”Borgerkrigen i Syrien – Historisk, politisk og militært”

Anmeldt af Laura Schousboe

”Borgerkrigen i Syrien – Historisk, politisk og militært”, Lars Cramer-Larsen og Carsten Jensen, red., Forsvarsakademiets forlag.

 

 

Foto: Forsvaret.dk

Emnet er højaktuelt, konflikten er igangværende, den har fået fornyet energi ved fremmarchen af IS, den er ekstremt kompliceret og er både politisk og militært fastlåst. Derfor er det også glædeligt at se, at det har været muligt at sammenfatte en akademisk udgivelse som både anskueliggør konflikten og sætter den i et større sammenhængende perspektiv.

 

Bogen er skrevet af 12 forskere og militæranalytikere og rummer 13 bidrag fordelt på blot 143 sider. De 13 kapitler har en emnemæssig spredning lige fra de historiske forudsætninger for konflikten til de militære aspekter af krigen, fra de digitale mediers betydning for regimets narrativ til krigsforbrydelser og retsforfølgning i Syrien. Bogen er hurtigt læst og kan med fordel læses som en samlet fortælling, men den er også bygget op således, at man kan slå ned i de enkelte kapitler, der måtte have interesse.

 

Bogen lægger ud med at sætte borgerkrigen i et historisk perspektiv, hvilket undertegnede anmelder ser som en styrke. Det er vigtigt at få forståelsen af, at borgerkrige og konflikter ikke kan forstås som ”noget i sig selv” løsrevet fra tid og kontekst, men at de som oftest er kulminationen af begivenheder og processer, der er udviklet over tid. Ved at føre læseren tilbage til Det Osmanniske Rige samt 1. Verdenskrig får vi indblik i oprindelsen af de frustrationer og problemer, som dominerer Syrien og store dele af Mellemøsten i dag. Verdenskrigen samt særligt de britiske og franske interesser og følgende handlinger producerede de geografiske og politiske realiteter, som eksisterer den dag i dag.

 

Det er selvsagt ikke muligt at behandle hvert enkelt kapitel i denne anmeldelse, men det er værd at nævne, at de alle er fine kapitler, som hver især og tilsammen giver en god belysning af konflikten. Hvad der bl.a. står klart efter endt læsning er, at det syriske oprør oprindeligt ikke handlede om befolkningens religiøse modsætninger, om islamisk terror eller regionale magters rivalisering på syrisk territorium. Det var frem for alt et internt oprør drevet af en utilfreds befolkning med et ønske om forandring og forbedring af deres situation og med en folkelig tro på, at det autoritære styre med Bashar al-Assad i spidsen kunne væltes. Bogen fører læseren gennem udviklingen af konflikten. Den beskriver, hvordan den politiske udfordring blev vendt til en direkte militær konfrontation, og hvordan al-Assad har kunnet formå at fastholde regimet trods store udfordringer. Derudover forklarer bogen godt, hvordan og hvorfor den syriske borgerkrig er blevet en af de største udfordringer for det internationale samfund, hvordan det religiøse aspekt i stigende grad er blevet aktuelt og radikaliseret, og hvordan den har udviklet sig til at være en proxy-krig, hvor andre lande søger indflydelse ved at støtte de forskellige parter i konflikten.

 

Regionaliseringen af den syriske konflikt tillægges – med rette – stor betydning. Krigen er blevet en styrkeprøve mellem regionale stormagter som Iran og Saudi-Arabien, og det har store sikkerhedspolitiske konsekvenser for Mellemøsten til følge. Læseren bliver forklaret, hvordan de regionale magter (samt Kina og Rusland) er essentielle for konfliktens gang og stadige igangværelse. Derudover forklares det, hvordan borgerkrigen har fået international karakter og er blevet et globalt brændpunkt, der indeholder konflikter og stadigt konfliktpotentiale, som ligger langt ud over de syriske aktørers egne direkte affærer.

 

Grundlæggende gør udgivelsen det altså klart, hvor kompleks konflikten er, samt hvor mange forskellige interesser, der er på spil. Men samtidig formår forfatterne netop at formidle svarene på hvordan og hvorfor. Kort sagt er bogen et rigtig godt sted at starte, hvis man vil begynde at forstå borgerkrigen i Syrien.

 

Søren Schmidt afslutter bogen med tre sider om, hvad der kan gøres i Syrien. Her taler han for en ændring af den regionale situation med en løsning af Irans atomprogram og den israelsk-palæstinensiske konflikt, samt generelt en mere realistisk vestlig tilgang til de regionale konflikter i Mellemøsten. Her kan man måske tilføje, at det dog umiddelbart ikke virker realistisk med en løsning på netop disse to problemer – og slet ikke i den nære fremtid. Om det betyder at FN, Danmark og resten af den vestlige verden fortsat skal styre uden om en militær intervention (ud over den nuværende indsats mod IS), mens civile bliver slået ihjel, og millioner fortsat er på flugt, er op til vores folkevalgte. Men tre ting lader i hvert fald til at være sikkert: At en (velovervejet) militær intervention først vil kræve svar på en række grundlæggende spørgsmål, som ikke umiddelbart lader sig besvare (eks. hvem vi kan støtte i Syrien og hvad der skal ske efterfølgende),  en afslutning på konflikten i Syrien er umulig, så længe al-Assad sidder ved magten, samt at Syrien og dens befolkning vil have behov for international støtte af forskellige former i mange år frem.

Del: