Artilleristisk målopklaring

For at kunne levere artilleriets ild i rette tid på rette sted og med rette ammunitionsforbrag er det en absolut nødvendighed, at man er i stand til såvel at erkende opståede mål som at stedbestemme disse med tilstrækkelig stor nøjagtighed. Med de i dag anvendte øgede afstande, troppernes øgede bevægelighed samt ikke mindst ved den opståede mulighed for fjendens anvendelse af artillerileverede kernevåben er betydningen af at råde over midler til hurtig og sikker stedbestemmelse af mål, herunder fjendens artilleri og morterer, blevet mangedoblet. Major P. Svensson ved Generalinspektøren for Artilleriets stab gør i det følgende rede for de midler og den organisation, der i dag anvendes i den artilleristiske målopklarings tjeneste, specielt som dette giver sig udtryk i den amerikanske, den britiske og den vesttyske hær.
 
 
Midler
Til artilleristisk målopklaring rådes over følgende midler:
(a) Visuel jordobservation. Denne udøves af
- (i) artilleriobservatører og
- (ii) glimtpejleenheder.
(b) Radar. A lt efter sin udformning kan radaren anvendes ved
- (i) pejling af morterer og/eller artilleripjecer eller til
- (ii) overvågning.
(c) Lyd pejling.
(d) Luftobservation. Observation eller overvågning fra luften kan udføres fra
- (i) bemandede luftfartøjer. Disse findes i specielle bærfly veenheder eller er tilknyttet flyvevåbnet og udfører visuel observation eller rekognoscering ved hjælp af kameraer og/ eller radar.
- (ii) ubemandede luftfartøjer, droner, til udførelse af fotorekognoscering.
(e) Andre midler. A f sådanne kan bl. a. nævnes patruljer, signalopklaring m. v. Disse midler anvendes imidlertid ikke specielt til artilleristisk målopklaring.
 
Fjernsyn. Rent umiddelbart synes fjernsynet at have store muligheder ved anvendelse i målopklaringen. Især englænderne stiller sig imidlertid noget tvivlende overfor fjernsynets praktiske anvendelighed. Det anføres, at fjernsynet båndlægger et antal af de i forvejen for få frekvenser, for hvilke der er stort behov ved den almindelige signalformidling. Hvis der skal vises tydelige billeder, dækker det enkelte fjernsynsapparat kun et mindre område, og fjernsynet kan ikke anvendes i mørke og usigtbart vejr. Anvendelsen af fjernsyn vil formentlig finde sin største brugbarhed som et middel til billedoverføring over korte afstande fortrinsvis ved hjælp af kabel. Ingen af de nævnte midler er imidlertid universelle. Usigtbart vejr nedsætter mulighederne for anvendelse af visuel observation, ugunstige vejrforhold kan hindre anvendelse af lydpejleenheder og luftobservation, radar kan påvirkes ved iværksættelse af elektroniske forstyrrelser o. s. fr. De nævnte midler må derfor ses som led i et hele, hvor de enkelte dele supplerer hinanden.
 
Visuel jordobservation
Artilleriobservatøren
Artilleriobservatøren er et af de vigtigste led i målopklaringstjenest en. Reglement for feltartilleriet XVIII, Skydeinstruktion, fastslår, at artilleriets observationstjeneste især tjener to formål, nemlig:
(a) ved målopklaring, målbestemmclse og skudobservation at bringe artilleriets ild med størst mulig virkning over et mål (målområde) samt
(b) at være den artilleristiske — og dermed den almindelige taktiske — efterretningstjenestes vigtigste hjælpemiddel under kamp, og når sådan forestår.
 
Artilleriobservatøren er dertil førerens artilleristiske rådgiver og koordinator af den samlede ildplanlægning ved det led af støttede enhed, hvortil han er knyttet. Antallet af artilleriobservatører ved artilleriafdelingerne har hidtil kun nødtørftigt dækket behovet, især når rimelig fordeling skulle foretages mellem opklarings-, front- og reserveenheder og hensyn samtidigt skulle tages til oprettelse af faste observationsstader samt muligheden for afløsning af eller erstatning for indsatte observatører.
 
Ved overgang til ny organisation med anvendelse af brigader er antallet af bataljoner, som en artillcriafdeling normalt støtter, øget med en panserbataljon, uden at antallet af observatører i afdelingen samtidigt er øget. Hertil kommer, at artilleriets observatører ved de seneste taktiske doktriner nu skal dække større frontbredder end hidtil.
 
Artilleriobservatøren er fortsat et af de vigtigste led i målopklaringstjenesten. Det er imidlertid nu i liøjere grad end tidligere vigtigt, at hans observation suppleres med andre midler. Desuden bør den opgave, at virke som førerens artilleristiske rådgiver, endnu mindre end tidligere medføre, at artilleriobservatøren knyttes i så bøj grad til føreren for støttede enhed, at tjenesten på observationsstadet kompromitteres.
 
Glimtpejleenheder
Glimlpejleenheder virker ved direkte observation samt pejling af erkendte mål. De er normalt organiseret til oprettelse af glimtbaser bestående af et antal glimtobservationsstader — to til fire — i forbindelse med en glimtcentral. Glimtobservatører kan i ligbed med artilleriobservatører virke i den almindelige opklaringstjeneste ved overvågning af kamppladsen. Glimtpejleenheder kan desuden hurtigt og nøjagtigt stedbestemme skydende pjecer, når mere end én glimtobservatør kan pejle til samme skudafgang, eksempelvis ved pejling til mundingsglimt. Enhederne kan dertil anvendes ved stedbestemmelse af og rapportering om sprængning af såvel egne som fjendtlige taktiske kernevåben. Endelig kan glimtobservatøren anvendes til skudobservation ved indskydning og registrering med eget artilleri.
 
Efter fremkomsten af raketvåben på kamppladsen betragter man såvel fra engelsk som fra vesttysk side glimtpejlingen som et vigtigt middel til erkendelse og stedbestemmelse af raketaffyringsmidler. Raketstyr og -afskydningsramper er øjebliksmål, der forlader skudstillingen umiddelbart efter skudafgangen. For at kunne bekæmpe disse mål er en vel udbygget organisation nødvendig, idet den rådige tid kræver øjeblikkelig virkningsskydning mod skudstillingen, før denne er rømmet. Ved om dagen at pejle mod røg- og støvudviklingen fra raketaffyringen og om natten at pejle mod ildstrålen fra raketmotoren i første, nederste del af raketbanen, angiver en vesttysk kilde, at glimtpejleenheder hurtigt kan fremskaffe data, der kan benyttes til øjeblikkelig bekæmpelse af indsatte raketstyr og -afskydningsramper og således, at indskydning undgås. Det må dog antages, at nøjagtigheden ved en stedbestemmelse på denne måde er af en sådan karakter, at målbekæmpclscn må finde sted ved hjælp af f. eks. raketkastere, der kan belægge et stort område med ild i løbet af kort tid.
 
Glimtpejleenheder findes i dag bl. a. i den amerikanske og den vesttyske bær. I den britiske hær afskaffedes glimtpejleenheder bl. a. af personel- besparende grunde umiddelbart efter afslutningen af 2. verdenskrig. Ved indsættelse af britiske styrker i Koreakrigen, måtte man imidlertid i største bast uddanne glimtpejleenheder til brug på denne krigsskueplads. I den øjeblikkelige britiske organisation er glimtpejleenheder atter udgået, men en genindførelse overvejes og forudses gennemført inden 1965.
 
Radar
Pejling 
Radaren er det vigtigste middel til stedbestemmelse af fjendtlige morterer. Den kan desuden under visse omstændigheder bruges til stedbestemmelse af feltartilleripjecer, især sådanne der skyder med stor elevation og ikke for stor begyndclsesbastighcd. Som sekundær opgave kan radar desuden anvendes bl. a. ved indskydning og registrering med eget artilleri og med egne morterer.
 
Radaren stedbestemmer en skydende morter eller pjece ved fastlæggelse af skudbanen, på grundlag af bestemmelse af afstand og retning fra radarens antenne til det afskudte projektil. Ved henføring af skudbanens opadgående gren til skæring med terrænet vil man få bestemt, hvor det skydende våben står. Fastlæggelse af en skudbane kan enten ske ved, at
(a) radarstrålen følger projektilet i en del af skudbanen, eller ved
(b) bestemmelse af projektilets passage af to forskellige radarstråler, der udsendes fra samme antenne, men med forskellig højdestilling. Dette indebærer en mulighed for hurtigere fastsættelse af data for det stedbestemte våben.
 
Som eksempel på en radar, der følger det afskudte projektil i en del af skudbanen, kan nævnes den amerikanske radar AN/MPQ-10. Denne indgår i organisationen af såvel det amerikanske som det vesttyske og danske pejlebatteri. Det skal bemærkes, at medens man i Danmark og Vesttyskland fortrinsvis anvender radar AN/MPQ-10 til morterpejling, benyttes denne radar i USA til stedbestemmelse af feltartilleripjecer, idet man i den amerikanske hær anvender radar AN/MPQ-10 som en overgangsforanstaltning, indtil en egentlig artilleripejleradar er fremstillet.
 
Fastlæggelse af skudbanen ved projektilets passage af to forskellige planer for radarstrålen eller radarstrålerne anvendes bl. a. i den amerikanske radar AN/MPQ-4, den canadisk fremstillede radar AN/MPQ-501 samt den britiske Radar No. 8 M k 1, Green Archer. Radar AN/MPQ-4 findes i det amerikanske stabsbattcri/let artilleriafdeling, medens radar FA No. 8 M K 1 indgår i de britiske morterpejlebatterier. De lier nævnte eksempler anvendes fortrinsvis til stedbestemmelse af morterer, hvorfor de er konstrueret med lav silhouet af hensyn til evt. indsættelse forholdsvis langt fremme. Desuden findes de eller påtænkes de fremstillet i selvkørende udgave.
 
Overvågning
De større mellemrum på kamppladsen har skabt et behov for et middel til supplement af den visuelle observation, især under forhold med nedsat sigtbarhed. Til dette formål er der konstrueret radarer til erkendelse og stedbestemmelse af bevægelige mål. Når udsendt radioenergi kastes tilbage fra et objekt, der nærmer eller fjerner sig fra en stationær sender, vil den tilbagekastede energi have en anden frekvens end den udsendte. Dette forhold — benævnt Doppler effekt — kan udnyttes i radarer beregnet til overvågning, idet man lierved udelukker ekko fra stationære mål, såsom huse, træer m. v. Tilstedeværelsen af mål giver sig til kende over for radaroperatøren enten ved akustisk eller visuelt signal, ligesom målets beliggenhed eventuelt kan aflæses direkte i retvinklede eller pola'rc koordinater. Anvendelse af overvågningsradar kræver direkte sigte fra antenne til mål, hvorfor skjul og sløring af en sådan radar i funktion kan blive et problem, når det ikke er mørkt, eller når sigtbarbeden ikke er nedsat af anden grund.
 
I den amerikanske bær indgår overvågningsradar bl. a. ved infanteriet, pansertroppeme og artilleriet. I divisionsartilleriførerens stabsbatteri findes en overvågningsradar benævnt AN/TPS-25. Denne radars forskellige dele transporteres hovedsagelig på en 1/2 ton, 2-hjulet påhængsvogn, der også benyttes som operationsrum, når radaren er i funktion. AN/TPS-25 er beregnet til at erkende og stedbestemme bevægelige mål på afstande mellem ca. 450 og ca. 18 000 m. Den kan normalt erkende en gående mand på afstand optil 4500 m, og køretøjer i bevægelse optil maksimumsafstanden omkring 18 000. Det erkendte mål kan angives ved hjælp af en lysplet, der bevæges henover et kort.
 
I den britiske bær indgår overvågningsradaren i et specielt overvågningsbatteri, hvor der anvendes en radar benævnt Radar No. 9 Mk 1. Denne radar er monteret i en SARACEN pansret mandskabsvogn og kan erkende mål i en maksimumsafstand af op til ca. 20 000 m. Det erkendte måls koordinater aflæses direkte af operatøren.
 
Lydpejling
En af de vigtigste metoder til stedbestemmelse af skydende artilleri er lydpejling. Lydpejling bygger på bestemmelsen af den tidsforskel, det tager for f. eks. mundingsknaldet fra en skydende pjece at nå til liver enkelt mikrofon i en udlagt række mikrofoner, benævnt en lydbase. Metoden kan desuden benyttes ved indskydning med eget artilleri mod mål, der er erkendt og bestemt netop ved hjælp af lydpejling.
Et lydpejlesystem består af
(a) Fem til syv mikrofoner anbragt med indbyrdes mellemrum på 1 á 2 km. Mikrofonerne tilstræbes udlagt på linie, der alt efter den pålagte opgave kan være ret eller krum.
(b) To lydobservatører, der er placeret foran mikrofonrækken.
(c) En lydcentral normalt anbragt nær en af midte-mikrofonerne. På centralen er anbragt en oscillograf, og lier udføres beregnerarbejdet.
 
Lydpejlingen arbejder ved, at lydobservatøren ud fra det tidspunkt, hvor f. eks. mundingsknaldet fra en skydende pjece når observationsstadet, ved hjælp af fjernbetjening starter oscillografen på lydcentralen. Tidsforskellen, der fremkommer på grund af lydbølgens forskellige ankomsttidspunkter til de forskellige mikrofoner, anføres på en papirstrimmel ved hjælp af oscillografen. Den skydende pjece kan dernæst sted- bestemmes på et plottebord på grundlag af de afsatte tidsforskelle ved hjælp af specielt konstrueret beregnermateriel.
 
Ved hjælp af en lydbase kan mål stedbestemmes på afstande fra basen, der fra engelsk side opgives optil 30— 32 km, alt afhængig af baselængde og frekvensområde for mikrofonerne. Nøjagtigheden ved stedbestemmelsen af mål falder imidlertid med voksende afstand, ligesom også vejrforholdet — såsom kraftig blæst — kan nedsætte nøjagtigheden. Lydobservatører, mikrofoner og lydcentral er for øjeblikket forbundet med kabel. Det må imidlertid antages, at nævnte forbindelser i fremtiden vil ske ved hjælp af radio. Der er indikationer i de amerikanske organisationsskemaer, der tyder på, at det amerikanske lydpejlesystem allerede nu arbejder med brug af radiooverføring og lydimpulser.
 
Lydpejling anvendes indenfor såvel den amerikanske som den britiske og vesttyske hær. Lydpejlesystemet er organiseret i en lydpejledeling, der indgår i et pejlebatteri, og en lydpejledcling er normalt påregnet at skulle dække frontbredden af to brigader.
 
Luftobservation
Almindeligt
Observation fra luften er et vigtigt middel til erkendelse og stedbestemmelse af mål, der befinder sig uden for den visuelle jordobservations rækkevidde. Ved anvendelse af blandt andet infrarødt materiel eller radar er det i dag desuden muligt at udføre luftobservation, selvom målområdet er dækket af mørke eller usigtbart vejr.
 
Bemandede luftfartøjer
Flyvevåbnet. Ved hjælp af flyvevåbnet kan luftobservation udføres til fordel for artilleriets målopklaringstjeneste. Imidlertid vil det forholdsvis ringe antal fly, der er til rådighed, i forbindelse med de mangeartede og langtudgående opgaver, der påhviler flyvevåbnet, bevirke, at flyvevåbnet oftest ikke vil kunne opfylde artilleriets øjeblikkelige beliov.
 
Hærflyveenheder.
Blandt andet hærens behov for at modtage øjeblikkelig støtte ved hjælp af fly til f. eks. målopklaring eller skudobservation liar bevirket, at der i mange lande er oprettet specielle hærflyveenheder, der er til troppeførerens og/eller artilleriførcrens direkte rådighed. Hærflyve- enhederne omfatter som regel såvel almindelige luftfartøjer som helikoptere, og luftfartøjerne er for størstedelens vedkommende konstrueret til start og landing på uforberedte eller hurtigt forberedte landingspladser. Hærflyvningen er stairkt udbygget i den amerikanske bær. Fra en oprindelig begyndelse med få observationsfly tilknyttet artilleriet er bærflyvning i USA i dag udviklet til at udgøre en selvstændig våbenart med mange forskelligartede opgaver. I de seneste udkast til amerikanske organisationsskemaer er der i divisionsartilleriførerens stabsbatteri desuden oprettet en flysektion bestående af ti helikoptere samt to almindelige propeldrevne fly. I det amerikanske feltartilleri indgår således igen organisatorisk tilknyttede luftfartøjer til brug ved skudobservation og artilleristisk målopklaring, idet yderligere støtte især til målopklaringen og overvågningen ydes af øvrige hærflyveenheder. Uddannelse af piloter er imidlertid langvarig og kostbar, og dårlige vejrforhold og/eller fjendtlig luftoverlegcnhed kan hindre anvendelse af bemandede luftfartøjer i det mindste inden for bestemte perioder.
 
Ubemandede luftfartøjer
Behovet for et forholdsvis hilligt middel til udførelse af luftobservation såvel dag som nat og til dels uanset vejrforholdene har forårsaget indførelse i udenlandske hære af ubemandede luftfartøjer, benævnt droner. Drone, SD-1. En dronetype, SD-1, indgår i den amerikanske hær. Det er et lille højvinget, propeldrevet luftfartøj beregnet til at bære fotografisk udstyr. Det flyver med en hastighed af ca. 300 km/t og har en flyvetid af ca. 30 minutter. Rækkevidden er omkring 75 km, men afstanden for kontrolleret flyvning er afhængig af, hvor langt en målfølgningsradar (AN/MPQ-29) er i stand til at følge den. SD-1 startes fra en speciel afskyd- ningsrampe og lander efter endt flyvning ved hjælp af faldskærm. Der kræves således ikke speciel start- eller landingsbane forberedt til brug for dronen. Et dronesystem omfattende drone SD-1 indgår i en dronedeling i den amerikanske pejleafdelings stabsbatteri. Systemet består af 12 droner, 2 jordkontrolstationer, 3 afskydningsramper samt det nødvendige materiel til kontrol og afprøvning. I dronedelingen indgår dertil 2 radarer AN/MPQ-29, et mobilt mørkekammer (ES-29) samt komplet vedligeholdelsesudstyr. Delingen er 100 fo selvkørende. Drone SD-2. Drone SD-1 er påregnet udskiftet med drone SD-2. Sidstnævnte drone er specielt konstrueret til målopklaring, den har en største flyvehastighed på ca. 500 km/t og en flyvetid på 45 minutter. Udover den amerikanske hær er droner indført eller påregnet indført i hl. a. den britiske og den vesttyske hær.
 
Organisation
Organisationsprincipper
Midlerne til artilleristisk målopklaring indgår hovedsagelig i specielle opklaringsenheder fra artilleriet. Her i landet benævnes sådanne opklaringsenheder pejlebatterier (-afdelinger). Organisationen af og tilhørsforholdet for disse opklaringsenheder afhænger af det enkelte lands almindelige organisationsprincipper. I den britiske hær går man fuldt ud ind for anvendelsen af brigader. Det vil sige, at divisionen er påregnet blot at være et føringselement, hvor divisionsartillcriføreren kun fører kommando over det artilleri fra brigader og korps, der underlægges ham i det enkelte tilfælde. I den amerikanske organisation fører divisionsartilleriføreren stadig kommando over divisionens samlede artilleri. Den vesttyske divisionsartillerifører fører direkte kommando over visse tunge enheder, og vil formodentlig i det enkelte tilfælde også få brigadeartilleri underlagt.
 
USA
Korpstrin.
I den amerikanske hær indgår en pejleafdeling i korpset. Afdelingen består af et stabsbatteri og tre pejlebatterier. I stabsbatteriet indgår blandt andet en dronedeling og en flysektion å tre helikoptere. Divisionstrin. I di visionsar tillcrif ørerens stabsbatteri indgår blandt andet en radarsektion å en overvågningsradar, AN/TPS-25, samt en flysektion å ti helikoptere og to almindelige fly. Divisionsartilleriet kan forstærkes med et pejlcbatteri fra korpset. Dette råder over en lyddeling, en radardeling å to radar AN/MPQ-10 til artillcripejling samt en glimtpejledeling å to sektioner å to observationshold. Desuden vil divisionsartilleriet for så vidt angår målopklaring kunne påregne hjælp fra opklarings- og overvågningsdelingen i divisionens flyvekompagni. Brigadetrin. Den amerikanske brigade bar ingen organisatorisk tilknyttet artilleriafdeling, men kan påregne direkte støtte fra en let artilleriafdeling å stabsbatteri, tre lette batterier samt et forsyningsbatteri. Udover artilleriobservatørerne, der alle indgår i stabsbatteriet, råder afdelingen over en radarsektion å én morterpejleradar, AN/MPQ-4. Denne indgår ligeledes i stabsbatteriet.
 
UK
Der er nogen uoverensstemmelse mellem de organisationsprincipper, der doceres på britiske skoler såsom Staff College og School of Artillery, og den øjeblikkelige organisation af f. eks. den britiske bær i Vesttyskland. Visse principper kan dog udledes for så vidt angår den artilleristiske målopklaringstjeneste. Korpstrin. På dette trin indgår en pejleorganisation, der for tiden i den britiske hær i Tyskland udgør to pejlcafdelinger. Den ene pejleafdeling består af et lydpejlebatteri å to-tre lydpejledelinger og to morterpejle- batterier å tre radardelinger. Den anden pejleafdeling består af et overvågnings (opklarings-) batteri med en dronedeling og en radardeling til overvågning samt et målebatleri å tre måledelinger og en vejrdeling. Divisionstrin. Som allerede nævnt findes intet organisatorisk divisionsartilleri ved den britiske division. Divisionsartilleriførercn vil i påkommende tilfælde normalt kunne regne med at få underlagt en lydpejledeling fra korpsartillericts lydpejlebatteri samt en dronesektion og en radarsektion å to overvågningsradar No. 9 M k 1 fra overvågningsbatteriet.
 
Brigadetrin. I den britiske brigade indgår en artilleriafdeling, der for tiden indeholder bl. a. to lette og et middeltungt batteri. T il opklaringsformål råder afdelingschefen kun fast over sine observatører, men derudover forstærkes artilleriafdelingen normalt med en radarsektion å to morterpejleradar No. 8 M k 1 (Green Archer). Artilleriafdelingen kan desuden påregne støtte fra brigadens flysektion, der indeholder såvel helikoptere som almindelige propelfly.
 
Vesttyskland
Den vesttyske liær er præget af at være under opbygning. Den artilleristiske målopklaringstjcncste er derfor ikke endeligt udbygget, ligesom nugældende organisation kan blive ændret ret hurtigt. Der lægges megen vægt på denne tjeneste, der for tiden forsøges gennemført efter nedenfor angivne retningslinier. Korpstrin. I korpset indgår en pejleafdeling å stabsclement og tre pejle- batterier. Chefen for pejleafdelingen med stabselementet er påregnet at indgå i korpsartilleriførerens stab med speciel anvendelse ved den artilleristiske målopklaring. Pcjlebatterierne påregnes at skulle forstærke divisionens artilleri. Divisionstrin. Divisionsartilleriføreren råder selv over observatører fra middeltunge og tunge batterier i divisionsartilleriet. Derudover kan han påregne forstærkning med et pejlebatteri å en lyddeling, en radardeling å fire morterpejleradar AN/MPQ-10 samt en glimtpejledeling å fire glimtobservationshold. Brigadetrin. I brigaden indgår en arlilleriafdcling å stabsbatteri, to lette batterier og et forsyningsbatteri. Brigadeartilleriføreren har for tiden kun sine artilleriobservatører at anvende til målopklaring, og må derudover støtte sig til divisionsartilleriets målopklaringstjeneste. Den vesttyske målopklaringstjeneste er som nævnt under opbygning. Der må således yderligere regnes med, at den med tiden vil komme til at omfatte såvel droner som bemandede fly.
 
Anvendelse
Databehandling
Den tekniske fremskaffelse af data for erkendte mål påhviler det led (lydpejledeling, radar o. s. v.), der stedfæster målet. Indsamling, bearbejdelse og udnyttelse af disse data kan ske efter forskellige retningslinier. Det amerikanske artilleri har ved såvel korps- og divisionsartilleri som ved artilleriafdelingen fast tilknyttet efterretningspersonel, der er uddannet til også at kunne forestå artilleri- og morterbekæmpelsen ved det pågældende led. Ved pejleafdelingens stabsbatteri og ved det enkelte pejle- batteri findes der derudover en efterretningssektion eller en databehand- lingscentral til indsamling, bearbejdning og katalogisering af indkomne data, således at et samlet billede af fjendens artilleri- og mortervirksomhed herfra kan gives den støttede enhed.
 
I den britiske pejleorganisation indgår på afdelingstrin en korpsartilleri- efterretningsektion bestående af en oberstløjtnant, en major, en kaptajn samt tretten af øvrige grader. Ved pejlebatteriet findes en divisionsartilleriefterretningssektion med en kaptajn, en premierløjtnant samt ti af øvrige grader. T il morterpejleradarsektionen er knyttet en brigadcartilleri- efterretningssektion bestående af en premierløjtnant og ti af øvrige grader. Dette personel er specielt uddannet med artilleri- og morterbekæmpelse for øje og tilgår henholdsvis division og brigader, når pejleenheder underlægges disse enheder. A l artilleristisk målopklaringstjeneste samt artilleri- og morterbekæmpelse forestås af dette specielt uddannede artilleriefterretningspersonel, og der indgår ikke organisatorisk tilknyttet personel i artilleristabene på det enkelte føringstrin til varetagelse af nævnte opgaver. Det vesttyske artilleri arbejder efter tilsvarende retningslinier som det amerikanske artilleri. I pejlebatteriet indgår således en efterretningssektion, der arbejder i snæver tilknytning til efterretningsleddene ved artilleriafdelinger, divisions- og korpsartillerifører.
 
Signalforbindelser
Pejlebatterieme i den amerikanske og den vesttyske hær råder over signalmidler til oprettelse af forbindelse med batteriernes enkelte delinger. Desuden kan forbindelse etableres til foresat led og/eller næsthøjere artillerifører. Forbindelser kan oprettes med såvel radio som telefon, og fra vesttysk side understreges, at telefonforbindelse altid bør søges udlagt til supplering af radioforbindelserne. Det synes dog som om forbindelsen mellem pejleafdeling og pejlcbatterier i den amerikanske organisation kun kan ske pr. radio, idet telefonsektionen i pejleafdelingens stabsbatteri kun indeholder to telefonhold.
 
I den britiske hær etableres specielle pejlenet på de forskellige trin. Artilleriefterretningsofficeren ved brigaden har således forbindelse med den tilknyttede morterpejleradarsektion. Fra divisionen har artilleriefterretningsofficeren forbindelse med tilsvarende officer ved brigaderne samt evt. tilknyttede lydpejledelinger. Lignende pejlenet er oprettet mellem korpsets artilleriefterretningsofficer og divisionernes artilleriefterretningsofficerer. Lydpcjledelingerne kan desuden sættes ind på brigadernes pejlenet, medens overvågningsradarsektioncrne kan indgå i såvel divisionens som brigadernes pejlenet.
 
Taktisk anvendelse
Som det fremgår af signalforbindelserne er pejlebatterierne i den amerikanske og den vesttyske bær organiseret til batterivis indsættelse normalt indenfor divisionsramme. I den britiske bær derimod påregnes pejlebat- teriernes delinger og sektioner indsat decentraliseret under ledelse af artilleriefterretningsofficererne på de enkelte føringstrin. Bekæmpelse af erkendte mål sker i overensstemmelse med førerens direktiv, idet alle eller eventuelt kun særlige mål kan bekæmpes øjeblikkeligt, eller målene kan opnoteres med senere beskydning og tilintetgørelse for øje f. eks. forud for gennemførelsen af en speciel operation eller kamphandling.
 
Med det formål at kunne iværksætte øjeblikkelig artilleri- eller morterbekæmpelse ved erkendelse og stedbestemmelse af egnede mål, anviser man i det vesttyske artilleri et 155 mm eller et 203 mm batteri til al arbejde sammen med en lyd- eller en glimtpejledeling og et 105 mm batteri til at samarbejde med en radarsektion, idet tilstrækkelig ammunition oplægges til formålet. På tilsvarende måde giver man i den britiske hær artilleriefterretningsofficeren på divisions- og/eller brigadetrin forret til ilden fra et batteri, der indgår i det divisionen eller brigaden støttende artilleri.
 
Konklusion
For at kunne yde effektiv artilleristøtte er det af afgørende betydning, at artilleriet råder over midler til artilleristisk målopklaring, og at disse midler er tilknyttet en hensigtsmæssig organisation. I den amerikanske hær er artilleriets målopklaringstjeneste stærkt udbygget med opklaringsmidlerne organiseret i såvel specielle pejleenheder som organisatorisk tilknyttet de enkelte artilleriled. Den britiske bær råder ligeledes over en stærkt udbygget artilleristisk målopklaringstjeneste og har opbygget en speciel organisation til dette formål. Organisationen er under stadig udvikling, men retningslinierne for opklaringsmidlernes anvendelse er til dels fastlagt.
 
Den artilleristiske målopklaring tillægges også i den vesttyske hær stor vægt. Tjenesten er under opbygning til dels efter amerikanske retningslinier, idet dog midlerne endnu udelukkende er organiseret i specielle pejlebatterier uden organisatorisk tilknyttede opklaringsmidler udover artilleriobservatører ved de enkelte artilleriled.
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
 
 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.