Bornholm besat. Det glemte hjørne af Danmark under Anden Verdenskrig - boganmeldelse

af Jesper Gaarskjær. Udgivet af Gyldendal, 2012. 368 sider rigt illustreret. Pris 299 (vejledende).

Dette tidsskrifts læser kender sikkert allerede Bornholm besat fra medierne. Omkring udgivelsestidspunktet trak bogen ganske mange overskrifter takket være forfatteren, journalist Jesper Gaardkjærs, brug af de såkaldte ”russersager”, dvs. det danske politis materiale om de set med Bornholmernes øjne uhyggeligt mange tyverier, røverier, overfald og voldtægter, som blev begået af de periodevis op til 8.000 sovjetsoldater på Bornholm fra maj 1945 til april 1946. Den Røde Hærs gøren og laden på øen er imidlertid kun et blandt en række temaer i bogen. Jesper Gaarskjærs sigte er at beskrive, hvad man vel kan betegne den dobbelte besættelse af ”Solskinsøen” 1940-1946 ved først den tyske værnemagt og siden Den Røde Hær. Bogens kapitler beskriver besættelsessituationen i 1940 og den under krigen fremvoksende modstandsbevægelse, herunder øens betydning som flugtrute til Sverige og overgivelsen til briterne af vigtige efterretningsoplysninger om et nedstyrtet tysk V1. Videre fokuseres på bombningen af Rønne og Neksø, overgangen fra tysk til sovjetisk kontrol med øen, den brutale behandling af en række angiveligt tyskerpiger i maj 1945, russernes opførsel på øen og det storpolitiske spil om Bornholm frem til sovjettroppernes afmarch primo april 1946. I tilslutning til sidstnævnte problematik, dækkes også bornholmernes oplevelse af at være glemt og underprioriteret af det officielle Danmark både i majdagene 1945 og det efterfølgende år. Der er samlet set tale om et interessant fokus på et velafgrænset lokalsamfund, som blev sat under pres af krigen. ”Feberkurven” steg ikke mindst i perioden foråret 1945-foråret 1946. En omfattende tilstrømning af tyske flygtninge og soldater fulgtes af befrielse fra øst, hvorunder Sovjetunionen først sønderbombede to af øens vigtigste byer (med ødelæggelser for flere milliarder i nutidskroner til følge). Derpå gik et år med usikkerhed om hvad sovjettroppernes egentlige opdrag var på Bornholm, herunder rygter om, at de ville blive på øen ad infinitum. Var dette ikke slemt nok, skete der også en række grove overfald, voldtægter og røverier under befrielseshærens ophold.

Rent fortællemæssigt løfter Jesper Gaarskjær opgaven godt. Bogen er velskrevet. Interviews, erindringer og samtidige udsagn levendegør i høj grad teksten. Dog stedvist i sådan en grad, at bogen får slagside i retning mod at blive til en samtalebog med samtidsvidner om alt fra modstandsbevægelsen over tyskerbørn til traumerne efter bombningerne af øen. Der trækkes dog samtidig på en lang række andre kilder, og forfatteren har også et godt greb om den allerede eksisterende litteratur om emnet. Det er svære problemstillinger, som tages op, og de får – hvis man skal være loyal overfor bogens ambition om at kunne læses bredt fremfor dybt – en god og redelig behandling, hvorunder Jesper Gaarskjær viser udmærket forståelse for nuancerne. Man efterlades med indtryk af en meget sympatisk forfatter, som viser stor indføling med de mennesker han beskriver, hvad enten det er øens forkætrede tyske kommandant von Kamptz, de udbombede krigsofre, almindelige russiske soldater eller de interviewede bornholmere.

Det kan dog samtidig indvendes flere ting mod bogen. Kender man den eksisterende litteratur, er der ikke meget nyt (om noget overhovedet?) at hente i Bornholm besat. Det er også meget svært at finde en rød tråd i bogen.  Man har forfatteren mistænkt for, at dispositionen først og fremmest er lagt an på, at der skulle skrives en gennemgang af de mest dramatiske, spektakulære og salgbare aspekter af Bornholms år under fremmet herredømme.  Det er naturligvis også en slags problemformulering, men ikke en som gør bogen særligt anvendelig for de, som ønsker at komme et spadestik dybere. ”De fem onde år” under tyskerne er således behandlet på en lidet informativ måde. Vi får tidligt at vide, at befolkningen viste tyskerne den kolde skulder og f.eks. var imod værnemageri. Javel – hvem byggede så det meget store tyske kanonbatteri på Dueodde – var det ikke danske arbejdere som andre steder i landet? Og hvad med salget af bornholmske fisk til tyskerne?  De brudflader, som viste sig i befolkningen mellem sympatisører for den tyske sag, lunkne og indifferente og modstandsfolk og aktivister kommer til udtryk i beskrivelsen af en række voldsomme foreteelser, såsom flere bombeanslag på lokale som ansås for tyskvenlige, men teksten forlader ikke det rent deskriptive (jf. ovennævnte eksempler). Det er rosværdigt, at Jesper Gaarskær ser kritisk på sovjetsoldaternes overgreb og bruger plads på bl.a. at offentliggøre det eksisterende statistiske materiale, som i samtiden blev fortiet af frygt for at skabe storpolitiske forviklinger. Men også her er det analytiske niveau lavt. Hvad var f.eks. det normale kriminalitetsbillede på øen? Hvad skete der med kriminalitetsmønsteret under den tyske besættelse (var der f.eks. et øget antal tyverier og voldtæger i denne periode)? Og hvad med at sammenligne med situationen andetsteds? Her tænkes ikke blot på andre befriede lande, men også f.eks. på amerikanske og britiske troppers adfærd i andre dele af Danmark. Lige så problematisk er forfatterens noget upræcise sprog.  De førstkommende russiske tropper kaldes stødtropper og udnævnes af forfatteren dels til kanonføde, dels til særligt brutale tropper. Om sovjetsoldaterne i det hele taget hedder det, at de ”henrettede tyskere i massevis” og siden efter, at de ”henrettede tyske børn, civile og soldater, også de sårede, uden at gøre forskel” (s.73 og 74). Problemet med disse formuleringer er dels en underforstået – men ikke bevist påstand om, at fronttropperne var de værste i modsætning til etapetropperne – dels en skrivestil, som gør den Røde Hær lige så genocidal som tyskerne. Der kan sagtens dokumenteres tilfælde af, at den Røde Hær skød civile, men i modsætning til, hvad der gjaldt for de tyske tropper på østfronten, var der tale om sporadiske tilfælde, og ikke en systematisk og oppefra sanktioneret politik. At få afdækket øboernes russerbillede og dets kilder kunne også have været af stor analytisk relevans.

Forfatteren er desværre tavs om, hvorvidt en meget stor del af russerskrækken, som tydeligvis eksisterende før den første Ivan satte fødderne på Bornholmsk jord, var baseret på de på øen værende tyske flygtninge og soldaters udsagn. Beslægtet hermed får vi intet at vide om voldtægter mod tyske flygtningekvinder på øen.

På plussiden tæller de gode illustrationer og – må det gentages – forfatterens evne til at formidle sit stof. Så vil man læse en på samme tid underholdende og empatisk bog, kan Bornholm besat anbefales. Ud fra en militærfaglig og videnskabelig synsvinkel er der derimod langt mellem snapsene, og bogen kan hverken anbefales som en generel introduktion til Bornholms to besættelser eller som et dybdeværk til de specifikke emner, den dækker.  
 

Niels Bo Poulsen,  Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidsskrift_141.aargang_nr.4_2013.pdf

Del: