Blindt ind i Basra – Danmark og Irakkrigen

Anmeldt af Lars Mouritsen

Af Michael Bjerre, Jesper Larsen og Karl Erik Stougaard ”Blindt ind i Basra – Danmark og Irakkrigen”. Udgivet af Gyldendal, København 2008. 232 sider illustreret. Pris kr. 249,00 (vejledende).

Foto: Saxo.com

”Blindt ind i Basra” er let læselig og opdelt i 11 kapitler, hvor 1. og 11. kapitel omhandler den yderste konsekvens for de direkte berørte. De efterfølgende kapitler fra 2 til 5 giver dels en indføring i dansk politik op til Irak-krigen, en gennemgang af historikken for beslutningsgrundlagt i primært USA og beslutningsfasen for nationernes deltagelse i Irak-krigen. Udfordringerne og problemerne under krigen og efter Saddams fald for både koalitionen og de danske styrker beskrives i 6. og 7. kapitel, hvor 8. kapitel er koncentreret omkring ”Hommel-sagen” og ”Abu Ghraib-skandalen”. 9. og 10. kapitel fokuserer på udfordringerne med skabelsen af vilkår med henblik på, at nationerne igen kan frigøre sig fra Irak. Kapitlerne giver endvidere en skildring af relationerne mellem USA og Danmark og den konkluderende del af bogen.   

”Blindt ind i Basra” er en fremragende historisk og journalistisk, men ikke videnskabelig bog. Den beskriver den politiske beslutningsproces såvel nationalt som internationalt i forbindelse med optakten til, beslutning om og indsættelsen af militæret i Irak. En indsættelse der i yderste konsekvens giver tab af mennesker. Netop dette er beskrevet i første og sidste kapitel om konstabel Henrik Nøbbes tragiske død, omstændighederne i situationen og de pårørendes forhold.

Bogen skildrer det magtpolitiske spil og præmisserne herfor i primært USA og sekundært Danmark, hvor den på glimrende vis visualiserer de fleste af de problemområder, der var en del af den vanskelige proces med legitimeringen af en invasion af Irak. Specielt de interne problemer i forbindelse med beslutningsprocessen i USA belyses, og på baggrund heraf konkluderer forfat­terne på side 200 i kapitel 10: ”at krigens arkitekter præsident Bush, vicepræsident Cheney, forsvarsminister Rumsfeld, viceforsvarsminister Wolfowitz var skyld i en alt for optimistisk krigsplan og en alt for mangelfuld planlægning af tiden efter Saddams fald.”

Den bevidste negligering af nyttige informationer og efterretninger af specielt Cheney, Rumsfeld og Wolfowitz skildres og argumenteres gennemgående i bogen. Efterretninger er et vigtigt element i opbygningen af argumenterne, legitimeringen af krigen samt fundamentet for beslutningerne og operationerne. På dette område trækkes opsigtsvækkende og konspirations paralleller tilbage til Operation Dessert Storm i 1991, terrorangreb mod USA og magtpositioneringer på det politiske niveau, der ledte frem til beslutningsgrundlaget og betydningen af de ikke tilste­deværende masseødelæggelsesvåben ved koalitionens statsoverhoveder.

Diskussionerne og problematikkerne om antallet af styrker, den forventede længde af operationen, overgangsregeringen og faserne er meget interessant beskrevet i bogen. Desværre er den amerikanske tilgang til strategiske faser og ministeriernes ansvarsfordeling ikke beskrevet, hvilket kunne have givet yderligere facetter til forståelsen af den manglende planlægning af perioden efter Saddams fald.

De danske udfordringer med deltagelse i krigen og opstart af missionen til støtte for fasen efter Saddams fald er som resten af bogen beskrevet med en kritisk undertone mod de politiske og overordnede militære niveauer, idet der dog fokuseres på, at de indsatte enheder og soldaterne gjorde det rigtig godt. Forfatterne forsøger bl.a. at argumentere for, at Danmarks deltagelse i indsættelsen i Irak kan simplificeres til at være statsministerens personlige forbindelse over Atlanten.

Bogen er en journalistisk skildring, der levende illustrerer den politiske histories udvikling op til og under krigen i Irak, både før og efter Saddams fald. Der vurderes at være et uddybende og bredt kildegrundlag som fundament for bogen, men desværre irriteres man enkelte gange over citaters og påstandes mang­lende kildehenvisninger, eksempelvis udtalelser fra soldater og forkerte fakta, som eksempelvis på side 223 ”Piranhaer – en slags hurtiggående kampvogn på gummihjul udstyret med tungt maskingevær”, der gentages og gentages. Disse mangler bevirker desværre, at den videnskabelige anvendelse udebliver. Det er og bliver en historisk-journalistisk beretning om Irak-krigen – men en god historisk-journalistisk beretning.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.4_2008.pdf

Del:

Emneord

Der er ingen emner tilknyttet denne side