Bitter Victory. The Battle for Sicily July-August 1943.

Boganmeldelse.

Forfatter: Carlo D ’Este:  Collins, 8 Grafton Street, London W1 1988. 17,50 £ (ca. 288,- kr. i danske boghandler). ISBN 0-00-217409X. 666 sider.

 
Deltagerne i Det krigsvidenskabelige Selskabs læsekreds vil huske Carlo D’Estes fremragende 
bog: »Decision in Normandy. The Unwritten Story of Montgomery and the Allied Campaign«. 
Uheldigvis for D ’Este kom denne udgivelse umiddelbart efter Max Hastings »Overlord« og John Keegans »Six Armies in Normandy« og fik derfor ikke helt den opmærksomhed, som den rent faktisk fortjente. Forfatteren er tidligere officer og uddannet historiker, hvilket ikke er nogen dårlig kombination, når militære operationer skal beskrives. Denne gang har D ’Este uden konkurrence fra andre forfattere udgivet bogen »Bitter Victory«, som særdeles grundigt og levende behandler Opera
tion Husky, den Allierede invasion og erobring af Sicilien i perioden 10. juh til 17. august 1943. Bogen indledes med en fremragende beskrivelse af Casablanca-konferencen i januar 1943, hvor det lykkedes for Churchill og Alanbrooke at overtale Roosevelt og Marshall til at acceptere en invasion af Sicilien, trods et udtalt amerikansk ønske om at følge Stalins henstilling om at åbne en ny front i Vesteuropa. Det beskrives, hvorledes englænderne mødte særdeles velforberedte til konferencen i modsætning til amerikanerne. Operation Husky var for så vidt et kompromis; officielt havde 
amerikanerne ikke forpligtet sig til at videreføre operationerne til det italienske fastland, men det var i realiteten den logiske konsekvens af beslutningen, hvilket USA da også kom til at sande. Måske var dette kompromis en af årsagerne til, at man ikke gjorde sig målet med operationen helt klart. Bidrag til at bringe Mussolini til fald og derved eventuelt at fremkalde et italiensk sammenbrud, fjernelse af tyske styrker for bl.a. derved at lette sejlruten gennem Middelhavet samt erobring af havne og flyvepladser m.h.p. fortsatte operationer var nogle af de strategiske mål. Men da man først var kommet i land på øen var de operative mål uklare. Det blev aldrig klart, at det drejede sig om at hindre den tyske hovedstyrke i at trække sig tilbage til det italienske fastland. Herved blev det operative mål nærmest strategisk i sin karakter, idet opnåelse af målet kunne have gjort operationerne i Italien lettere og måske endda bidraget til at forkorte krigen. 
Såvel Hitler som Mussolini indså betydningen af i givet fald at tilbagevise et invasions- forsøg, hvilket kunne have fået alvorlige politiske konsekvenser for de AlHerede. Bogen beskriver på glimrende vis de Allieredes bestræbelser på vildledning, bl.a. operation Mincemeat, som havde til formål at skabe uklarhed om, hvor en invasion ville finde sted efter afslutningen på operationerne i Nordafrika.Forfatteren beskriver forbilledligt klart - og ikke mindst veldokumenteret - overensstem
melserne mellem flyvevåbnet og de to øvrige værn og placerer en væsenthg del af ansvaret for operationens betingede succes på førstnævnte værns manglende vilje til samarbejde. Dette forhold forstærkedes af, at Eisenhower som øverstkommanderende ikke havde den fornødne styrke til at forene de stridende parter. Bogen indeholder fremragende beskrivelser af Alexander, Montgomery og Patton. Førstnævnte levnes ikke megen hæder - og med rette. Det var først og fremmest hans ansvar, at målet med landoperationerne ikke blev defineret. Bogen sætter hans manglende kompetence m.h.t. planlægning og føring i relief. Beskrivelsen af hans manglende beslutsom
hed og fasthed i føringen er nærmest rystende. Han skabte et særdeles spændt forhold til amerikanerne p.g.a. hans vedvarende mistro til deres evne til at føre krig, et forhold, der baserede sig på hans indtryk fra kampene i Kasserinepasset i Tunis i efteråret 1942. Der kunne tilsyneladende ikke rokkes ved dette indtryk, trods det faktum, at den amerikanske hær i løbet af en kortere periode gennemgik en forbløffende udvikling i takt med stigende kamperfaring og udskiftning af de førere, som måske var gode til at administrere i fredstid, men var uegnede til at føre tropper i krig.
Forfatteren giver en meget grundig fremstilling af invasionen og de efterfølgende kampe under ekstremt vanskelige forhold. Her findes meget lærerige beskrivelser af kamp på kompagni og bataljonsniveau. Ikke mindst fremstillingen af den tyske henholdende kamp, der resulterede i den vellykkede tilbagetrækning over Messinastrædet er meget levende og grundigt beskrevet, hvilket fik en amerikansk anmelder (i Army SEP 88) til at udgyde sin galde over den megen beundring for den tyske føring og den menige tyske soldat. Forholdet er, at Carlo D ’Este begejstres, når han erkender professionalisme i ordets bedste betydning - og man forstår ham. 
Bogen behandler på en særdeles klar og sober måde alle aspekter af operationen, såvel de politiske forudsætninger, planlægningen, gennemførelsen af kampen også i relation til doktrinerne. Selv det dunkle, men meget spændende kapitel om kontakterne mellem de allierede efterretningstjenester og Mafiaen berøres. Dette er krigshistorie, når det er bedst.
 
K J . Møller.
 
PDF med originaludgaven af Militær Tidsskrift hvor denne artikel er fra:

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.