De danske skytteforeninger gennem 150 år

Anmeldt af J.E.E. Bro

Ib Nordby. Bind 1: 380 sider. Bind 2: 365 sider. Rigt illustrerede. Sælges af DDS, Vingstedvej, 7182 Bredsten. Pris for begge bind indbundet er ca. kr. 400.

Foto: skyttebutik.dk

I første bind (1861-1940) af De danske skytteforeninger begynder Nordby med at gennemgå den historiske kontekst for skytteforeningernes virke. I relativt korte passager redegøres der dækkende for den politiske situation i Danmark og Europa gennem de seneste 150 år. De mange citater og indsættelser af datidens dokumenter og breve med bibeholdelse af tidens udtryksform giver skildringerne samtidskolorit, og landets historie flettes ind i skytteforeningernes.

Der er interessante diskussioner: Skulle der være eksercits i foreningerne, skydningens militære værdi (Forskole for soldateruddannelsen), skytterne som supplement til Hæren og som dækningstyrke i mobiliseringsfasen, hele det politiske spil med de radikales angreb, Niels Bukhs rolle og betydning, fløjkrigen mellem skydning og gymnastik, skyttebevægelsens møde med realiteterne ved 1. Verdenskrigs udbrud, pacifisternes fanatisme, hvor selv ordet dansk blev opfattet som militaristisk.

Andet bind (1940-1992) begynder med at beskrive forholdet til besættelsesmagten, hvor der gives eksempler på, at danske myndigheder og politikere krøb mere end nødvendigt for tyskerne og på forhånd imødekom de krav, man troede, de ville stille f. eks. indstilling af skydningerne i skytteforeningerne. Et muntert indslag er beretningen om, at man ikke kunne få snaps til det årlige torskegilde i Nykøbing S. på grund af forbuddet mod udskænkning af stærke drikke efter kl. 16.00 og derfor overvejede man en aflysning. Man føler med dem. Afsnittet om besættelsesperioden slutter med en god analyse af motiverne til at sige ja til deltagelse i modstandskampen.

Efter 1945 håbede man på, at skytteforeninger, tidligere modstandsfolk og hjemmeværnsforeninger ville smelte sammen til en enhed i hjemmeværnet. Mange så straks, at det var en umulighed, fordi skytteforeningerne under krigen havde forholdt sig passive, og derfor ikke kunne accepteres af de to andre grupper. Andre var modstandere, fordi Hjemmeværnet skulle lægges under Hæren, og således blev skytteforeningerne jo krigsforeninger, hvis de accepterede en sammensmeltning. Bindet rummer også en analyse af begivenhederne i forbindelse med kommunisternes indmeldelse i skytteforeningerne, fordi man til forskel fra hjemmeværnet ikke skulle godkendes i skytteforeningerne. Skydeudvalgets formand (General K. Knutzon) skrev til amtsformændene, at man skulle kontrollere nye medlemmer ved et samarbejde med politiet. REA – PET`s forgænger - instruerede deres kontaktfolk om et evt. samarbejde med skytteforeningerne. Hele dette forløb er spændende skildret.

Når man begynder læsningen af værket, er det første, man bemærker, det klare, præcise og velformulerede sprog. Her er ikke fyldord og upræcise termer. Nordbys humor og diskrete kommentarer og konklusioner gør sproget fængende og skaber liv over fremstillingen, f.eks. "lærer Schrep, der om ikke krigsgal, så dog ville være med til at skyde den tyske ørn ned".

Jeg havde ikke troet, man kunne skrive et så underholdende værk om skytteforeningerne. Det er også en kulturhistorie: Idræt, foreningsliv, åndelige og politiske strømninger.

Bøgerne kan på det varmeste anbefales, hvis man interesserer sig for idræt, politik og Danmarks historie.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidsskrift_139.aargang_nr.2_2010.pdf

Del:

Emneord