Danmarks Internationale Veteranorganisation, De Blå Baretter - Historie, aktuelle opgaver og udfordringer

De Blå Baretter mener, at der skal skabes en veterankultur i Danmark, hvor de personer, der deltager i Danmarks internationale engagementer får den anerkendelse og støtte af samfundet, som de helt klart fortjener.

 Foto: Forsvaret.dk

”Skal vi blive ved med at bilde os ind, at danske soldater bare er i Afghanistan for at dirigere æseltrafikken i Øvre Gereshk-dalen? Eller skal vi – som amerikanerne – omfavne en veterankultur, hvor vi hædrer de mennesker, der har været i krig og slået ihjel for en større sag?”[1]

Veterankultur og veteranpolitik

Spørgsmålet bliver mere og mere relevant, for i Danmark har vi ingen tradition for, hvordan samfundet skal behandle sine veteraner fra diverse krige. Sidste gang, Danmark var engageret i en egentlig krig om nationens overlevelse, var i 1864. Den krig tabte vi så eftertrykkeligt, at resultatet har præget det danske samfund helt op i nutiden. Efter krigen i 1864 forsøgte man at glemme hærens veteraner. Under 1. Verdenskrig var Danmark neutral. Den krig skabte ingen ”nationale” veteraner. Jeg er meget bevidst om, at mange sønderjyder blev tvunget til tjeneste i den tyske hær, og også at mange danske gjorde frivillig tjeneste i de allierede hære, men dette forhold har ikke haft indvirken på danskernes opfattelse af veteranbegrebet. Under 2. Verdenskrig blev Danmark besat i krigens første dage. Kun meget få soldater blev indsat i et ”grænseforsvar”. Danske veteraner fra denne krig udgøres af Frihedskampens veteraner, Den Danske Brigade, der kom hjem fra Sverige, og de der gjorde tjeneste i allierede hære. Disse personers indsats er veldokumenteret, men arten af deres indsats og antallet af deltagere har heller ikke givet grundlag for en dansk veterankultur.

I 1948 besluttede Danmark sig for at deltager i det internationale arbejde for at skabe fred, sikkerhed og demokratiske forhold ude i verden. Danmark var medlem af De Forenede Nationer (FN) og deltog med observatører i den første fredsbevarende FN operation, United Nations Truce Supervision Organization (UNTSO), som bestod i at sende ubevæbnede observatører til Palæstina for at overvåge våbenhvilen i Mellemøsten. Den aktive deltagelse i det internationale samfunds fredsstøttende aktiviteter blev udvidet med deltagelsen i den første bevæbnede FN mission, United Nations Emergency Force (UNEF) i Gaza i 1956. Herefter fulgte deltagelse i en lang række FN missioner. I perioden frem til 1992, gjorde godt 60.000 danskere tjeneste i FN´s fredsbevarende missioner. Den danske offentligheds opmærksomhed på disse missioner var begrænset.

I 1990 begyndte det internationale engagement at skifte karakter. Med udsendelsen af korvetten Olfert Fischer og et detachement til forstærkning af et engelsk felthospital under den første Golf krig, indledtes den perioden, hvor deltagelsen i de internationale missioner skiftede fra fredsbevarelse under FN charterets kapitel VI (kun magtanvendelse i rent selvforsvar) til krigslignende operationer under FN charterets kapitel VII (ret til magtanvendelse for at opretholde det givne mandat). I forbindelse med Jugoslaviens sammenbrud i 1990 og den efterfølgende borgerkrig, afgav Danmark militære enheder til FN for at medvirke til at stabilisere situationen. De første danske FN enheder ankom i april 1992 og havde et mandat under FN charterets kapitel VI. Den 1. april 1993 skiftede mandatet fra kapitel VI til VII, idet situationen i Ex-Jugoslavien havde udviklet sig sådan, at det blev nødvendigt at gennemføre, hvad man kaldte ”Robust Peacekeeping”. Situationen forværredes imidlertid i en sådan grad, at det blev nødvendigt med en egentlig kampindsats for at genskabe sikkerhed og stabilitet i området. FN overlod opgaven til NATO. Danmark stillede fortsat styrker til rådighed for operationen. Skiftet fra FN til NATO betød imidlertid også et skift af ansvaret for soldaternes gøren og laden fra FN til Danmark. Under en FN operation afgives enhederne til FN, og de opererer herefter på FN ansvar og efter FN direktiver. Ved deltagelse i en NATO operation, har de troppebidragende nationer selv ansvaret for deres soldater. Det er pludselig nationen Danmark, der deltager i operationerne og ikke FN. Yderligere udviklede opgaverne sig fra deltagelse i en NATO ledet operation i Bosnien i 1996 (IFOR), der var baseret på en aftale med de stridende parter, til et egentlig angreb på den suveræne stat Serbien, da NATO i 1999 angreb og efterfølgende besatte Kosovo. Nationen Danmark blev nu krigsførende, hvilket er fortsat med engagementet i Irak og Afghanistan. Siden 1990 har ca. 40.000 danskere været udsendt i de internationale fredsstøttende operationer. I de sidste par år har den offentlige interesse for veteranerne fra disse missioner været stigende. Især efter angrebet på Irak. Efter 1990 har vore soldaters rolle ændret sig fra ”Peacekeepers” til egentlige krigsveteraner. Den ændring er der endnu ringe forståelse for i Danmark.

Det bemærkelsesværdige ved de danske veteraner er, at de alle er ”frivillige”, det vil sige professionelle soldater, der har stillet sig til rådighed for, at Danmark kan føre en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. Disse professionelle soldater har svært ved at finde sig til rette i den traditionelle danske soldaterforeningsbevægelse, som er baseret på det værnepligtige forsvar. Medlemmerne af de traditionelle soldaterforeninger deler ikke oplevelser og interesser med de professionelle fra den internationale tjeneste – de er ikke veteraner.

I konsekvens af, at der ikke fandtes nogen organisationer, der interesserede sig for personellet fra de internationale missioner, blev veteranforeningen De Blå Baretter stiftet i 1968. Foreningens formål er:

·      at samle hjemsendt og tjenstgørende personel, der har deltaget i fredsstøttende, og humanitære missioner for herigennem at styrke de kammeratlige bånd blandt medlemmerne,

·      at medvirke til oplysning om de aktiviteter dansk personel deltager i,

·      igennem Kammeratstøtteordningen (KSO) at hjælpe veteraner, som efter hjemkomst fra international tjeneste har behov herfor.

 

Adgang til at blive medlem af foreningen har enhver, der har gjort eller gør tjeneste i internationale fredsstøttende- eller humanitære missioner og har modtaget en medalje herfor (eks. FN medalje, NATO-medalje eller Forsvarets medalje). Årsagen til ”medaljekravet” er kun, at man herigennem kan føre bevis for, at man har været udsendt. Foreningen er åben for personel fra alle værn, politiet og Beredskabskorpset.

For at understøtte oplysningen om vores soldaters internationale indsats har De Blå Baretter oprettet FN-Museet i Frøslevlejren. Museet er nu en selvstændig organisation, der med stor dygtighed dokumenterer den danske internationale indsats. Yderligere har De Blå Baretter indstiftet og fået approberet Nobel Fredsprismedaljen, som kan tildeles alle der har gjort FN tjeneste. Medaljen er indstiftet for at markere tildelingen af Nobels fredspris til de mange soldater, der har gjort tjeneste som ”UN Peacekeepers”.

Gennem årene, har foreningen udviklet sig fra at være en traditionel soldaterforening til at være interesseorganisation for alle de ca. 100.000 danskere, der har været udsendt.

I forbindelse med forhandlingerne omkring forsvarsforliget i 2004, opnåede De Blå Baretter den anerkendelse, at forligsteksten indeholder følgende: ”Der afsættes 2 mio. kr. pr. år til det arbejde foreningen, ”De Blå Baretter”, gør til støtte for personel, som har været udsendt i international tjeneste”. Disse penge anvendes til finansiering af Kammeratstøtteordningen, som jeg efterfølgende vender tilbage til. De Blå Baretters internationale arbejde og Kammeratstøtteordningen har medført mange positive resultater, og vi ønsker naturligvis, at vores arbejde kan videreføres og udvides i den kommende forligsperiode. For at understøtte dette, har De Blå Baretter i februar 2008 tilskrevet forsvarsminister Søren Gade følgende: ”De Blå Baretter har med stor interesse studeret det i november 2007 offentliggjorte ”Regeringsgrundlag”. Vi har med særlig interesse læst afsnit 25, der som overskrift har ”International sikkerhed og stabilitet”. Det hedder her bl.a., at ”Regeringen vil fastholde Danmarks høje internationale engagement i fredsbevarende og fredsskabende indsatser.”

Vi har yderligere noteret os, at der er nedsat en forsvarskommission, som skal forberede en politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter 2009.

Ved et nøjere studie af kommissoriet for Forsvarskommissionen af 2008, må det konstanters, at der stort set helt mangler en opgave omkring rekruttering, fastholdelse og samfundets ansvar overfor de soldater, der skal bemande fremtidens militære enheder.

I kommissoriets 5. afsnit står ”…, den enkelte soldats rolle, vilkår og soldaternes sikkerhed.” Vi opfatter dette som de rent operative aspekter omkring soldaternes virker, og ikke som et oplæg til at etablere en ”Veteranpolitik”, som kan definere forsvarets og samfundets opgaver overfor soldaterne og deres pårørende før, under og efter en mission.

De Blå Baretter finder det vigtigt, at der etableres en ”Veteranpolitik”, og skal opfordre til, at der nedsættes et undersøgelsesudvalg, som kan analysere området, og hvis arbejde kan indgå i Forsvarskommissionens overvejelser.

Det fremgår af Forsvarskommissionens kommissorium at de faglige organisationer får mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i overvejelserne. Imidlertid repræsenterer de faglige organisationer kun deres medlemmer, mens De Blå Baretter repræsenterer alle veteraner, der har gjort international tjeneste. Gennem arbejdet med Kammeratstøtteordningen er indsamlet et meget stort erfaringsmateriale omkring veteranerne og deres pårørendes vilkår og problemer. De Blå Baretter ønsker også at få mulighed for at kunne fremsætte synspunkter overfor Forsvarskommissionen for så vidt angår forhold, der vedrører veteranernes forhold og en forhåbentlig kommende ”Veteranpolitik”.

De Blå Baretter indstiller hermed, at Forsvarsministeren tager de nødvendige initiativer til at få etableret en dansk ”Veteranpolitik”, samt at De Blå Baretter får adgang til at fremsætte synspunkter overfor Forsvarskommissionen for så vidt angår veteranspørgsmål.”

Det skal bemærkes, at De Blå Baretter efterfølgende har haft mulighed for at fremlægge sine synspunkter for formanden for Forsvarskommissionen.

Hvem er disse veteraner egentlig?

Den traditionelle opfattelse af en veteran er, at det er en soldat fra 1. verdenskrig med træben og klap for øjet. Sådan er det ikke. I Danmark, i de nordiske lande og i øvrigt generelt i det internationale samfund, er en veteran en soldat, der har deltaget i en militær operation som en del af sit lands væbnede styrker. Det gælder også indsatsen i multinationale enheder i rammerne af FN, NATO, EU, OSCE eller koalitioner. Det betyder, at man er veteran, når man har været udsendt første gang - uanset om man fortsat er tjenstgørende eller hjemsendt. Man er blevet medlem af veteranernes nationale og internationale fællesskab. Jeg skal tillade mig at citere den definition på en veteran, der fremgår af World Veteran Federations (WVF) Constitution and Constitutional Rules:

1.     The WVF recognize as ”veteran” any individual who, according to the laws of the country of which he is a citizen or in which he resides is recognized as ”war veteran” or ”veteran”.

