"Artilleri i Danmark"

Anmeldt af oberst N.O.Jensen, som gjorde karriere i artilleriet i perioden 1961- 1991. Obersten er nu til tjeneste ved Forsvarsakademiet.

Mariann Ploug: Artilleri i Danmark. Udgivet af Varde Artillerimuseum/ Museet for Varde By og Omegn, 2001. 136 sider, heftet og rigt illustreret i farver. Pris 100 kr.

Det er en prisværdig udgivelse, som her foreligger i form af et omfattende katalog, der er udarbejdet på grundlag af museets udstillingstekster i en let redigeret form. Udgiveren er som nævnt Artillerimuseet, som er et specialmuseum for Artilleriet i Danmark. Museet blev først oprettet i 1984 på Varde Kaserne og blev flyttet til de nuværende lokaler i 1992, da det blev en afdeling af Museet for Varde By og Omegn. Udstillingerne, som dette katalog beskriver, blev færdige i deres endelige form i 1996 og gennemgår dansk artillerihistorie fra middelalderen til vore dage.
 
Det seneste forsvarsforlig fra 1999 har betydet at Hærens Artilleriskole og alt jysk artilleri nu bliver samlet i Varde.  At artillerihistorien ligger lige udenfor døren vil kommende artillerister vide at nyde godt af. Det her foreliggende katalog er en god appetitvækker til snarest at aflægge dette specialmuseum et besøg, ligesom det kan anbefales for både nye som gamle artillerister, for ikke at nævne vore våbenfæller fra andre våbenarter og andre værn, med deres familier og venner.
 
Da kataloget knytter sig tæt til udstillingerne er det ikke Artilleriets historie, der her bliver fortalt, men væsentlige dele heraf bliver præsenteret i kronologisk orden og i et let læseligt og flydende sprog. Kataloget er rigt illustreret med såvel farve som sort/hvid billeder og tegninger.
 
Vi indleder med en beskrivelse af de ældste vidnesbyrd om Vardes forsvar, som kan dateres til en mønstringsrulle af 1588.  Denne lokale del har også historien om borgervæbningen i Varde og leder os frem til artilleriets indtog i byen i 1953, hvor Varde Kaserne blev indviet. Den nyeste historie slutter med oprettelsen af Dronningens Artilleriregiment den 1. november 2000.
 
Dansk Artilleris historie beskrives herefter i perioderne indtil 1764, 1764- 1842, 1842-1867, 1867- 1900, 1900-1943, 1945-1960 og efter 1960 med vægten på regimenter, bataljoner og de kampe, som enhederne deltog i. Udrustningen beskrives i de nævnte perioder med de forskellige våbensystemer, håndvåben, observations- og forbindelsesmidler, beregnermateriel samt skiftende uniformssystemer, som anvendtes. Heraldik, mærker og faner samt legenden om artilleristens skytshelgen Sct. Barbara slutter den første halvdel af kataloget.
 
Anden halvdel gennemgår mere detaljeret de forskellige skytssystemer og den dertil knyttede ammunition med bl.a. det ældste danske skytssystem som bærer Frederik III’s rids fra 1644. Vi får herefter en beskrivelse af Karl af Hessens system fra 1766 og det såkaldte nye system eller Fibigers system fra 1834. Skiftet til riflede kanoner og bagladekanoner, som fandt sted omkring 1864 er også grundigt beskrevet, ligesom skytset til Københavns befæstning er behandlet. I løbet af 1920’erne fik hæren den tiltrængte fornyelse af det tunge feltartilleri. Indførelsen af det tunge feltartilleri betød, at hesten blev opgivet som trækkraft. Det var dog først i 1950 at feltartilleriet var fuldt motoriseret. I 1943 overtog den tyske hær alt det danske artillerimateriel, og det er ikke siden blevet fundet.
 
Skytssystemerne efter 2.verdenskrig omfatter først den engelske ”25 pounder”, som enhederne var udrustet med under genopbygningen fra 1945-1950. Mange ældre artillerister vil huske denne lette 105 mm haubits, som var udrustet med en brisk, som muliggjorde skydning horisonten rundt, og som blev anvendt til uddannelsen af danske reserve- og linieofficerer på Artilleriets Befalingsmandsskole (ABS) til langt op i tresserne. Med medlemsskabet af NATO og den efterfølgende amerikanske våbenhjælp indførtes de amerikanske våbensystemer omfattende 105 mm haubits, 155 mm haubits, 155 mm kanon og 203 mm haubits.Alle veltjente systemer, som først for få år siden er blevet faset ud eller er blevet modificeret ( 155 mm haubits). At det var solidt materiel er også bevist ved at et stort antal 105 mm haubitser nu bliver doneret til Litauen, som en del af østsamarbejdet. Endelig skal også nævnes 762 mm Raketstyr, bedre kendt under navnet Honest John, som var operativ fra 1960 til slutningen af 60’erne .
 
Først i begyndelsen af 60’erne indførtes de første selvkørende haubitsere ( M 109). Denne udgør efter at den blev modificeret i midten af 80’erne sammen med den modificerede 155 mm haubits M114/39 nu ryggraden i såvel brigade- som divisionsartilleriets rørartilleri. Der savnes måske en kort beskrivelse af såvel Multiple Launch Rocket System (MLRS) som de senest ankomne målopklaringssystemer ( Artilleripejleradar og Unmanned Air Vehicle (UAV)), men disse systemer er jo ikke kommet på museum endnu.
 
Luftværnsartilleriet har naturligt nok ikke fået en så omfattende beskrivelse som feltartilleriet, men har dog fået de sidste 20 sider af kataloget. Luftværnsmateriel eller antiballonskyts, som det var i begyndelsen, blev brugt første gang i krigen 1870-71. I Danmark blev behovet for luftmålsskyts erkendt i forbindelse med 1.verdenskrig. Indledningsvis klarede man sig med at omdanne et antal stålkanoner til luftmålspjecer. I 1920’erne begyndte Dansk Industri Syndikat på konstruktionen af en 20 mm Madsen Maskinkanon. 20 mm maskinkanon M/1938 blev anskaffet til bekæmpelse af fly i lav højde.
 
Fra 1945-1950 anvendtes den svenske maskinkanon, som man havde modtaget fra Den Danske Brigade i Sverige. Herudover blev der oprettet nogle luftværnsbatterier bestående af de berømte 88 mm tyske luftværnskanoner samt bestående af 40 mm luftværnskanon M/45 E, som var modtaget fra den engelske Rhinhær. Fra 1950 blev den engelske luftværnskanon afløst af den tilsvarende amerikanske 40 mm luftværnskanon, som har været en del af såvel hærens luftværn som flyvevåbnets jordbaserede luftforsvar frem til midten af 1990’erne. I denne del beskrives også de forskellige radarsystemer, som var knyttet til luftværnsenhederne, samt de luftmål, som anvendtes under øvelsesskydning.
 
Luftværnsartillerisystemer efter 1950 omfatter først en Nikeafdeling bestående af Nike Ajax, som vi modtog på våbenhjælpen i 1957. Fra 1962 overgik raketluftforsvaret til flyvevåbnet, som efterfølgende fik først Nike Hercules og senere Hawk-systemet indført. Til gengæld fik hærens luftværn i 1963 nyt materiel , idet den såkaldte L/70 40 mm luftværnskanon med det dertil hørende ildledelsesanlæg  blev indført. Fra 1980 blev dette system overført til flyvevåbnet. Til erstatning indførtes nu den amerikanske nærluftforsvarsraket Redeye i luftværnsenhederne. Til afløsning for Redeye begyndte man i 1993 at anskaffe det amerikanske Stinger-system. Suppleret med et fuldautomatisk kontrol- og varslingssystem (leveret af Terme) samt en feltaffutage (leveret af Per Udsen) fik hæren hermed et moderne luftværnssystem.
 
”Artilleri i Danmark” være hermed anmeldt og anbefalet. Udgivelsen kan læses som forberedelse til et senere besøg på Artillerimuseet, vil være en glimrende håndbog at have ved hånden under besøget, men kan også anbefales for den læser, som vil danne sig et godt overblik over såvel felt- som luftværnsartilleriets spændende udvikling helt op til vore dage.

Del: