glass, MC: Psychological Conside rations in Atomic Warfare.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_104_aargang_feb.pdf

 

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.