2.    In cases where relevant legislation does not exist the WVF considers as “veteran” any individual who:

·      as a member of an organized military body or a duly recognized non-military movement or organization participated in armed hostilities;

·      served in United Nations Peace-Support Operations or in similar operations under the auspices of the United Nations, NATO and other similar international political or military treaty organizations.”

 

Med henvisning til ovenstående, kan det konstateres, at alt dansk personel, der udsendes af nationen Danmark i internationale fredsstøttende missioner, er omfattet af det internationalt anerkendte veteranbegreb. Nu skal vi bare have lært de danske soldater, de danske myndigheder og den danske offentlighed at sige ”veteran” og samtidig være stolt af det.

Hvordan er veteranerne organiseret?

Danmark mangler en veterankultur og en generel forståelse for veteraner. Sådan er det ikke i de fleste af de lande vi sammenligner os med. Overalt i verden findes der store – og nogle steder politisk stærke – veteranorganisationer.

World Veterans Federation

Veteraner er opstået i kølvandet på militære konflikter i og mellem nationer. Veteraner tænker derfor internationalt. Den 29. november 1950 blev World Veterans Federation grundlagt af en forsamling af krigsveteraner, partisaner og tidligere krigsfanger. Fra Danmark deltog Frihedskampens Veteraner i det stiftende møde. De Blå Baretter overtog i 2003 den danske plads i WVF styrende organer fra Frihedskampens Veteraner, og repræsenterer således nu alle danske veteraner på det internationale plan.

WVF er en Non Governmental Organisation (NGO), der samler foreninger, der repræsenterer veteraner, som har oplevet krigens lidelser, kæmpende enten side ved side eller mod hinanden, og som ønsker at bidrage til en mere fredelig, retfærdig og fri verden baseret på FN charteret og den internationale lov om menneskerettigheder. Organisationen har nu 189 medlemsorganisationer (ca. 29 mio. individuelle medlemmer) fra godt 80 nationer på alle 5 kontinenter. WVF har konsultativ status vedrørende veteraner hos FN´s Generalsekretær og ved EU.

WVF gennemfører sin virksomhed gennem konferencer og seminarer rundt i verden, samt gennem direkte påvirkning af verdens regeringer gennem sine medlemsorganisationer. Et af WVF vigtige arbejdsområder er, arbejdet for at skabe de bedst mulige vilkår for veteraner og deres pårørende for at overvinde virkningerne af krigens vilkår. Der arbejdes med programmer, som skal sikre fysisk og psykisk rehabilitering af veteraner og deres pårørende, modernisering og harmonisering af nationernes lovgivning omkring veteraner og ofrer for krig samt integration af demobiliserede soldater i samfundet. De Blå Baretter deltager aktivt i dette arbejde. WVF afholder sin 26. generalforsamling i København i oktober 2009 med De Blå Baretter som vært og økonomisk støtte fra Forsvarsministeriet.

Europæisk samarbejde

I 1998 var det klart, at Danmark ville blive mere og mere engageret i de internationale missioner. Veteranorganisationerne i de nordiske lande og Holland startede derfor en møderække, som skulle sikre, at vore soldater i de internationale missioner fik en ensartet behandling under deres udsendelse og efter hjemkomsten. Møderækken fik navnet ”The Northern European Conference on Veterans Support”. Deltagerlande er Danmark, Finland, Norge, Sverige, Holland, Tyskland, England, Estland, Letland, Litauen, Polen, Østrig og lejlighedsvis Frankrig. Hver nation deltager med repræsentanter fra respektive veteranorganisationer og forsvarsministerier og/eller forsvarskommandoer. Det er normalt værtslandets veteranorganisation, der står som vært med økonomisk dækning fra værtslandets forsvar. Der er foreløbig holdt 5 møder. Det 3. møde blev holdt i Danmark i 2003 med De Blå Baretter som vært. Formålet med møderne er at udveksle erfaringer og status i støtte til veteraner og lovgivning omkring veteraner i deltagerlandene. Møderne har vist sig at være meget produktive, og det er bl.a. i denne møderække, at grundlaget for Kammeratstøtteordningen er skabt. World Veterans Federation og European Organisation of Military Associationa ( EUROMIL) er normalt repræsenteret på møderne.

Møderækken skaber mange internationale kontakter, som kan udnyttes til at skabe bedre ordninger for veteraner i Danmark. Forsvarskommandoen, Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarsakademiet har med udbytte deltaget i møderne eller i de deraf afledte særarrangementer.

Nordisk samarbejde

De Blå Baretter indgår i et snævert samarbejde med de nordiske veteranorganisationer i rammerne af The Board of the Nordic Blue Berets. The Board of the Nordic Blue Berets er samarbejdsorganisationen for De Blå Baretter, Danmark, Sinibarettiliito Ry, Finland, Félag Fridargæslulida, Island, FN-Veteranenens Landsforbund, Norge og Fredsbaskrarna, Sverige.

Dette samarbejde er opstået som en naturlig konsekvens af, at de nordiske lande gennem alle årene siden 1948 har arbejdet snævert sammen omkring den internationale indsats. Det skal bemærkes, at alle landene, bortset fra Island, er medlemmer af World Veterans Federation. Ud over de kammeratlige relationer, der opnås gennem deltagelse i fælles nordiske stævner, er der et meget tæt samarbejde omkring Kammeratstøtteordningens aktiviteter for at hjælpe nødstedte veteraner fra de internationale missioner. Videreudviklingen af Kammeratstøtteordningen er i meget stort omfang baseret på en fælles nordisk model, som evalueres mindst én gang om året på et kombineret møde mellem The Board of the Nordic Blue Berets og lederne af kammeratstøtteordningerne. Det skal her bemærkes, at alle de nordiske Kammeratstøtteordninger er solidt forankret i respektive Blue Beret veteranorganisationer.

The Board of the Nordic Blue Berets har i 2001 indstiftet en ”Medal of Honour”, der kan tildeles personer, der har gjort en særlig indsats i veteranarbejdet og i forbindelse med fremme af venskabelige kontakter over grænserne. Medaljen kan kun tildeles, hvis der enighed i bestyrelsen om den indstillede kandidats kvalifikationer. Medaljen er approberet af Hendes Majestæt Dronningen til bæring uden særlig ansøgning.

European Organisation of Military Associations (EUROMIL)

De Blå Baretter skal jf. sin målsætning arbejde for, at veteranerne får den anerkendelse, de fortjener, samt at der etableres et tilstrækkeligt socialt sikkerhedsnet, hvis noget går skævt som følge af udsendelsen. Vi har i den forbindelse også haft et tæt samarbejde med EUROMIL.

I 2001 blev grunden lagt for den nuværende Kammeratstøtteordning. Ordningen byggede på principper udviklet i de forannævnte internationale fora. Principperne er siden hen blevet videreudviklet i et bredt internationalt samarbejde blandt de nationer Danmark operativt samvirker med, i de internationale missioner.

EUROMIL nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe ”New Veterans”, der blev sponseret af Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) og med oberst Bjarne Hesselberg som formand. Arbejdsgruppens rapport ”Social protection and problems related to veterans (”New Veterans”) from international Peace Support Missions” blev godkendt som EUROMIL officielle politikgrundlag på området i oktober 2005. Rapporten har siden dannet grundlag for det videre arbejde omkring Kammeratstøtte i Danmark.

Rapportens indhold er efterfølgende godkendt og accepteret som det fælles arbejdsgrundlag for veteranorganisationerne i de nordiske lande, og i de 12 nordeuropæiske lande, der indgår i mødeserien ”Northern European Conference on Veteran Support” samt yderligere på World Veterans Federations 25th. General Assembly i 2006 godkendt som målsætningspapir for det videre arbejde. Konceptet understreger betydningen af et effektivt samarbejde mellem regering, fagforeninger og veteranorganisationer, som det er udtrykt i den dansk udviklede ”Partner model”. Der er således bred opbakning til, at de beskrevne visioner og målsætninger bør gennemføres af alle nationer. Ansvarsfordelingen er meget simpel:

·      Regeringen er 100 pct. ansvarlig for, at soldater/veteraner og deres pårørende før, under og efter en mission får sådanne vilkår, at de kan vende tilbage til et normalt liv.

·      Fagforeningerne skal under anvendelse af deres forhandlings og aftaleret sikre de bedst mulige økonomiske og sociale vilkår for såvel soldaterne som deres pårørende.

·      Veteranorganisationerne skal på bredest mulig vis støtte op om veteraner og deres pårørende, for i samspil med de to øvrige aktører at medvirke til at skabe normale og gode livsvilkår for veteranen og dennes familie.(F.eks. Kammeratstøtteordningen)

Kammeratstøtteordningen

De Blå Baretter har som veteranorganisation et socialt medansvar og har derfor været medinitiativtager og ”tov-holder” for Kammeratstøtteordningen. Vi skal holde os for øje, at ca. 90 pct. af alle, der udsendes til international tjeneste kommer hjem med en god og positiv oplevelse af, at have udført en samfundsnyttig opgave, og med en række stærke nye kompetencer, der gør dem til attraktive samfundsborgere. Imidlertid er det også sådan, at mellem 5 og 10 pct. af alle udsendte kommer hjem med fysiske eller psykiske problemer. Med ca. 3.000 udsendte enkeltpersoner om året, betyder det at mellem 200 og 300 nye veteraner hvert år har behov for hjælp. For at denne gruppe og deres pårørende kan få et normalt liv med livskvalitet tilbage, er det nødvendigt med ordninger som f.eks. Kammeratstøtteordningen.

Kammeratstøtteordningen blev oprettet i 2001 med det formål at opfange de tidligere soldater fra international tjeneste, der lider af psykiske efterreaktioner og ikke opsøger det offentlige system, inden de bliver en belastning for sig selv, for deres familier og for samfundet. Grundlaget for Kammeratstøtteordningen blev etableret den 7. marts 2001 på et møde i Forsvarskommandoen mellem Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), De Blå Baretter og Dansk Veteranforening. Rammerne for Kammeratstøtteordningen blev udstukket på et seminar om emnet den 19-20. maj 2001. Herefter var ordningen en realitet, hvor Forsvarskommandoen og fem foreninger med medlemmer fra international tjeneste, Reserveofficersforeningen i Danmark, De Blå Baretter, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Foreningen for Personel af Reserven i Danmark og Dansk Veteranforening samarbejder om opgaven. Ved evalueringsmøde for medlemmerne af Kammeratstøtteordningen den 4. december 2002 blev De Blå Baretter udpeget som tovholder for Kammeratstøtteordningen. Arbejdet i Kammeratstøtteordningen udføres af ulønnede frivillige fra de organisationer, der står bag ordningen. Ordningen finansieres af Forsvarskommandoen jf.  forsvarsforliget af 2004.

Kammeratstøtteordningens struktur fremgår af nedenstående diagram.

For at sikre det bredest mulige samarbejde omkring kammeratstøtten, er der etableret en styregruppe, der har Forsvarets Personeltjeneste som formand og med deltagelse af Hovedorganisationen af Officerer i Hæren, Centralforeningen for Stampersonel, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Hovedorganisationen af Personel af Reserven i Danmark, Dansk Veteranforening og De Blå Baretter. De Blå Baretter stiller ledelsen af Kammeratstøtteordningen. Telefonlinien virker på 24 basis og er åben for alle, der har behov for at snakke. Telefonliniens operatører er alle selv veteraner, og deres primære opgave er at ”lægge øre til”, samt at vejlede dem der ringer i, hvordan de får den professionelle hjælp, de måtte have behov for. Der er for tiden 30 – 40 opkald om måneden fra personer, der har behov for støtte. Antallet af opkald er stigende. En gennemgang af Kammeratstøtteordningens virkeområder og målsætninger er grundlag for en artikel for sig selv, så jeg skal nøjes med her kort at sige, at ordningen er et supplement til de behandlingstilbud og aktiviteter, der gennemføres af Forsvaret for at støtte veteranerne og deres familier. Kammeratstøtteordningen har som hovedformål at samle op om dem, som af en eller anden grund ”falder gennem” det etablerede system, samt også gennem veteranernes egne netværk at finde frem til personer, som trænger til hjælp og støtte, men som af en eller anden grund ikke selv tager kontakt. Vore aktiviteter er klart målrettet mod at bringe de ”fortabte sjæle” tilbage til fællesskabet, kammeratskabet og gode sociale rammer. Kammeratstøtteordningen har vist sig at være et godt og gedigent instrument til at forøge det sociale sikkerhedsnet og skabe livskvalitet hos de der har behov.

Udfordringen

De Blå Baretter vil fortsætte arbejdet for at få det danske samfund i bredeste forstand til at accepter og anerkende veteranbegrebet. Vi vil fortsætte med at arbejde for, at der bliver skabet en ”Veteranpolitik” med deraf afledt ”Veteranlov” i Danmark.

Vi tager vores udgangspunkt i soldaten = veteranens behov. Veteranen har generelt tre ting, som ønskes opfyldt:

1.    Anerkendelse for den indsats veteranen har ydet.

2.    Fastholdelse/udbygning af sit netværk.

3.    Socialt sikkerhedsnet.

Anerkendelse

I ”de gode gamle dage” deltog danske soldater i nationens overlevelsesforsvar stort set på dansk grund. De kæmpede for ”Gud, Konge og Fædreland”. I den moderne tids indsats i fredsstøttende operationer i rammerne af multinationale enheder under kommando af en international organisation, er det sværere at se og forklare, hvad danske soldater egentlig foretager sig. Det er derfor meget vigtigt for soldatens selvforståelse, de pårørendes opfattelse af soldatens opgave og samfundets generelle opfattelse af, hvad forsvaret går og laver, at der fra regering, folketing og forsvarets øverste ledelse konstant fokuseres på og informeres om, at de danske soldater i internationale missioner er udsendt af det danske folk og agerer på det danske folks vegne. Det er vigtigt for soldatens sociale status, at offentligheden ser veteranen som en dansk soldat løsende nationale opgaver, og ikke som en simpel lejesoldat.

I den forbindelse er det afgørende vigtigt, at Kongehuset, Regeringen, ledende politikere og de militære topchefer sammen med veteranorganisationerne holder offentligheden informeret om, hvad der sker, påtager sig ansvaret og viser sig sammen med soldaterne og deres pårørende ved diverse officielle og uofficielle aktiviteter. Informationen omfatter i høj grad også oplysning om, hvad der foregår i missionsområderne, herunder graden af målopfyldelse og fremgang. 

Det hele skal resultere i, at veteranen efter hjemkomsten er velanskreven og respekteret af offentligheden.

De Blå Baretter gør det størst mulige arbejde for at informere om de internationale missioner. Om veteranerne og om, hvad de har opnået. Ligeledes gøres der et stort arbejde for at få offentligheden til at vise deres anerkendelse overfor veteranerne.

Projektet omkring indførelse af ”Veteranmærket” var et skridt for at skabe synlighed af de mange veteraner, samt for at få veteranerne til stolt at vise overfor omverdenen, at de ved en personlig indsats har været med til at skabe mere fred, sikkerhed, demokrati og respekt for menneskerettighederne. Mærket er siden august 2007 udleveret i ca. 14.000 eksemplarer og er begyndt at blive synligt i gadebilledet. Soldaterne modtager veteranmærket af deres chef ved afslutningen af deres internationale mission.

De Blå Baretter er med glæde med i Komiteen til etablering af et Nationalt Monument, der arbejder på, at der skabes et nationalt monument for veteranerne fra de internationale missioner. Mindesmærket skal anvendes til, at det officielle Danmark har et sted, hvor man synligt kan markere sin anerkendelse af den indsats, der er blevet ydet. Vi glæder os nu til, at monumentet tager form, og formentlig bliver indviet sidst i 2009 eller først i 2010.

De Blå baretter støtter op om en national flagdag, hvor soldaterne fra de internationale missioner kan hædres, ligesom der kan knyttes en national mindedag for de, der faldt under udøvelsen af deres internationale tjeneste. Efter alle solemærker at dømme, bliver flagdagen en realitet fra 2009.

Det er noteret, at Forsvaret i stigende omfang er sig informationsansvaret bevidst, og det er en glæde at opleve, at de ansvarlige politikere, med Forsvarsministeren i spidsen, samt forsvarets ledelse altid stiller op, når der foregår noget omkring de internationale missioner. Imidlertid kan der fortsat gøres forbedringer på dette område. Hvorfor er det for eksempel endnu ikke lykkedes at få forsvarets ledelse til at møde op ved enhedernes hjemkomst fra missionerne? I andre lande er selve hjemkomsten af enheden en festlig foreteelse, med musikkorps og topchefer til stede. Det er en flot markering af samfundets glæde over at se soldaterne hjemme efter en veloverstået mission. I Danmark ”sniger” enhederne sig nærmest hjem.

Nationen Danmark tildeler tapperhedsmedaljer til enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats under en internationale mission. I andre lande er det en stor hæder at modtage en sådan medalje. Medaljetagerne bliver offentligt hædret, og fremhæves ofte som gode eksempler til efterlevelse. I Danmark er det nærmest hemmeligt at der er nogen, der får en sådan anerkendelse. En enkelt undtagelse var de to overkonstabler, der fik tildelt deres tapperhedsmedalje af Hendes Majestæt Dronningen i forbindelse med Livgardens 350 års jubilæum. Det var flot. De efterfølgende to tapperhedsmedaljer blev uddelt i ”dølgsmål” på en græsplæne i Ålborg af en lavere rangerende militær chef. Hvorfor kan vi ikke tage os sammen og hædre dem, der hædres bør, i fuld offentlighed.

Netværk

Det ligger jo i sagens natur, at De Blå Baretter, som veteranorganisation vil gøre alt, hvad der er muligt for at skabe rammer, hvor veteranernes sammenhold og kammeratskab fra missionerne kan fastholdes og udbygges. Vi arbejder på at skabe rammer, der er tiltalende for veteraner fra alle missioner.

Socialt sikkerhedsnet

De Blå baretter arbejder på, at Kammeratstøtteordningen bliver gjort endnu bedre, og naturligvis, at den videreføres under det kommende forsvarsforlig – gerne med flere penge end under det nuværende. De internationale missioners karakter vil skabe et øget behov for kammerathjælp.

Yderligere arbejder vi aktivt med i forbindelse med skabelsen af en stor fond, der kan give hurtig og tilstrækkelig økonomisk hjælp til personel fra de internationale missioner og deres familier, hvis det er nødvendigt. Når denne artikel går i trykken regner jeg med, at fondens eksistens er blevet offentliggjort.

Vores største udfordring er imidlertid at få soldaterne, myndighederne og den brede offentlighed til at acceptere veteranbegrebet og med stolthed tage vores veteraner til hjertet. Veteranerne udgør den del af den danske befolkning, der med en personlig indsats, har medvirket til at skabe større sikkerhed, mere frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne overalt på jorden. Indsatsen er dybt respekteret ud i verden. Veteranerne har ikke nøjes med at tale om forbedringer – de har ydet en aktiv indsats og gjort en forskel.


[1] Poul Høi, Berlingske Tidende, den 16. januar 2008.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.1_2009.pdf

 

Litteraturliste

Del: