Danske Divisions fremtidige opgaver

I forbindelsen med indgåelsen af det nye forsvarsforlig skete der også en drastisk ændring af Danske Divisions (DDIV) opgaver. Staben ved DDIV (ST/DDIV) havde før forsvarsforliget fungeret som en ren operativ stab med ansvaret for samvirkeuddannelse af divisionstropper og divisionens brigader, planlægning af mobiliseringsforsvaret og i tilknytning hertil oparbejdelse af den nødvendige operative kompetence, som skulle sætte DDIV i stand til at kæmpe og vinde nationens eksistenskamp. Denne ret entydige opgave blev ændret med forsvarsforliget.

Ifølge forliget skal DDIV alene, med alle eller dele af divisionstropperne og evt. med øvrige dele af den operative struktur, kunne indsættes i rammen af et HRF korps, kunne indsættes som planlægnings- og føringsenhed for en Land Component Commander (LCC) eller tilsvarende og herunder etablere den nødvendige stabsstruktur som f.eks. i forbindelse med en force eller sektoransvar i et multinationalt og værnsfælles miljø. DDIV skal gennemføre og bidrage til doktrinudviklingen samt øvrig studie- og udviklingsvirksomhed, forestå udviklingen af brigader i de tre baltiske lande via Danish Advisory and Training Staff (DATS), bidrage til udviklingen af DACCIS og implementere DACCIS inden for DDIV, overtage en del af den efterretningsmæssige uddannelse samt overtage hele ansvaret for aktiviteterne i Haderslev Garnison.

Herudover overtog DDIV uddannelsesansvaret fra hærens regimenter, hvilket betyder at hele uddannelsesansvaret for hæren inklusive kontrol- og dele af inspektionsvirksomheden, undtagen for DANILOG, 5TGBTN og JGK nu påhviler DDIV.

I tilknytning til regimenternes omorganisering betød dette, at alle de opgaver regimenterne havde løst hidtil, nu i teorien skulle løses af de funktionelle tjenester, når de blev oprettet, men indledningsvis skulle de løses af den resterende del af organisationen. De funktionelle tjenester begyndte at virke i 2005 indledningsvis med Forsvarets Personeltjeneste, samt senere primo 2006 Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Bygnings- og etablissementtjeneste, Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) mv., men allerede i år 2005 viste det sig, at ST/DDIV måtte løse et større antal opgaver, der faldt ned mellem de funktionelle tjenester, enten fordi de var ukendte eller fordi der ikke var ressourcer til at løse dem i de funktionelle tjenester. Problemet var, at de skulle løses og DDIV har derfor i dag ikke alene uddannelsesopgaver samt den operative virksomhed, men løser også et antal opgaver indenfor drift, personelmæssig administration, samt opgaver af strukturel karakter (almen støttevirksomhed).

Der er ingen tvivl om, at den struktur vi arbejder hen imod, er kommet for at blive. Vores opgave består nu i, at etablere og udbygge procedurer, der letter alles samarbejde i processen frem mod endemålet. At uddanne og at kunne deployere enheder og enkeltpersoner, der er i stand til at indgå i alle former for internationale operationer i ethvert tænkeligt miljø.

I tilknytning hertil har ST/DDIV haft til opgave at foretage transformationen fra at være tilknyttet MNC NE i uddannelsesmæssig sammenhæng til at overgå til ARRC pr. 1 JAN 2006, hvilket bl.a. indebærer, at DDIV fremover indgår i sammenhæng med et antal nye divisioner, hvoraf de væsentligste samarbejdspartnere er 1. og 3. UK DIV.

Et af de nyeste tiltag er, at den litauiske ”jernulve” brigade formentlig affilieres til DDIV i løbet af de næste par år, således at brigaden indgår på lige linie med 1BDE i divisionens øvelses- og uddannelsesprogram. Dette betyder også, at der formentlig fra år 2007 vil begynde at tilgå litauiske officerer i ST/DDIV. Kravene til disse er, at de skal kunne tale, læse og skrive dansk og efterhånden forudser vi, at helt op til seks officerer med tiden vil gøre tjeneste i staben.

 

Divisionsstabens opgaver og organisation

I forbindelse med disse nye opgaver blev ST/DDIV reorganiseret fra en hierarkisk organisation til en moderne mere robust lineær organisation, jf. NATO principperne med G 1 – G 9, hvor G 9 dog i fredstidsorganisationen er integreret i G 4. Den nye organisation er netop blevet godkendt af Forsvarskommandoen, idet chefniveauet dog endnu ikke er faldet på plads.

Divisionsstabens organisation og de større opgaveområder fordeler sig således:

 

G 1 med ansvar for personelsager i bred forstand, lønforhold, presse og information samt den nødvendige personelmæssige administration, rets- og straffesager (CHDDIV er disciplinærchef for DDIV område), forhandlinger med personelorganisationerne, kursusvirksomhed mv. Hertil kommer den operative del af personeltjeneste og den gejstlige tjeneste. Sektionen har fire tjenestegørende, to officerer og to stregbefalingsmænd. Hertil kommer at sektionen støttes af to konstabler fra 3. Telegrafbataljon (3TGBTN).

G 2 med ansvar for den taktiske efterretningstjeneste, den militære sikkerhedstjeneste samt en efterhånden ret omfattende uddannelsesvirksomhed for resten af hæren, idet sektionen er ansvarlig for den missionsorienterede efterretningsuddannelse samt vedligeholdende efterretningsuddannelse for efterretningspersonel, der begge gennemføres to gange om året. Sektionen opbygger i denne forbindelse database- og analysesystemer, der bl.a. anvendes i internationale operationer. Sektionen bidrager til studie og udviklingsvirksomhed på det efterretningsmæssige område, der varetages af Hærens Officerskole. Sektionen har seks tjenestegørende, fem officerer og en stregbefalingsmand samt en konstabel fra 3TGBTN.

G 3 har ansvaret for den operative tjeneste ved divisionen, herunder nye opstillinger af bidrag til de internationale operationer. Sektionen er endvidere ansvarlig for det nationale beredskab og fungerer som ressortsektion og ”Point of Contact” (POC) for alle operativt funderede sager, herunder bidrag til reglementer, doktriner mv. LIS-implementering ved ST/DDIV er også forankret i G3. Sektionen har syv tjenestegørende, 6 officerer, en stregbefalingsmand samt en konstabel fra 3TGBTN.

G 4 har ansvaret for de logistiske tjenesteområder ved divisionen og dermed også for den logistiske støtte til divisionens enheder (eksklusiv personel og økonomi). Sektionen har endvidere ansvar for at følge hærens materielanskaffelser til divisionen samt den logistiske studievirksomhed. Sektionen er således POC for den kort- og langsigtede virksomhed, der på divisionsniveau skal sikre, at enhederne logistisk kan gennemføre uddannelse i garnison og indsættelse i felten, herunder udsendelse af enheder til international tjeneste. Som eksempel arbejdes for nærværende intensivt med tiltag til imødegåelse af den kritiske mangel på mekanikerpersonel ved enhederne. Sektionen varetager endvidere koordination med HOK og DANILOG. Sektionen har til daglig seks tjenestegørende, fire officerer samt to befalingsmænd, hertil kommer tre overkonstabler fra 3TGBTN.

G 5 har ansvaret for planlægning samt den overordnede og ikke specialiserede studie og udviklingsvirksomhed, samt udarbejdelse og vedligeholdelsen af divisionens føringskoncept. Sektionen er ansvarlig for stabens samlede SOP og SOI samling og iværksætter revisionen af disse. Sektionen forestår al virksomhed mht. aktiviteter i luften fra UAV, til fly. Sektionen er endvidere ansvarlig for udarbejdelse og ajourføring af DDIV plankompleks og udarbejder endvidere øvelsesgrundlag og forestår en del af divisionens øvelser. Sektionen består af syv tjenestegørende, seks officerer, en stregbefalingsmand samt en konstabel fra 3TGBTN.

G 6 har ansvaret for divisionens samlede kommunikations- og C2-systemer, bidrager med personelressourcer til udviklingen og forestår udrulningen af DACCIS i den operative struktur, gennemfører herunder al intern uddannelse på DACCIS samt klargør det nødvendige og tilgængelige kartografiske grundmateriale til anvendelse i DACCIS. Herudover er sektionen ansvarlig for den samlede elektroniske informatiksikkerhed operativt i DACCIS og administrativt relateret til FIIN. Sektionen fungerer ligeledes som IT-sagkyndig og koordinerende for DDIV dispositionsenheder efter at det administrative IT-personel fra regimentsstrukturen er forsvundet. Sektionen består af 10 tjenestegørende, fem officerer, tre stregbefalingsmænd og to IT-teknikere, hertil kommer en konstabel fra 3TGBTN.

G 7 er stabens øvelses- og uddannelsessektion og varetager uddannelsen af den operative struktur, herunder koordineringen og støtte af den uddannelsesvirksomhed, der foregår i 1. og 2. BDE samt divisionstropper. Sektionen forestår planlægning og koordination af korps- og divisionsøvelser. Sektionen er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsprogrammer, eksterne og interne uddannelsesdirektiver og tilvejebringelse af ekstern støtte for den operative uddannelse. Hertil kommer, at sektionen har overtaget planlægning, koordinering, og udførelse af afgivelser til og imellem hærens og forsvarets myndigheder. Endelig er sektionen ansvarlig for planlægning og gennemførelse af stabens fysiske uddannelse og træning.

Stabens interne uddannelse kan opdeles i to områder. Uddannelsen af det enkelte stabsmedlems funktionelle kompetence som foregår i de enkelte sektioner samt stabens uddannelse i soldatermæssige færdigheder, herunder opretholdelse af et rimeligt træningsniveau. Staben har en bevidst holdning over for stress. Specielt stress forårsaget af udefra kommende årsager, arbejdspres samt arbejdsopgaver som ikke kan løses internt i staben, men som skal løses af en struktur som endnu ikke er faldet på plads. Da fysisk træning er et af de mest effektive midler til imødegåelse af stress og livsstilssygdomme er et sammenhængende uddannelsesprogram blevet udarbejdet med henblik på at alle stabens sektioner kan gå op til de funktionsrelaterede prøver i efteråret.

Sektionen består af ti tjenestegørende, otte officerer, to stregbefalingsmænd samt en konstabel fra 3TGBTN.

G 8 er stabens driftssektion og varetager stabens interne drift såvel som den eksterne drift af den operative struktur. Herudover er sektionen ansvarlig for kontrolpunktsvirksomheden, sekretariatet, reproduktion, markskader samt den administrative drift og planlægning af fredstidshovedkvarteret på Haderslev kaserne. Sektionen er endvidere ansvarlig for miljø og arbejdssikkerhed. Sektionen består af fire tjenestegørende, to officerer, en befalingsmand, en konstabel samt to civile, hertil kommer 4 overkonstabler fra 3TGBTN.

G 9 (CIMIC) har ansvar for divisionens CIMIC-virksomhed, herunder samtænkningsinitiativet. Sektionen er ikke udskilt i fredstid og består af en kaptajn, der til daglig tillige gør tjeneste i G 4.

Divisionens ledelseselement består foruden af chefen og stabschefen af en stabslæge, en adjudant samt en sekretær. I den operative konfiguration tilgår divisionens næstkommanderende (CH/JDR) samt en oberst til rådighed (CH/HKS). Elementet består (minus chefen) af fire tjenestegørende, tre officerer, (en stabslæge (STLG) og en civil, hertil kommer en overkonstabel fra 3TGBTN.

Herudover kommer at STCH/DDIV også er garnisonskommandant (GK) i Haderslev garnison og de opgaver som løses af et Garnisons Støtteelement (GSE) i andre garnisoner skal tillige løses af ST/DDIV.

I fredstid består staben, når den bliver fyldt op ved udgangen af 2009 af 61 (62 med STLG) tjenestegørende, fordelt på 35 officerer, 13 befalingsmænd, 3 overkonstabler, 3 civile og 8 chefer. Hertil kommer støtte fra 3TGBTN på i alt 13 overkonstabler. Pt. mangler staben 9 officerer og har fire mand (tre officerer og en oversergent) udsendt eller permanent afgivet.

Det fremgår at ovenstående, at ST/DDIV er en lille stab og at vi har opgaver nok til at holde os beskæftiget i hverdagen, men det er også min overbevisning at ST/DDIV ikke må blive for stor. Årsagen til at vi evner at varetage alle de mange anførte opgaver og samtidig stadig at udgøre kernen i ST/DDIV operative virke er også, at ST/DDIV har en sådan størrelse, at vi hurtigt og fleksibelt kan iværksætte de nødvendige ændringer i overensstemmelse med den daglige udvikling og at de fleste i staben bestandig er klar over hvilken retning i marcherer i.

 

Divisionens føringskoncept

Det fremgår af ovenstående, at DDIV har et større antal opgaver, som i realiteten ikke har noget at gøre med divisionens operative virke. DDIV operative virke kan udledes af de opgaver, som faldt ud i forbindelse med det nye forsvarsforlig. DDIV skal alene, med alle eller dele af divisionstropperne og evt. med øvrige dele af den operative struktur kunne indsættes i rammen af et HRF korps, kunne indsættes som planlægnings- og føringsenhed for en Land Component Commander eller tilsvarende og herunder etablere den nødvendige stabsstruktur som f.eks. i forbindelse med en force eller sektoransvar i et multinationalt og værnsfælles miljø.

Der findes ikke en definition af føringskonceptet (FØRKON), men dette kan sammenfattes til at omfatte kombinationen af organisation, doktrin, teknologi og uddannelse. Man kan sammenligne organisation, doktrin og personel med en computers software og teknologien med hardware.

 

Organisation

Divisionens FØRKON blev fremsat den 31. marts 2003 og principgodkendt af HOK. DDIV nye organisation som gennemgået i det forudgående, blev opstillet under hensyntagende til det nye opgavespektrum, men en samlet afprøvning af FØRKON har endnu ikke været gennemført og jf. senere ser det ikke ud til at kunne blive afprøvet endeligt før i 2007, når bl.a. de teknologiske forudsætninger (læs materielanskaffelser) er tilvejebragt. Vi forventer dog allerede i 2006 at erhverve os mange værdifulde erfaringer som vil sætte os i stand til at justere vores føringskoncept yderligere.

 

Doktrin

Den doktrin som anvendes i DDIV udmøntes i SOP/SOI. SOP beskriver i væsentlig omfang den anvendte taktik som er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, men som løbende tilpasses NATO og ARRC doktrin i det omfang, det får bæring på DDIV aktiviteter. SOI eller BBF beskriver processen på DDIV føringsinstallationer. DDIV er ved at oversætte begge sæt bestemmelser til engelsk og justere dem, således at de er i overensstemmelse med ARRC SOP samt den nyeste udvikling indenfor feltreglement I og III. DDIV påregner at afprøve disse første gang til efteråret 2006, men en endelig afprøvning vil ikke kunne ske før 2007, når ARRC vender hjem efter missionen i Afghanistan.

 

Personel

Stabens operative bemanding – altså den bemanding, der skal til for at få divisionsstaben til at levere varen, altså føring, koordinering og planlægning 24 timer i døgnet under alle forhold, består af fast tjenestegørende, designerede og personel på reaktionsstyrkekontrakt. Hertil kommer, at vi allerede med sidste år som erfaringsgrundlag har fundet det nødvendigt fortsat at råde over et antal af de ”gammeldags” reserveofficerer, idet divisionens almindelige operative virksomhed er så omfattende, at den ikke kan varetages af det faste tjenestegørende personel alene. Dette behov er erkendt af HOK og ST/DDIV påregner at blive tildelt omkring 40 reserveofficerer til den fremtidige virksomhed. I den operative konfiguration sker følgende opnormering af ST/DDIV:

G 1 suppleres med 4 designerede og 5 på reaktionsstyrkekontrakt til i alt 14 normer, G 2 suppleres med 10 designerede og 6 på reaktionsstyrkekontrakt til i alt 22 normer og opstiller ASIC (All Sources Intelligence Cell). G 3 vokser til i alt 62 normer i den operative konfiguration, idet sektionen suppleres med 44 designerede og 11 på reaktionsstyrkekontrakt. I den operative konfiguration opstiller sektionen stabens TOC (Tactical Operations Center) samt divisionens forbindelsesofficerer, G 4 supplerer med 10 designerede og 10 på reaktionsstyrkekontrakt til i alt 26 normer, som dels varetager tjenesten i TOC, i det logistiske center og i plancenteret. G 5 og opstiller plancenteret, hvor der tilgår 7 designerede og 2 reaktionsstyrkekontrakter til i alt 16 normer. G 6 er ansvarlig for planlægning og udførsel af al signalforbindelse og C2 anvendelse indenfor DDIV ansvarsområde. Under operative forhold suppleres med 8 designerede primært signalrelaterede normer til i alt 18. I G 7 anvendes en del af personellet andre steder i staben, eksempelvis indgår CH G 7 i FSCC (Fire Support Coordination Cell), mens resten af G 7 fortsat varetager den nationale uddannelsesvirksomhed. G 8 er ansvarlig for etableringen og driften af stabens operative sekretariat. Sektionen suppleres med 3 designerede til i alt 9 normer og endelig suppleres G 9s ene fast tjenstgørende med 3 designerede og 7 på reaktionsstyrkekontrakt, hvoraf en af reaktionsstyrkekontrakterne også er sektionens chef.

Divisionens felthovedkvarter har en samlet normering på 202 personer fordelt på det fast tjenestegørende og 92 designerede samt 37 på reaktionsstyrkekontrakter (samt 11 OKS fra 3TGBTN). Tallet er en anelse usikkert, idet personellet for de designerede eller reaktionsstyrkekontrakterne endnu ikke er blevet udpeget – så man kan roligt konstatere, at sagen har en anelse hast.

 

Teknologi

Hardware er det apparat, der opstilles, således at ST/DDIV kan udføre den virksomhed, der omfatter planlægnings-, koordinerings-, og føringsvirksomhed, hvad enten ST/DDIV opererer i rammen af et HRF-korps eller som en anden form for hovedkvarter. Som overskrifter for hardwaren skal DACCIS nævnes som det, der gør at hæren udvikler sig til mere end en militshær. Uden et elektronisk føringsstøtteværktøj vil vi ikke kunne operere på et niveau over bataljon med den nødvendige militære kompetence, hverken nationalt eller internationalt. Hertil kommer kommunikation, føringskøretøjer, expandable containere og føringsstøtteenheder.

Kernen i hardwaren opstilles af 3TGBTN, der indeholder de kapaciteter, materiel og uddannet personel, der danner rammen om divisionsstaben. I divisionen opererer man med to hovedkvarterer, der i teorien kan indsættes parallelt eller enkeltvis, men i praksis har 3TGBTN kun fredstidsbemanding til at betjene et hovedkvarter. Hertil kommer, at 3TGBTN er den eneste bataljon, der kan tilvejebringe føringsstøtte (jeg undtager her 5TGBTN, hvis opgaver mere er af international karakter) til et eller flere hovedkvarterer, hvilket betyder, at dele af 3TGBTN har flere forskellige opgaver. 3TGBTN har således et TGKMP båndlagt til SHIRBRIG ligesom BTN varetager de ad hoc opgaver som ikke løses efter nedlæggelsen af 1TGBTN (som havde til opgave at støtte korpset i Szczecin). Det materiel som 3TGBTN råder over er en skøn blanding af nyt og gammelt. Jeg var vagtchef ved divisionen i perioden 1987 – 1990 og kunne med stor glæde konstatere, at der ikke var sket ret mange ændringer i felthovedkvarterets materiel, da jeg tiltrådte som stabschef ved divisionen i januar sidste år. Noget kunne dog tyde på at man er ved at anskaffe nyt materiel som containere, endda dobbeltcontainere, men hvornår vi ser dem, står stadig i det uvisse.

De elementer, der indgår i hovedkvarteret er modulært opbygget, således at de også kan anvendes i forbindelse med internationale operationer. Det er således muligt, at opstille et taktisk operationsmodul til brug i en alliance eller FN-operation, eller at opstille en JIC (Joint Intelligence Center) enten i rammen af FN, OSCE, NATO eller en koalition.

Udover at opstille faciliteterne til staben sørger 3TGBTN også for forbindelserne til de underlagte enheder via DEOS som er det medie, der transporterer divisionens føringsstøttesystem DACCIS.

 

Transformationen

Pr. 1. januar 2006 skiftede ST/DDIV operativ og uddannelsesmæssig ramme fra det Multinationale Korps i Szczecin (MNC NE), som er et Forces of Lower Readiness (FLR) hovedkvarter til det britisk ledede Allied Rapid Reaction Corps (ARRC) i Rheindalen. Dette korps er et Higher Readiness Forces (HRF) hovedkvarter, hvilket vil udfordre DDIV langt mere en hidtil. Skiftet fra MNC NE til ARRC kommer til at betyde meget for DDIV muligheder for at opbygge de operative kompetencer, der vil være brug for i fremtiden.

ST/DDIV vil få nye samarbejdspartnere af en anden professionel karakter end vi har været vant til tidligere. Vi skal til at ”konkurrere” med enheder som 1. og 3. UK divisions hovedkvarterer, hvilket bliver spændende og en anelse udfordrende. Eksempelvis har hvert af disse britiske hovedkvarterer en bemanding af samme størrelse som ST/DDIV i krigstid, altså omkring 200 personer og hertil har de ingen af de mange ekstra opgaver som ST/DDIV fordriver tiden med til daglig.

ST/DDIV har i 2005 forsøgt at identificere de mange områder, hvor staben bliver nødt til at tilpasse sig et helt andet korps mht. SOP/SOI, øvelsescyklus osv. Hertil kommer, at ST/DDIV’s operative kompetence trænger til udfordringer. Divisionsstaben har med den nuværende personelsammensætning, undtaget en mindre håndfuld personer, og som følge af de seneste par års omrokeringer af hærens uddannelsessystem, aldrig set divisionens felthovedkvarter og endnu mindre virket herfra. Vi er selvfølgelig ikke på bar bund og det er min overbevisning, at vi allerede i løbet af 2006, hvor vi satser hårdt på at forøge vores øvelsesvirksomhed som ST/DDIV, vil begynde at opbygge operativ kompetence, der skal sætte os i stand til at være operative som ST/DDIV allerede i 2007.

Dette stemmer overens med at ST/DDIV har udarbejdet en plan for at DDIV i perioden 2006 – 2007 opbygger operativ kompetence, som bevirker at vi med overbevisning kan indgå i ARRC, når dette hovedkvarter vender tilbage fra Afghanistan i løbet af 2007. Dette bliver særdeles udfordrende, idet vi må formode, at de administrative opgaver ikke bliver mindre i løbet af 2006. Omvendt er der ikke tvivl i mit sind om, at vi evner at møde de nye udfordringer. Jeg vil endda gå så vidt som at hævde, at vi var ved at gå i stå i vores gamle tilhørsforhold i MNC NE og at vi professionelt trænger til større udfordringer – og det vil vi få i ARRC. I løbet af 2006 skal vi have de nye tilrettede SOP/SOI justeret så de fremstår hensigtsmæssige, når ARRC vender tilbage i 2007. Hertil kommer, at vi skal have rettet op på nogle allerede erkendte uhensigtsmæssigheder i såvel fredstids- som felthovedkvarteret. Eksempelvis bliver vi nødt til at fremsætte forslag til justering af fredstidsbemandingen for at kunne varetage de forskellige opgaver. Dette gælder også inden for felthovedkvarteret – som allerede nævnt har vi ikke de store erfaringer, men vi har f.eks. allerede erkendt, at G 6 har en vital mangel på IT-driftspersonel for som minimum at kunne etablere og drive et operativt netværk i overensstemmelse med gældende føringskoncept og dette behov bliver ikke mindre, når vi forudser udviklingen udover 2007.

Det er vigtigt, at vi udbygger og vedligeholder de operative kompetencer som er grundlaget for ST/DDIV. Eksempelvis er det nødvendigt at kunne udbygge kompetence indenfor alle de områder som vi pt. ikke har trænet i de seneste år. Et eksempel er koordinationen af fly, helikoptere og UAV indenfor DDIV ansvarsområde. Man har de seneste måneder ofte hørt forskellige personer mene, at vi eksempelvis kunne undvære luftværnsmissilafdelingen ved divisionstropperne. Vi kommer jo næppe ud i en mission, hvor vi ikke har luftoverlegenhed, men her er der gode grunde til at mane til besindighed. Luftværnsmissilafdelingen er divisionens (eller brigadens, hvis den udsendes) eneste mulighed for selv at kontrollere luftrummet over divisionens ansvarsområde. I en større mission vil Air Component Commander (ACC) formentlig fastsætte en højde, hvor hærenheder selv kan kontrollere og styre lufttrafikken. Normalt ligger denne på omkring 500 fod. Hvis vi ikke selv kan kontrollere lufttrafikken kan vi ikke selv indsætte helikoptere eller UAV. Dette skal så ske fra ACC, som kan befinde sig på et helt andet kontinent – og så smutter fleksibiliteten, hvilket under en MEDEVAC absolut ikke er optimalt og i værste fald kan koste menneskeliv. Dette er kun et eksempel af mange. Indenfor ildkontrol, logistik mv., hvor vi i de kommende år skal arbejde hårdt for at udbygge vores teoretiske viden og kompetence med en feltvant kompetence, der bunder i visheden om, at vi også evner at bringe denne kompetence til udførelse under alle former for operationer i felten. Det er det, der er målet for vores aktiviteter de næste par år.

For at vi skal kunne indgå i et dynamisk, fleksibelt og internationalt miljø, er det vigtigt, at alt personel i hæren smider en masse tankegods overbord. Der er ingen tvivl i mit sind om at vores personel, fra officerer til konstabler enkeltvis og i små enheder kan matche enhver udenlandsk soldat eller enhed, men når vi også vil begå os i større formationer, brigade og divisionsstab har vi alle forudsætningerne fordi vi har det rigtige personel, vi skal bare vænne os til at tænke på de nye tider. Eksempelvis er den gammeldags reserveofficer, som hidtil har udgjort en af pillerne i ST/DDIV stadig en vigtig faktor og vi har i staben heldigvis et antal godt uddannede og kompetente reserveofficerer, som vi agter at holde fast i så længe som muligt. Årsagen er enkel, idet vi ikke vil kunne klare mængden af opgaver og hjemlige øvelsesvirksomhed uden dette personel, men med overgangen til en mere fokuseret og internationalt baseret operativ tilgang må vi vænne os til, at pillerne ikke kun består af tjenstgørende og reserveofficerer, men at vi også har bygget vores organisation på en del flere designerede end hidtil samt personel på reaktionsstyrkekontrakter.

Alle organisationer og myndigheder i hæren må vænne sig til, at det personel, der er designeret til ST/DDIV i løbet af et år skal deltage i et antal seminarer og øvelser, hvilket naturligvis vil påvirke deres egne aktiviteter, men uden at dette foregår og uden forståelse for at det skal foregå, vil vi ikke kunne løse de pålagte opgaver. Eksempelvis skal DDIV formentlig til efteråret 2006 deltage i en øvelse med GE/NL korps i Holland og uden et større antal designerede har denne øvelse ingen mening. DDIV kan ikke med den nuværende bemanding på omkring 50 personer løfte opgaven med at agere som divisionshovedkvarter under en korpsøvelse.

Udover de udfordringer, der ligger i at blive tilknyttet ARRC’en, er der dukket en spændende mulighed op ved at ST/DDIV måske kan gå hen og blive Land Component Command hovedkvarteret i NRF 14.

 

NRF

NATO Response Force (NRF) opstilles som et antal Component Commands, (Maritime, Air, Land, Specialstyrker mv.), der under en strategisk kommando fører alliancens udrykningsstyrke. Land Component Command (LCC) er et hovedkvarter, der kan operere på dette niveau, som man kunne henføre til det operative niveau. Den styrke som hovedkvarteret skal kunne kontrollere er ikke overvældende, idet den normalt udgøres af en brigade samt nogle løse enheder. Det er heller ikke selve styringen af disse underliggende hærenheder, der udgør udfordringen på dette niveau, men selve niveauet, idet hovedkvarteret skal kunne opretholde en meningsfuld kommunikation og koordination med de andre komponent kommandoer ligesom man skal kunne modtage, behandle og videreformidle ordrer direkte fra den strategiske kommando. Dette betyder temmelig store udfordringer for staben samt et ansvarsområde for logistik og føringsstøtte, som vi her i landet absolut ikke er vant til. Derfor er NRF hovedkvarteret indtil i år altid blevet opstillet af et korpshovedkvarter som kerne, hvilket har medført hovedkvarterer af en ganske betragtelig størrelse. Eksempelvis har de opstillede hovedkvarter ligget på personeltal mellem 348 – 538 i selve hovedkvarteret (mindste hovedkvarter var det tysk/hollandske korps og det største var ARRC, hertil kommer føringsstøttepersonel som bevirkede, at det totale tal for hovedkvarteret (+) har ligget på personeltal mellem 813 og 970 (hvor det mindste tal var det spanske, mens ARRC igen havde det højeste tal).

I andet halvår 2005 har England for første gang forsøgsvis tilmeldt et divisionshovedkvarter som LCC i NRF 6 og dette er netop gået ind i beredskabet her i første halvår i 2006. Bemandingen af det britiske 3. divisionshovedkvarter er 308, heraf 220 officerer, 47 stregbefalingsmænd og 41 menige samt et signalregiment til at varetage den nødvendige føringsstøtte, men herudover har englænderne den fordel, at de stort set selv opstiller alle de nødvendige kapaciteter. Eksempelvis opstiller de en logistisk baglandsenhed byggende på en britisk logistikbrigade og trods et internationalt bidrag har de fordelen af at kunne anvende britiske procedurer.

 

DDIV som NRF 14

I efteråret 2005 begyndte analysen omkring ST/DDIV mulighed for at etablere et hovedkvarter på Land Component Command – niveau. Årsagen hertil var intet mindre end genial, set ud fra et transformationssynspunkt. Danmark havde hidtil stillet forskellige mindre enheder til rådighed for NRF for derved – udover at støtte NATO’s koncept – at tvinge os – hæren – til transformation mod et mere professionelt og tidssvarende niveau.

Såfremt ST/DDIV kunne nå frem til at stille hovedkvarteret til NRF ville dette betyde en saltvandsindsprøjtning mht. det professionelle niveau i hæren. Det at vælge et hovedkvarter på dette niveau vil betyde, at alle våbenarter vil blive tvunget ind i den nye verden og selv om man selvfølgelig må have en del materiel på plads vil den virkelige udfordring ikke ligge på det materielmæssige område, men på softwareområdet. Altså at vænne personellet til den nye verdens vilkår, hvor doktrin, procedurer, logistik og kommunikation ville være afgørende for, om vi kan leve op til denne udfordring. Det vil en gang for alle gøre op med den kolde krigs tankegang og medvirke til, at det involverede personel hurtigt måtte tilpasse sig det operative miljø, hvor danske officerer ikke nødvendigvis skal drage på øvelse i Oksbøl, men hvor man som en naturlig del af det internationale samarbejde drager på øvelse i Tyrkiet, Portugal eller i Frankrig.

En forudsætning for at ST/DDIV kunne overveje at gå ind i en substans overvejelse om evt. at udgøre kernen i et sådant hovedkvarter var at ST/DDIV indledningsvis kunne fungere som et velvirkende hovedkvarter på divisionsniveau. Der blev udviklet en overordnet plan for ST/DDIV frem til og med en evt. NRF 14 udsendelse eller beredskabsperiode. I store træk bestod planen af, at ST/DDIV skulle arbejde i divisionsregi i 2006 og 2007, idet den funktionelle uddannelse af stabens forskellige medlemmer og centre skulle begynde ultimo 2007. Denne uddannelse skulle fortsætte i 2008 og medio 2008 skulle personeltil- og afgangen til staben minimeres til et absolut minimum for at bevare den operative kompetence der var samlet i staben. Fra medio 2008 og frem til certificeringen i ultimo 2009 skulle der arbejdes koncentreret frem mod erhvervelsen af de nødvendige operative kompetencer, hvorefter staben skulle være klar til stand by fasen fra primo 2010.

Det er overordentligt sparsomt, hvad Danmark har af erfaringer fra LCC niveauet og ST/DDIV har derfor søgt at indhente de nødvendige informationer fra enkeltpersoner såvel som udsendt dansk personel. I efteråret indgik ST/DDIV i et konstruktivt samarbejde med ST/HOK for at analysere om hæren kunne og ville koncentrere sine kræfter om at stille et LCC-hovedkvarter. Resultatet var et ja og ved et efterfølgende møde i Forsvarskommandoen blev det bestemt, at analyse arbejdet skulle fortsætte frem til et møde i januar 2006, hvor resultaterne herefter skulle vurderes.

ST/DDIV foretog et besøg ved 3 UK DIV, der skulle opstille NRF-hovedkvarteret og det lykkedes os, at få lejlighed til at besøge dem under deres FOC i Portugal først i december. Besøget var særdeles givtigt, hvor vi før havde tvivlet en anelse – eller i det mindste havde haft bange anelser – kunne vi nu ved selvsyn se, at etableringen af et sådant hovedkvarter lå inden for det muliges kunst. Den engelske division gav os en glimrende modtagelse og svarede beredvilligt på alle spørgsmål, ligesom de var særdeles åbne over for deres egne mangler og fejl. Hovedkvarteret var samlet i et gigantisk telt, hvor der som en bikube kunne kobles celler på efter behov. Hovedkvarteret var kun semimobilt, hvilket betød, at man godt nok kunne flytte selve teltet i løbet af et antal timer, men at etablere selve den IT-mæssige infrastruktur tog et par dage eller tre, hvorfor man ikke just kunne erklære hovedkvarteret mobilt.

Vi forlod det engelske hovedkvarter med et antal forudsætninger som der skulle arbejdes på. En forudsætning var at der skal tilvejebringes føringsmæssige containere til brug for divisionen. At søge at genskabe det engelske miljø i telte ville være håbløst, idet vi ikke kan forvente at råde over den samme mængde føringspersonel som englænderne. Hertil kom, at vi hurtigst muligt måtte overveje, hvorledes vi kunne holde forbindelse ned og til siderne i den kommende organisation. Danske divisions føringsstøtte system er DACCIS, men den konkrete DACCIS viden befinder sig ganske isoleret i hæren. Divisionsstaben har en håndfuld kompetente specialister og 1 og 2. BDE har nogle stykker. Den nyetablerede Hærens Føringsstøtteskole (HFS) har stort set ingen viden om DACCIS, men arbejder koncentreret imod at opnå ekspertise på området. Hvis vi skulle kunne udsende forbindelseshold til de underlagte enheder, der indgår i NRF skulle vi formentlig opstille 8 – 10 hold, der på døgnbemandet basis kan holde hovedkvarteret og enhederne gensidigt orienteret. For at opnå den tilstrækkelige robusthed og for at få uddannet nok personel til DACCIS var konklusionen, at man snarest og senest i løbet af 2006 skulle begynde en udrulning af DACCIS til hærens enheder i det mindste til 1 BDE enheder. Der er ingen tvivl om at den igangsatte proces med forberedelserne til at anvende NRF-14 som motor for transformationen er rigtig. Den vil drive hærens stabe, våbenarter, enheder og personel frem mod de moderne tider – ikke at vi på de lavere niveauer ikke allerede er der, men processen vil have en gennemgribende betydning mange år frem i tiden.

Efter at have skåret de forskellig kapaciteter er det lykkedes at nedbringe den danske bemanding af et hovedkvarter til 202, men så må det også erkendes, at der er fraskåret kapaciteter som må forudsættes at komme udefra, såfremt NRF-14 skulle deployeres. Arbejdet med denne analyse pågår stadig, det kan godt være at vi har skåret for hårdt om end jeg tvivler. Jeg er så sikker som man kan være, uden at have afprøvet konceptet, at selv om vi udfordrer de meget store hovedkvarterer, der hidtil har været anvendt – vi er mindst 50 % mindre end den engelske division – med det forslag vi pt. har liggende, da føler jeg mig overbevist om at vi kan demonstrere en dansk løsning for NATO til gavn for Danmark, men også for alliancen, idet man i fremtiden måske vil kunne henvise til det danske bidrag for NRF-14 som eksempel til efterfølgelse.

Min artikel er naturligvis fokuseret på betydningen af NRF-14 for ST/DDIV og udviklingen indenfor hæren, men der er ingen tvivl om at processen omkring NRF-14 vil betyde et kvantespring i den værnsfælles tankegang og samarbejdet med de to øvrige værn. Når vi kommer længere frem vil vi blive tvunget til at indlede et konstruktivt samarbejde med vores våbenbrødre i flyvevåbenet og søværnet, idet NRF-14 er et projekt for hele forsvaret. Dette samarbejde blev allerede indledt sidste år, hvor vi under MNC NE øvelse i Polen, havde besøg af kollegaerne fra flyvevåbnets nye ekspeditionsstab og hvor de første aftaler om samarbejde blev indgået med virkning allerede fra foråret 2006, altså lige om lidt.

 

Afslutning

Det vil forhåbentlig fremgå af ovennævnte, at vi ikke keder os i ST/DDIV ej heller i fremtiden. Det at have tjeneste ved ST/DDIV er det samme som at gøre tjeneste ved en enhed, der konstant er i bevægelse og hvor man hele tiden må have et højt forandringsberedskab. Divisionens prioritering er klar. Den højeste prioritet omfatter uddannelsen af de enheder, der skal udsendes til international tjeneste, herefter uddannelsen af det personel, der indgår i den stående styrke og endelig udviklingen af divisionens enheders stabe og divisionsstaben. Problemet er pt. at det reelt kun er lykkedes os at koncentrere os om den første prioritet, idet ressourcerne ikke har slået til. Det er imidlertid bydende nødvendigt, at vi får opbygget 1 BDE kapaciteter, idet vi ellers ikke ender med at tilvejebringe alle de operative kapaciteter, der var formålet med forsvarsforliget. Hertil kommer at tankerne omkring at anvende NRF-14 som lokomotiv for at fremskynde udviklingen af alle niveauer i hæren og i resten af forsvaret frem mod det, der var formålet med det nye forsvarsforlig. Et gennemført professionelt forsvar, der kan anvendes aktivt som et led i regeringens sikkerhedspolitik.

 
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.1_2006.pdf

Litteraturliste

Del:

Emneord

Der er ingen emner tilknyttet denne side