Anmeldelse af bøger version 7 - 1968

Svend Bjørke, Henning F. Kicer og J. W. Gordon Norrie: Krigen 1864. Strubes forlag, København 1968, 54 planer og kort, 480 sider, kr. 95,-.

Med fire års forsinkelse foreligger nu denne fremstilling af den anden slesvigvigske krig. Værket var oprindeligt planlagt udsendt af Hærstabens krigshistoriske Arbejder, hvis daværende leder, oberst S. Bjørke, fik arbejdet overdraget. Som medarbejdere valgtes kommandørkaptajn Kiær, der skulle skrive om krigen til søs, samt major Norrie. Begge de sidstnævnte er afgået ved døden inden værkets udgivelse. Bogens forsinkede fremkomst skyldes vanskeligheder med at få stillet de fornødne midler til rådighed til dens udgivelse. Forfatterne besluttede herefter for egen regning at udgive den. Værket er en bredt anlagt skildring af de politiske og militære omstændigheder ved denne krig og af de enkelte krigsbegivenheders forløb. Det indledes med en redegørelse for hovedtrækkene i hertugdømmet Slesvigs historie og for krigens politiske forhistorie, der med novemberforfatningens vedtagelse og med Bismarck ved styret i Preussen blev uundgåelig. I de følgende to kapitler fortælles om de militære forberedelser og om opmarchen i slutningen af 1863. De væbnede styrkers uddannelses- og materielmæssige standard beskrives udførligt, ligesom der redegøres for striden om fordelingen af de sparsomme midler, der bevilgedes til forstærkningsarbejder i Danevirke- og Dybbølstillingerne samt Fredericia fæstningsanlæg.

Medens der detailleret fortælles om de militære og politiske omstændigheder i forbindelse med Danevirkes rømning, savnes der - udover nogle summariske betragtninger om bl. a. rytteriets anvendelse i det afsluttende kapitel - i værket en nøjere analyse og vurdering af stillingens besættelse og troppernes fordeling i relation til de preussisk-østrigske planer og muligheder. Om Danevirkestillingen hedder det således (side 145): »- disse skanser, der - - — bevirkede, at den tyske overkommando afstod fra at forsøge et gennembrud af stillingens centrum og i stedet måtte vælge den omstændeligere overgang over Slien«. Om de tyske planer, for hvilke der kun summarisk er redegjort, hedder det derimod (side 159): »Den preussiske generalstabschef, general Helmuth Carl Bernhard von Moltke, havde allerede 1862 udarbejdet en angrebsplan.------Moltkes mål var selvfølgelig ødelæggelsen af den danske bær. Han ønskede derfor, at vi besatte Danevirke, hvis centrum han ikke ville angribe energisk, men derimod føre hovedstødet mod Slien. Kom han over denne fjord, havde han en mulighed for at komme hovedhæren i ryggen ved Langsø eller nå Flensborg samtidig med den danske hær«. Interessant er den forsigtige omvurdering af general Hegermann-Lindencrones dispositioner med 4. division i forhold til den stærkt fordømmende kritik, der kom til udtryk i Jens Joliansens behandling af emnet i bogen »4de Division i Nørrejylland 1864«, fra 1936. En omvurdering, man allerede kunne spore i Gordon Norries oversigt over Hærstabens historiske A rbejder (tillægshefte 1/1966 til Militært tidsskrift).

Bogen skal roses for de veludførte kortskitser, blot burde alle og ikke kun de, der bar større format end en bogside, have været samlet i et løst tillæg, det havde lettet anvendelsen. Som allerede nævnt er bogen en bredt anlagt skildring af begivenhederne. Referencer og noter er holdt på et minimum. Bibliografisk oversigt og stikordsregister er helt udeladt. Dette er ikke enestående for denne bog, tværtimod synes det at være et karakteristisk træk ved dansk militær litteratur. Bogen mister imidlertid herved sin værdi som historisk studiemateriale, idet en klar skelnen mellem foreliggende kendsgerninger og forfatternes analyse og vurdering ikke lader sig gennemføre. Man kan ikke efter læsningen frigøre sig for den tanke, at det enorme arbejde, forfatterne har lagt i bogen, kunne have været udnyttet til en egentlig militærhistorisk analyse af denne krig. Man fristes til at ønske, at denne bog må blive den sidste efter denne tradition i dansk militær litteratur. Bogens specielt sømilitære afsnit er omtalt i en anmeldelse i Tidsskrift for Søvæsen, juli 1968. 

K. V. Nielsen

David Lampe: The Last Ditch. Cassel, London 1968, 219 sider, illustreret, 36 sh.

Hvad ville der være sket, hvis det i 1940 var lykkedes Hitler at invadere England? Det er dette spørgsmål, denne bog søger at give svaret på efter forfatterens omfattende studier i tilgængeligt kildemateriale. Bogen redegør for de nazistiske planer for en besættelse af England og for de forberedte engelske modforanstaltninger herimod. At det ville have været en hårdhændet besættelse kan der næppe herske nogen tvivl om. Den var detailleret forberedt; af det gengivne tyske kildemateriale fremgår en række dekreter om beslaglæggelser og om massedeportation - i et tillæg findes en fotogengivelse af en 29 sider lang navneliste, som blev udleveret til højtstående Gestapo-officerer i 1940. Men af bogen fremgår også, at briterne ikke ville have stået uforberedte til at møde en sådan situation. Skabelsen af en modstandsbevægelse blev overdraget Major-General Sir Colin Gubbins, der iværksatte en systematisk træning af potentielle modstandsfolk i alle guerillakrigsførelsens finesser. Våben- og ammunitionsdepoter blev etableret skjult overalt i landet og radionet, der i øvrigt aldrig blev erkendt af den tyske pejletjeneste, blev etableret og gennemprøvet, rede til at træde i funktion, når der skulle blive brug for det. Det her fremdragne materiale giver et interessant indblik i den 2. verdenskrigs utvivlsomt bedst uddannede og forberedte modstandsbevægelse - som aldrig kom i kamp. 

V.

John Wheldon: Machine Age Armies: Abelard-Schuman, London. 1968. 244 sider, 10 skitser og 16 ill., 35 sh.

John Wheldon er født i Hull 1925 i en familie af hvalfangere, sømænd og maritime malere. Han er læreruddannet i pædagogik ved Hull University. I de sidste år af 2. verdenskrig gjorde han tjeneste ved de britiske pansrede opklaringsstyrker i Nordafrika og Østafrika. Wheldon ønsker med sin bog at vise de militære og politiske lederes manglende evne til at skabe en organisation af den militære styrke og de doktriner for dennes anvendelse, der svarer til den udvikling, som har fundet sted i samfundet og inden for våbensystemernes bevægelighed og slagkraft. Han har under forarbejdet til bogen støttet sig til progressive militære tænkere som Sir Basil Liddell Hart og J. F. C. Fuller.

Forfatteren søger i sin bog gennem en samfunds- og krigshistorisk gennemgang af perioden siden fremkomsten af masseproducerede våben midt i sidste århundrede at vise værdien af dynamisk tankevirksomhed hos professionelle soldater angående den mest hensigtsmæssige anvendelse af de nye midler, som den tekniske udvikling har givet dem. Han koncentrerer sig om Lid d ell Harts og Fullers ideer om anvendelsen af den hurtige middeltunge kampvogn og de taktiske flystyrker til at genskabe manøvren på trods af maskingeværet og den hurtigtskydende artilleripiece ved gennem en panserkiles hurtige stød i dybden at ødelægge fjendens kommandosystem og logistiske struktur og således besejre ham uden at skulle nedkæmpe ham. Han behandler denne tankes modstand hos militære og politiske ansvarlige i mellemkrigstiden i samtlige europæiske lande. Han viser Guderians anvendelse af teorien i opbygningen af panserdivisionen og i krigens første felttog.

Forfatteren viser, hvorledes kampvognene mister deres offensive kraft gennem nye midler til begrænsning af manøvren, som panserminer, kortholdspanservæm og flybårent panserværn. Sinai-felttoget 1967 gennemgås som et eksempel på de begrænsede muligheder for anvendelse af det konventionelle middel, kampvognen i manøvren, idet Israel kun kunne opnå det glimrende resultat, fordi modstanderen ikke havde nået at udbygge sine forsvarsstillinger, fordi han bandt sine kampvogne til støtte af forsvarsområder, fordi absolut luftoverlegenhed blev opnået og fordi israelerne var i stand til at holde deres pansrede styrker uafbrudt i angreb i 72 timer, hvilket selv med moderne kampkøretøjer med infrarødt materiel og fire gange så stor aktionsradius som Centurion er en næsten uopnåelig præstation. Vurderingen af den moderne middeltunge kampvogn som uegnet til at fremtvinge en afgørelse på landjorden i en kommende krig på grund af manglende bevægelighed føres videre i en vurdering af muligheden for at anvende det nye middel, den luftbårne våbenplatform, til at genskabe manøvren i en modernisering af Liddell Harts teorier.

Bogen indeholder af hjælpemidler et anvendeligt stikordsregister, udmærkede skitser, en kort bibliografi og en præsentation af forfatteren. Et udførligt noteapparat savnes. Stoffet er systematisk behandlet, og bogen er skrevet i et letlæseligt sprog. Bogen har værdi i debatten om udformningen og anvendelsen af den nærmeste fremtids militære styrker, den bidrager endvidere til at aflive en del myter fra sidste krig om tyske panserstyrkers kvantitative og kvalitative overlegenhed. Den advarer mod en forkert tolkning af Sinaifelttoget i retning af overvurdering af en forældet og utilstrækkelig organisation og taktik. Bogen kan herudover betragtes som et essay om en progressiv idés for sene accept i et stivnet system. Den har dog mangler, idet forfatteren i for høj grad er bundet af ønsket om at bevise rigtigheden af sin ide og herigennem kommer til kun at betragte krigshistoriens begivenheder ud fra én synsvinkel. Men Machine Age Armies er tankevækkende, dels for sin aktualitet i debatten om fremtidens militære styrker og for sin nye synsvinkel, dels for sin appel til den professionelle soldat om stadig at dyrke evnen til klar analyse, upåvirket af konservativ tankegang og til kompromisløst at kæmpe for en skabelse af en simpel og smidig organisation af de væbnede styrker. I krig virker nemlig kun det simple.

M. Clemmesen

Martin Blumenson: RommeFs Last Vietory, The Battie of Kasserine Pass. George Allen and Unwin Ltd. London. 1968. 341 sider, 5 skitser og 15 ill. 42 sh.

En behandling af slaget om Kasserine passet, der fulgte efter den allierede landgang i Nordafrika. Dette slag er en mindre kendt, men derfor ikke mindre interessant del af kampene i Nordafrika.

Chr. V. Bruun: Danske uniformer, bind 3. Forlaget ZAC , 1968, kr. 100,25.

Med udsendelsen af tredie bind foreligger dette værk om danske uniformer fra 1837-50 i en fuldstændig faksimile gengivelse. Sidste bind indeholder to samlinger, der oprindeligt udkom i 1842 og 1850. Udover de 55 uniformsbilleder indeholder bindet farvebeskrivelser og historiske kommentarer, udarbejdet af fabrikant, major (R) A. N. Hvidt og medarbejder ved Tøjhusmuseet Lars Ammitzbøl.

Hans-Joachim Lawrenz: Die Entstehungsgeschichte der V-Boote. J. F. Lehmanns Verlag, München 1968, 296 sider, indb. 48 DM.

Bogen, der er i format 32X22 em, fremtræder som en faksimile gengivelse af et håndskrevet manuskript. Den er rigt illustreret med konstruktionstegninger og diagrammer samt mange interessante tegninger — udført af forfatteren selv - der illu ­ strerer u-bådens udviklingshistorie.

Ekonomisystem for forsvaret«. Statens offentliga utredningar. 1968:1 (333 s. - 16,00 sv. kr.), 1968:2 (88 s. - 6,00 sv.kr.). Forsvarsdepartementet, Stockholm 1968.

»1964 års försvarskostnadsutredning« (FKU) har afgivet sin første betænkning og dermed givet stødet til, hvad der - hvis dens forslag ellers tages til følge - må betegnes som en omvæltning inden for svensk militær administration. FKU blev nedsat i 1964 med henblik på at undersøge mulighederne for ved hjælp af nye administrative hjælpemidler at opnå en mere effektivitetsbestemt planlægning, samordning og kontrol af forsvarets virksomhed.

Efter 4 års studier og forsøgsvirksomhed har FKU nu afgivet forslag om indførelse af et »økonomisystem for forsvaret«, som bygger på de nyeste driftsøkonomiske principper. Sideløbende med arbejdet i FKU har en kommission under det svenske »statskontoret« - svarende til det hjemlige administrationsråd — udarbejdet en betænkning om indførelse af programbudgettering i den civile del af statsadministrationen. Begge disse betænkninger er naturligvis velkoordinerede. FKUs første betænkning omhandler dels de grundlæggende principper bag det nye system, dels systemets praktiske udformning på enhedsniveau. I en følgende betænkning vil man behandle emner som systemets funktion på ledelsesniveau, sammenhæng mellem langsigtede planer og budgettering, udbygning af økonomiorganisationen, uddannelsesproblemer etc. Det svenske forslag må påkalde sig udelt dansk opmærksomhed - ikke fordi det umiddelbart kan overføres på danske forhold, men fordi det er fremsat i erkendelse af alvorlige mangler ved et system, som i sine hovedtræk svarer til det her i landet eksisterende. De principper, som FKU har lagt til grund for sit forslag, går i korthed ud på følgende: Det økonomiske styresystem for forsvaret skal baseres på en ny form for budgettering, hvorved den langsigtede og den kortsigtede planlægning koordineres. Planlægningen baseres på programmer, som stort set svarer til krigsorganisationen, og på præstationer. Budgetteringen føres så langt ned i organisationen, som der findes chefer med beføjelser, hvis udøvelse i væsentlig grad påvirker resultatet. Chefer på alle niveauer tillægges øget handlefrihed inden for rammerne af en veldefineret opgave og et hertil svarende budget. Den større handlefrihed forventes at ville medføre øget omkostningsbevidsthed og dermed bedre økonomi. Afvigelser fra planer og budgetter konstateres gennem rapportering, som giver højere myndigheder mulighed for indgriben.

Gennem analyse af resultaterne skabes forbedret grundlag for fortsat planlægning. I det nye økonomisystem indgår forslag til løsning af problemer som langtidsplanlægning og flerårsbudgettering, præstationsmåling, intern prisafregning (af leverancer og tjenesteydelser militære myndigheder imellem), opgørelse og medregning af såkaldte komplementære omkostninger, d. v. s. pensionsbyrder, husleje, afskrivninger etc., og meget andet. Forsvarets samfundsøkonomiske omkostninger behandles i et tillæg til betænkningen (SOU 1968: 2), udarbejdet af docent ved Stockholms Universitet Lars Werin. Man når heri frem til, at forsvaret koster det svenske samfund ca. 1 milliard sv. kr. mere end udtrykt i finanslovgivningen. Dette forklares først og fremmest ved, at forsvaret ikke betaler markedspris for en væsentlig del af sin arbejdskraft — de værnepligtige - ligesom udnyttelsen af bygninger og arealer ikke prisberegnes på grundlag af værdi i handel og vandel. Forsvarets værdi for det svenske samfund - f. eks. under 2. verdenskrig - omtales derimod kun overfladisk. Det nye økonomisystem forudsættes gennemført successivt over en relativt lang årrække. Forceres udviklingen, anfører FKU, risikerer man fejlgreb ved iværksættelsen og en negativ holdning hos det berørte personel. I en så stor organisation som forsvaret må sådanne hensyn være særligt tungtvejende. I den svenske betænkning ligger en klar erkendelse af, at økonomien - i hvert fald i fredstid — er den væsentligste generelle begrænsning på al militær virksomhed. Snæver koordination mellem planlægning og budgettering er derfor en forudsætning for opnåelse af balance mellem mål og midler. 

- OBMJ

Michael Howard: The Mediterranean Strategy in the Second W orld War. Weidenfeld and Nicolson, London. 1968. 85 sider. 21 sh.

Bogens indhold er oprindelig en række forelæsninger, som forfatteren holdt i 1966 på Trinity College, Cambridge. Bogen er en klar og dybtgående indføring i problemerne omkring de allieredes Middelhavsstrategi under sidste verdenskrig.

Weyer: Taschenbuch der Kriegsflotten, XV Jahrgang 1914. J. F. Lehmanns Verlag, München 1968, 584 sider, 1045 illustrationer, genoptryk, 42,— DM .

På grund af stærk efterspørgsel har J .F. Lehmanns Verlag genoptrykt denne sidste udgave af flådekalenderen før 1. verdenskrig. Lignende genoptryk af udgaverne fra 1918 og 1905 vil senere foreligge.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon boeger.7.1968.pdf

Litteraturliste

Del: