Danmark i Krig

Anmeldt af Kjeld Georg Hillingsøe Hillingsø 

Hans Christian Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i krig. København: Politikens Forlag, 2005, 368 s.

Foto: milhist.dk

”Danmark i krig” er en smuk og læseværdig bog skrevet i et godt sprog og behageligt fri for tryk- og stavefejl. Jf. forfatternes indledning er hensigten at fokusere på de enkelte slag og ikke på de overordnede udenrigspolitiske sammenhænge. Denne ambition holder ikke fuldstændigt, idet de politiske sammenhænge, man fristes til at skrive naturligvis, ikke bliver udeladt. Decideret slaghistorie er bogen heller ikke, da kildestudierne ikke er suppleret med terrænrekognoscering, og den ikke går ned i de detaljer, som er nødvendige for minutiøst at udrede et kampforløb. Det forringer imidlertid ikke læserens oplevelse, for bogen er en spændende og velillustreret gennemgang af en række markante slag i Danmarks krigshistorie. Den vil være en glimrende appetitvækker for den læge læser og den, der ønsker at indlede krigshistoriske studier, samt en udmærket repetition for den, der mener sig velbevandret i dansk militærhistorie.

Kapitlerne

Det vil føre for vidt at nævne hvert enkelt af de behandlede slag for slet ikke at tale om at kommentere gennemgangen. Et par bemærkninger skal dog gøres.

Indledningen forekommer mere skrevet for de sagkyndige end for den nysgerrige amatør. Herefter følger et kapitel om hver af de 45 slag. Skabelonen synes i princippet at være en kort introduktion til slaget fulgt af et par siders fortælling med skitse visende slagets gang. Den følges dog ikke konsekvent, hvilket ikke forringer underholdningsværdien, men nok kan fremkalde misbilligende grynt fra drevne militærhistorikere. Enkelte kapitler er ultrakorte, og andre er nærmest et let causeri over en længere periodes krigshandlinger, men de gentagelser, der forekommer, gør det muligt med udbytte at læse hvert enkelt kapitel for sig.

Læseren bliver mindet om, at hvor hær og flåde har samarbejdet, er det gået væsentlig bedre, end hvor de to værn har måttet operere hver for sig eller direkte har modarbejdet hinanden. Den betydning overlegenhed til søs eller direkte søherredømme har haft for de danske farver fremhæves rigtigt, og det illustreres godt, at krige nok vindes til lands, men let kan tabes til søs. Endelig understreger eksempel efter eksempel, at danskernes største undladelsessynd gennem tiderne har været manglende opklaring. Det er hæren heldigvis bedre til i dag, og det skyldes nok, at vi har sat bornholmere til at løfte opgaven.

I lyset af de sidste års diskussion om Danmarks optræden under besættelsen og modstandskampens betydning, glæder det, at kapitlet om Kanonbådskrigen 1807-14 fremhæver, at søløjtnanternes indsats ganske vist ikke var af den store strategiske betydning, men at den psykologiske virkning på befolkningen til gengæld var meget vigtig.

Bogen indeholder ikke mange overraskelser, men det er vel nyt for de fleste, at slaget i Køge Bugt 1677, hvor Niels Iuel førte den danske flåde, rettelig bør betegnes som slaget ved Stevns. Først i 1710 udkæmpes et søslag i selve Køge Bugt, og det ende uafgjort i modsætning til slaget i 1677, hvor danskerne vandt trods mindre underlegenhed. Det kommer vel også bag på de fleste, at det svenske orlogsflag indtil 1620 ikke var tretunget blåt med gult kors, men bestod af vandrette blå og gule eller hvide striber. Det bevises uomtvisteligt, mens der til gengæld kan gøre ophævelser over vurderingen af slaget ved Slesvig 1848 og ved Isted 1850. Jeg er ikke enig i, at slaget ved Slesvig ender med dansk nederlag. Der var nærmere tale om en vellykket henholdende kamp eller bevægelig forsvarskamp, hvilket forfatteren i øvrigt s. 179 ikke synes helt uenig i. Jeg vil heller ikke betegne 3 BDE omgående bevægelse under slaget ved Isted som en uheldig spredning af kræfterne. Det var snarere et begavet udtænkt forsøg på en omfatning, der ikke blev ført til bunds grundet manglende opklaring, dårlige kommunikationsmidler og brigadechefens overforsigtighed.

Det afsluttende kapitel om krig, taktik, organisation og bevæbning kunne med fordel være anbragt først i bogen, selv om det ikke forbydes læseren at begynde bagfra. Kapitlet er dog vel kortfattet, kræver næsten forhåndsviden og har snarere karakter af repetition end forklaring. Søkrigens teori behandles her mere letforståeligt og udtømmende end landkrigens, medens landkrigen til gengæld har sin styrke i gennemgangen af de enkelte slag.

Skitser, stik m.m.

Der savnes moderne oversigtskort, men lige efter indholdsfortegnelsen er dog anbragt et oversigtskort, der groft angiver slagenes geografiske placering. Skitserne, der viser de enkelte slag, er for landkrigens vedkommende forenklede og overholder ikke altid reglen om, at alle navne nævnt i teksten også skal kunne findes på skitsen. De gamle billeder og stik pynter absolut, men de er svære at tyde og kræver ofte brug af lup, hvis læseren ønsker at få alle detaljer med.

Sure opstød

Valdemar Atterdags våben er vist, så for den indforståede er det klart, at han havde leoparder og ikke, som skrevet, løver i sit våben. Løver ses i profil, leoparders hoved er vendt mod læseren. At nogle heraldikere dertil betegner de omkransende figurer som åkandeblade og ikke hjerter, skal jeg lade ukommenteret.

Til gengæld kan jeg ikke lade være med at påpege, at ”monticulum opportunum” ved Axtorna 1565 og Zigelei ved Slesvig 1848 ikke er stednavne, men hhv. en gunstigt beliggende høj og et teglværk. Og så smerter det mig, at forfatterne efter nutidens mode opdeler styrkernes førere i officerer og befalingsmænd. Officerer er også befalingsmænd, så den korrekte betegnelse for den anden nævnte gruppe er befalingsmænd af sergentgruppen. Gid man kunne finde sammen om en kort, fælles betegnelse for den, underofficerer går jo ikke, men hvad med sergenter?

Afslutning

En smuk, let læst bog, der bør anføres på alle militæres ønskeliste. Direkte for flyverne er der kun omtalen af den lufttur, som eksplosionen ombord i et krigsskib sender et besætningsmedlem ud på. Men alt resten vil også kunne gavne og fornøje flyvevåbnets personel.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.1_2006_1.pdf

Del: