Atlas over historiske største militære triumfer

Af Jeremy Harwood
Anmeldt af Poul Grooss

For at få mange slag med i bogen, kommer sideantallet per slag ned på fire, inklusiv illustrationer, og det er ganske afgjort for lidt.

Forlag: Turbine; Diverse: Oversat af Peter Carstens; 224 sider; Rigt illustreret; Pris: 279,95 kr.

Forfatteren er uddannet historiker fra Christ Church College i Oxford og har skrevet en lang række bøger, især med emner taget fra Den Anden Verdenskrig. Han har udvalgt 50 af de meste kendte slag på landjorden, til søs og i luften. Opbygningen af bogen er nok lidt for stram og skematisk. For at få mange interessante slag med i bogen, kommer sideantallet per slag ned på fire, inklusiv illustrationer, og det er ganske afgjort for lidt. Eksempelvis er ”Slaget ved Kursk” og ”D-Dag” beskrevet med to sider tekst hver. Resten udgøres af oversigtskort. Til gengæld er de kort, der ledsager de enkelte kamphandlinger, lavet ganske udmærket. Bogen kan således, efter anmelderens bedste overbevisning, kun bruges til at skaffe sig appetit på videre læsning om emnet i større værker, men retfærdigvis angiver bogens titel, at der blot er tale om et atlas.

I det følgende omtales kun et uddrag af de 50 slag. Fra oldtiden beskrives slagene ved Marathon, Salamis, Thermopylæ, Gaugamela, Actium og endelig udslettelsen af den romerske hær i Teutoburgerskoven i år 9. Fra middelalderen er der blandt andet gode beskrivelser af slagene ved Hastings i 1066 og Agincourt i 1415. På vej mod den mere moderne tid kan man læse om den osmanniske sultan Mehmet den Andens erobring af Konstantinopel (Byzans eller Istanbul) i 1453 og søslaget ved Lepanto i 1571. Disse to sidstnævnte begivenheder er vigtige i forståelsen af striden mellem den kristne og den muslimske verden set i det store historiske perspektiv for Europas udvikling. Beskrivelsen af Den spanske Armadas problemer i 1558 kunne godt have rummet noget mere tekst.

Efter en enkelt afstikker til Bengalen i 1757 under Syvårskrigen (1756 – 1763) fortsætter bogen med Quebecs fald i 1759 i den samme krig, og det fører så videre til de gode, men kortfattede beskrivelser af slagene ved Saratoga i 1777 og Yorktown i 1781 under Den amerikanske Frihedskrig.

Fra Napoleonskrigene har forfatteren udvalgt Marengo, Austerlitz og Trafalgar til læseren. Fra Den amerikanske Borgerkrig kan man læse om Slaget ved Gettysburg og Sydstaternes tab af Vicksburg.

Efter Tsushimaslaget i 1905 kommer der en udmærket beskrivelse af slaget ved Tannenberg i 1914, som for mange læsere måske forekommer mindre bekendt, men som til gengæld var af afgørende betydning for både Øst- og Vestfronten under Den første Verdenskrig. De øvrige slag er Marne og Verdun. Herefter når læseren frem til Frankrigs fald i 1940, og oversigtskortet fra Holland til Middelhavet burde have været erstattet af et mere detaljeret kort over specielt de tyske fremrykninger fra den tyske grænse mod Den engelske Kanal. Herefter følger Slaget om Storbritannien, Slaget om Atlanten og Slaget ved El-Alamein. Fra Stillehavskrigen kan man læse om angrebet på Pearl Harbor, Slaget ved Midway og Slaget ved Leyte Gulf. Fra Østfronten er der skildringer fra Stalingrad og Kursk. Behandlingen af Den anden Verdenskrig slutter med beskrivelsen af D-Dag.

Fra efterkrigstiden er emnerne landgangen ved Inchon i Korea i 1950, Frankrigs tab af Dien Bien Phu i 1954, Seksdageskrigen i 1967, Den første Golfkrig i 1991 samt Bagdads fald i 2003.

Et ikke ukendt fænomen for anmeldere er, at oversætteren har haft lidt for travlt med at oversætte bogen fra engelsk til dansk. I slaget ved Breitenfeld i 1631 omtales regenten i Sachsen som ”John George”, men i en dansk udgave ville man jo nok skrive kurfyrste Johann Georg I. Tilsvarende er der nogle hurtige oversættelser af ”beach head” og ”engraving” til henholdsvis ”strandhoved” og ”indgravering”, hvor en dansk læser nok ville foretrække betegnelserne ”brohoved” og ”kobberstik”.

En måde at måle ”kvaliteten” af en bog på er ved afslutningen af læsningen at prøve at konstatere, om gennemlæsningen har givet nye og interessante oplysninger, eller om hele indholdet var kendt i forvejen. Der må jeg da indrømme, at bogen i det mindste hos mig har nået at sprede såvel viden som lyst til yderligere fordybelse i emnerne.

Del: