Beredskab

Oberstløjtnant Frank Pedersen, Hærens Materielkommando analyserer her en række aspekter ved begrebet beredskab. En senere artikel vil beskæftige sig med, hvorledes beredskab kan måles.
 
Begrebet »BEREDSKAB« optræder i både militær og eivilfaglig litteratur og anvendes ofte i daglig sprogbrug. Den hyppige brug af begrebet kunne let forlede til den opfattelse, at der er tale om et veldefineret og veldokumenteret begreb. Dette er dog ikke tilfældet, og hører man til dem, der i det daglige ikke kan undgå at beskæftige sig med forvaltningsproblemer, hvor »BEREDSKAB« optræder i mange forskellige roller, savner man i stigende grad en entydig fortolkning og anvendelse af ordet. Som illustration af, hvor forvirrende problemet er, skal angives nogle eksempler fra hverdagen.
Eksempel 1.
En bataljonschef melder, at hans bataljon p.t. har et beredskab på 90% . Den første reaktion på oplysningen er forbavselse over den høje procentsats. Måske mener man at kunne huske, at flere NATO- lande i fredstid opererer med noget, man kalder »enhedsberedskab«, som i fredstid tilstræbes holdt på ca. 80 %. Den næste reaktion er måske reflektioner over, at den høje procent er opnået på et tidspunkt, hvor de økonomiske ressourcer er formindsket samtidig med, at omkostningerne følger en stadig mere stejl kurve.
Ved nærmere eftertanke opstår en naturlig tvivl om, hvad der egentlig dækker sig bag de meldte 90 % beredskab. I dette tilfælde angiver de 90 % det personel og materiel, der er i nummer/regnskab ved bataljonen i relation til det organisatorisk fastsatte.
Dette er klart en vigtig oplysning, men langtfra dækkende. Er personellet til stede på det tidspunkt, hvor rapporten afgives? Hvordan er det med uddannelsesniveauet? Hvor meget af materiellet er til stede i krigsduelig stand? Hvordan ligger det med bataljonens krigsreserver? 

Som eksemplet viser, er meldingen farlig og problematisk. Farlig, hvis modtageren ikke entydigt er i stand til at afdække meldingen, og problematisk, fordi den kun har begrænset værdi, hvis ikke de øvrige forhold samtidig erkendes. 

De bedste definitioner findes i forsvarets forskellige beredskabsplaner (B-planer). For hver beredskabsgrad findes et varierende antal klart formulerede og veldefinerede aktiviteter. B-planer af enhver art og på ethvert niveau er nødvendige for at få et kompliceret apparat til at fungere tilfredsstillende på rette tid og sted; men forudsætningen for, at en given B-plans målsætning kan opfyldes, er, at de anførte aktiviteter kan udføres, og dette kan kun ske, hvis nødvendige ressourcer er til rådighed. På nuværende tidspunkt synes det klart, at BEREDSKAB er et særdeles omfattende begreb sammensat af en række faktorer med større eller mindre relation til hinanden. Formålet med denne artikel er at belyse en række af disse faktorer og deres relationer samt angive mulige veje til fastlæggelse af definitioner, målemetoder m.m. De i artiklen anvendte udtryk og definitioner giver sig ikke ud for at være dele af et færdigsyet og fulddækkende forslag, der løser alle problemer, men »redskaber« til indramning af problemet og de heri indgående faktorer.
Operativt beredskab
Ved begrebet »operativt beredskab« kan man udtrykke et lands muligheder for i en given situation at kunne indsætte sine militære ressourcer i henhold til den forsvarspolitiske målsætning. Operativt beredskab (OPB) udtrykker på en måde, i hvor høj grad de i forsvarsloven angivne »midler« er til rådighed for øjeblikkelig indsættelse med rimelig chance for at kunne løse de pålagte militære opgaver. OPB omfatter alle værn og faktorer som: 

- Planlægning
- Personel
- Uddannelse og
- Materiel,

der kan betragtes som de væsentligste målobjekter ved beregning af be- redskabsgraden. Forholdene omkring OPB er komplekse, idet de enkelte målobjekter ikke indvirker på beredskabet med samme vægt (størrelsesorden), og enkelte som f.eks. planlægning og uddannelse kan være vanskelige at måle. De nævnte målobjekter er alle afhængige af økonomien. Hvis de nødvendige midler ikke er til stede, vil max. beredskab ikke kunne opnås, hvorfor man nødvendigvis nøjere må analysere anvendelsen af »de rådige midler«. Militære operationer har som bekendt næsten altid flere løsningsmuligheder, hvilket indikerer, at midlerne kan anvendes med større eller mindre udbytte. Der ligger altså en særlig opgave i at finde balancen mellem 

minimale omkostning — maximalt beredskab.

Da OPB som nævnt omfatter hele forsvaret, er det et FKO anliggende og ansvar.
I denne anlyse er kun behandlet hæren og dens forhold, men lignende betragtninger vil selvfølgelig gælde de øvrige værn.
OPB er det samlede resultat af en række målinger foretaget på en række nærmere fastlagte områder/objekter. Et af de vigtigste målobjekter i hæren er enheden, hvorfor det er nødvendigt først og fremmest at analysere begrebet ENHEDSBEREDSKAB.
ENHEDSBEREDSKAB (ENHB)
ENHB kan defineres som en given enheds (kompagni, bataljon eller brigade) krigsbrugbarhed i et givet øjeblik.
ENHB omfatter følgende målobjekter:
 
1. Personelberedskab
2. Uddannelsesberedskab
3. Materielberedskab
 
De tre målobjekter er velkendte og allerede i dag genstand for forskellige målinger, men ikke nogen samlet vurdering. Bl.a. siger målingerne ikke noget om, i hvor lang tid man forventer at kunne operere med enhederne. Målobjekterne vil blive nærmere behandlet i det følgende.
 
1. Personelberedskab
Personelberedskab (PB) omfatter

- Styrkemål
- Bemanding (ENH størrelse)
-Anvendelse (antal, kategori m.m.)

PB vil i større eller mindre grad være afhængig af uddannelsesberedskabet.
Ved udarbejdelsen af organisationsskemaer fastlægges de egentlige bereds ka b skrav afstemt efter de opgaver, enheden forventes at skulle løse i krigstid. Det er således meget vigtigt, at personelstyrken har den rette balance i forhold til enhedens funktioner, og at funktionernes indbyrdes prioritering er korrekt. Et enkelt forhold skal nævnes i denne forbindelse. De seneste forsvarsloves reduktion af Hærens stående styrke og tjenestetiden samt den samtidige overgang fra en motoriseret til en mekaniseret hær har desværre resulteret i en højere prioritering af kampelementeme på de faglige elementers bekostning. 
Denne udvikling medfører både direkte og indirekte negative konsekvenser for det samlede beredskab. De direkte konsekvenser af manglen på kvalificeret fagligt personel giver i bedste fald øgede omkostninger ved opretholdelsen af et givet materielberedskab (flere materielgenstande må vedligeholdes ved civile firmaer) i værste fald en nedgang i materielberedskabet. 
De indirekte konsekvenser går på enhedernes ringere muligheder for under krigsforhold at kunne etablere en rimelig god faglig støtte med deraf følgende forringelse af enhedernes kampværdi.

Anvendelsen af det rådige faglige personel spiller kart en afgørende rolle for den faglige tjeneste. Hvis ikke dette personel anvendes efter sin primære funktion, falder det faglige beredskab. Med udgangspunkt i organisationsskemaeme og de daglige meldinger om personellet findes et brugbart grundag til opstilling af et måle- og gradueringssystem.
 
2. Uddannelsesberedskab
Uddannelse af personel på alle funktionsområder fra chefer til menigt personel er klart en forudsætning for at skabe krigsduelige enheder med højt beredskab. Mange faktorer fra motivation til skolemæssige og andre uddannelseskrav indgår i uddannelsesberedskab (UB). Uddannelsesområdet og den pædagogiske virksomhed har gennem flere år været gjort til genstand for dybtgående undersøgelser, hvorfor der her kun skal omtales enkelte særlige forhold og problemer.
a. Den senest gennemførte tjenestetidsændring fra 12 til 9 måneder har generelt skærpet kravene til gennemførelsen af en forsvarlig krigsmæs- sig uddannelse af personellet. Dette forhold belaster yderligere mulighederne for en tilfredsstillende overvågning og vartning af materiellet. Med beklagelse må det konstateres, at uddannelse i og gennemførelse af EFTS- og VEDLTJ aldrig er blevet accepteret på lige fod med andre funktionsuddannelser, og den nødvendige tjd til disse aktiviteter vil derfor sjældent være til rådighed.
b. De særlige ansættelsesforhold for kontraktansat personel med bl.a. civil uddannelsesret, samarbejds- og lign. ordningers krav til mødevirksomhed medfører en fraværsprocent som periodevis kan være ret stor. Dette forhold vanskeliggør både planlægning og gennemførelse af en rationel og effektiv uddannelse, specielt hvad angår personel med dobbeltfunktioner. Det her nævnte forhold er der nok ikke så meget at gøre ved, til gengæld må man så acceptere, at det opnåelige beredskab altid vil være lavere end det krævede beredskab.
c. De senere års reduktioner af driftsbudgettet har givet anledning til, at midler til uddannelse er blevet reduceret med samme procenter som den generelle reduktion. Selv om der altid skal udvises tilbageholdenhed også på uddannelsesområdet, bør det dog nævnes, at der på det faglige område eksisterer et efteruddannelsesefterslæb, som vokser i takt med reduktionen af midlerne. Udover dette forhold henledes opmærksomheden på, at jo vanskeligere vilkårene er for at opretholde et rimeligt højt fagligt niveau, jo større krav må der stilles til personellet. En af mulighederne for kompensation er investering i uddannelse af personnellet, hvilket gennem de senere år ikke har været muligt i fornødent omfang.
 
3. Materielberedskab
Ved en enheds materielberedskab (MB) forstås den pågældende enheds materiels krigsbrugbarhed malt pa et givet tidspunkt. Ved vurderingen tages alene hensyn til materiellets anvendelighed som krigmateriel, medens færdselssikkerhedsmæssige forhold og lignende ikke indgår i undersøgelsen. 
Vurderingen af MB sker på basis af gældende organisationsskemaer og kan bl.a. konstateres ved VTB-eftersyn (vurdering af det tekniske beredskab). Følgende faktorer spiller en væsentlig rolle for MB:

- Materielnormer
- Forvaltningssystem
- Brugeranvendelse
- Aktivitetsniveau
- Økonomi

Materielnormer skal tages i bredeste forstand og således ikke kun omfatte norm for organisatorisk materiel, men tillige en særlig pulje af materiel, omfattende 
- uddannelsesmateriel
- materiel til reparation
Generelt kan den samlede materielmængde udtrykkes ved en formel: samlet norm = org. norm -f- udd. + rep.norm. 
x = y + v
Forholdet kan bedst belyses ved et eksempel. Hæren skal ifølge forsvarsloven råde over 200 kampvogne. Ønsker FKO for dette materiel et beredskab på 100 %, fås

Y = 200 KVG
V = 20- 30 KVG
X = 220-230 KVG

idet gennemførelsen af nødvendige eftersyn, reparationer m.m. konstant vil holde mindst 20 KVG ude af drift. 

Hvis den samlede materielnorm er lig med eller lavere end den organisatoriske norm, vil materielberedskabs norm en aldrig kunne nå op på de 100 %. I visse NATO lande betragter man i fredstid en materielnorm på 80-85 % som acceptabel.
Forvaltningssystemet omfatter
- Forsyningspolitik (forvaltning)
- Vedligeholdelsespolitik (forvaltning)
- Organisation af 1-5ECH.
Målet må være etablering af en rationel men brugervenlig FS-VEDL- forvaltning, der med et minimum af omkostninger sikrer en tilfredsstillende materielovervågning og gennemførelse af den for enhedernes kampkraft nødvendige FS- og VEDL-tjeneste. Forvaltningen kommer bl.a. til udtryk gennem de af HMAK udsendte reglementer, direktiver og lignende. Forudsætningen for at de givne forvaltningsprincipper kan gennemføres er, at alle FS- og VEDL-installationer/elementer er opbygget i henhold til den valgte politik. Organisationen af de enkelte led fra 1-5ECH vil desuden være materielbestemte (materieltype - antal) og bør udover fredsmæssige krav (driftsøkonomiske) hurtigt kunne konverteres til krigsorganisationen. 
FS- og VEDLTJ er integrerede tjenester, hvor f.eks. genforsyning med reservedele bestemmes af behovet for VEDL. Forvaltningssystemets effektivitet er i meget høj grad afhængig af den rette organisation - bemanding med det nødvendige antal kvalificerede personer. 
Brugeranvendelsen sigter mod den korrekte, foreskrevne anvendelse af materiellet og gennemførelse af de brugerbestemte eftersyn og kontrolforanstaltninger (forebyggende vedligeholdelse). Fejlbetjening og misbrug vil enten give øgede driftomkostninger eller lavere materielberedskab.
Akitivitetsniveauet spiller en afgørende rolle for den belastning/nedslid- ning, materiellet udsættes for. Sammenhængen mellem aktivitetsniveau og økonomi fortjener faktisk en detaljeret redegørelse, men i denne sammenhæng skal kun nævnes, at aktivitetsniveauet under de p.t. rådende økonomiske vilkår direkte påvirker MB i negativ retning. (Jo større aktivitet — jo større slitage —'jo hurtigere frekvens i eftersyn/genopbygning m.m.).
Eksempel
For de nuværende Centurion-kampvogne gennemføres der for hver 2500 miles et hovedeftersyn på værkstedet i Nymindegab (4ECH). Det årlige antal KVG blev i 1970-71 ansat til 20 KVG/år beregnet på aktivitetsniveau på ca. 500 miles/KVG/år. Forøges aktivitetsniveauet fra 500 til 625 miles/KVG/år, formindskes tidsintervallet mellem hvert 4ECH hovedeftersyn fra 5 år til 4 år. Det årlige antal KVG til hovedeftersyn forøges og belaster hermed driftsbudgettet med en merudgift (ca. 300-400.000 kr./ KVG) og en samtidig nedgang i KVG-beredskabet.

Økonomi
Uden fornødne midler er det ikke muligt at etablere og opretholde et givet berdeskab. En reduktion af de kalkulerede årlige driftsbudgetter kan enten give sig udslag i
- aktivitetsdæmpning
- forringelse af beredskabet eller
- kombination af disse. 
 
Erfaringen viser (gennem de seneste år), at der kun sjældent er tale om aktivitetsdæmpninger af større betydning, hvilket automatisk giver forringelse af beredskabet. Denne forringelse vil enten bevirke en nedgang i enhedsb ere dskabet (normalt er det materielberedskabet som rammes) eller en tæring på krigsreserverne, som i relation til det operative beredskab giver et færre antal kampdage.
Reduktioner på driftsbudgettet kan optræde som
- direkte nedskæring af driftsmidler
- indirekte nedskæring ved anvendelse af driftsmidler til investeringer.
Udover dette skal nævnes en faktor, som kan belaste driftsbudgettet ganske alvorligt. Hvis man i forbindelse med specielt større anskaffelser ikke afbalancerer forholdet mellem 
- antal hovedgenstande
- antal supplerende hovedkomponenter
- behovet for reservedele 
ved f.eks. at overføre reservedelsanskaffe lsen til driftsbudgettet (eller evt. udskyde anskaffelsen til senere) for at forøge antallet af hovedgenstande, vil driftsbudgettet blive belastet ekstraordinært, idet erfaringen viser, at kompensation sjældent giver fuld dækning. Resultatet bliver, at det hermed opståede »tab« skal inddækkes ved enten en aktivitetsdæmpning eller en ringere FS-VEDL-service på andre områder.
NB. Økonomi i relation til »Personelbereskabet« og »Uddannelsesbered- skabet (UB)« er ikke behandlet her, men det bør dog nævnes, at specielt UB er stærkt afhængig af de økonomiske påvirkninger af Materielberedskabet.

Effektiviseringen
Under gennemgangen af »Enhedsberedskabet« er spørgsmålet om effektivisering ikke omtalt. Alle undersøgelser viser, at systemet ikke er tilstrækkeligt effektivt. Rationaliseringer er gennemført, og der må løbende foregå en overvågning af, at tildelte midler udnyttes bedst muligt. Den løbende proces på dette område har i de senere år hovedsageligt koncentreret sig om kommandostruktur, forsvarets øverste ledelse og de tekniske tjenester, medens aktivitetsniveauet på brugersiden kun i mindre grad har været genstand for systematiske rationaliseringer. Der har klart været tungtvejende grunde til denne prioritering, men det er nok et spørgsmål, om ikke aktivitetsområdet nu bør prioriteres højere, hvis muligheden for en rimelig afbalancering af mål og midler ikke skal tabes af syne.

Frank Pedersen

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_103_aargang_nov-dec.pdf
 

 

Litteraturliste

Del: