Confrontation. The War with Indonesia 1962-1966

Anmeldt af Michael Clemmesen

“Confrontation. The War with Indonesia 1962-1966” af Nick van der Bijl. Udgivet af Pen & Sword, Military, Barnsley, South Yorkshire 2007. 280 sider. Pris: £13,99 fra Amacon.co.uk.

 

Foto: ebookstore.sony.com

Her havde man endnu ikke opbygget en legitim ret til at regere den etnisk meget blandede befolkning i Nordborneo. Oprøret blev ledet af kommunistiske grupper blandt kineserne, der var koncentreret i den relativt tæt befolkede, vestlige del af Østmalaysia, men det havde også støtte i andre områder, hvilket var meget naturligt, da samme etniske grupper boede på begge sider af den dårligt definerede grænse.

Sikkerhedsstyrkerne bestod først og fremmest af britiske landstyrker og senere andre enheder fra Commonwealth (australiere og newzealændere kunne her forberede sig til Vietnam). Malaysia’s egne hærenheder og de lokale politistyrker blev kun langsomt egnede til indsatsen i det ekstremt vanskeligt passable jungleområde, der både dækkede langt det meste af Nordborneo og grænsen til Kalimantan, den indonesiske del af den store ø. Den mere end 1.000 km lange grænse forløb i hovedparten af strækningen i høje, vilde, endnu ikke kortlagte bjergområder med oprindelig tropisk jungle. Geografien og vejret gjorde effektiv overvågning fra luften umulig. Områdekontrol måtte ske på jorden.

Indoneserne betragtede en succes som sikker. Man havde i en konfrontation med Holland lige sikret sig kontrol over Vest-Irian, den vestlige halvdel af Ny Guinea. Tidsånden støttede revolutionær krigsførelse samt hvad, man kunne beskrive som afkolonisering. De stadig færre britiske styrker var for belastede af opgaver i resten af imperiet til at kunne gennemføre en varig indsats. Infiltrationen ind i Nordborneo blev efter nogen tid suppleret med overgang af styrker fra Sumatra til Malaya-halvøen, den nye stats politiske centrum, hvor man lige havde opnået en stabilisering efter en tolv år lang oprørskrig. På trods af dette, var det Indonesien, der måtte opgive kampen.

Forfatterens personlige baggrund er en mangeårig tjeneste i den britiske hærs efterretningskorps. Ikke nogen dårlig baggrund, da en god historiker arbejder som en god efterretningsanalytiker. Bogen bygger oven på og supplerer en række værker om konflikten, hvoraf den første var Harold James og Denis Sheil-Small: The Undeclared War. The Story of the Indonesian Confrontation 1962-1966, London 1971, som var hæmmet af hemmeligholdelsen af modinfiltrationsindsatsen, Claret-operationerne, der skulle dominere grænseområdet. Derefter fulgte Tom Pocock’s biografi: Fighting General. The Public & Private Campaigns of General Sir Walter Walker, London 1973.  Umiddelbart efter fulgte J. A. C. Mackie’s generelle beskrivelse af operationen på politisk niveau:Konfrontasi. The Indonesia-Malaysia Dispute 1963-1966, London 1974. Peter Dickens kunne med: SAS. The Jungle Frontier. 22 Special Air Service Regiment in the Borneo Campaign 1963-1966.London 1983, give en god beskrivelse af Claret-operationerne med vægt på specialstyrkernes rolle. Krigen fik i øvrigt en afgørende betydning for SAS’s fremtidige fokus og rolle. E. D. Smith supplerede med: Counter-Insurgency Operations: 1. Malaya and Borneo, London 1985, der lagde vægt på sammenhængen mellem de to konflikter.

På trods af sin begrænsede længde giver van der Bijl en afbalanceret beskrivelse og analyse af den ret ukendte konflikt. Han dækker balanceret forløbet fra politisk-diplomatisk niveau ned til de praktiske, logistiske løsninger på problemet med at dække og dominere grænsen med lokalbefolkningens sympati, observation, kamppatruljering og ildstøtte. Fortællingen er tæt, så man må læse langsomt.

Malaysia dengang var ikke nutidens Afghanistan. Den svage stat Indonesien dengang var ikke som nutidens svage stat Pakistan. Blandingen af kommunistisk engagement og indonesisk nationalistisk stormagtsoptimisme var anderledes end nutidens blanding af islamisme og pashtun-nationalisme. Forholdet mellem de britiske chefer, Commonwealth-enhederne og de malaysiske styrker er ikke som mellem de amerikanske chefer, NATO-enhederne og de afghanske hær- og politistyrker. Den lokale historie er ligesom forholdene ved grænsen anderledes. Dette betyder, at denne bog, når den læses for at opnå en dybere indsigt i problemerne med at håndtere kombinationen af infiltration og oprør, skal læses kritisk.

Men den bør anskaffes, læses og diskuteres.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

Del: