Computer assisterede øvelser - Militært modefænomen eller aktiviteter, der er kommet for at blive?

Efterfølgende artikel er forfattet af major J. Dalby, som er tjenstgørende i Exercise Branch, Operations Division ved SHAPE.

 

Indledning
Vi befinder os som bekendt i en brydningernes tid på mange måder og vi med tilknytning til forsvaret berøres nok især af de mange ting, der sker på det sikkerhedspolitiske område, og som også påvirker de rent militære forhold. Den massive trussels tid er forbi, istedet har vi så fået et multiplum af andre, tilsyneladende mindre men også mindre forudsigelige trusler. Vi er ved at implementere en ny politisk godkendt strategi, som følge af de politiske og sikkerhedsmæssige omvæltninger i øst. Operative og taktiske doktriner skal justeres i forbindelse hermed. Nye krævende opgaver i FN-regi er også blevet en del af vor hverdag. Vore politiker forlanger mere eller mindre tålmodigt at se den såkaldte fredsdividende udbetalt. Et faktum, som på mange måder er uforeneligt eller direkte modstridende med de ændringer, der må foretages i det militære maskineri som følge af strategi- og andre ændringer.

Hvordan udviklingen vil gå i de kommende år er svært at forudsige. Det er dog formentlig sikkert, at vi fortsat vil have et militært forsvar, men nok med færre midler til rådighed. Det vil med andre ord sige færre aktiverede enheder og færre midler til deres aktivitet herunder øvelser. Hvis disse postulater er korrekte, hvordan da bevare forskellige højere førings- og kommandoniveauers evne til at løse opgaver i fred, krise og krig? Skal evnen til at løse disse varierede opgaver bevares og evt. opbygges på nye områder, må der gennemføres øvelser af relevant karakter og omfang.

Tidligere øverstkommanderende for NATO’s styrker i Europa (SACEUR) General Galvin forudså, at en situation med færre fredstidsaktiverede styrker, færre øvelsesmidler og større miljøproblemer i.f.m. feltøvelser ville opstå, og han satte derfor sin stab, Supreme Headquarter Allied Powers Europe (SHAPE) igang med at finde nye værktøjer/metoder til at overkomme eller lette disse problemer. Som forudsætninger opsattes følgende. De nye øvelsesmetoder/værktøjer skulle bevare eller give øget realisme, give bedre baggrund for højere chefers/føreres beslutningstagen og dermed for deres stabes arbejde, samt i forhold til niveau være mindre mandskabskrævende end traditionelle Command Post Exercises (CPX).

Det første bud på en løsningsmodel blev præsenteret i 89 i form af den første NATO-støttede Computer Assisted Exercise (CAX) i Allied Command Europe (ACE) ved navn ACE 89. På trods af denne øvelses tekniske vanskeligheder blev den startskuddet til udviklingen af CAX i ACE, idet den viste, at CAX rummer mulighed for at øve førere og stabe på højere niveau samt kunne kompensere for mandskabs- og resourceknaphed. CAX eller øvelsessimulation er på ingen måde en ny opfindelse. Flere nationer med USA i spidsen har for længst udviklet egen kapacitet. Det var derfor ikke så underligt, at ACE 89 blev gennemført med US Warrior Preparation Center (WPC) beliggende nær Kaiserslautern, Tyskland som simulationscenter.

Baseret på erfaringerne fra 89 og senere gennemførte CAX-øvelser udviklede SHAPE et sæt direktiver, der idag danner grundlag for planlægning af CAXs, og videre udvikling heraf indenfor ACE. Jeg vil i det efterfølgende give en beskrivelse af SHAPE’s CAX koncept ved at gennemgå SHAPE’S CAX termer/definitioner og direktiver, samt beskrive hvordan CAX er implementeret idag, og hvordan vi ser CAX udvikle sig i fremtiden. I en senere artikel vil jeg så vende tilbage til hvordan jeg ser Danmark udvikle sin egen CAX-evne på baggrund af vor organisation og egne erfaringer.

CAX termer og definitioner 
På grund af mange misopfattelser i forbindelse med computer assisterede øvelser om hvem, der er øvelsestagere, hvem der assisterer øvelsestagerne og hvem, der på anden måde støtter øvelsens gennemførelse, har SHAPE udviklet en serie øvelsesdefinitioner, hvoraf et par enkelte er nævnt nedenfor for forståelsens skyld.

Den vigtigste gruppe under en hvilken som helst øvelse er naturligvis de direkte øvelsestagere (Players), som indgår i de øvelsestagende hovedkvarterer. Den næste gruppe er indspillerne (Response Cells), som kommer fra og repræsenterer overordnede, sideordnede og underordnede hovedkvarterer til de egentlige øvelsestagere. Dette niveau udgør bindeleddet til computersimulationen, idet alle computerrelaterede aktiviteter forbliver usynlige for øvelsestagerne. Den tredie gruppe er øvelsesledelsen (DISTAFF), hvis opgave er at monitere øvelsen og sikre at øvelsens formål opnås. Den vil have elementer placeret på både øvelsestagemes og indspillernes hovedkvarteret/lokaliteter. Den sidste gruppe kaldes kontrolgruppen (Control Group) og omfatter øvelsesledelsen, indspillerne og modspillerne (OPFOR Response Cell). D.v.s. alle deltagere, som på forskellig vis støtter øvelsens gennemførelse.

Øvelsesrammer
Et konceptuelt organisationsskema af ACE (se figur 1) kan måske sætte nogle af begreberne ovenfor i perspektiv. I topniveauet har vi NATO’s hovedkvarter, nationale hovedkvarterer og andre Major NATO Commands (MNCer), der naturligvis ikke er en del af ACE, men kan indgå i øvelsessammenhæng, herefter SHAPE med sine Major Subordinate Commands (MSCer) og Special Task, der kunne repræsentere komponenter af reaktionsstyrkeme (f.eks Ace Rapid Reaction Corps, ARRC). Under MSCerne finder vi så Primary Subordinate Commands (PSCer) i deres forskellige væmsmæssige sammensætninger.

Betragter vi skemaet i sammenhæng med en "ACE WIDE CAX", så vil hovedkvartererne i midten inde i den storstiplede kasse d.v.s. SHAPE, MSCerne og reaktionsstyrkehovedkvarterer, repræsentere øvelsestagerne/spilleme (Players), der naturligvis vil udføre deres mormale militære roller, funktioner og ansvarsbe- føjelser. Hovedkvartererne i de småstiplede kasser foroven og forneden repræsenterer sammen med modspillercellen, der ikke er vist her, indspillerne (Response Cells), der i.f.m. øvelsen gennemfører militære roller, funktioner og ansvarsbeføjelser, der er nødvendige for øvelsens forløb samt opnåelse af øvel- sesmålene. Den fuldt optrukne kasse uden om spillere og indspillere repræsenterer øvelsesledelsen (DISTAFF), der vil have teams ude i såvel spiller som indspiller hovedkvarterer/lokaliteter for at monitere øvelsen og eventuelt give supplerende indspil til øvelsestagerne gennem indspillerne.

CAX direktiver
Som nævnt tidligere er der på baggrungd af allerede indvundne erfaringer udarbejdet et sæt direktiver. Disse skal opfattes som overordnede retningslinier i forbindelse med planlægning af CAX og ved udvikling af fremtidige CAX muligheder. Direktiverne er i øjeblikket ved at blive indarbejdet i Major NATO Commander’s Exercise Direktives (NADREX). 

Direktiverne kan mest enkelt beskrives gennem en besvarelse af spørgsmålene:
- HVEM er øvelsesdeltagere i en CAX ?
- HVAD øves under en CAX ?
- HVORNÅR gennemføres CAXs i ACE ?
- HVOR befinder øvelsesdeltagerne sig ?
- HVORLEDES kommunikeres der mellem øvelsesdeltagerne ?
 
Øvelsestagerne (Players) i en CAX er designeret personel på to kommando-/ føringsniveauer. D.v.s. fra chefen ned til yngste stabshjælper i de pågældende hovedkvarterer. Indspillerne (Response Cells) behøver ikke nødvendigvis at være de designeringsmæssigt korrekte, men blot have den fornødne operative og/eller funktionsområdemæssige baggrund. Deltagerantallet afstemmes også efter det aktuelle øvelsesformål og vil kun i særlige tilfælde omfatte hele indspillerstabens personel. Bestræbelserne i den fremtidige CAX-udvikling går iøvrigt også på, at reducere disse elementer, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, ved at automatisere forskellige manuelle funktioner.
 
Operativt øves naturligvis, hvad der er fastlagt af formål/mål for den enkelte øvelse. Desuden øves førings-/beslutningscyklus mellem og på de to deltagende niveauer samt anvendelsen af de relevante kommunikations- og informationssystemer. CAX vil normalt blive tilrettelagt og gennemført som en beslutningstagereller procedureøvelse. Førstnævnte retter sig direkte mod at give chefen og højere stabsmedlemmer grundlag for at træffe beslutninger og gennemføre selve beslutningsprocessen. Sidstnævnte sigter mod bevarelse af hele staben rutine og proceduremæssige færdigheder.
 
Øvelsesfrekvens for ACE hovedkvartererne er fastlagt ifølge SACEURs RIGHT MIX studie, som fra 1993 fastlægger 2 - 3 ACE støttede CAX pr. år. Hertil kommer så nationale, SHAPE-sponsorerede CAX. Hollænderne er her de mest aktive brugere. Større ACE CAXs involverende flere MSCer vil formentlig først igen komme på tale efter 1995 i form af krisestyringsøvelser. Selvom det er muligt for øvelsestagerne at samles på simulationscentret og gennemføre øvelsen her, således som BALTAP gjorde det i forbindelse med BLONDE GIRL 92, er det ideelle naturligvis, at spillerne (Players) kan operere fra deres daglige operative omgivelser. Det kan så være krigs- eller fredshoved- kvarteret afhængigt af øvelsestypen, om det en konflikt- eller krisestyringsøvelse. Indspillerne (Response Cells) kan så placeres det mest kosteffektive sted; det være sig på simulationscentret eller i egne operative lokaliteter.
 
Hvis spillerne (Players) befinder sig i deres eget hovedkvarter, så skal de normale operative/taktiske kommunikationsmidler naturligvis anvendes til forbindelse med det andet øvelsesniveau, samt andre sideordnede og overordnede myndigheder (Response Cells). Såfremt indspillerne også opholder sig på egne operative lokaliteter, vil det være nødvendigt at etablere et særligt øvelses- kommimikationsnet for at distribuere øvelsen fra simulationscentret til disse. Befinder indspillerne (Response Cells) sig på simulationscentret vil det være nødvendigt at etablere kommunikationslinier herfra og ud til spillerhovedkvarteme for at simulere normale operative/taktiske forbindelser. Etablermg af disse ekstra kommunikationslinier er erfaringsmæssigt en af de største omkostningsmæssige faktorer ved gennemførelse af en CAX. Den teknologiske udvikling indenfor kommunikationsområdet også på den civile side gør dog stadig denne byrde mindre.
 
Et regions eksempel
Et eksempel på en CAX kunne være en MSC- eller regionsøvelse og lad os benytte AFNORTH og dvæle ved den "gamle" kommandostruktur lidt endnu. Spillerne vil da, som der fremgår af figur 2, være CINCNORTH og hans stab samt COMNON, COMSONOR og COMBALTAP med respektive stabe. Indspillerne vil kunne ventes fra SHAPE, nabo-MSCer (AFCENT, UKAIR) og fra hoved- kvarterer/kommandostationer lige under PSCerne. For BALTAPs vedkommende kunne de underordnede indspillere være LANDJUT, LANDZEELAND, JKG og evt. reaktionsstyrker (f.eks. PNINFDIV fra ARRCen) og/eller andre forstærk- ningsenheder pa landjordsiden. På luftvåbens- og søværnssiden kunne det være FTK og SOK, samt tilsvarende tyske kommandoer i vort område. Lignende underordnede indspillergrupper vil selvfølgelig også skulle deltage fra de norske PSCer NON og SONOR.
 
Implementering af CAX i ACE
I det følgende vil jeg give en beskrivelse af hvordan SHAPE aktuelt omsætter disse direktiver til praksis og hvordan der planlægges på at integrere en evne til at gennemføre CAX i det fremtidige kommunikationssystem i ACE. Da NATO og ACE, som nok bekendt, ikke i dag råder over egen CAX kapacitet har SHAPE købt sig muligheder på Warrior Preparation Center, der idag fungere som ACE’s simulationscenter.
 
Udover personel, maskinel og faciliteter råder dette center aktuelt over velprøvede computermodeller, der kan simulere alle tre væm indsats ved gennemførelse af en PSC-niveau øvelse eller lavere. Desuden er centret i øjeblikket ved at implementere og videreudvikle en værnsintegreret kapacitet på højt niveau til at kunne gennemføre ACE-, MSC- og PSC-øvelser og dette med et betydeligt lavere mandskabsbehov fra indspillere (Response Cells) end ved WPC ”gamle" modeller. Modellen, der arbejdes med i denne forbindelse er også af amerikansk oprindelse og kaldes Joint Theater Level Simulation eller JTLS. Denne model vil som sagt kunne støtte et bredt spektrum af øvelser på forskelligt niveau, og samtidig giver den løfte om, også at kunne støtte militære aktiviteter i forbindelse med krisestyring, således at CAX i fremtiden ikke kun vil omfatte "krigsøvelser", men også øvelser med militære aktiviteter i fred og krise. Beherskelsen af alle elementer er væsentlig for at vore chefer og stabe kan bevare evnen til at løse det samlede spektrum af opgaver i den nye strategi.
 
Udover computerfaciliteter råder WPC over et øvelseskommunikationssystem kaldet Distributed Wargaming System eller DWS, hvoraf der i (z^eblikket rådes over 12 enheder (DWS-karosser, der i omfang svarer til militære løskarosser til lastvogn) indeholdende avanceret kommunikationsudstyr (herunder SATCOM- udstyr) og datakraft om nødvendigt. DWS giver mulighed for at transmittere øvelsesdata til og fra simulationscentret, samt evt. en indledende bearbejdning af data lokalt i den enkelte DWS-karosse. DWS kan desuden distribuere grafisk repræsentation af øvelsessituationen (skærmbillede(r) med situationskort) til de enkelte indspiller- eller DISTAFF-lokaliteter, elektronisk post, secure voice- og secure FAX-kommunikation, samt give mulighed for anvendelse af videotelekonference. Videotelekonferencemuligheden er tænkt anvendt til at simulere chefers besøgsrejser til andre hovedkvarterer og til chefskonferencer efter forskellige øvelsesfaser og øvelsesgennemgang efter øvelsens afslutning. DWS benyttes ikke som en del af det operative kommunikationssystem, men er alene beregnet til at støtte øvelsesledelsesfunktionen.
 
Fremtidige CAX-muligheder
Udviklingen af fremtidige krav til både software og hardware, der er nødvendig for at gennemføre en passende træning og analyse af den nye NATO strategi samt implementering af de nye styrkestrukturer, er allerede godt igang. SHAPE har en udmærket forsknings- og udviklingsinstitution i SHAPE Technical Centre (STC), der ligger i Haag i Holland. STC arbejder i øjeblikket med et projekt (STC Project 91-1, CAX), der sigter mod at udvikle CAX prototyper og software, samt give anbefalinger og forslag til faciliteter, modeller og øvelseskommunika- tion (Distribution). Forslagene til faciliteter sigter ikke mod at skabe et nyt simulationscenter til afløsning af WPC, men på at skabe muligheder for at hovedkvarterer på de forskellige niveauer i ACE vil kunne trække på en CAX-kapacitet direkte fra deres egne operative lokaliteter og at deres normale daglige arbejds- værktøjer (informationssystemer) vil kunne anvendes til formålet.
 
En anden væsentlig del af et sådan fremtidige CAX-kapacitet er naturligvis modellen eller modellerne, der skal støtte gennemførelsen af CAXs samt metoden(erne) til at distribuere øvelsen til de rette lokaliteter. STC anvender i forbindelse med udviklingsarbejdet på dette område en "testbed", hvor forskellige modeller og distributionsmuligheder undersøges og afprøves. En international arbejdsgruppe vedrørende modelinteroperabilitet, også ledet af STC, danner desuden er forum, gennem hvilket deltagende nationer kan bidrage med egen software- og hardwareteknologi, og således influere på STC’s studie og anbefalinger. Udover nævnte afprøvninger anvendes testbedén også til at udvikle og afprøve software (såkaldte protokoller), der skal gøre det muligt for nationale modeller at arbejde sammen med ACE-modeller såsom JTLS.
 
CAX integreret i ACCIS
Sandsynligvis den mest interessante udvikling, der overvejes i forbindelse med fremtidige CAX-muligheder er at integrere eller indbygge disse i det fremtidige kommunikationssystem (Allied Command, Control and Information System). I forbindelse med en CAX idag kræver de særlige øvelsesforbindelser, der må etableres, fra 40 til 80 procent af øvelsesomkostningerne. Disse omkostninger vil derfor kunne reduceres betydeligt eller fjernes helt ved at sikre, at et fremtidigt kommunikationssystem har CAX-evnen indbygget.
 
Om dette centerpunkt drejer den fremtidige udvikling sig. Det ideelle er, at CAX skal kunne udvikles/gennemføres på det C3I system, der bliver grundlaget for ACCIS. Uanset hvordan dette kommer til at se ud i den endelige version, må det forudses at komme til at bestå af mindst en føringssystemdel (Command and Control) og en informationssystemdel med forbundne operative databaser og be- slutningsstøtteværktøjer (Decision Support Tools, DST), som skal støtte stabsarbejdet på alle niveauer. Skal en CAX-evne overlejres denne arkitektur, må to elementer yderligere tilføjes. For det første må der tilføjes en øvelsesdatabase, der normalt vil være en direkte kopi af den operative, for at undgå, at der manipuleres med den operative, som bør forblive intakt til "skarpe" opgaver. Det andet element, der skal tilføjes er en model(ler) eller en (Operational Environment Simulator, OES). Denne tager data fra øvelsesdatabasen bearbejder/manipulerer disse og præsenterer resultatet for staben som informationer. OES repræsenterer de aktiviteter, som staben modtager informationer om, og som den inkluderer i planlægningsprocessen. Der må rådes over et hieraki af modeller (OES) for at simulere den operative situation på de forskellige niveauer. Når disse er til rådighed vil underordnede hovedkvarterers involvering i højere niveaus øvelse(r) kunne indskrænke sig til at stille nødvendige øvelsesdatabaser til rådighed.
 
I det fuldt udbyggede CAX-system er der tilføjet en øvelseskontrolfunktion. Øvelsesledelsen skal med denne funktion monitere øvelsens forløb og sikre at stabens forslag til chefen og chefens beslutninger er på linie med øvelsens formål. Skal øvelsesledelsen justere, foregår det ved indgreb i øvelsesdatabasen for at styre øvelsen i den ønskede retning. Øvelsesledelsen griber, som tidligere nævnt, normalt ikke direkte ind overfor øvelsestagerne. I sidste ende, når modeller, databaser og kontrolmekanismer er på plads i forbindelse med C3I systemerne, og chefer og stabe bruger det samme udstyr, som de normalt bruger til løsning af opgaver i fred, krise og konflikt vil ACE have en fuldt udbygget evne til at øve og vurdere operative koncepter.
 
Afslutning
I overskriften stillede jeg et dobbelt spørgsmål, som jeg vil postulere kan besvares med både nej og ja ! CAX er ikke noget modefænomen og uanset om evnen bliver integreret i et fremtidig kommunikationssystem eller ej, er det et nødvendigt værktøj, der er kommet for at blive. Ingen NATO-nationer vil i fremtiden med de styrkemål samt midler, der vil blive stillet til rådighed til uddannelse af styrker og stabe kunne bevare evnen til at løse alle opgaverne uden at tage alternative metoder i brug, herunder i stadig større grad at lade datamater støtte øvelsesfor- beredelser, øvelsesgennemførelse (CAX) og øvelsesanalyse for at holde øvel- sesomkostningerne nede. Det giver naturligvis sig selv, at der skal foretages nogle investeringer før en CAX-evne kan erhverves, men denne er dog begrænset sammenlignet med de midler der senere kan indspares.
 
Danmark har i NATO-sammenhæng været særdeles positiv indstillet i forbindelse med at opbygge en national CAX-evne. Dog synes en dansk deltagelse at mangle i visse praktiske sammenhænge, hvor fremtidens CAX-muligheder skabes. Danmark er dog vel repræsenteret i NATO-arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med simulation på konceptuelt niveau. En dansk deltagelse i den tidligere omtalte internationale arbejdsgruppe vedrørende modelinteroperabilitet selv som observatør ville kunne give særdeles værdifulde oplysninger for en fremtidig dansk udvikling af CAX. En sådan udvikling vil naturligvis ikke kunne eller skulle stræbe efter at blive en kopi af den ovenfor beskrevne, men da Danmark via NATO-bidrag deltager i de investeringer, som er nødvendige for at ovenfor beskrevne udvikling kan gennemføres, har vi også både ret til og mulighed for at kunne trække på resultater, ideer og erfaringer, der opnås under arbejdet. Nationale overvejelser vedrørende CAX, formentlig i form af en treværnsstu- die og elementer, der er hentet fra ovennævnte udvikling, vil kunne anvendes som grundlaget for en tilsvarende dansk, der gennemføres trinvist efter økonomi samt udbygning af erfaring og teknisk indsigt.
 
Med udgangspunkt i ovenstående forhold vil jeg i en senere artikel give mit bud på, hvorledes vi kan erhverve vor egen CAX-kapacitet til at komplementere de aktiviteter, der allerede idag foregår på de to taktiske trænere, på henholdsvis Hærens Taktiske Træner ved Hærens Kampskole og Taktisk Træner ELK på Antvorskov Kaserne. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_122_aargang_jan.pdf
 

 

Litteraturliste

Del: