Danmarkshistorien – en krønike fra Oldtiden til nu

Anmeldt af Poul Grooss

Af Peder Christoffersen. Udgivet af Gyldendal den 1. oktober 2009. 725 sider. Pris kr. 399,95 (vejledende).

Foto: Saxo.com

Det er noget af en udfordring, og det er blevet til en mobbedreng på 725 sider – uden en eneste illustration. Med sin lette journalistiske pen har han skrevet en lang række små enkeltstående kapitler, som tegner et billede af den pågældende periode eller hændelse.

Anmelderen omgås til daglig såvel faghistorikere som historieinteresserede, og opfattelserne af et sådan værk er selvfølgelig meget delte i disse kredse. Min egen personlige opfattelse er, at det er en god og fornøjelig bog, som man kan lære meget af. Pedro skriver godt, let læseligt og let forståeligt. Han forklarer begreber, fænomener og fagudtryk. Læseren bibringes en udmærket forståelse for levevilkårene i de beskrevne perioder. De forskellige regenter i Danmarkshistorien får hver et par ord med på vejen, men forfatteren beskriver også den situation, de selv sidder i.

Forfatterens fortid på Ekstrabladet fornægter sig ikke. Der er ”respektløse” – men ikke malplacerede – bemærkninger. Som eksempel kan nævnes, at kong Frederik IIX var storforbruger af damer, inklusive ”de professionelle”. Holmens provst følte det rigtigt at meddele kongen, at der i det ”frække” kvarter nær kirken ofte var blevet set en person, der til forveksling lignede kongen. Han burde derfor gribe ind over for denne dobbeltgænger, som aldrig siden blev observeret.

Den sidste del af bogen – fra Estrup og frem til dagens Danmark – er en særdeles god beskrivelse af, hvorledes regeringsapparatet og dets vilkår har udviklet sig. Forfatteren starter med en sammenligning mellem Estrup og Hørup, der som to diametrale modsætninger i dansk politik havde en gensidig respekt for hinanden, som de dog ikke luftede offentligt. Han skriver om deres syn på intelligensniveauet i samfundets laveste klasser, som de begge så ned på. Citat: ”Estrup fordi han anså almuen for at være født dum og Hørup fordi almuen lod sig dirigere af idioter, og fordi almuen krævede retten til at blive ved med at være dum”.

Lidt længere fremme i krøniken bringer forfatteren en meget god beskrivelse af de forskellige socialdemokratiske ledere fra Stauning frem til Nyrup Rasmussen, hvor der også lægges mange kræfter i at beskrive deres baggrund og deres ”manøvrerum”.

Denne bog kunne være med til at styrke interessen for Danmarkshistorien, og det er et fromt ønske fra anmelderen, at Danmarks gymnasieungdom som minimum havde det kendskab, som denne ”Danmarkskrønike” bibringer. Bogen kan enten læses forfra eller benyttes som opslagsværk. Uden at være svulstig – tvært imod – er bogen en hyldest til Danmark og danskheden, uden at være fremmedfjendsk. Forfatteren har en stor viden, som han er god til at formidle.

Del:

Emneord