Betydningen for Danmark af svenske forsvarsnedskæringer

I forbindelse med gennemgang af Stabskursus II, 1978/79 (nr. 2), på Forsvars-akademiet har kaptajn P. O. Topp, Fynske Livregiment, udarbejdet denne studie over svenske forsvarsnedskæringer og deres indflydelse på forsvaret af Danmark. Studien er en besvarelse af følgende opgave: »Redegør kort for de i Sverige i de seneste år gennemførte reduktioner af forsvaret, samt for de aktuelle tanker om og forslag til yderligere reduktioner. Analysér og vurdér hvilken betydning en realisering af sådanne tanker og forslag vil have for forsvaret af Danmark.«

Indledning.

1. Denne studie indeholder to hoveddele - en redegørelse og en analyse. Redegørelsen er todelt, idet den indeholder dels en gennemgang af de seneste års reduktioner, dels en gennemgang af aktuelle tanker om og forslag til yderligere reduktioner.
2. Den første del af redegørelsen beskæftiger sig med de seneste år. Da dette ikke er nærmere defineret, er her valgt at beskrive reduktionerne, som er gennemført på grundlag af 1968, 1972 og 1977 års forsvarsbeslut. Redegørelsen omfatter reduktionerne frem til 1982, idet 1977 års forsvarsbeslut har fastsat udviklingen frem til dette år. Såvel de overordnede politiske beslutninger som de konkrete reduktioner i forsvaret indgår i redegørelsen.
Ved »forsvaret« er forstået det militære forsvar, og det øvrige totalforsvar omtales derfor kun, hvor det findes nødvendigt. Anden del af redegørelsen danner grundlag for analysen. Tanker om og forslag til yderligere reduktioner kan først realiseres i forbindelse med 1982 års forsvarsbeslut, og tidsperioden er 80’erne og 90’erne. Redegørelsen omfatter dele af den debat, der allerede er påbegyndt med henblik på 1982 års forsvarsbeslut. Følgende vil blive gjort til genstand for redegørelse:

  • Socialdemokratiske tanker om ændret struktur.
  • Repræsentativt udsnit af de synspunkter, der nylig er forelagt 1978 års Forsvarskommitté af 11 forsvarspolitiske eksperter fra ind- og udland.
  • Strukturideer i OB perspektivplan »Utblick mot sekelskiftet«.

Den offentlige debats tanker og forslag er ikke nærmere kvantificeret, og det er derfor valgt at overføre dem til de af OB strukturideer, der ligner mest, og herefter anvende disse i analysen.

3. Det er forudsat:

  • At Sverige, uanset reduktioner, fortsat vil bibeholde sin sikkerhedspolitiske målsætning, og
  • at reduktioner frem til 1982 ikke giver anledning til foranstaltninger.

4. Analysen klarlægger indledningsvis Sverige og dets forsvars betydning for forsvaret af Danmark. De udvalgte strukturideer analyseres herefter enkeltvis med henblik på at afdække de negative virkninger og de foranstaltninger, der kan/må overvejes i forbindelse hermed.

I. Politiske beslutninger 1968-79

1. Grundlag.
»Alliansfrihet syftande till neutralitet i krig« har gennem lang tid været hovedlinien i svensk sikkerheds- og udenrigspolitik, og Sverige har mere end noget andet land været repræsentanten for den væbnede, erklærede neutralitet.
Neutraliteten er ikke på nogen måde internationalt garanteret, hvorfor et velsammensat totalforsvar med en stærk militær komponent har været en af de afgørende forudsætninger for en troværdig og realistisk politik.
Sverige anvendte i 50’erne og 60’erne mellem 4 og 5% af sit nationalprodukt" til opretholdelse og stadig modernisering af et stort, alsidigt sammensat forsvar. De hastigt voksende driftsudgifter og stigende priser på militært materiel betød sidst i 60’erne, at det blev nødvendigt at reducere i kvalitet og/eller kvantitet. Valgene udtrykkes i de »fors'varsbeslut«, der blev truffet i årene 1968, 1972 og 1977.
Forsvarsbeslutningerne (forsvarsforligene) danner det lovmæssige grundlag for reduktionerne siden 1968 og vil blive gennemgået i de følgende punkter.

2. 1968 års forsvarsbeslut (Perioden 1968-72).

For første gang i lang tid var forsvarsbeslutningen ikke et forlig mellem de fire demokratiske partier - Sveriges Socialdemokratiska Arbetarparti, Folkpartiet, Centerpartiet og Moderata Samlingspartiet -. Den socialdemokratiske regering lagde i sit forslag specielt vægt på den politiske afspænding i Europa.2)
Forsvarsbeslutningen indebar et i visse henseender reduceret ambitionsniveau, idet stigningen i forsvarsudgifterne (regnet i faste priser) blev bremset gennem en langsommere modernisering. I perioden 1968-1972 skulle først og fremmest undgås foranstaltninger, der ville indsnævre handlefriheden vedrørende forsvarets udvikling efter 1972. Som en konsekvens heraf skulle krigs- og fredsorganisationen i store træk bibeholdes.3)
Generelt kan man sige, at 1968 års forsvarsbeslut indebar en forringelse af forsvarets kvalitet.

3. 1972 års forsvarsbeslut (Perioden 1972-77).

I 1972 fik den socialdemokratiske regering sit forslag vedtaget ved støtte fra kommunistpartiet. Til grundlag for beslutningstagerne var udarbejdet et omfattende materiale i form af pespektivplaner, betænkninger og programplaner.
»Forsvarsdebatten i anslutning till 1972 års forsvarsbelut pråglades i hog grad av de snabbt okande kostnaderna på forsvarsområdet, for både personal och avancerad vapenutrustning, och av den minskade spånningen mellan de både supermagterna och betydelsen av dette for krigsriskerna i Europa«4). Disse forhold dannede baggrund for beslutningen, der indebar en bremsning af de stigende forsvarsudgifter gennem en nedskæring af såvel krigs- som fredsorganisationen.
I modsætning til tidligere blev forsvarsudgifterne kun endeligt fastlagt for det første finansår af perioden (6470 mili. sv. kr. i 71 -priser). For hele perioden blev kun fastsat en planlægningsramme, der udgik »horisontalt« fra 72/73 budgettet, ialt 32.350 mili. sv. kr.).5) 1 planlægningen blev det forudsat, at kompensation for pris- og lønstigninger skulle ske efter nettoprisindex (NPI), hvilket ikke giver fuld kompensation, men en årlig forringelse på 1-3%.6) Beslutningen betød flg. udvikling for det enkelte værn:7)

a. Hæren
Det var kun muligt at modernisere ca. 2/3 af de 30 brigader. Øvrige brigader skulle bibeholdes med stort set uændret materiel. Antallet af luftværnsenheder skulle reduceres, samtidig med en kvalitetsforbedring ved de resterende enheder.

b. Marinen
Den påbegyndte overgang til lettere enheder skulle fortsætte. Jagere og fregatter måtte udfases samtidig med tilgang af nye patruljebåde. Antallet af ubåde skulle nedskæres. Modernisering af kystartilleriet blev fortsat.

c. Flyvevåbnet
Reduktion af jagerbombereskadriller i takt med indfasning af AJ 37 Viggen og tilgang af lette jagerbombereskadriller med SK 60. Fortsat nedskæring af antal jagereskadriller.

d. Fælles
Forkortet grund- og repetitionsuddannelse for værnepligtige. Mindre øvelsesvirksomhed.

For at få flere midler til uddannelse og materielanskaffelse, skulle der gennemføres en reduktion i fredsorganisationen på ca. 500 fastansatte pr. år. Vedrørende forsvarets fortsatte udvikling blev der udtalt flg. :
»Det militåra forsvaret bor bygges upp så att det i allt våsenligt år balancerat och möjliggôr djupfôrsvar med kraftsamling till gränser och küster. Begränsninger i den målsåttning kan bli nödvendiga av olika skål, t ex på grund af snabbt stigande kostnader for kvalificerade vapensystem. De deler av krigsorganisationen som indgår i de fyra avvågningsprogrammen Rorliga respektive lokalt bundne markstridsfôrband, Ôvervattenstridsfôrband samt Luftforsvarsstridsforband bôr utgôra den bas på vilken det militåra forsvarets avhål- lande formåga skall bygges . . . Avvågningsprogrammet Fjårrstridsforband (d.v.s. jagerbombere, ubåde og tungere skibsenheder) bor ges lagre prioritet«.8)
»Djupforsvars-filosofien« var ny. Reelt betød nedprioriteringen af »fjårrstrids-enhederne« en ændring af den hidtidige koncept, der havde lagt vægt på et mere fremskudt forsvar. Den nye koncept der forudser kampen nær ved grænser og kyst, samt evt. på svensk jord, må primært ses i lyset af et ønske om at begrænse forsvarsudgifterne.9)

4. 1977 års forsvarsbeslut (Perioden 1977-82).

Beslutningen blev truffet som et forlig mellem de tre borgerlige partier, der havde og har flertallet i rigsdagen (valg i år). Den må generelt siges at videreføre 1972 års forsvarsbeslut, men en mindre forøgelse af forsvarsudgifterne synes dog at hindre acceleration i de igangværende reduktioner.
Forsvarschefen - OB - angav i sin programplan 1977-82 tre udgiftsalternativer for forsvarets fortsatte udvikling (76-priser):10)

a. Niveau A - 55.303 mili. sv. kr. (OB niveau)
Reduktion i forsvarets styrke og effekt standses i 1982.
Uddannelsen forbedres.
Indlandsk udvikling og produktion af fly- og raketsystemer bibeholdes, herunder evt. nyt jagerbomber- og skolefly benævnt B 3 LA.
De fleste konfliktsituationer kan imødegås.

b. Niveau B - 51.606 mili. sv. kr.
Forsvarsreduktionerne fortsætter efter 1982.
Mulighederne for indlandsk udvikling og produktion af fly- og raketsystemer forsvinder.
Fortsat mangler i værnepligtsuddannelsen.
Forsvaret er krigsafholdende i betydelig færre af de af regeringen angivne sikkerhedspolitiske situationer, og angreb på Sverige vil i flere situationer evt. skønnes lønsomt.
Troværdigheden forringes, da mere materiel må købes udenlands.

c. Niveau C - 49.773 mill. sv. kr.
Problemerne i niveau B forstærkes.
Udviklingen indebærer, at forsvaret på længere sigt ikke vil være krigsafholdende i nogen af de af regeringen anviste angrebstilfælde i den uændrede Europa-situation.

Forsvarskommissionen anbefalede i sin betænkning en fortsat udvikling i økonomisk niveau B + , idet den foreslog en tildeling på ca. 52.000 mili. sv. kr. for perioden 77/78-81/82. Vedrørende den fortsatte flyproduktion kunne kommissionen anbefale en videreudvikling af JA 37 Viggen til jagerbomber A 20,11) men den mente ikke at have grundlag nok til at ville tage stilling til B 3 LA ,12) der var anset som det væsentlige for at sikre den svenske flyindustri.
Til kommissionens betænkning var der visse reservationer fra socialdemokratiske medlemmer. To anfører, at de sikkerhedspolitiske foranstaltninger må tilpasses det øvrige samfunds behov og foreslår en ramme på ca. 50.500 mili. sv. kr., hvori der ikke regnes med udvikling af A 20 og B 3 LA .13) Maj- Britt Theorin indtog en endnu mere kritisk holdning og ønskede en kraftig omfordeling af ressourcerne inden for totalforsvaret.
Hun ønsker betænkningen sendt til høring ved myndigheder og organisationer for at opnå et mere alsidigt beslutningsgrundlag, og hun foreslår derfor, at 72 års forsvarsbeslut forlænges et år.14)
Regeringen fulgte stort set forsvarskommissionens anbefalinger og fremlag- de forslag om en fortsat udvikling jf. OB niveau B + , idet planlægningsrammer for perioden 77/78-81/82 blev fastsat til 51.875 mili. sv. kr. (76-priser). 30 miil. sv. kr. blev afsat til yderligere studier vedrørende B 3 LA, og afgørelsen foreløbig udskudt til efteråret 1977.15)

Regeringens forslag blev herefter behandlet i forsvarsudvalget.16' Socialdemokraterne mente fortsat:

  • At regeringen lagde for stor vægt på det militære forsvars betydning inden for totalforsvaret,
  • at B 3 LA burde endeligt forkastes, og
  • at planlægningsrammen for forsvaret burde fastsættes til 50.500 mill. sv. kr. (niveau C +).

Rigsdagen besluttede med borgerlig majoritet at følge regeringens forslag.17)

5. Svensk flyindustri.

Som det fremgår af det foregående, har projekt B 3 LA - let jagerbomber/skolefly for 90’erne - indtaget en fremtrædende plads i debatten gennem de senere år. Politisk er dette projekt af følgende betydning:

  • Egenproduktion af våben er en del af den sikkerhedspolitiske troværdighed. Sverige har traditionelt haft en høj grad af egenproduktion (ca. 90%). En afvikling af svensk flyindustri og fremtidig indkøb af militære fly i udlandet (Vesten) vil betyde større afhængighed og dermed forringede muligheder for at føre en troværdig sikkerhedspolitik.
  • En opgivelse af projektet vil på længere sigt betyde et tab af ca. 1200 arbejdspladser ved SAAB-SCANIA.
  • Gennemførelse af projektet vil betyde binding af større økonomiske midler.

Militært har projektet betydning for:

  • Fremtidig omfang af jagerbombereskadriller og mulig flystøtte i invasionsforsvaret.
  • Bibeholdelse af ekspertise.

Endelig beslutning om projektet er til stadighed blevet udskudt, men sidst i februar d.å. ser det ud til, at projektet opgives. Statsministeren meddelte på en pressekonference d. 23. februar, at folkeparti-regeringen har besluttet at standse udviklingsarbejdet, og at der satses på produktion af flere Viggen, enten i jagerversion JA 37 eller også i en kommende jagerbomberversion A 20.
Der er dermed politisk flertal for opgivelse af projektet, og der kan forudses en omlægning af svensk flyindustri.18)

II. Forsvarsreduktionerne 1968-1982

1. Indledning.

I dette kapitel gennemgås den økonomiske og organisatoriske udvikling, der er sket på grundlag af de politiske beslutninger. Der vil blive lagt vægt på foretagne reduktioner, men den stedfundne modernisering vil dog også blive beskrevet.

2. Økonomi.

Udgifterne til det militære forsvar har været stadig stigende, hvis der regnes med faste priser, men væsentlig mindre andel af bruttonationalprodukt og statens samlede udgifter er dog udtryk for reduktioner.

a. Bruttonationalprodukt (BNP) Siden midten af 60’erne er forsvarsudgifternes andel af BNP sunket fra 4,1% til 3,4%.I9) (Danmark har i 70’erne ret konstant ligget på ca. 2,2%.20)

b. Statens udgifter21)

Det bemærkes, at nedgangen blev foreløbig standset i forbindelse med 77 års forsvarsbeslut (77/78).

c. Materielanskaffelser, forskning og udvikling

Udviklingen i bevillingerne til materielanskaffelse og forskning/udvikling belyser vanskelighederne med at modernisere enhederne.22)

3. Hæren.23)

Hærens udvikling kendetegnes først og fremmest ved, at det kun er muligt at modernisere 11 af de 20 infanteribrigader (IB 66 R). Dette indebærer en kvalitetsforringelse i forhold til omverdenen. Endvidere synes Sverige generelt at være bagud med moderniseringen.

De primære moderniseringer er:

  • 11 IB og 4 NB organiseres som IB 77/NB 77, hvilket indebærer nyt artilleri (HB 77:21 km), avanceret luftværn (Robot 70:3-4 km), ildkraft (Infanterikanonvagn 91) og stærkt forbedret bevægelighed (bandvagn 206 og terrångbil 20),
  • to selvst. HAWK-bataljoner modificeres, og et antal bataljoner udstyres med Robot 70, og
  • et antal selvst. panserværnsenheder udrustes med TOW i begyndelsen af 80’erne.
     

4. Søværnet.24)

Søværnets udvikling kan bl.a. beskrives ved dette uddrag af Chefen for Marinen’s afvigende mening til OB programplan 79/80-83/84:
»Marinens materielomsattning har under en följd av år vårit otillråcklig. Pengarna har icke råckt till. Fartyg och batterier har under 60- og 70-talet successivt foråldrats, forslitits och utgått utan erforderlig ersåttning. Vi nårmar oss snabbt en tidspunkt då laget biir krisartet og kraftfulde åtgårder blir nödvåndiga.«
De primære reduktioner er udfasning af tungere enheder. (Jagere - Fregatter) og næsten en halvering i antallet af ubåde.

Moderniseringen omfatter:

  • 12 torpedobåde af Norrkoping-klassen udstyres med SØ/SØ missil. Hugin-klassen er bevæbnet med Pingvin- missilet ved levering.
  • Nye minelæggere og bedre minemateriel.
  • Kystartilleriet: 6 tunge batterier (12 cm ERSTA) 2 tunge bevægelige bataljoner (12 cm KARIN) Bedre luftværn.

Generelt er søværnets muligheder for fremskudt forsvar forringet. Ved overgang til lettere enheder og færre ubåde må bekæmpelse af en evt. angriber forudses at skulle ske tættere ved egen kyst end tidligere, og ASW er stort set overladt til helikoptere. I neutralitetssituationen er betingelserne for beskyttelse af egen skibstrafik dårligere.

5. Flyvevåbnet.25)

Flyvevåbnet har i takt med tilgangen af avancerede fly oplevet ca. en halvering i antallet af kampfly.

Moderniseringen omfatter:

  • Netop afsluttet indfasning af AJ 37.
  • Indfasning af JA 37 påbegyndes 1980/81.
  • S 37 under indfasning.

Et stort flyvevåben har været en væsentlig faktor i bedømmelsen af det svenske forsvars evne til at støtte landets sikkerhedspolitik, og den kraftige nedskæring må derfor vurderes at være en af de mest betydningsfulde reduktioner. Evnen til luftforsvar og luftstøtte er ved sammenligning med udviklingen i omverdenen forringet væsentligt.

6. Konklusion. De allerede stedfundne og umiddelbart forudsigelige reduktioner af forsvaret har haft og får flg. operative konsekvenser for det militære forsvar:25)

  • Forsvarsevnen over for tænkelige angribere nedsættes løbende.
  • Mulighederne for at reducere og sinke en angribers styrketilførsel via sø- og luftvej svækkes, og sandsynligheden for kamp på svensk jord stiger.
  • Evnen til at beskytte søfarten mindskes.
  • Mulighederne for at møde og bekæmpe mekaniserede enheder i åbent terræn forringes, og en evt. angribers angrebstempo må forudses øget.
  • Mulighederne for at give Close Air Support til hærenhederne bliver begrænsede.
  • Det er ikke muligt at opfylde den rolle i den svenske sikkerhedspolitik, som 77 års forsvarsbeslut angav, uden ekstra ressourcetildeling i indeværende forligsperiode.

III. Aktuelle tanker om og forslag til yderligere reduktioner.

I. Indledning.

1982 års forsvarsbeslut vil afgøre, om der skal ske yderligere reduktioner af det svenske forsvar. Årsagerne til evt. beslutningstagen om fortsatte nedskæringer kan være betinget af sikkerhedspolitiske vurderinger, økonomiske muligheder eller en kombination heraf. Senere års debat og OB nyligt udsendte perspektivplan 1, der ser frem mod år 2000, antyder mulige udviklinger i retning af en anden vægtning inden for totalforsvaret eller en ændring af det militære forsvar, således der i højere grad sigtes enten mod »grånsvårn«, »periferiforsvar« eller »territoriellt forsvar«.

2. »Omrustning«.26)

I Socialdemokratiet har der ved 70’ernes partikongresser været en stadigt voksende gruppe, der har talt for en radikal ændring af totalforsvaret. Denne fløj af partiet blev nogenlunde holdt nede ved partikongresserne i 1972 og 1975 af partiets forsvarspolitiske gruppe, der har været tilhængere af den traditionelle linie. I 1975 vedtog kongressen uden ændringer den forsvarspolitiske gruppes rapport »Forsvar for fred«, der bl.a. indeholdt flg. sentenser:27)

  • »Svensk socialdemokrati har alltid haft en i grunden forsvarspositiv, men antimilitaristisk instållning. Redan tidigt ansågs inom arbetarrörelsen en isolerad svensk avrustning som orealistisk«. 
  • »Det kan dåremot bli angelaget att åndra resurstilldelingen for totalforsvarets olika delar. Vi bor dock alltjåmt utgå från att det mili- tåra forsvaret åven i fremtiden kommer att utgora den kostnadsmås- sigt klart dominerande delan av vårt totalforsvar«.
  • »I Sverige har vi hittilis ansett det vara mojligt att låta antalet enheter minska med hensyn till at varje enhet har fått båttre prestenda. Denne princip kan emellertid inte drivas for långt«.

Socialdemokratiet mistede regeringsmagten i 1976, og det var derfor naturligt, at kongressen gav bedre mulighed for de, der ønsker radikale ændringer. Tidligere nævnte Maj-Britt Theorin er eksponent for denne bevægelse, der ønsker nedrustning eller »omrustning«. Gruppen fremhæver følgende forhold:

  • Sveriges forslag til international afspænding og nedrustning er kun troværdig, såfremt der iværksættes praktiske foranstaltninger.
  • Sverige er ikke militært truet af nogen magt og er uden strategisk interesse.
  • Risikoen for konflikt mellem supermagterne er blevet mindre, og der er øgede muligheder for konflikter mellem N og S.
  • Der bør tages større hensyn til truslen vedrørende økonomisk krigsførelse.

Gruppen mener, at dette bør give anledning til kraftige nedskæringer i det militære forsvar og en øget satsning på civilforsvar og økonomisk forsvar, samtidig med at U-landsbistanden sættes i vejret. Maj-Britt Theorin har i debatten udtalt følgende om det militære forsvars funktioner:28)

»tjänstgora som grånsvakt mot ett angrepp i ett storkrigs inledningsskede« og »forbereda och utbilda for ett gerillaforsvar«.

Partiledelsen afviste totalt en isoleret svensk nedrustning,29) men kongressen imødekom »omrustnings-gruppen« ved bl.a. at udtale:30)

»Kongressen understryker partistyrelsens uttalande att inriktningen inom totalforsvaret bor vara att inom tillgångliga resurser okad vikt låggs vid civilforsvar, ekonomisk forsvar och andra icke militåra delar, medan det militåra forsvaret bor undergå en omstrukturering som oppnar mojligheter till en real sankning av utgifterne«.
A f denne bredt formulerede udtalelse kan udledes, at der ønskes en større nedskæring af udgifterne til det militære forsvar. Forsvarsstrukturen vil næppe blive den theorinske model, men mere sandsynlig en struktur, der indeholder en kraftig reduktion af de dyre våbensystemer og/eller den almindelige værnepligt. Da forslaget i næste punkt indebærer et lavt økonomisk niveau med færre værnepligtige, fastsættes at »omrustning« omfatter fuld fortsat udskrivning af værnepligtige og yderligere nedskæring i antallet af avancerede våbensystemer.

3. »Gränsvarn«.

Den kendte svenske nedrustningsekspert, Alva Myrdal (S), ønsker et stærkt, men ændret forsvar, hvor den militære tyngde lægges ved et stærkt »gransvarn«. Udgangspunktet er, at en europæisk storkrig er usandsynlig, og at den primære trussel er afpresning og ikke et stort anlagt angreb.31) Alva Myrdals forslag indebærer:32)

  • Et personelmæssigt reduceret forsvar, der om muligt er baseret på frivillig værnepligt.
  • Fly- og flådeenheder gives 1. prioritet med henblik på en effektiv overvågning af luftrum, territorialfarvand og grænser. Enhederne gives højt beredskab, således at suverænitetskrænkelser umiddelbart kan afvises.
  • Or Norrland og Skånekysten forsvares af enheder af de tre værn sammensat efter opgaven.
  • Hæren reduceres med hensyn til enheder, der er forudset til kamp inde i landet, bl.a. PN-enheder.
  • En vis forsvarsindustri bibeholdes for at kunne give resterende enheder sofistikeret materiel.

Forslaget indebærer en reduktion i forsvarsudgifterne og forsvarets størrelse, men lægger vægt på evnen til at imødegå neutralitetskrænkelser og evt.forsøg på afpresning.

4. »Periferiforsvar«.

Johan Tunberger (moderat) anfører i sit indlæg til forsvarskommissionen af 1978, at de mest sandsynlige magtmidler i en tænkelig fremtidig konflikt vil være politiske trusler, afpresning, »våbenraslen« og hurtige begrænsede militære aktioner.33) Forsvarsstrukturen til imødegåelse af disse trusler bør prioriteres således:34)

1) Neutralitetsvakt, d.v.s. underråttelsetjånst, jaktflyg, ytfartyg och beredskabsforband inom armén som kan avvisa krankningar.
2) Grånsforsvar, d.v.s. forband som kan mota en invasion dår den kommer.
3) Djupforsvar, d.v.s i realiteten forband som okar grånsforsvarets uthålighet«.

Tunberger fremhæver, at den hidtil førte forsvarspolitik først og fremmest indebærer en reduktion i de bevægelige og ildkraftige enheder, samt et sænket beredskab, og at dette til sidst vil føre til »et uppgiftslost forsvar«. Begrænsede dele af Sverige (N og S) bedømmes at have værdi som passageområde, og forsvarets evne til at koncentrere kræfterne til bekæmpelse af et brohoved bør maksimeres. Tunberger forestiller sig et forsvar med flg. sammensætning:35)

  • 15-18 maksimerede brigader, 50-100 infanteribataljoner, 100 selvst. luftværnsraketbatterier, diverse støtteenheder og et lokalforsvar på mindst 150.000 mand. (D.v.s ca. Vi af nuværende størrelse.)
  • 15-20 ubåde, overfladeenheder med missiler, samt kystartilleri.
  • 10-15 jagereskadriller, 8-10 jagerbombereskadriller og 5-6 rekognosceringseskadriller .

For at skaffe de nødvendige midler til materiel forudses en mere differentieret uddannelsestid (4-15 måneder), og den almindelige værnepligt ændres til en »totalforsvarspligt«, hvor det militære forsvar kun indkalder og uddanner ca. halvdelen af det samlede antal værnepligtige.
Denne forsvarsstruktur, der i højere grad end nuværende lægger vægt på kamp ved grænser og kyst (periferiforsvar), må forudses at indebære en fastholdelse af forsvarsudgifternes størrelse.

5. »Territoriellt forsvar«.

I »Vårnplikt och folkforsvar« (Forsvar i Nutid 1/74) og i særskilt udtalelse36) i OB perspektivplan, del 1 (Utblick mot sekelskiftet 2000) fremtræder Chefen for Hæren, Niels Skold, som fortaler for bibeholdelse af den almindelige værnepligt og udvikling af et »territoriellt forsvar«. Ideen er, at grundstenen i forsvarsstrukturen skal være et stort antal hærenheder udstyrede med præcisionsvåben. Søværnets og flyvevåbnets indsats underkendes ikke, men ved mangel på midler taler den militærtekniske udvikling for satsning på landenheder:

  • Behovet for beskyttelse er stigende p.g.a. bedre opklaringsmidler, præcisionsvåben og ammunition. Dette opnås bedst på landjorden eller indenskærs.
  • Angriberen får stadig bedre muligheder for at vælge, skjule og skifte angrebsretning. Kampen må fra begyndelsen forudses ført inde i landet (luftlandsætninger). Det er derfor nødvendigt at råde over et stort antal enheder, således at kampen kan indledes uanset valg af angrebssted.
  • De landbaserede våbens effekt stiger stadig, og de er ikke så sårbare (som f. eks. fly). Primært tænkes på raketter - panserværnsraketter, kystmissiler og luftværnsraketter. Lette missilbåde kan dog i høj grad udnytte skærgården.

Denne forsvarsstruktur indebærer en ændret forsvarskoncept, idet der primært satses på et stærkt landforsvar med stor udholdenhed, hvor kampen i højere grad forudses ført nær kysten eller på svensk jord. Strukturen indebærer nogenlunde uændrede midler til det militære forsvar.

6. Forsvarsstrukturer i OB perspektivplan.

OB perspektivplan, del 1 (afleveret februar d.å.) indeholder idéskitser til fremtidige forsvarsstrukturer i 90’erne inden for tre økonomiske niveauer, hvor en udvikling mod det øverste niveau indebærer, at det militære forsvar stort set anvender en uforandret del af samfundets midler.37) En udvikling mod mellemste og nederste niveau vil generelt indebære reduktioner i forsvaret, og regeringen har derfor angivet, at strukturerne ikke skal indrettes til imødegåelse af samtlige angrebstilfælde. Strukturerne udformes med basis i to alternative grundideer:38)

  • Grundidé 1. Strukturerne skal primært indrettes med henblik på overraskende, begrænsede operationer, hvor en angribers mål er at anvende svensk territorium som passageområde, som led i en mindre konventionel operation.
  • Grundidé 2. Strukturerne indrettes med henblik på operationer, hvor en angriber, som led i en omfattende konventionel operation, afsætter større styrker til et angreb, der har til formål at opnå kontrol med hele eller dele af Sverige. Det forudsættes, at der kan opnås et rimeligt varsel.

I hver grundidé har OB udarbejdet to alternative strukturer i mellemste og nederste økonomiske niveau. I det ene alternativ prioriteres forsvarets evne til at virke mod angriberens styrketilførsel og -opbygning. I det andet alternativ prioriteres evnen til at virke mod styrkeopbygning og -udbredelse.39) De forskellige udgangspunkter for den skitserede udvikling fremgår af bilag 1.
Strukturernes indhold i forhold til situationen i 1982 fremgår af bilag 2. Det bør fremhæves, at det kun er teoretiske modeller og ikke endelige forslag til forsvarets sammensætning. OB forslag til mulige udformninger af forsvaret vil fremgå af perspektivplanens del 2, der forudses afleveret medio 1980. OB har dog foretaget en grov undersøgelse af de praktiske muligheder for at udvikle dagens forsvar mod strukturideerne.
Krigsorganisationen kan stort set udvikles balanceret mod strukturideerne i øverste og mellemste økonomiske niveau, hvorimod udviklingen mod strukturideer i nederste niveau bliver kraftigt ubalanceret, specielt vil forsat fuld udskrivning af værnepligtige medføre stærkt indskrænkede muligheder for materielfornyelse.40)

7. Sammenfatning vedrørende yderligere reduktioner.

Der er adskillige fælles træk mellem pespektivplanens strukturideer i mellemste/nederste niveau og de forslag til forsvar, der fremgår af pkt. 2-5 i dette kapitel. For nøjere at præcisere evt. fremtidige forsvarsstrukturer, der skal danne basis for den følgende analyse, har jeg i nedenstående skema henført forslagene i pkt. 2-5 til de strukturideer i perspektivplanen, hvor der er flest ligheder.

IV. Svensk forsvars betydning for forsvaret af Danmark.

1. Stormagternes tilstedeværelse. Nordens stabile, sikkerhedspolitiske situation har ofte været tilskrevet de nordiske landes rollevalg, som kommer til udtryk gennem den såkaldte »Nordiske Balance«, hvis elementer er:

  • Danmark og Norge medlemmer af NATO, men uden tilstedeværelse af fremmede baser eller stationerede atomvåben.
  • Sveriges neutralitet, som er gjort troværdig gennem et stærkt svensk forsvar.
  • Finlands neutralitet med udgangspunkt i en venskabs- og bistandstraktat med Sovjetunionen.

»Det ligger i forestillingen om den nordiske balancesituation, at ændringer i et af elementerne vil få konsekvenser for de øvrige elementer. Selv om begrebet er skabt som en efterrationalisering i de nordiske lande, synes det at være indgået i omverdenens syn på Norden, idet det på en enkel måde indicerer, at USA og Sovjetunionen kan sætte grænsen for hinandens indflydelse i det nordiske område.«41)
Tesen antyder således meget generelt, at Danmark, såfremt det svenske forsvar svækkes væsentligt, kan tænkes at ændre sin basepolitik og anmode om at få allierede enheder stationeret.

2. Militærstrategisk betydning.

Sverige har fra et NATO-synspunkt betydning som en barriere, der muliggør en koncentration af kræfterne i Nordnorge og omkring Østersøudløbene.
Et effektivt forsvar af Sydsverige giver Danmark beskyttelse mod angreb fra E og begrænser WAPA operationsmuligheder i forbindelse med et angreb, der har til formål at opnå kontrollen med Østersøudløbene. Sydsverige har også betydning for W APA som barriere, men med en offensiv strategi primært som passageområde:

  • Luftrummet kan med fordel anvendes i forbindelse med operationer mod den sjællandske Ø-gruppe, Kattegat/Skagerak og Jylland.
  • I en amfibieoperation mod Sjælland kan svensk territorialfarvand søges anvendt for at omgå evt. danske minespærringer i Øresund.
  • Sydsverige kunne tænkes anvendt som springbrædt i en operation mod Sjælland, men en sådan operation vil være langvarig og teknisk besværlig, hvorfor den må skønnes mindre sandsynlig.
  • En operation mod det strategisk vigtige Sydnorge (flåde- og flyvebaser) kunne tænkes udført via Sydsverige.
    WAPA vil også opnå fordele ved at anvende Sydsverige som baseområde:
  • En opnåelse af flyvebaser vil give jagere og jagerbombere forbedrede muligheder for at operere over Nordsøen og Norge.
  • Ved længere konflikter kan det være af betydning at kunne anvende svenske vestkysthavne til genforsyning og reparation af sovjetiske flådeenheder, der opererer i Nordatlanten.
     

3. Truslen mod Sydsverige og forsvaret af Danmark.

Truslerne mod Sydsverige må med henblik på forsvaret af Danmark prioriteres således:

1) WAPA krænkelser/anvendelse af svensk territorium.
2) WAPA krænkelser/anvendelse af svensk territorialfarvand.
3) WAPA angreb på sydsvensk territorium med henblik på

- Etablering af flåde- og flyvebaser.
- Senere at videreføre angrebet mod Sjælland.

Denne prioritering er bl.a. betinget af egne reaktionsmuligheder, specielt overfor et W APA angreb, der udføres med et kort, strategisk varsel.

4. Det svenske forsvars sammensætning.

Set fra et NATO-synspunkt er det ønskeligt, at det svenske forsvar har en alsidig sammensætning, idet truslerne er forskellige i N og S. Jfr. pkt. 3 giver det svenske forsvar forsvaret af Danmark de bedste betingelser, såfremt forsvarselementerne prioriteres således:

  1. Jagerenheder og øvrigt luftforsvar med højt beredskab, der kan afholde W APA fra at udnytte sydsvensk luftrum.
  2. Missilbåde og minelæggere med relativt højt beredskab, der kan hindre W APA i udnyttelse af svensk territorialfarvand, specielt den sydlige del af Øresund, der om nødvendigt må spærres ved minering. Det bør i denne forbindelse nævnes, at et stærkt, svensk søværn - specielt ubåde - også i en neutralitetssituation må forventes at »binde« en del af W APA Østersø- flåde.
  3. Kystartilleri og hærenheder, der kan udføre et effektivt kystforsvar i Skåne og imødegå evt. luftlandsætninger i baglandet. Henset til karakteren af det sydsvenske terræn, må det anses som hensigtsmæssigt, at der rådes over mekaniserede, slagkraftige enheder.

V Mulige konsekvenser af yderligere svenske forsvarsreduktioner.

1. Indledning.

I dette kapitel analyseres de fire strukturideer i kapitel III, pkt. 6, med henblik på at vurdere, hvilken betydning en realisering vil have for forsvaret af Danmark. Det vil herunder blive fastlagt, hvad der kan tages op til overvejelse for at eliminere/reducere den enkelte strukturs negative virkninger. Da visse af strukturerne har ens reduktioner, er det formålstjenligt indledningsvis at foretage en samlet vurdering af forskellige nedskæringers betydning.

2. Forskellige svenske forsvarsreduktioners indflydelse på forsvaret af Danmark.

a. Store generelle nedskæringer.
Afspændingen mellem Øst og Vest har ikke medført, at NATO og W APA har iværksat reduktioner i deres konventionelle styrker i Europa. Trods forskellige nedrustningsbestræbelser - eks. MBFR - er der gennem årene tværtimod sket en stadig oprustning. W APA har i løbet af 70’erne gennem kraftige kvalitetsforbedringer ændret balancen mellem de to pagters konventionelle styrker i Europa, hvilket bl.a. indebar en NATO-beslutning om forøgelse af forsvarsudgifterne (1977).
Den militære oprustning (eller omrustning) synes at have bidraget til en mere stabil balance og derved mulighed for afspænding, og en overgang til nedrustning synes ikke realistisk foreløbig.
En ensidig, svensk nedrustning antages derfor at påvirke det stabile, nordiske sikkerhedspolitiske miljø. En alvorlig svækkelse af »den svenske barriere« må antages at få NATO og W APA til at styrke deres positioner, idet begge parter vil nære frygt for, at modparten i en spændt situation kan føle sig fristet til at udnytte svensk land-, sø- og luftterritorium. Et reduceret svensk forsvar kan skabe mistillid til den sikkerhedspolitiske troværdighed og kan for Danmark medføre:

  • Større behov for eksterne forstærkninger, og et øget krav til krisestyringen med henblik på deployeringen.
  • Øgede forsvarsudgifter med henblik på at styrke det danske forsvar.
  • Et behov for yderligere forkortet deployeringstid for eksterne forstærkninger, hvilket kan ske gennem pre-stocking af disse enheders materiel på dansk jord.
  • At basepolitikken må tages op til overvejelse. Det vurderes dog, at der skal ske særdeles store ændringer i det sikkerhedspolitiske miljø, før der tages så drastisk et skridt. Svenske forsvarsreduktioner alene kan næppe medføre en sådan udvikling, medmindre det drejer sig om direkte nedrustning.

b. Beredskab.
WAPA evne til at kunne foretage et næsten uvarslet angreb er stadig stigende. En sænkning af beredskabet ved svenske luftforsvarsenheder og flådeenheder kan indebære, at W APA i forbindelse med et angreb på Østersøudløbe- ne vil finde det lønsomt at anvende sydsvensk luftrum og territorialfarvand. Et scenario, hvor NATO og Danmark er i højere beredskab end Sverige, er ikke utænkeligt, idet der kan være forskellig opfattelse af situationen og de nødvendige foranstaltninger. Dette vil medføre en manglende tillid til svensk evne til at hævde neutraliteten (på grund af lavt beredskab), og situationen vil stille store krav til dansk krisestyring vedrørende udlægning af minespærringer i Øresund.

c. Luftforsvarsreduktioner.
Et svagt svensk luftforsvar kan indebære, at W APA vil finde det lønsomt at udnytte svensk luftrum til offensive luftoperationer mod Danmark og Syd- norge.
Dette kan skabe en risiko for »omgåelse« af det sjællandske luftforsvar og angreb mod danske forsvarsinstallationer i Midt- og Nordjylland, samt flådeenheder i Kattegat/Skagerak. Tilførsel af forstærkninger til Sjælland vil herved kunne blive vanskeliggjort. En evt. udfasning af danske NIKE-raketter og øgede aktionsradier for jagerbomberfly vil yderligere kunne forbedre W APA muligheder. Svenske luftforsvarsreduktioner vil derfor indebære et behov for styrkelse af det danske luftforsvar. Følgende foranstaltninger kan i denne forbindelse tages i overvejelse:

  • Øget prioritering af dansk luftforsvar. Dette kan ske ved øgede forsvarsudgifter eller en omprioritering inden for de bestående rammer.
  • Anmodning om eksterne luftforsvarsenheder. En pre-stocking af amerikansk HAWK-enheder kunne måske komme på tale.

d. Søværnsreduktioner.
En bristende svensk evne til at hævde suveræniteten og hindre, at en WAPA amfibieoperation mod den sjællandske Ø-gruppe med fordel kan gennemføres under delvis anvendelse af svensk farvand, vil influere på danske- muligheder for et fremskudt forsvar, der har til opgave at bevare kontrollen og skabe tid og rum for tilførsel af eksterne forstærkninger.
Værdien af danske minespærringer i den sydlige del af Øresund vil blive forringet, såfremt de kan »omgås« ved anvendelse af svensk territorialfarvand. Dansk-tyske maritime enheders betingelser for at sinke en W APA amfibieoperation, og skabe tid for hærens forberedelse af kystforsvaret på Sjælland, begrænses. Det kan derfor overvejes:

- At styrke dansk søværn.
- At styrke det sjællandske landforsvar ved at ændre prioriteringen mellem Sjælland og Jylland eller ved at give øget prioritet til eksterne forstærkninger til Sjælland.

Større krav til krisestyringen vedrørende søminering af Øresund er allerede nævnt under pkt. b.

e. Landforsvaret af Sydsverige.
En WAPA amfibieoperation mod Sydsverige vil først efter nogen tid kunne udmøntes i en trussel mod Sjælland, evt. Jylland, men vil da også være særdeles alvorlig. Danske muligheder for en koncentreret indsats forringes, og reduktioner i landforsvaret af Sydsverige må derfor indebære, at NATO må prioritere forstærkninger til Danmark meget højt. Pre-stocking vil her være af væsentlig betydning.

f. Delkonklusion.
Virkningerne af yderligere svenske forsvarsreduktioner kan, afhængig af karakteren, elimineres/reduceres ved:

  • Eksterne forstærkninger, hvis deployeringstid evt. reduceres gennem pre-stocking af materiel.
  • Forøgelse af de danske forsvarsudgifter.
  • Ændret prioritering mellem værnene, specielt med henblik på styrkelse af luftforsvaret og/eller søværnet.
  • Opprioritering af det sjællandske landforsvar uden ændret værnsbalance.
  • En effektiv krisestyring (kriseberedskab) med henblik på mineringer i Øresund.

Overvejelser vedrørende dansk basepolitik kan tænkes ved meget store reduktioner.

3. »Omrustning« (Strukturidé L 1:2)

a. Karakteristika og egenskaber42)

  • Større økonomiske reduktioner (Forsvarsudgifterne mindre end 2% af BNP).
  • Relativt højt grundberedskab.
  • Fuld udskrivning af værnepligtige.
  • Mange hærenheder, men nedsat modernisering.
  • Kraftig reduktion af flyeskadriller medfører bristende evne til at afvise krænkelser af svensk luftrum.
  • Reduktioner i flåden indebærer bl. a. begrænsede muligheder for mineudlægning.

b. Vurdering.
Det vurderes, at svensk sikkerhedspolitik vil miste troværdigheden. Evnen til at afvise suverænitetskrænkelser er stærkt minimeret, og de lave forsvarsudgifter kan influere på omverdenens tiltro til svensk forsvarsvilje. NATO og W APA vil derfor søge at styrke deres positioner i Norden.
Prioriteringen af forsvarselementerne er særdeles ufordelagtig ud fra et dansk synspunkt, og det forudses, at W APA vil finde det lønsomt at anvende sydsvensk luftrum og territorialfarvand i et evt. angreb mod Danmark. Et pre-emptivt angreb mod Sydsverige er også en realistisk mulighed i betragtning af manglen på kvalificerede hærenheder, og de danske forsvarsbetingelser vil i en senere fase blive særdeles vanskelige.

c. Delkonklusion.
Større svenske forsvarsreduktioner i alle tre værn med vægt på flyvevåben og søværn vil indebære, at NATO og Danmark må styrke forsvaret af Danmark væsentligt. Overvejelser med henblik på at eliminere/reducere virkningerne kan omfatte:

  • Ændring af dansk basepolitik.
  • Pre-stocking af eksterne forstærkningers materiel, herunder om muligt luftforsvarsenheder.
  • Prioritering af eksterne forstærkninger til Danmark, herunder om muligt jagerenheder.
  • Forøgelse af danske forsvarsudgifter med henblik på styrkelse af luftforsvar og søværn. Evt. ændring af væmsbalancen ved uændret udgiftsniveau.

Der vil blive stillet øgede krav til dansk krisestyring vedrørende udlægning af minespærringer i Øresund.

4. »Grånsvarn« (Strukturidé L 1: 1).

a. Karakteristika og egenskaber.43)

  • Økonomisk niveau som »omrustning«.
  • Højt grundberedskab. 
  • Ca. 70 % af værnepligtsmassen udskrives.
  • Prioritering af flyvevåben og søværn medfører mulighed for at gribe ind over for væsentlige neutralitetskrænkelser.
  • Større reduktion af hæren, men resterende enheder gives rimelig god kvalitet.

b. Vurdering.
Denne struktur vil som den foregående svække tilliden til svensk sikkerhedspolitik, men næppe så meget, idet der er lagt vægt på kvalitetsenheder, der i højere grad kan gribe ind over for krænkelser.
Værnsbalancen er i overensstemmelse med tidligere opstillet prioritering. Søminering vil om nødvendigt formentlig kunne udføres. W APA vil evt. finde det lønsomt at foretage et angreb mod Sydsverige, hvilket vil skabe vanskelige betingelser for forsvaret af Danmark.

c. Delkonklusion.
Større svenske forsvarsreduktioner i alle tre værn med vægt på hæren vil indebære, at N ATO og Danmark må styrke forsvaret af Danmark.

Overvejelser med henblik på at reducere/eliminere virkningerne kan omfatte:

  • Pre-stocking af eksterne forstærkningers materiel.
  • Prioritering af eksterne forstærkninger til Danmark.
  • Forøgelse af danske forsvarsudgifter med henblik på at styrke forsvaret af Sjælland eller revurdering af balancen mellem forsvaret af Sjælland og Jylland.

5. »Territoriellt forsvar« (Strukturidé M 2 : 2).

a. Karakteristika og egenskaber. 44)

  • Mindre økonomisk reduktion. (Forsvarsudgifterne falder til mellem 2 og 3 % af BNP).
  • Lavt beredskab.
  • Fuld udskrivning af værnepligtige.
  • Prioritering af hærenheder med vægt på Norrlandsbrigader og mekaniserede brigader.
  • Mindre reduktion i antallet af eskadriller og maritime overfladeenheder.

b. Vurdering.
Strukturen vil næppe give anledning til større ændringer i opfattelsen af den svenske sikkerhedspolitiks troværdighed. Ved en W APA amfibieoperation mod den sjællandske ø-gruppe med relativt kort strategisk varsel vil udnyttelse af sydsvensk luftrum og territorialfarvand specielt blive aktuelt, og det fremskudte forsvars betingelser forringes.
W APA vil næppe finde det lønsomt at angribe Danmark via sydsvensk jord, idet det vil kræve ret så omfattende ressourcer.

c. Delkonklusion.
Mindre svenske forsvarsreduktioner, og overgang til et forsvar med vægt på landforsvaret, indebærer ikke alvorlige konsekvenser for forsvaret af Danmark, men må dog omfatte visse overvejelser vedrørende prioritering af eksterne forstærkninger til Sjælland, samt det danske søværn. Der kan stilles øgede krav til dansk krisestyring vedrørende udlægning af minespærringer i Øresund.

6. »Periferiforsvar« (Strukturidé M 1:1).

a. Karakteristika og egenskaber. 45)

  • Økonomisk niveau som »territorialt forsvar«.
  • Højt grundberedskab.
  • Ca. 85 % af værnepligtsmassen udskrives.
  • Flere eskadriller end i dag giver bedre betingelser for at hævde neutraliteten i luften.
  • Kun mindre reduktioner i søværnet. Primært ubåde.
  • Større nedskæring i antallet af hærenheder, men resterende enheder moderniseres

b. Vurdering.
Strukturen vil næppe give anledning til ændring i opfattelsen af den svenske sikkerhedspolitik. Tværtimod synes det høje beredskab og større vægt på flyvevåbnet at styrke evnen til at hævde neutraliteten. W APA vil næppe finde større fordele i at anvende sydsvensk luftrum og territorialfarvand i et angreb mod den sjællandske ø-gruppe. Søminering kan udføres om nødvendigt.

c. Delkonklusion.
Mindre svenske fosvarsreduktioner og overgang til et mere udpræget periferiforsvar vil ikke få konsekvenser for forsvaret af Danmark.

7. Konklusion.

a. Store forsvarsreduktioner.
Svensk sikkerhedspolitik vil miste sin troværdighed, og NATO må styrke sin- position i Norden, idet sandsynligheden for, at W APA vil anvende Sverige som passageområde, stiger væsentligt.
Det danske forsvars betingelser for at udføre sin opgave forringes væsentligt, idet WAPA vil kunne omgå et koncentreret, fremskudt forsvar via svensk luftrum og territorialfarvand. Et WAPA angreb via Sydsverige må forudses at være en mere realistisk option end i dag.
Såfremt reduktionerne primært rammer flyvevåben og søværn, vil det indebære de alvorligste konsekvenser. For at eliminere/reducere de negative virkninger bør følgende forhold tages op til overvejelse:

  • Dansk basepolitik.
  • Forbedring af mulighederne for tilførsel af eksterne forstærkninger. Pre- stocking af materiel.
  • Eksterne luftforsvarsenheder.
  • Styrkelse af dansk forsvar, primært luftforsvar og søværn.
  • Revurdering af dansk forsvars opgaver/sammensætning.
  • Krisestyring vedrørende udlægning af minespærringer i Øresund.

b. Mindre forsvarsreduktioner.
Svensk sikkerhedspolitik vil næppe miste sin generelle troværdighed. Såfremt Sverige overgår til et »territoriellt forsvar« med et lavt beredskab, vil et W APA amfibieangreb med kort strategisk varsel forringe betingelserne for det fremskudte invasionsforsvar, og følgende forhold må derfor overvejes, for at eliminere/reducere de negative virkninger:

  • Prioritering af eksterne forstærkninger til Sjælland.
  • Styrkelse af søværnet.
  • Krisestyring vedrørende udlægning af minespærringer i Øresund.

Såfremt Sverige overgår til et periferiforsvar, vil det næppe få negativ betydning for forsvaret af Danmark.

NOTER
1) SIPRI 1976: p. 156.
2) Forsvar i Nutid 4/74: p. 13.
3) OB 71: p. 47.
4) FB 77: p. 4.
5) Ibid.
6) OB PP-1: p. 132.
7) FB 77: p. 5.
8) SOU 1976: 5: p. 32.
9) Forsvar i Nutid 4/74: p. 10.
10) 1976/77: 74: p. 67-69.
11) Ibid: p. 103.
12) Ibid: p. 105.
13) Ibid: pp. 115-1 16.
14) 1976/77: 74: pp. 118-19.
15) Ibid: pp. 137-38.
16) FB 77: pp. 54-55.
17) Ibid: pp. 56-57.
18) Dagens Nyheter. 24. feb. 1978 - p. 6.
19) OB PP-1: p. 1 19.
20) Fakta om forsvar: p. 5.
21) Militåre fakta 1978/79: p. 18.
22) M F 1979-84: p. 20 og OB 79-84: pp. 32-34.
23) 1978/79: 100: pp. 1.32-34 og OB PP-1: p. 10.
24) 1978/79: 100: pp. 2,37-40, OB 79-84: pp. 32, 34-35, 107. OB PP-1: p. 10. Jane's Fighting Ships.
25) OB 79-84: p. 79.
26) EÅ: pp. 7-35.
27) Ibid: p. 12.
28) EÅ: p. 13.
29) Ibid: pp. 24,27.
30) Ibid: p. 29.
31) EÅ: p. 92.
32) EÅ: pp. 106-112.
33) EÅ: p. 131.
34) EÅ: p. 136.
35) EÅ: p. 137-39.
36) OB PP-1: pp. 133-40.
37) OB PP-1: pp. 94-95.
38) OB PP-1: pp. 60-61.
39) OB PP-1: pp. 60-61.
40) Ibid: pp. 94-95.
41) SEI: pp. 282-83.
42) OB PP-1: pp 12, 72-75, 81-83.
43) OB PP-1: pp. 12, 72-75, 79-80.
44) OB PP-1: pp. 12. 83-85, 88-89.
45) OB PP-1: pp. 12, 72-76.

BIBLIOGRAFI
1. Hovedkilder.

a. KAP l og II. Totalforsvarets Upplysningsnåmnd: 1977 års forsvarsbeslut. Baggrund och fakta (Stockholm sep. 1977). (FB-77). Officiel.
Forsvarsdepartementet: Regeringens proposition 1976/77: 74. (1976/77: 74). Inriktningen av såkerhetspolitiken och totalforsvarets fortsatta utveckling. (Stockholm 1977). Officiel.
Forsvarsdepartementet: Bilag 7 til budgetpropositionen 1979. (Stockholm 1978). (1978/79: 100). Officiel.
Forsvarsstabens informalionsavdeling: Militåra Fakta 1978/79. (Stockholm 1978). Officiel.
OB: Programplan for det militara forsvaret 79-84. (OB 79-84). (Stockholm 1978). Officiel, åben version.

b. KAP III og V.
Folk och forsvar: Elva åsikter om svensk såkerhetspolitik. (EÅ). - (Stockholm 1978). 1 1 meninger om svensk sikkerhedspolitik, der er forelagt 1978 års forsvarskommitté, af inden- og udenlandske forsvarspolitiske eksperter.
Forsvar i Nutid !/74: Niels Skold: Vårn- plikt och folkforsvar. (Stocicholm 1974). Nuværende hærshefs debatoplag til et alternativt forsvar.
OB: Perspektivplan, del I. Forsvarsmakten i den svenska såkerhetspolitiken. Utblick mot sekelskiftet 2000. (Stockholm, feb. 1979). - (OB PP-1). Officiel, åben version.
Udenrigsministeriet: Problemer omkring dansk sikkerhedspolitik. Bd. I og 2. (Seidenfadenrapporten). (SEI). - (København 1970). Officiel.

2. Hjælpekilder.
1974 års Forsvarskommitté: Betånkande. Såkerhetspolitik och totalforsvar. (Stockholm 1976). - (SOU 1976: 5).
OB: Perspektivplan får det militara forsvaret 1972-87. Stockholm 1971). - (OB 71).
OB: OB 75. Perspektivplan, del 2. (Stockholm 1975).
Forsvarsmaktens informalionsavdeling: Militåra forsvaret 1979-84. (Stockholm 1978). - (MF). Folk och forsvar: Niels Andrén (red.): Den nordiska balansens framtid. (Stockholm 1976).
Forsvaret i samfundet: N. J. Haagerup: Danmarks Sikkerhedspolitik. (København, jun. 1978).

Armé Nytt: 5/78: Armeens programplan

1979-84.
4/78: Infanteribrigad 77.
5/76: Infanleribrigadorganisation 77.

Marin Nytt: 1/78: Forandringer i beståendet av fartyg och KAenheter 1970-82.
3/78: Programplan for Marinen 1979-84.
IISS: The Militarv Balance 1978-79.
Forsvar i Nutid 4/74: A. Bjorck: Ett balancerat forsvar.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon 1979_07-08-09.pdf

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.