Danskere på Vestfronten 1914 - 1918

Anmeldt af Michael Clemmesen

Claus Bundgård Christensen. Udgivet af Gyldendal, København den 11. november 2009. 536 sider. Vejledende pris: 399,95.

Foto: Saxo.com

Ulykkeligt for soldaterne, men godt for historien, indgår deres regimenter i så at sige alle de centrale operationer på Vestfronten. Danskere bliver i 1914 indblandet i krigsforbrydelserne i Belgien ved krigens start, træfningen ved Mons, det første Marne-slag, bl.a. Soissons i 1915, Verdun og Somme i 1916, Arras, tredje Ypres-slag og Cambrai i 1917 og såvel Ludendorff-offensiverne i foråret 1918 som forsvarskampene i Siegfried-stillingen i efteråret 1918. Tidligt bliver de nordslesvigske enheder involveret i den taktiske doktrinudvikling, der gør, at medens fodfolket i 1914 ville føle sig nogenlunde hjemme på en kampplads i 1864 eller 1871, ville det i 1918 være umiddelbart anvendeligt i den nye krig tyve år senere.

Bogen fortæller historien om den tyske hær på Vestfronten fra 1914 til 1918 med udgangspunkt i samtidige vidneudsagn, der kombinerer det direkte vidnes observationer med, at dette vidne ser begivenhederne med større nøgternhed end sine prøjsiske soldaterkammerater. Bogen er den bedste nye beskrivelse af Vestfronten på tysk side. Den bør snarest oversættes til tysk eller engelsk.

I sin beskrivelse af slagene zoomer forfatteren ned til regiments- og bataljonsniveauerne, det vil sige til de faktiske begivenheder og forhold, som soldaterne ville have genkendt i erindringen. Her støttes teksten af særdeles gode kortskitser, og ligesom bogens generelle dele, af fotografier, der igennem deres stille udsagn solidarisk uddyber og nuancerer fortællingen. Disse billeder, der i hovedsagen er hentet i sønderjyske lokalhistoriske arkiver, har anmelderen bekendt ikke været publiceret før. Start nydelsen af bogen ved som en introduktion kun at se på billederne.

Dispositionen af stoffet er mesterlig. De krigshistoriske kapitler følges af generelle. Fronten og skyttegravene som en nu rutinemæssig arbejdsplads er blevet anbragt efter beskrivelsen af kampene i 1915. Diskussionen af det danske sindelag og virkningerne af dette kommer naturligt efter fortællingen om Verdun og Somme. Oplevelsen af de nye våben og behandlingen af tabene kommer i rammen af 1917-slagene. Under behandlingen af 1918 blandes beskrivelsen af kampene og tegningen af resultatet af hærens hurtige, interne sammenbrud i forlængelse af den fejlslagne offensiv.

Det er dog nødvendigt at komme med to små, kritiske bemærkninger, der blot understreger, hvor vanskeligt det er at følge med i noget så dynamisk som disse års forskning i 1. Verdenskrigs historie samtidig med, at man selv graver i et andet hjørne. I begyndelsen af bogen gentages den traditionelle myte om modsætningsforholdet mellem Schlieffens plan og den Yngre Moltkes udførelse. Myten ignorerer planens karakter af en deployeringsplan, hvor de efterfølgende operationer fleksibelt ville afhænge af de faktiske omstændigheder, herunder ikke mindst franskmændenes handlinger. Den nyeste forsknings klarlæggelse af, at man kun kunne undgå en gennemmarch af hollandsk territorium i Maastricht-lommen, hvis Liège hurtigt blev erobret, undergraver en anden af myterne om forskellen. (Se: Hans Ehlert o.a. (red.): ”Der Schlieffenplan. Analysen und Dokumente”. Paderborn 2006). Forfatteren undrer sig unødvendigt over baggrunden for krigsforbrydelserne i Belgien i 1914, efter at specielt Alan Kramer har analyseret dette forløb i en større sammenhæng og herunder bl.a. har klarlagt det tyske syn på folkeretten. (Se bl.a. hans: “Dynamic of Destruction. Culture and Mass Killing in the First World War”. Oxford 2007).

Del: