Boganmeldelser

Efterfølgende anmeldelser er udført af kaptajn Claus E. Andersen ved Dronningens Livregiment.
 
 
Hans Chr. Bjerg: Til Gavn for Danmarks Forsvar. Reserveofficersinstitutionen i Danmark.
København 1995. 150 sider. Illustreret. Kr. 200

Foreliggende lille bog er udgivet i anledning af Reserveofficersforeningens 75 års stiftelse. Bogen er mere eller mindre et supplement til eller en fortsættelse af den tidligere udgivne erindringsbog "Den Danske Reserveofficer 1842-1967" udgivet i 1967. Bogen er et kronologisk overblik over de seneste 153 års virke, som reserveofficeren har bag sig, som institution i det danske forsvar.

 
Mange private institutioner og firmaer bruger aktuelt lejligheden i.fm. udgivelse af jubilæumsskrifter til at åbne arkiver og med åbent og fordomsfrit sind i fællesskab med forskere at udarbejde en problemstilling og lade disse få frie hænder til at skrive en anderledes firmahistorie. Den falder måske ikke altid ud til alles udelte tilfredshed, men den honorerer så i hvert fald en kritisk videnskabelig forskning. Reserveofficersforeningen kunne med stor fordel have gjort dette, da man skulle udgive denne jubilæumsbog, eftersom man både havde midlerne og formidleren. Og ville resultaterne være kontroversielle og uforudsigelige - så meget desto bedre. Ikke alene ville Foreningen hermed betræde nye veje i.ft. bogen fra 1967, man ville også til fulde have udnyttet den kapacitet på området, som man har givet opgaven. Man kunne spørge sig selv, at hvis ikke netop Reserveofficersforeningen skulle have interesse i at bestille en sådan forsknmgsindsats, hvem skulle så? At forvente, at forskermiljøet af sig selv ville få øje på opgaven, er nok at håbe på for meget.
 
Som det er, har Reserveofficersforeningen med udgivelsen af denne bog leveret et forudsigeligt bestillingsarbejde, som sikkert vil pynte på reolen og gøre sig som repræsentativ gave, men som ikke flytter mange milepæle og ikke vil fiare til en tiltrængt debat om reserveofficerens rolle i forsvaret og samfiindet gennem tiderne og hermed trække de historiske linier op til i dag. Endvidere efterlader værket sig en række lakuner i.f.m. reserveofficerens virke gennem tiderne. Eksempelvis omtales reserveofficerernes rolle i.f.m. dansk bemandede enheder i tysk tjeneste under besættelsen kun perifert. Det kunne være interessant, om bogen ville have kunnet bekræfte eller afkræfte mistanken om reserveoflficeremes betydelige rolle i føringen af disse enheder. En sammenligning af antallet af reserveofficerer i modstandskampen og i kollaboration med tyskerne kunne måske have aflivet/eller modificeret myten om reserveofficerens betydelige rolle i modstandskampen? Det kunne have været spændende, såfremt bogen i større dybde og mere systematisk kritisk kunne have afdækket nogle strukturelle forhold i reserveofficerskorpset gennem tiderne. Eksempelvis: er der en social skævhed i rekrutteringen af reserveofficerer? Hvilken betydning - om overhovedet nogen - kan dette have haft på reserveofficerskorpset. Repræsenterer reserveofSceren en elite i samfimdet? Hvilke motiver i rekrutteringen spiller en rolle for reserveofficeren? Spørgsmålene er legio og behøver nødvendigvis ikke alle at besvares indenfor en og samme problemstilling. Trods ovenstående forbehold må det ikke desto mindre medgives, at Chr. Bjerg har leveret et velskrevet og gedigent stykke arbejde. Hverken mere - eller mindre. En videnskabelig kritisk behandling af det danske reserveofficerskorps i historisk belysning må vi imidlertid stadig vente på.
 
 
Albert Hourani: De Arabiske Folks Historie.
Gyldendal 1994. 575 sider. Kr. 398
 
Lad det være sagt med det samme. Mine forudsætninger for at anmelde ovennævnte værk lader meget tilbage at ønske. Alligevel er jeg af den opfattelse, at en så vægtig bogudgivelse ikke bør gå upåtalt hen. Derfor har jeg for at supplerer egne indtryk tillige sakset hos en række andre mere kvalificerede anmeldere nedenfor.
 
Indledningsvis skal det bemærkes, at bogen er skrevet afen nu afdød anerkt^ndt engelsk politolog og økonomi professor Albert Hourani (1915-1993) med arabiske rødder, speciale i arabiske forhold og i en menneskealder tilknyttet Center for Mellemøststudier i Oxford. En kapacitet, som er "en af den vestlige verdens fornemste kendere af Mellemøsten" (Herbert Pundik). Lektor Søren Mørch ved Odense Universitet anfører i Mellemøst-Information (nr. Vi 1994) om forfatteren, at Hourani "er ikke partigænger, og han har ikke som de fleste, der skriver oni Mellemøsten, en masse skjulte dagsordner, som stoffet med djævelens vold og magt skal tilpasses. Han færdes derfor ganske usentimentalt hen over de steder, hvor engle ellers knap tør træde." Det foreliggende storværk er oversat til dansk af Helle Lykke Nielsen, som er medarbejder ved Mellemøststudier på Odense Universitet. Lykke Nielsen har ved talrige lejligheder gjort sig bemærket i offentligheden i.fm. spørgsmål om Mellemøsten og med egne publikationer i fiild overensstemmelse med Mellemøststudiemes offensive mediepolitik. Disse forhold borger i høj grad for et værk af god kvalitet - også i en dansk oversættelse. 
 
Bogen er kronologisk og tematisk opdelt i fem dele. Den første del omhandler Muhammed og religionen (600-900), anden del samfimdet i den arabiske middelalder (1000-1400), tredje del drejer sig om den osmaimiske periode (1500-1700), gerde del de europæiske imperier (1800-1939) og sidste del beskriver nationalstaternes opståen i perioden efter 1939. Lektor dr phil. Jørgen Bæk Simonsen fra Københavns Universitet fremfører i Berlingske Tidende (29/1 1994), at "enhver der læser Houranis værk vil fa tilført stor og ønskelig viden om den historiske fradition og det historiske forløb, der ofte gør udviklingen i den arabiske verden uforståelig for andre. Og det er intet mindre end en bedrift." Eneste anke, lektor Simonsen har til "De Arabiske Folks Historie", er forfatterens behandlmg af den arabiske verdens politiske, økonomiske og kulturelle udvikling gennem de seneste tre årtier." I sig selv vel også en væsentlig anke, selvom indsigelsen drukner noget i værkets anlagte bredde. Lektor Simonsen skriver endvidere, at "forfatterens loyalitet mod de arabiske tænkere (..) er så gennemført, at læseren grundigt introduceres til en række vigtige arabiske intellektuelle, hvis tanker og overvejelser stadig er levende i den arabiske verden."
 
Herbert Pundik (Politiken 28/1 1994) anbefaler, at man læser bogen bagfra. Begynder med det aktuelle og ender med det historiske. Pundik skriver, at forfatteren "bibringer læseren forståelse af den islamiske bølge, der truer mange arabiske landes skrøbelige stabilitet. Det vi, i den vestlige verden, fejlbetegner som fundamentalisme, er en protestbevægelse som både er vendt mod vestlig indflydelse og mod de regerende klassers korruption og manglende sociale ansvar." Adskillige anmeldere fremhæver værkets vigtige rolle som katalysator og fundgrube for kilder i.fm. yderligere detaljerede studier af arabisk religion, kultur og politiske forhold. Dette understreges tillige af 82 siders omfattende litteraturhenvisninger, uundværlige kort, register, ordliste og herskeres samt profetens stamtavler.
 
Michael Juul Holm fremhæver i Weekendavisen (11/2 1994) to pointer i Houranis værk; "For det første at ikke alt er Islam, at samfimdsliv, kunst, filosofi og videnskab ikke kan reduceres til Islam. Og for det andet at de arabisk-islamske samftmd, ihvertfald periodevis, har været præget af overordentlig stor religiøs tolerance." Officererne som gruppe betegnes af sociologer som "alarmister", der nødvendigvis søger deres ^endebilleder, hvor de menes at kunne fmdes. Nogle er af den opfattelse, at araberne og Islam skal erstatte det gamle østeuropæiske gendebillede. Simonsen anfører, i.fm. omtalen af "en solid præstation", at "i en tid hvor arabere som andre muslhner står i fare for at blive personificeret som Europas flende nummer et, er det tiltrængt." Michael Juul Holm tilføjer: "Slørbærende underskolepiger på Vesterbro og formummede Jihad-krigere i Beirut, den nu ‘em år gamle Fatwa mod Salman Rushdie og rituelle slagtninger uden bedøvelse ses (for) let som udtryk for den i gründen samme "mentalitet"; orientalsk, islamisk, arabisk, - fra den kant kan vi i denne logik vente os alt, kun ikke det gode." Hourani har bl.a. pga. sin uforbeholdne stillingtagen mod bogbrændinger og mordtrusler mod Salman Rushdie opnået at fa foreliggende bog sat på listen over forbudte bøger i nogle Mellemøst-stater. Lektor Søren Mørch er af den opfattelse, at "sagligheden og den nøgterne fremstilling (således) ramler ind i mange politiske og religiøse myter, og gør dem så meget des farligere på grund af den upolemiske og redelige fremstillingsform." I mellem alle superlativerne risikerer en enkelt anmelder dog at indrømme, at værket ikke er så let læseligt, som det kunne være ønskeligt for en bog beregnet på "ikke- specialister." Flemming Chr. Nielsen (Jyllands-Posten 20/2 1994) mener, at "det kræver en indædt overvindelse af ens egen magelighed at komme i gang med bogen, men hvis det lykkes, kan man derefter regne med at blive bjergtaget af læsningen." Juul Holm slutter sin anmeldelse med flg. appel: "Læs den. Køb den i klassesæt til de kommende sprogofficerer" (arabiske sprogofficerer). Et råd som kun kan efterfølges og måske forstærkes med opfordringen til, at bogen læses af alle officerer. Bogen er storstilet i mere end en forstand; tillige er prisen høj, men har man forbindelse til et medlem af Gyldendals Bogklub kan bogen erhverves for kun kr. 180,-. Ovenikøbet i en anstændig indbinding.
 
 
Sefa Martin Yürükel (red.): Krigen på Balkan - The Balkan War.
243 sider. Aarhus Universitet 1995.

Nedenfor omtalte bog er nummer to i rækken af Etaografiske Arbejdspapirer fra Afdelingen for Etnografi og Socialantropologi på Aarhus Universitet. Samleværket er resultatet af en konference afholdt oktober 1994 i Aarhus. Udbyttet af konferencen, som dermed offentliggøres, er derfor ikke fiildstændigt dugfriskt med den seneste udvikling i Eks-jugoslavien in mente. Det gør imidlertid ikke noget, da det især er bevæggrunde og baggrunde, som forsøges blotlagt i denne bog. Bogen er tematisk opdelt i fire afsnit: "Parternes Synspunkter”, "Politik, Konsekvenser, Løsninger”, "Mediernes Rolle”, og det "Historiske Perspektiv.”

 
Paletten af bidragydere har været bred. Såvel kendte som mindre celebre personligheder har bidraget til de mange artikler i værket. Indgangsvinklen er etnografen, socialantropologen, "journalisten,“ embedsmanden, politikeren, historikeren, filologen og kunstnerens. En række vigtige spørgsmål belyses. F.eks. den historiske baggrund, forsøg på klarlæggelse af eventuelle skyldspørgsmål, forskning i.fm. emnet etnologi og nationalisme etc. Dette giver en mangfoldighed af perspektiver - og sandheder. Læseren skal ikke forvente, at bogen er et forsøg på at finde den objektive sandhed om Balkan-konflikten. Hvis den findes, må læseren selv søge den i indlæggene. Disse er af varierende lødighed og kvalitet, men resultatet er en mangfoldighed af synsvinkler, som netop er kendetegnede for det eks-jugoslaviske problems kompleksitet.
 
Nogle af artiklerne er mangelfuldt eller slet ikke annoterede, hvilket gør det vanskeligt at kontrollere kilderne - man kunne måske med rette få den mistanke, at kildegrundlaget er mangelfuldt (f.eks. A. Topcagic pp. 41-55). Standpunkterne er ind i mellem ensidige, og man forsøger end ikke, som parthaver i konflikten, at anskue emnet objektivt sagligt. Formodentlig en fialge af stort personligt engagement og den kendsgerning, at konflikten stadig er uafsluttet. Der er feks. voldsomme stilistiske sprmg mellem den tyrkiske ambassadørs officiøse indlæg og artiklen forfattet af en her i landet bosiddende eks-jugoslavisk parthaver i konflikten. Desuden præger udokumenteret overfladisk joumalisme en række af indlæggene. På den anden side findes der meget læseværdige indlæg af eksempelvis Carl- Ulrich Schierup, Jan Øberg, Carsten Riis, Kasten Fledelius og Uffe Østergård. Fredsforskeren Jan Øbergs ikke-volds-approach stilles aktuelt i en interessant kontrast i lyset af den seneste udvikling i det tidligere Jugoslavien i.f.m. FN og Natos magtanvendelse i konflikten. Magtanvendelse i en eller anden form viser sig måske alligevel at være en farbar vej i denne ulykkelige konflikt. På baggrund af de seneste bombardementer ville Øbergs absolutte modpart magtteoretikeren Machiavelli have smilet anerkendende i sin grav. Carl-Ulrich Schierup betoner især de økonomiske aspekter i konflikten, som efter hans mening kan være hovedårsagen til, at det gik så galt. Fledelius berører mytedannelsen blandt serberne, Carsten Riis gennemgår den seneste forskning vedr. emnet, og Uffe Østergård redegør for den mere end komplekse historiske udviklings baggrund.
 
Ebba Strange derimod har øjensynligt fimdet løsningen på konflikten, idet hun hævder, at såfremt alle lande i Europa og herunder Danmark blot tog imod alle flygtningene fra konflikten samt integrerede disse, så ville der kun være "krigsherrerne” tilbage. Et argument som med omvendt fortegn er noget i familie med det ofte fremførte: at blot vi lader parterne slås i fred, så vil der findes en løsning af sig selv. Det obligate indlæg om kvinder drejer sig i denne sammenhæng ikke om kvinders rolle i krigen på Balkan, men derimod om kvinder i Bulgarien. Det virker dermed noget søgt i denne sammenhæng. Det skal kort nævnes, at en række kunstoere har fået plads i bogen med bidrag, som især belyser de følelsesmæssige sider i konflikten. Helt malplaceret virker en række fotografier (tre) i slutningen af bogen, som for det fizrrste er gengivet i en elendig kvalitet, og som for det andet hverken har oplysende eller æstetiske kvaliteter.
 
M.h.t. formalia bærer bogen præg af at være sammenskrevet på computer med et lavbudget til fremstillingen og mangelfiild korrekturlæsning (heldigvis er de færreste stave- og sammenskrivnmgsfejl meningsforstyrrende). Dette er imidlertid ikke så vigtigt. Det vigtige er, at de på konferencen i oktober 1994 fremlagte synspunkter nu er offentligt tilgængelige og i nogle tilfælde opdateret til primo 1995. Det er så op til læseren at udsøge sig de bidrag, som er mere lødige end andre. Men det er trods alt ikke mindre oplysende at læse de øvrige partsindlæg. Trods åbenlyse mangler, er det meget prisværdigt, at Aarhus Universitet har støttet dette bidrag til debatten. Ved at orientere sig i de seriøse bidrag er der grundlag for, at bruge disse som et udgangspunkt for en nærmere indgående behandling af krigen på Balkan. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_124_aargang_nov.pdf
 
 

Del: