Boganmeldelser i relation til tema - juli 2008

”Counterinsurgency Warfare – Theory and Practice” af David Galula med forord af oberstløjtnant John A. Nagl. Ugivet af Praeger Security International, London 2006. Genoptryk af original fra 1964. 99 sider. Pris $29,95.

Denne bog har været den store inspirator for perspektiver på insurgency (oprør) og counterinsurgency (oprørsbekæmpelse), den har i forbindelse med sit genoptryk fået fornyet fokus. Bogen anses af mange for at være en af de grundlæggende bøger om counterinsurgency, som man simpelthen bør læse. Værdien af netop denne bog af Galula kan bl.a. ses i de mange referencer i artiklerne i netop denne udgave af Militært Tidsskrift. Bogen er et genoptryk af den originale udgave fra 1964, der siges at have været med til at inspirere store dele af den amerikanske doktrin Counterinsurgency Fieldmanual for US Army & USMC fra 2006, som anvendes i stor udstrækning i bl.a. Irak. I nævnte Fieldmanual findes mange citater samt referencer til Galula og bogen.

David Galula (1919-1967) var født i Tunesien af franske forældre og voksede efterfølgende op i Marokko. Han gennemførte det franske militærakademi på Saint-Cyr i 1939 op til 2. verdenskrig, hvorunder han bl.a. var indsat i operationer i Nordafrika, Italien og Frankrig. Han tilhørte det franske marineinfanteri og forrettede efterfølgende tjeneste i Kina, som militærobservatør under FN i Grækenland og militærattache i Hong Kong. Galula forrettede tjeneste som oberstløjtnant i Algeriet under oprørskonflikten, og skrev bogen ”Counterinsurgency Warfare – Theory and Practice” kort tid før afslutningen af sin militære tjeneste.

Bogen er let læselig og kun på ca. 100 sider med syv kortere kapitler. De første tre kapitler (1, 2 og 3) har fokus på insurgency: hhv. naturen og karakteristika i insurgency, forudsætninger for succesfuld insurgency samt doktrinen. Galula’s indgangsvinkel til insurgency er inspireret af Mao Tze-Tung. De næste tre kapitler (4, 5 og 6) fokuserer på counterinsurgency: hhv. i Cold Revolutionary War, Hot Revolutionary War og fra strategi til taktik. Det syvende og sidste kapitel beskriver operationerne, herunder otte trin til bekæmpelse af insurgency. Galula beskriver vigtigheden i befolkningens opbakning, herunder deciderede instruktioner i, hvorledes counterinsurgency-styrken kan få, fastholde og beskytte befolkningens opbakning, fremskaffelse af identitet og placering af insurgency via efterretninger fra lokalbefolkningen samt bekæmpelse heraf. Kampen om lokalbefolkningens opbakning er et af Galula’s vigtigste pointer. Bl.a. er dette element videreført i den amerikanske doktrin, hvor lokalbefolkningens opbakning er tillagt stor vægt. Andre pointer i bogen er de geografiske begrænsninger og muligheder, hvor Galula beskriver karakteristika for geografien samt de geografiske fordele for insugents og for counterinsurgents. Men også en beskrivelse af typer af ekstern støtte til insurgency, og vigtigheden i at have en god sag, som insurgency kan/skal kæmpe for.

To essentielle kapitler er kapitel 6 – fra strategi til taktik, og kapitel 7 – operationerne. Disse kapitler operationaliserer forberedelserne og gennemførelsen af counterinsurgency på en let forståelig og hensigtsmæssig måde, hvorved læseren får et godt overblik over counterinsurgency tilgange. Om end disse tilgange, specielt i kapitlet om operationerne med de 8 trin, er skitseret i en sekventiel tilgang, kan og bør disse forventeligt gennemføres i en kombination af sekventiel og simultan tilgang.

Galula’s bog er rigtig god læsning med henblik på at få et overblik over insurgency og counterinsurgency set med baggrund i tidligere teoretikere og en officers erfaringer hermed. Bogen skaber en god forståelse af, hvad der ligger til grund for de opdaterede doktriner for counterinsurgency, eksempelvis US doktrinen. Men den giver også en forståelse af, hvorledes strategien nedbrydes til gennemførelse på det taktiske niveau. Bogen kan ikke applikeres direkte, da to oprør aldrig er ens, men den kan anvendes som inspirator til en bedre forståelse af begreberne insurgency og counterinsurgency.

Bogen er af forlaget genoptrykt i forbindelse med en serie af fire bøger, hvor de øvrige ”Communist Revolutionary Warfare – From the Vietminh to the Viet Cong” af George K. Tanham, ”Counter-Guerrilla Operations – The Philippine Experience” af Napolean D. Valeriano & Charles T.R. Bohannan og ikke mindst den i dette tidsskrift anmeldte ”Modern Warfare – A French View of Counterinsurgency” af Roger Trinquier er god supplerende læsning til Galula.

Major Lars Mouritsen
Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet
 
”Modern Warfare – a French View of Counterinsurgency” af Roger Trinquier. Introduktion af Bernard B. Fall og forord af Eliot A. Cohen. Udgivet af Praeger Security International, London den 30. juni 2006. Genoptryk af original fra 1964. 94 sider. Pris £16,95.
 
Bogen kan også downloades på dette link i sin originaludgave, helt gratis:
 
Denne bog er et led i den nyfundne interesse for oprørsbekæmpelse, som har indfundet sig i den vestlige verden i kølvandet på invasionerne i  Afghanistan og Irak. Bogen er et genoptryk af den originale udgave fra 1964, der siges at have været med til at inspirere dele af det amerikanske militær i forbindelse med krigen i Vietnam.
 
Roger Trinquier afsluttede i 1961 sin karriere i det franske militær som oberst og regimentschef efter at have været sat i forbindelse med nogle af de ledende skikkelser i det franske militærs oprør mod den franske regering.
 
Roger Trinquier var en særlig type fransk officer, idet han som en af de få af hans generation ikke havde været på den europæiske krigsskueplads under 2. Verdenskrig. Trinquier havde derimod gjort tjeneste i kolonierne i Fjernøsten næsten kontinuerligt siden sin udnævnelse til officer i 1931. Trinquier nåede i sin militære karriere at kæmpe mod oprørere i såvel Kina og Indokina som i Algeriet, og han førte både lokale militser og franske faldskærmsstyrker i kamp. Han nåede sågar også at gøre tjeneste som lejesoldat for oprørshæren i Katanga-provinsen i Congo efter sin pensionering. Man kan derfor sige, at Trinquier har et solidt grundlag at skrive om oprørsbekæmpelse ud fra. Han baserer således sin bog på sine egne, men også de generelle franske, erfaringer med at bekæmpe revolutionære oprør.
 
Bogen, der kun er på ca. 90 sider, er opbygget med 12 forholdsvis korte kapitler. Man kunne derfor forledes til at tro, at Trinquier ville være meget præskriptiv i sin stil. Det er dog ikke tilfældet fuldt ud. Trinquier vover sig ud i nogle spændende diskussioner af terror som fænomen og forskellen på guerillaen og terroristen. Diskussionerne er spændende og aktuelle den dag i dag, om end denne anmelder finder Trinquiers definition af forskellen på terroristen og guerillaen alt for geografisk orienteret.
 
Trinquier har, trods sine anbefalinger om brug af tortur og infiltration af andre lande, et ganske moderne blik for, hvad der er den centrale problemstilling, også i de fleste oprørskrige i dag: nemlig kampen om at vinde befolkningens gunst. Hans måde at udlægge kampen om befolkningens gunst på, vil give læseren nogle koblinger til f.eks. Sir Rupert Smiths ”The Utility of Force”.
 
Trinquier er blevet kendt for sine klare formulering af problemet med tilfangetagne oprøreres retsstilling, og deraf følgende anbefaling af brug af tortur indtil fangerne taler, for så herefter at lade dem få stilling som krigsfanger. Den holdning giver ikke mening i en dansk COIN sammenhæng, men derfor skal Trinquier ikke fravælges, for der er megen aktualitet i, hvad Trinquier ellers skriver. F.eks. giver kapitlet om at føre oprørsbekæmpelsen ind over nationalstatsgrænser, ved at støtte lokale militsers kamp mod oprørerne og deres safe-havens, anledning til refleksion over situationen langs Durand-linien i Afghanistan. Endvidere vil Trinquier også kunne være et godt forstudie til en nærmere undersøgelse af  de amerikanske erfaringer med den Surge, der har været gennemført i og om Bagdad.
 
Trinquiers opfattelse af oprørere er, naturligt nok, præget af Maos tanker om guerillakrigen, og derfor er nogle af Trinquiers anbefalinger nok også noget stereotype ift. den modstander man kan møde nogle steder i dag.
 
Bogen indeholder nogle få skitsediagrammer over den praktiske tilgang til efterretningstjeneste ifm. oprørsbekæmpelse og en ”stregtegning”, der skal understøtte forfatterens gennemgang af den praktiske gennemførelse af operationer. Bogen skal ikke læses for dens skitser, for de findes bedre i den nye amerikanske Field Manual. Bogen er desuagtet absolut anbefalelsesværdig for den læser, som vil mere end grundlitteraturen om oprørsbekæmpelse. Bogen giver i en moderne vestlige optik et nøgternt og absolut politisk ukorrekt billede af, hvordan kampen mod en oprørsbevægelse kan flyttes til oprørerens eget domæne. Bogen afstedkommer i hvert fald nogle associationer til de meget forskellige former for oprørsbekæmpelse der sker i Darfur, Tjetjenien, Irak, Afghanistan og Somalia hos denne anmelder. I alle disse områder er fokus at vinde befolkningens gunst på den ene eller anden måde, og hvor elementer af Trinquiers anbefalinger i større eller mindre grad vil kunne findes ved et nærmere studie heraf. Disse problemstillinger kan i øvrigt genfindes i tidsskriftets øvrige artikler.
Det må være en smagssag, hvorvidt man vil købe bogen og sidde med det trykte eksemplar med et nyt forord, eller hente originalen gratis på Internettet. Denne anmelder mener ikke, at forordet tilfører Trinquiers glimrende bog nogen særlige dimensioner.
Bogen kan med fordel suppleres med filmen ”The Battle of Algiers” og David Galulas bog om oprørsbekæmpelse.
 
Major Nicolai S. Møller
Institut for Strategi, Forsvarsakademiet
 
”Umulig Mission? Danmark i Afghanistan og Irak” af Anja Dalgaard-Nielsen. Udgivet af Gyldendal 2008, 168 sider, 199 kr.
 
Overordnet for bogen kan det siges, at den er velskrevet, let læselig og stiller skarpt på nogle af de dilemmaer, der opstår under et internationalt militært engagement. Den giver et øjebliks indføring i danske soldaters arbejde i konfliktzoner og nogle af de dilemmaer, som opstår, når den danske sikkerhedspolitik skal effektueres. Når man læser bogen, er det vigtigt at huske på, at den er skrevet på baggrund af empiri og observationer indsamlet i foråret 2006 – før den danske indsats i Helmand  –, og at der derfor er sket meget i forhold til forståelsen for anvendelsen af det militære apparat i et postkonfliktmiljø. Yderligere er dybden i bogen ikke af en natur, der henvender sig som et redskab for den militære officer, men snarere til familierne bagved officeren.
 
Bogen opstiller nogle generelle spørgsmål og forsøger herefter at finde svarene igennem feltforskningsophold i hhv. Irak og Afghanistan. For at komme hele vejen fra spørgsmål over analyse til svar er bogen opdelt i tre – Forhistorie, Irak og til sidst Afghanistan. Spørgsmålene der stilles går på: Hvilken forskel gør det? Kunne vi være kommet længere? Er det prisen værd? Og ikke mindst: Mener vi det alvorligt?
 
Del I Forhistorie tager udgangspunkt i rollen som forsker i felten, og de dilemmaer denne rolle sætter forskeren i. Herefter bevæger forfatteren sig over i en gennemgang af udviklingen fra den Kolde Krig til krigen mod terror til at se på udviklingen af den danske aktivistiske sikkerhedspolitik. Del I er klart den svageste del af bogen. Her forsøger forfatteren på flere måder at koble de taktiske oplevelser, hun har gjort sig under feltstudierne til det strategisk politiske niveau, hvilke ikke fuldt ud lykkes. Forfatteren beskriver ofte de mere rigide strukturer, der uomtvisteligt findes i det militære system, og at ”Chancerne for succes i nutidens internationale militære indsatser afhænger […] i høj grad af, hvorvidt de er fleksible og villighed til at tænke og prioritere nyt.”. Det er klart, at et centralt element for succes er, at den militære indsats er fleksibel og innovativ, men rammerne for dette kommer ikke kun inde fra i det militære system, det skabes af den politiske bevågenhed og rammer for involveringen. Dette politiske element er stort set undladt i bogen. Muligheden for succes handler også om, hvorvidt staten, der engagerer sig i den militære involvering, er villig til at allokere de nødvendige ressourcer, der skal indfri de politiske mål og ambitioner, og at disse ressourcer er tilstrækkeligt fleksible. Dette er akilleshælen, og her er der ofte et mismatch mellem de politiske ambitioner og den faktiske ressourceallokering. Del I viser til en vis grad faren ved feltstudier, da man let mister det strategiske overblik, når man følger det taktiske niveau.
 
Bogen kommer først rigtigt i gang på side 49, hvor Irak-delen begynder. Del II indleder med en god indføring i den irakiske kompleksitet, den militære indsats arbejdede under. Irak-delen er velskrevet, og i denne del begynder forfatteren at beskrive de mange oplevelser og indtryk, hun modtog under det en måned lange ophold i Irak. Beskrivelserne tager udgangspunkt i forskellige episoder såsom raketangreb, patruljer med CIMIC, samtaler i lejren og møder med lokale irakere. Det er i denne del af bogen (og i del III omhandlende Afghanistan), at bogens styrke skal findes. Her kommer forfatteren gennem de mange indtryk ind på det konstante dilemma, den militære chef står over for i internationale missioner – løsning af opgaven vs. sikkerhedsdilemmaet. Forfatteren opstiller kontrasten i missioner såsom Irak og Afghanistan mellem løsningen af den  komplicerede militære opgave, det er at bekæmpe et oprør og ønsket om at få alle soldaterne med hjem i live. Del II afsluttes med en gennemgang af nogle af de vigtige militære tiltag såsom sikkerhedssektorreformer (genopbygning af hær- og politistyrker), der ofte skal gennemføres i dette miljø, hvis det militære engagement på længere sigt skal understøtte muligheden for succes. Her rører forfatteren ved et ømtåligt punkt – risikovillighed og den deraf følgende selvbeskyttelse.
 
Del III ser på indsatsen i Afghanistan nærmere betegnet i Feyzabad. Del III starter som ved Irak-delen med at indføre læseren i kompleksiteten ved konflikten i Afghanistan. Også denne del er velskrevet og forsøger at opstille nogle underspørgsmål, der skal drive læseren. Forfatteren kommer hurtigt ud i en sammenligning af de overordnede politiske processer i hhv. Irak og Afghanistan. Her antydes det, at beslutningen om at fjerne hele Saddam Husseins styre og Bathparti var en bedre løsning, end den man valgte i Afghanistan, hvor mange at de uformelle magthavere kunne forblive ved magten. En konklusion, der ikke er så lige til. Herefter overgår forfatteren via historier, hun selv var en del af, til at beskrive indsatsen i Feyzabad, og de dilemmaer og udfordringer soldaterne stod over for. Igen synes bogens styrke at være de levende beskrivelser af den faktiske indsats. Også den ofte meget negative kritik fra mange NGOer (Non Governmental Organisations) mod PRTernes (Provincial Reconstruction Teams) rolle i genopbygningsindsatsen diskuteres. Her er det forfatterens klare holdning, at den militære indsats ikke kan holdes alene ansvarlig for den fare NGOerne udsættes for. Hun fokuserer her meget rigtigt på den rolle, NGOerne spiller, og at denne i sig selv kan udgøre en eksistentiel trussel over for diverse militsledede og lokale magthavere. Den kritik NGOerne yderligere stiller over for PRTerne om, at de ikke anvender korrekte principper for udvikling, skyder forfatteren ned, og roser samtidigt flere gange de danske CIMIC-holds arbejde. Afslutningsvist stiller forfatteren spørgsmålstegn ved Forsvarets og Udenrigsministeriets, for hende åbenlyse, manglende prioritering af CIMIC-enheder. Forfatteren mener, at det her er vigtigt at erkende vigtigheden af CIMICs og udviklingsrådgivernes rolle for løsningen af konflikten og derfor opprioritere disse. Det kan man ikke være uenig i.
 
Bogen kommer ikke med nogen klare svar, men det ser jeg heller ikke som bogens formål. Forfatterne vil med bogen rejse nogle spørgsmål til debat, og selv gennem bogen forsøge at bidrage til nogle af svarene. Herefter er det læserens opgave at konkludere.
 
Peter Dahl Thruelsen
Institut for Strategi, Forsvarsakademiet
 
Anbefalet læsning om oprørsbekæmpelse
 
Celeski, Joseph (2005): Operationalizing COIN. Hurlburt Filedl: JSOU Press, United States.
 
Clutterbuck, Richard (1965): The Long, Long War: The Emergency in Malaya
1948-1960. London: Cassel.
 
Galula, David (1964): Counterinsurgency Warfare: Theory and Practice. Praeger Security International, London, United Kingdom.
 
Guevara, Che (1961): Guerilla Warfare. Lincoln: university of Nebraska Press, 1985.
Headquarters – Department of the Army (2006): FM 3-24: Counterinsurgency.
Washington DC: Headquarters – Department of the Army, http://usacac.
army.mil/cac/repository/materials/coin-fm3-24.pdf.
 
Hosmer, Stephen T. (2006): Counterinsurgency – A Symposium, April 16-20, 1962. RAND Corporation, Santa Monica, United States.
 
Karsner, Christian M. (2005): 21st Century Relevance of Mao’s Theory of Popular Supportin Guerilla Warfare. Special Warfare nr. 17 (February 2005), p. 30-34.
 
Kilcullen, David (2006): Counter-insurgency Redux. Survival, vol. 48, no. 4.
 
Kitson, maj. Frank (1960): Gangs and Counter-gangs. Robert Cunningham and Sons Ltd. Alva, Scotland.
 
Krepinevich, Andrew F. (2005): How to Win in Iraq. Foreign Affairs: Vol. 84, issue 5, United States.
 
Mao, Tse-tung (1937): Selected Works of Mao Tse-tung Vol. IX: On Guerrilla Warfare
 
Metz, Steven & Raymond Milllen (2004): Insurgency and Counterinsurgency in
the 21st Century: Reconceptualizing The Threat and Response. Carlisle, PA: The Strategic
Studies Institute of the U.S. Army War College.
 
Metz, Steven & Raymond Milllen (2005): Insurgency and Counterinsurgency in the 21st Century: Reconceptualizing Threat and response. Special Warfare nr. 17 (February 2005), p. 6-21.
 
Mills, Greg (2006): Calibrating Ink Spots: Filling Afghanistan’s Ungoverned Spaces. RUSI Journal, Vol. 151, No. 4, United Kingdom.
 
Nagl, John A (2002): Counterinsurgency Lessons from Malaya and Vietnam: Learning to
Eat Soup with a Knife. London: Praeger Publishers, United Kingdom.
 
Trinquier, Roger (1964): Modern Warfare. Praeger Security International, London, United Kingdom.
 
PDF med originaludgaven hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidsskrift_137.argang_nr.2_2008.pdf

Litteraturliste

Del: