Bayeux tapetet

Anmeldt af Poul Grooss

”Bayeux tapetet” af Mogens Rud. Udgivet af Gyldendal den 29. september 2011. 160 sider illustreret. Pris kr. 199,95 (vejledende).

Foto: Bog.nu

Bayeux tapet er blevet kaldt for verdens første tegneserie, og den centrale begivenhed er slaget, hvor Wilhelm Erobreren slår den engelske hær og bliver kronet til Englands konge. I denne bog er hele ”tapetet”, som i øvrigt er et 70 meter langt broderi, blevet affotograferet, og så gennemgår forfatteren hele den lange historie, som broderiet beskriver, herunder også hvorledes det er lykkedes at bevare tapetet frem til i dag. Der mangler formentlig en stump af det, og man har en formodning om, hvad der mangler. Alt det har resulteret i en meget flot og interessant bog. Højdepunktet i fortællingen er ”slaget ved det grå æbletræ”, som er bedre kendt som slaget ved Hastings i 1066. Det fandt i øvrigt ikke sted ved Hastings, men noget længere inde i landet ved det, der senere blev til et kloster og en lille by, som ligger på selve slagmarken, og som passende har fået stednavnet ”Battle”.

Forfatteren er arkæolog, og hans bog, som er et resultat af årelang interesse, er en fornyet udgave, hvor der er gjort meget ud af illustrationerne. Hele historien om arveforholdene til den engelske trone inden år 1066 er noget kompliceret, og det redegør forfatteren meget grundigt for. Når den engelske konge dør, kan tronen gå til enten hans familie i England, eller til de danske vikinger i England eller til normannerne. De sidstnævnte er efterkommere af vikinger, og de har i generationer boet i Normandiet. Hvis man ser på deres afbillede skibe, kan man tydeligt se, at de er bygget lige som vikingeskibe, og nogle af dem er forsynet med dragehoved. Hermed bliver læseren præsenteret for hovedpersonen med de mange navne: William Bastarden, William of Normandy, Wilhelm Erobreren eller Guillaume le Conquérant.

Formålet med tegneserien står ikke helt klart. En af hovedpersonerne er ham, der har betalt for det, nemlig Wilhelm Erobrerens halvbror, biskop Odo af Bayeux. Biskoppen deltog selv i hele slaget. Som kirkens mand måtte han ikke bruge et sværd, thi der står jo skrevet ”Alle som griber til sværd, skal falde for sværd”. Derfor ses han i stedet med en jernbeslået kølle, som ingen jo kan have nogen indvendinger imod.

Det er en forherligelse af Wilhelm Erobreren, biskoppen og selvfølgelig af de noble normanner. Forfatteren nævner en karakteristik af Wilhelm, som er lavet af en anonym munk i Caen få år efter hans død. Her omtales han som en velovervejet, veltalende og retfærdig mand. Han var mådeholdende med spise og drikke, og han afskyede drukkenskab. Han var viljestærk og kunne virke såvel barsk som overbevisende.

Forfatteren regner med, at biskop Odo har iværksat arbejdet med tapetet kort tid efter slaget i 1066. Det har formentlig skullet være klar til indvielsen af hans kirke i Bayeux i 1077. I en inventarliste fra kirken i 1400-tallet står anført, ”at tapetet hænges rundt langs kirkens skib ved relikviefesten”. Tapetet er lavet til analfabeter, så der er indlagt opbyggelige ting og moralske temaer, så som ”at syndens løn er døden”, at man skal holde sig på dydens smalle vej etc.

Tapetet beskriver en militær operation. Læseren kan følge med i ”tegneserien”, og de latinske sætninger er oversat. Små sproglige fejl indikerer, at den latinske tekst er skrevet af latinkyndige i England og ikke i Normandiet. Man kan følge bygningen af skibene, ombordtagning af heste etc. Når man når til den engelske kyst kan man se, at styrken samler proviant, og under selve slaget kan vi følge ryttere, bueskytter og andre kæmpende krigere.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.4_2011.pdf

 

Del: