Boganmeldelser

Hans Hækkerup: På Skansen, Dansk Forsvarspolitik Fra Murens Fald til Kosovo
237 s. incl. oversigt over forkortelser og register, Lindhardt og Ringhof 2002, pris 269 kr. 
 
Anmeldt af generalløjtnant K.G.H. Hillingsø. 
 
Det bør indledningsvis slås fast, at ”På Skansen” er en sympatisk bog skrevet af en sympatisk mand. Hans Hækkerup siger i sit forord, at det ikke har været hans hensigt at skrive erindringer, men at skrive en bog om politik set fra hans personlige synsvinkel. Resultatet er imidlertid uundgåeligt blevet lidt af begge dele samt en solid gennemgang af de begivenheder i ind- og udland, som formede dansk forsvarsvarspolitik og forsvar først i de 5 år, Hans Hækkerup var socialdemokratisk ordfører, og derefter i de følgende 8 år, hvor han var forsvarsminister.    Bogen behandler indledningsvis perioden efter murens fald og ser her på NATO’s udvikling, forsvarssamarbejdet inden for EU og OSCE, samarbejdet med politikere i USA samt de amerikanske tanker om et nationalt forsvarssystem mod missiler (National Missile Defense(NMD)). I den forbindelse vendes de bestræbelser, der blev gjort for at gøre forfatteren til generalsekretær for NATO. Kapitlet omtaler Danmarks kamp for at bevare NATO-hovedkvarteret i Karup og derigennem sikre dansk indflydelse i NATO’s kommandostruktur. Som det fremgår af den bog, der er blevet udsendt i anledning af kommandoens 50-årsdag, så synes de, der sad ovre på heden, godt, at de kunne være blevet inddraget noget mere i den kamp.   
 
I det andet kapitler ser han på Østersøområdet herunder det nordiske samarbejde, oprettelsen af det multinationale Korps i Szczein(Multinational Corps North East), som afløste det dansk-tyske Korps i Rendsborg (LANDJUT), samarbejdet med de baltiske lande, og kapitlet slutter med nogle betragtninger om forholdene i og forholdet til Rusland. Forfatteren beklager, at det ikke lykkedes at inkludere Rusland i samarbejdscirklen om Østersøen og giver forholdet mellem Rusland og NATO skylden for det. Ruslands økonomiske forhold og nostalgiske stormagtsforestillinger har dog nok også spillet ind.  Så følger et kapitel om FN og organisationens problemer med fredsbevarende operationer, Danmarks bidrag til disse samt vanskelighederne for FN’s Department for Peace Keeping Operations (DPKO) gennemgås, og der afsluttes med opstillingen af Stand By High Readiness Brigade (SHIRBRIG) og problemerne med at få sendt den af sted første gang. 
 
Fjerde kapitel handler om perioden 1990 - 2001 med vægt på den danske deltagelse først i Golfkrigen og siden i FN’s og derefter NATO’s operationer i det tidligere Jugoslavien. Dette kapitel beskriver således den udvikling, der førte Danmark fra at være en noget spag NATO-partner til at være en aktiv medspiller i det internationale sikkerhedspolitiske miljø. I kapitlet omtales fægtningen ved Tuzla, hvor dele af en kampvognseskadron fra Dragonregimentet kæmpede bravt mod serberne. Som forfatteren skriver, høstede Danmark stor anerkendelse for dragonernes indsats, og man må stadig undre sig over, at forsvaret ikke har fundet den værdig til et par ordner og medaljer. Hvorfor danske styrker overhovedet kom til Tuzla, og at de medbragte kampvogne for at give personellet maksimal beskyttelse, er også omtalt tidligere i bogen, og her kunne General Lyngs stædige indsats for at komme til dette operationsområde frem for til Srebreniza og for at få styrken udrustet med kampvogne godt have været fremhævet noget kraftigere.     
 
De to følgende kapitler går tættere på Hans Hækkerups periode som forsvarspolitisk ordfører og forsvarsminister. Forsvarsforligsforhandlinger og forlig gennemgås, og der fremlægges i den forbindelse en række gode argumenter for at bevare værnepligten, også selv om den ikke omfatter alle unge. Det, der siges om samspillet mellem minister og forsvarschef samt om forholdet til pressen, er ligeledes værd at lægge mærke til. Til gengæld er jeg ikke sikker på, at alle vil nikke genkendende til Hans Hækkerups ret forskønnede billede af Danmarks økonomiske indsats på det forsvarsmæssige område. Mange vil givet være mere enige med den danske NATO-ambassadør Borch i dennes kritiske syn på vores bidrag. I øvrigt lægges der disse kapitler, som også tidligere i bogen, ikke skjul på de politiske uenigheder, heller ikke inden for den socialdemokratiske gruppe. I den forbindelse må man endnu engang konstatere, at politik er et nådesløst spil ikke mindst mellem partifæller.   
 
I sidste kapitel siger forfatteren noget om Forsvarets Efterretningstjeneste. Det ser ud, som om denne omtale lidt sent er blevet føjet til; men tak skal han have for det, for kapitlet indeholder nyttige tanker ikke mindst om det store dyr i åbenbaringen, Echelon, samt om aflytning generelt og specielt om de undersøgelser, der er sat i gang af bl.a. Politiets Efterretningstjeneste.  I et efterskrift føres forfatterens betragtninger frem fra bogens egentlige afslutning ved årsskiftet 2000/2001 til udgivelsen i 2002. Hans ord om vigtigheden af, at USA og Europa ikke driver fra hinanden er gode at holde sig for øje. 
 
Indledningsvis skrev jeg, at det er en sympatisk bog skrevet af en sympatisk mand. Det giver sig bl.a. udslag i, at politiske modstandere får en nydelig omtale, og i at selv de mennesker, der har gjort livet besværligt for Hans Hækkerup, får en fair behandling. Men det bør også siges, at det er en stille bog skrevet af en stille mand. Rent bortset fra, at bogen er skrevet på ”flyverjysk”, og læsningen derfor kræver et godt kendskab til engelsk, så går den ikke helt til bunds i periodens problemer, og der savnes principielle betragtninger samt visioner for fremtiden. Specielt savnes en gennemgang af de dybtgående overvejelser, der har ligget til grund for de ændringer af Danmarks forsvar, der blev gennemført i perioden. Dem må forfatteren kende, for han er jo den mand, der drev ændringerne frem, og det skylder dansk forsvar ham en stor tak for. Udeladelsen skyldes måske Hans Hækkerups naturlige beskedenhed, og den bør ikke afholde nogen fra at anskaffe bogen, for der er meget andet at hente i den. 
 
 
 
M. Svejgaard: Der Luftnachrichtendienst in Denmark.  
 
Anmeldt af Hans A. .Schrøder     
 
Denne besynderlige tysk/engelske titel dækker over et imponerende værk om den tyske kontrol- og varslingstjeneste i Danmark under den anden verdenskrig. Forfatteren er oberst M. Svejgaard, i Flyvevåbnet kendt som SES. Dette værk på 134 sider er en dybdeborende beskrivelse ikke bare af de tyske radarstationer, men af hele den organisation, som stod bag det tyske luftforsvar i Danmark.   Med sit grundige kendskab til kontrol- og varslingstjeneste i almindelighed kan forfatteren også i detaljer redegøre for, hvorledes de tyske procedurer var og systemets stærke og svage sider. Forfatteren har også afdækket de svagheder, som den teknologiske udvikling under krigen medførte ikke mindst på området for elektronisk krigsførelse, og ikke mindst, hvad tyskerne så gjorde ved det.    Skønt mange timer gennem årene må have været brugt ved skrivebordet for at få styr på alle de mange oplysninger, så er der bestemt ikke alene tale om et skrivebordsarbejde. Forfatteren har stædigt udviklet en detektivisk sans for betonfundamenter, så han med usvigelig sikkerhed kan sige, hvilke type radarer, der har været placeret på dem.   
 
Værket vrimler med aldrig før publicerede fotografier af de tyske radarstationer, mange af dem af enestående kvalitet. De fleste af dem er taget af daværende kaptajnløjtnant senere oberst Frits G.Tillisch, som var medlem af Generalstabens Efterretningssektion, som i 1945 kortlagde og gennemfotograferede de tyske radarstationer, inden de blev destrueret af Royal Air Force.   Mange vil sikkert overraskes over, hvor avanceret det tyske system var. Allerede i 1943 havde man IFF. Da Royal Air Force indførte IFF, kunne tyskerne aktivere den, hvis besætningen ikke havde husket at slukke helt for den, når de bevægede sig ud over Nordsøen. De britiske pathfinder fly anvendte i vid udstrækning deres H2S navigationsradar for med sikkerhed at kunne finde deres mål. Denne radar kunne tyskerne følge. Royal Air Force benyttede HF til kommunikation, og den kunne tyskerne aflytte, allerede medens flyene stadig befandt sig over England.   
 
Svagheden ved det tyske system var en meget lang kommandovej op igennem et hierarki af radarcentraler, før meldingerne var endeligt filtrerede og plottet i bunkeren i Karup. Desuden var tyskerne bagefter englænderne, når det drejede sig om at indføre PPI scoper. Det medførte, at radarstationerne havde en meget begrænset kapacitet til at håndtere mange mål på en gang. Endelig led tyskerne som bekendt af en for dem nærmest katastrofal mangel på brændstof hen imod slutningen af krigen, så nedskydningen af allierede fly slet ikke stod mål med kontrol- og varslingstjenestens kapacitet.   
 
Forfatteren har valgt at skrive værket på engelsk for derved at give det en mulig større udbredelse, men det vil næppe give problemer for den interesserede læser. Og hvem vil det så være? Anmelderen vil påstå, at det vil være alle, som interesserer sig for Danmarks luftforsvar, idet begivenhederne under besættelsen også var en del af dansk luftforsvars historie, selvom aktørerne ikke var danske.   Skønt værket er smukt trykt/printet, er det desværre udgivet i A4 format i et ringbind, selvom det bestemt fortjente en bedre ”indpakning”. Det skal nu ikke hindre nogen i at anskaffe det, da det bestemt er indholdet, der tæller.   
 
Værket er på 134 sider og koster kr. 300.- incl. moms, men plus porto. Det fås ved henvendelse til forfatteren oberst M.Svejgaard, Poppelvej 5, 7470 Karup, tlf. 97 10 18 63. Så bliver det tilsendt vedlagt et GIRO-kort.
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidsskrift_131.aargang_nr.4_2002.pdf

 

Del: